SHA150 - Alarmsystem DENVER - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis SHA150 DENVER i PDF-format.
Brugerspørgsmål om SHA150 DENVER
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Alarmsystem i PDF-format gratis! Find din vejledning SHA150 - DENVER og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SHA150 af mærket DENVER.
BRUGSANVISNING SHA150 DENVER
Sikkerhedsoplysninger
Læs sikkerhedsoplysningerne omhyggeligt, inden du tager produktet i brug første gang, og gem denne vejledning som reference.
-
Dette produkt er ikke et legetøj. Hold produktet udenfor børns rækkevidde.
-
Hold produktet udenfor børns og kæledyrs rækkevidde, så de ikke kan tygge på eller sluge dele derfra.
-
Brug aldrig gamle og nye batterier sammen, og brug aldrig forskellige batterityper sammen. Tag batterierne ud, hvis du ikke skal bruge apparatet i længere tid. Tjek batteriernes polaritet (+/-), når du lægger dem i produktet. Forkert ilægning kan medføre en eksplosion.
-
Produktets drifts- og opbevaringstemperatur ligger fra 0°C til 40°C. Temperaturer over eller under disse angivelser kan påvirke funktionaliteten.
-
Åbn aldrig produktet. Berøring af de indre elektriske dele kan medføre elektrisk stød. Reparation og service bør altid udføres af en fagmand.
-
Må ikke udsættes for varme, vand, fugt eller direkte sollys!
-
Enheden er ikke vandtæt. Hvis der trænger vand eller fremmedlegemer ind i enheden, kan det medføre brand eller elektrisk stød. Hvis der trænger vand eller fremmedlegemer ind i enheden, skal du omgående stoppe brugen.
-
Må kun anvendes med den medfølgende strømforsyning. Strømforsyningen fungerer som hovedafbryder. Der skal altid være let adgang til at frakoble enheden. Sørg derfor for, at der er plads omkring stikkontakten, så der er let adgang.
-
Brug ikke uoriginalt tilbehør med produktet, da dette kan medføre unormal funktion.
-
Advarsel: Dette produkt indeholder et lithium-ion-batteri.
1. Indholdet i pakken omfatter:
- 1 x kontrolpanel
- 1 x tastatur
- 1 x PIR bevægelsessensor
- 1 x dør- /vinduessensor
- 1 x fjernbetjening
- 1 x passiv RFID-tag
- 1 x IP-kamera
- 1 x indbrudsforebyggende advarselsskilt
- 3 x indbrudsforebyggende advarselssticker
Alt tilbehør undtagen IP-kameraet er parret med kontrolpanelet.
2. Oversigt


Appen beder dig registrere en bruger. Gør dette ved hjælp af dit mobilnummer eller e-mail-adresse, og log ind på appen. Du vil blive bedt om at oprette en "familie". Dette gøres for at gøre det let at have flere systemer i appen på samme tid.
Nu skal du tilføje alarmsystemet til appen.
Udpak først kontrolpanelet og alt tilbehør. Sørg for at fjerne evt. batterislipper, og tænd kontrolpanelet ved at trykke på tænd/slukkontakten (brug en kuglepen, tandstikker eller lignende spids genstand til at trykke kontakten ind).
Tryk på "Add Device" (tilføj enhed), gå ind i "Others" (andet), og vælg "Wi-Fi connector" (wi-fi-tilslutning). Følg vejledningen på skærmen. Den fører dig gennem hele opsætningen.

Alarmsystemet er nu tilsluttet, og du kan placere dine sensorer osv. der, hvor du ønsker dem.
IP-kameraet skal tilsluttes separat. Dette gøres ved igen at vælge "add new" (tilføj ny), vælge "security & sensor" (sikkerhed og sensor), dernæst vælge "smart
camera" (intelligent kamera) og følge vejledningen på skærmen.
4. Daglig brug
Du kan nu finde din alarm på appens startskærm. Tryk på den for at åbne siden med alarmindstillinger. Her kan du aktivere, deaktivere, sætte i hjemmetilstand osv. Det er også her, du kan tilføje flere sensorer og andet tilbehør, hvis du anskaffer flere dele. Du kan indstille forsinkelsen, indsætte tidspunkter for automatisk aktivering og deaktivering osv.

Du kan også bruge fjernbetjeningen til at aktivere/deaktivere alarmsystemet. Ligeledes kan det medfølgende tastatur bruges.
Hvis du bruger tastaturet, skal du indtaste koden
(standardkoden er 1234, denne kan ændres efter behag) og dernæst vælge lås for at aktivere systemet. Vælg lås op for at deaktivere systemet.
Den medfølgende RFID-tag kan anvendes til at deaktivere alarmsystemet. Dette gøres ved at holde taggen op mod tastaturet. (Du kan kun deaktivere på denne måde, ikke aktivere).
Den smarteste og letteste måde at bruge DENVER SHA-150 er med denne smartphone-app og med alarmsystemet tilsluttet wi-fi, men det er også muligt at bruge alarmsystemet med SMS-kommandoer eller telefonopkald. Vejledning i at gøre dette finder du i den fulde brugsvejledning, der kan hentes på vores websted. Gå ind på, og brug søgefunktionen til at søge efter SHA-150. Her finder du den fulde vejledning på engelsk.
Hvis du af en eller anden grund får brug for at nulstille kontrolpanelet, gøres dette ved at trykke tilslutningsknappen ind 5 gange indenfor 5 sekunder, mens kontrolpanelet er tændt. Dette vil gendanne standardindstillingerne. (Bemærk, at alle parringer med sensorer og tilbehør slettes samtidig).
Oplysninger om, hvordan sensorer tilføjes igen, finder du i den fulde vejledning.
Bemærk venligst - Ret til uvarslet ændring i alle produkter forbeholdes. Vi tager forbehold for fejl og udeladelser i denne manual.
ALLE RETTIGHEDER RESERVERET, COPYRIGHT DENVER A/S
| Producentens navn eller varemærke, virksomhedsnummer og adresse | Dongguan Jiayi Electric Co., Ltd Add: 356# Fuli West Road, Libeiling, Dalang Town, 523770 Dongguan, Guangdong, CHINA | SHENZHEN XED POWER SUPPLY CO., LTD Add: 3F & 4F, No. 2 Building, No. 3 West Area, ShangXue Science and Technology Park, BanTian, LongGang District, ShenZhen, 518100 Guangdong, P.R. China |
| Modelidentifikator | JY18-120-100 XED | -CE050100CU |
| Indgangsspænding | 100-240V | 100-240V |
| Indgangsfrekvens, vekselstrøm | 50/60Hz | 50/60Hz |
| Udgangsspænding | 12.0V | 5V |
| Udgangsstrøm | 1.0A | 1.0A |
| Udgangseffekt | 12.0W | 5W |
| Gennemsnitlig effektivitet i aktiv tilstand | 83.95% | 76.69% |
| Effektivitet ved lav belastning (10%) | 80.16% | 76.95% |
| Strømforbrug i ubelastet tilstand | ≤0.1W ≤0.1W |
Advarsel!
- Indeholder lithium-batteri!
- Produktet må ikke åbnes!
- Må ikke udsættes for varme, vand, fugt eller direkte sollys!
- Må kun oplades med den originale oplader, der blev leveret med produktet!

denver.eu


Elektrisk og elektronisk udstyr samt medfølgende batterier indeholder materialer, komponenter og stoffer, der kan være skadelige for menneskers sundhed og for miljøet, hvis affaldet (kasseret elektrisk og elektronisk udstyr og batterier) ikke håndteres korrekt.
Elektrisk og elektronisk udstyr og batterier er mærket med ovenstående overkrydsede skraldespand. Den symboliserer, at elektrisk og elektronisk udstyr og batterier ikke må bortskaffes sammen med usorteret husholdningsaffald, men skal indsamles særskilt.
Som slutbruger er det vigtigt, at du afleverer dine brugte batterier til de ordninger, der er etablerede. På denne måde er du med til at sikre, at batterierne genanvendes i overensstemmelse med lovgivningen og ikke unødigt belaster miljøet.
Alle kommuner har etableret indsamlingsordninger, hvor kasseret elektrisk og elektronisk udstyr samt bærbare batterier gratis kan afleveres af borgerne på genbrugsstationer og andre indsamlingssteder eller bliver afhentet direkte fra husholdningerne. Nærmere information kan fås hos kommunens tekniske forvaltning.
Hermed erklærer Denver A/S, at radioudstyrstypen SHA-150 er i overensstemmelse med direktiv 2014/53/EU. EU-overensstemmelseserklæringens fulde tekst kan findes på følgende internetadresse: denver. eu, og klik på søgeikonet øverst på hjemmesiden. Skriv modelnummeret: SHA-150. Du kommer nu ind på produktsiden, hvor RED-direktivet kan findes under downloads/andre downloads.
Maximal udgangseffekt: 20dB
DENVER A/S
Omega 5A, Søften
DK-8382 Hinnerup Danmark
denver.eu