MW 9713 - Mikrobølgeovn SEVERIN - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis MW 9713 SEVERIN i PDF-format.
Download vejledningen til din Mikrobølgeovn i PDF-format gratis! Find din vejledning MW 9713 - SEVERIN og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. MW 9713 af mærket SEVERIN.
BRUGSANVISNING MW 9713 SEVERIN
12. Drejefad af glas
13. Lys inde i ovnen
Placering af mikrobølgeovnen Placer altid mikrobølgeovnen på en stabil, plan og varmefast overflade og sørg for at den ikke udsættes for andre varmekilder eller meget høj fugtighed. Benyt ikke apparatet udendørs. Der skal altid være tilstrækkelig ventilation. Placer ikke andre ting ovenpå mikrobølgeovnen, og sørg for at overholde følgende minimumsafstande mellem ovn og vægge eller andre genstande: Til den ene side: 7.5 cm; den anden side helt fri Bagpå: 7.5 cm Top: 30.0 cm Fødderne under mikrobølgeovnen må ikke fjernes. Apparatet må ikke installeres inde i et skab; når mikrobølgeovnen skal placeres bør man også sikre sig at den ikke står tæt op under et skab eller noget tilsvarende. Tilslutning til lysnet Mikrobølgeovnen bør kun tilsluttes til et stik med jordforbindelse, der er installeret i overensstemmelse med el regulativet. Spændingen på typeskiltet skal svare til spændingen i el-installationen. Dette produkt overholder direktiverne, som gælder for CE-mærkning.
46Før brug Fjern al ud- og indvendig indpakning. Denne er fremstillet af materiale egnet til genanvendelse. Advarsel: Hold børn væk fra emballeringen, da denne udgør en mulig risiko for tilskadekomst, ved f.eks. kvælning. Fjern aldrig den beskyttende folie fra dørens inderside, heller ikke drivakslen til drejefadet eller det gråbrune sikringsdæksel (5) ved siden af lyset på højre side inde i mikrobølgeovnen. Efter udpakningen og inden tilslutning til strømforsyningen, bør mikrobølgeovnen og dens ledning altid efterses for skader. Se også efter om døren (samt ovnvinduet og dørlukkerne) ikke er beskadigede eller bøjede og at døren lukker tæt til dørstolpen. Dette er vigtigt for at sikre at der ikke undslipper mikrobølgeenergi under betjeningen. Af samme grund må hele kabinettet og ovnens indre også regelmæssigt omhyggeligt efterses. Hvis mikrobølgeovnen bliver beskadiget, må den ikke benyttes førend den er blevet repareret af en autoriseret reparatør. Dette apparat kan benyttes af børn (som er mindst 8 år gamle), og også af personer med reducerede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller mangel på erfaring eller viden, hvis de har fået vejledning og instruktion i brugen af dette apparat og fuldt ud forstår alle farer og forholdsregler vedrørende sikkerheden som brug af apparatet medfører. Advarsel: Som følge af de høje temperaturer der opstår ved brug af kombinationsfunktionerne, må børn ikke benytte apparatet medmindre de er under nøje opsyn af en voksen. Børn under 8 år må holdes langt væk fra apparatet og dets ledning, både mens det er tilsluttet til strømforsyningen eller mens det køler af efter brug. Inden apparatet benyttes første gang, eller hvis det ikke har været benyttet i en længere periode, må det rengøres grundigt som anvist i afsnittet om Generel rengøring og vedligehold. Sæt rulleringen og drejefadet af glas ind i mikroovnen Brug aldrig apparatet uden at rulleringen og drejefadet af glas er sat korrekt i. Inden mikrobølgeovnen tages i brug, skal man lade apparatet varme op på grillindstilling (uden at mikrobølgefunktionen er aktiveret) i ca. 10 minutter. Dette vil fjerne den lugt der typisk opstår når en grill tændes første gang. Der kan afgives lidt røg; dette er helt normalt, men sørg for tilstrækkelig udluftning. Vigtigt: Tænd aldrig for mikrobølgeovnen medmindre den mad der skal tilberedes eller varmes er blevet placeret inde i ovnen. Opstart af en tom mikrobølgeovn kan resultere i skader på apparatet. Vigtige noter Ved opvarmning af væsker i mikrobølgeovnen, kan væsken opvarmes til kogepunktet uden synlige tegn på bobler. Det er derfor vigtigt at der udvises ekstrem forsigtighed når beholderne håndteres, dvs. når de tages ud af ovnen. Denne risiko for at væsken koger over, kan mindskes ved at anbringe en varmefast glasstang i beholderen under opvarmningen. Hele æg med skal eller hårdkogte æg må aldrig varmes i en mikrobølgeovn da de kan eksplodere selv efter at opvarmningsprocessen er afsluttet. Advarsel: Det er også farligt at varme væsker eller nogen form for faste fødevarer i hermetisk lukkede beholdere da disse kan eksplodere. Indholdet i sutteflasker eller glasbeholdere må rystes eller omrøres grundigt for at sikre at varmen er jævnt fordelt. For at undgå pinefuld og farlig skoldning, skal man altid afprøve temperaturen, inden man mader et barn. Når man varmer eller tilbereder mad, der er indeholdt eller indpakket i et brændbart materiale såsom plastik eller papir, er der altid en fare for at disse materialer antændes. Det er også muligt 47at maden vil tørre ud eller endda antænde, hvis der vælges for lang kogetid. Fedt eller olie er også brændbare stoffer. Det er derfor vigtigt at overvåge mikrobølgeovnen under betjeningen. Stærkt brændbare væsker såsom koncentreret alkohol må selvfølgelig ikke opvarmes i mikrobølgeovnen. Hvis det begynder at ryge under betjeningen, holdes døren lukket for at hæmme eller kvæle udvikling af flammer. Sluk øjeblikkeligt for mikrobølgeovnen og tag stikket ud af stikkontakten. For at undgå forbrændinger bør man benytte en passende grydelap når man tager mad ud af ovnen, eftersom tilbehør og beholdere opvarmes ikke kun ved grilning, men også ved brug af mikrobølgefunktionen. Stegetermometre (den slags der benyttes i almindelige ovne) er ikke egnede til brug i mikrobølgeovne. Vigtige sikkerhedsforskrifter Advarsel: Nogle typer af fødevarer er letantændelige. Lad aldrig mikroovnen være uden opsyn når den er i brug. Denne mikrobølgeovn er kun beregnet til at opvarme mad og drikkevarer. Advarsel: Forsøg aldrig på at tørre mad eller tøj, eller på at opvarme varmepuder, indesko, svampe, våde rengøringsklude el. lign., da dette kan forårsage tilskadekomst, brandsår eller brand. Ansvar accepteres ikke, hvis ødelæggelse skyldes ukorrekt brug, eller hvis denne brugsanvisning ikke er fulgt. Apparatet er ikke beregnet til brug ved hjælp af en ekstern timer eller et separat fjernstyringssystem. Sluk altid apparatet og tag stikket ud af stikkontakten : - inden rengøring, - i tilfælde af fejlfunktion. Træk aldrig i selve ledningen, når ledningen tages ud af stikkontakten; tag altid fat i selve stikket. Advarsel: Apparatets ydre flader kan blive varme under brug. Der er også fare for at damp kan udledes gennem ventilationsrillerne: Fare for skoldning. Lad ikke apparatet eller dets ledning komme i berøring med varme overflader eller komme i kontakt med andre varmekilder. Lad ikke ledningen hænge løst og hold den væk fra alle varme dele. Hvis apparatet ikke holdes ordentligt rent, kan det forårsage forringelse af overfladernes kvalitet, hvilket kan medføre mulig forkortelse af apparatets levetid, såvel som mulig risiko for brugerens sikkerhed. Dette apparat er beregnet til privat brug eller i tilsvarende omgivelser, såsom - tekøkkener, kontorer eller andre mindre virksomheder, - landhusholdninger, - hoteller, moteller m.m. og tilsvarende foretagender - B&B pensionater. Advarsel: Al vedligehold eller reparation som nødvendiggør aftagning af strålebeskyttelsesdækslet udgør en alvorlig fare for uautoriserede personer. Dette gælder også udskiftning af den specielle ledning eller det indvendige lys. Apparatet bør aldrig åbnes af andre end kvalificerede reparatører. Hvis reparation er nødvendig, så send venligst mikrobølgeovnen til en af vore afdelinger for kundeservice. Adresserne kan findes i tillægget til denne brugsanvisning. Dette apparat er en gruppe 2, klasse B, ISM anordning. Gruppe 2 omfatter alle ISM anordninger (industrielle, videnskabelige, medicinske) der genererer energi af radiobølger og/eller benytter energi fra radiobølger i form af elektromagnetisk stråling til at bearbejde materialer; den omfatter også anordninger med gnistnedbrydning. Klasse B specificerer apparater som er beregnet til almindelig husholdninger, eller tilsvarende anordninger som er integreret i en 48almindelig husstands strømforsyning. Mikrobølgefunktionen (Gruppe II iht. EN 55011:1998+A1+A2) Elektromagnetisk energi genereres inde i mikrobølgeovnen, hvilket får molekylerne i maden (især vandmolekyler) til at vibrere og dette bevirker at maden bliver varm. Fødevarer med højt vandindhold vil derfor varmes op hurtigere end relativt tør mad. Varmen udvikles gradvist inde i maden. Det benyttede tilbehør, beholdere eller plader opvarmes kun indirekte som følge af madens temperatur. Benyt altid velegnede køkkenredskaber Anbring ikke madvarer direkte på glasdrejeskiven; brug altid en egnet tallerken eller skål. Sørg for at beholderen ikke stikker ud over glasdrejeskivens kant. Metalgenstande bør undgås da mikrobølger reflekteres fra metalflader og måske ikke når frem til den mad der skal tilberedes. Alle former for metal inde i ovnen kan også forårsage gnister, hvilket kan beskadige mikrobølgeovnen. Som en generel regel må bestik eller metalbeholdere ikke benyttes i mikrobølgeovne. Visse indpakninger til fødevarer indeholder stanniol eller trådlukker under et lag af papir og de er derfor heller ikke egnede til brug i apparater med mikrobølger. Hvis brug af stanniol anbefales i en opskrift, må man sørge for at maden er pakket helt stramt ind i stanniolen (undgå luftlommer). Sørg endvidere for en minimum afstand på 2,5 cm mellem stanniolen og ovnens inderbeklædning. Undlad at benytte beholdere eller tallerkener med dekorationer, der kan indeholde metal såsom guldkanter eller farver med metalpartikler. Krystal er heller ikke egnet. Sørg også for at den benyttede beholder ikke er hul nogen steder (f.eks. i hanken). Porøse materialer kan have absorberet vand under rengøring og er derfor heller ikke velegnede. Skåle og redskaber af plastmaterialet melanin absorberer energi og egner sig derfor heller ikke. – Brug af mikrobølge funktionen - Beholdere fremstillet af varmefast glas eller porcelæn, er imidlertid velegnede til brug i mikrobølgeovne. - Plastik er kun egnet hvis det tåler varme op til 180 ° C. Stegeposer m.m. bør punkteres således at overtryk kan udlignes under kogningen. Specielt designede kogekar til brug i mikrobølgeovne kan købes hos de fleste isenkræmmere. – Brug af grill funktionen - Når man bruger grillfunktionen kan alle varmefaste beholdere eller fade egnet til en almindelig ovn benyttes. Brug aldrig plastikgenstande når grillen benyttes. - Maden der skal grilles lægges direkte på grillristen, der derefter placeres på glasdrejeskiven. – Brug af mikrobølge / grill kombinationsfunktionen - Når man bruger kombinationen af mikrobølger/grill, aktiveres mikrobølge og grillfunktionerne på skift. Beholdere eller tallerkener skal derfor både egne sig til brug i mikrobølgeovne og samtidig være varmefaste. Da det drejer sig om relativt høje temperaturer kan plastik ikke benyttes. Grillristen der medfølger er egnet til brug i mikrobølgeovne. Sørg for at beholdere eller tallerkener ikke indeholder metaldele. 49Betjening – Effektvælger Der kan vælges blandt følgende indstillinger: Mikrobølger Grill
1. 125 W Lav Optøning af delikate fødevarer
2. 250 W Optøning Optøning
3. 400 W Middel Tilberedning af delikate fødevarer
4. 550 W Middel høj Optøning og opvarmning af dybfrosne retter
5. 700 W Høj Opvarmning af væsker, kogning
– Minutur - Minuturet har to skalaer. Den yderste skala er til optøning efter vægtangivelse i kg. Den inderste skala er til indstilling af tilberednings- eller opvarmningstiden. - Ved hjælp af minuturet kan der vælges en tilberedningstid helt op til 35 minutter. - Når tilberedningstiden sættes til mindre end 5 minutter (eller mindre portioner end 350 g), drejes grebet først til en højere værdi og derefter drejes det langsomt tilbage til den ønskede indstilling. - Når minuturet er indstillet, starter ovnen automatisk så snart døren lukkes. - Mikrobølgeovnen kan afbrydes når som helst ved at dreje minuturet hen på ‘0’. - Ved optøning sættes effektknappen på ’Defrosting’ (Optøning). Benyt den yderste skala på minuturet til at angive vægten på den mad, der skal optøs. De justerbare værdier ved optøning er kun ca. angivelser, og kan variere fra den tid, som faktisk er nødvendig. Hvis optøningen ikke er fuldstændig efter at den valgte tid er gået, kan man gentage processen med en relativt kortere tidsindstilling. Kogetiden afhænger generelt af flere faktorer. - Mikrobølgerne trænger ind i madens overflade. For større stykker er det derfor nødvendigt med en længere tilberedningstid end hvis den samme mængde mad var skåret ud i mindre stykker. Maden bør også fordeles jævnt på tallerkenen. - For at sikre at smittekim i maden er sikkert udryddet, skal maden udsættes for høj temperatur i en tilstrækkelig lang periode. - En generel regel: halv portion - halv tid. dobbelt portion - næsten dobbelt så lang tid. – Betjeningsrækkefølge - Anbring maden der skal opvarmes i en egnet beholder. Sæt beholderen ind på glasdrejeskiven i ovnen. - Når madvarer skal opvarmes af mikrobølger, bør de dækkes for at undgå at de tørrer ud. Glas eller plastiklåg der er designet specielt til brug i mikrobølgeovne kan fås hos de fleste isenkræmmere. - Når man benytter kombinationen af mikrobølger/grill, skal maden ikke tildækkes. Placer 50grillristen direkte på glasdrejeskiven og læg maden på grillristen. - Brug effektvælgeren til at indstille til det ønskede niveau. - Luk døren og indstil tilberedningstiden på minuturet. Glasdrejeskiven begynder at rotere; lyset inde i ovnen forbliver tændt under brug. - Hvis døren åbnes under tilberedningen (f.eks. for at røre i maden), vil koge- og tidsfunktionen automatisk slå fra og de vil genstarte automatisk når døren igen lukkes. - Når den indstillede tid er udløbet, kan man høre et signal og lyset i ovnen slukkes. - Åbn døren og tag beholderen med maden ud. - For at opnå en jævn varmefordeling i maden, bør beholderen stå et lille stykke tid Generel rengøring og vedligehold Sørg for at stikket er taget ud af stikkontakten og at mikrobølgeovnen er afkølet inden den rengøres. Rengør aldrig mikrobølgeovnen med vand. Sørg for at der aldrig kommer vand - ligegyldigt hvor ringe en mængde - ind gennem ventilationsrillerne på mikrobølgeovnen hverken ind- eller udvendig. Brug heller aldrig dampapparater til rengøringen. Ovnrummet bør rengøres grundigt hver gang ovnen har været i brug. Dørens indvendige side, dørrammen og rulleringen samt styresporet under drejefadet af glas skal altid holdes rent. Kabinettet kan aftørres med en letfugtig fnugfri klud og et mildt opvaskemiddel. Aftør grundigt med en tør klud bagefter. Brug ikke slibende eller skrappe rengøringsmidler. Brug heller ikke de kommercielt fremstillede ovnrenseprodukter, der er specielt beregnet til rengøring af almindelige ovne. Grillristen, drejefadet af glas og rulleringen kan rengøres med varmt sæbevand Grillristen kan rengøres med varmt sæbevand. Sørg for at tørre den omhyggeligt af med en tør klud bagefter. Tekniske specifikationer Ydre dimensioner: 255 mm (H) 440 mm (W) 345 mm (D) Ovnrummets dimensioner: – Glasdrejeskiven: Ø 245 mm – Højde over glasdrejeskiven: 158 mm Vægt: 11,5 kg Netspænding: 230V~50 Hz Totalt strømforbrug: – Grill 1000 W – Mikrobølge 1050 W – Mikrobølge/grill 1050 W Mikrobølge effekt: 125 - 700 W Bortskaffelse Gamle eller ødelagte apparater bør gøres ubrugelige ved at fjerne ledningen. Ved usikkerhed med hensyn til aflevering af denne slags apparater til den lokale genbrugscentral, så kontakt venligst kommunen. 51Garantierklæring På dette husholdningsprodukt overtager vi garantien i to år fra salgsdatoen. Garantien gælder for materiale- og fabrikationsfejl. Skader, der er opstået som følge af forkert behandling, normalt slid samt på skørbare dele som f.eks. glas, dækkes ikke af garantien. Denne garanti har ingen indvirkning på dine lovmæssige rettigheder, heller ikke de nationale forbrugerrettigheder om anskaffelse af varer. Hvis produktet ikke fungerer og må returneres, skal det pakkes forsvarligt ind, og navn, adresse samt årsagen til returneringen skal vedlægges. Hvis dette sker mens garantien stadig dækker, må garantibeviset og kvitteringen også lægges ved. Garantien bortfalder ligeledes ved indgreb på produktet af folk, der ikke er autoriseret af os. 52Mikrovågsugn & grill Bästa kund! Innan du använder mikrovågsugnen bör du läsa följande instruktioner och spara denna bruksanvisning för framtida bruk. Apparaten bör endast användas av personer som bekantat sig med dessa instruktioner. Mikrovågsugnens delar
Notice-Facile