GT-S6310N - Mobiltelefon SAMSUNG - Notice d'utilisation et mode d'emploi gratuit
Retrouvez gratuitement la notice de l'appareil GT-S6310N SAMSUNG au format PDF.
Téléchargez la notice de votre Mobiltelefon au format PDF gratuitement ! Retrouvez votre notice GT-S6310N - SAMSUNG et reprennez votre appareil électronique en main. Sur cette page sont publiés tous les documents nécessaires à l'utilisation de votre appareil GT-S6310N de la marque SAMSUNG.
BRUGSANVISNING GT-S6310N SAMSUNG
Sikkerhedsinformationer Disse sikkerhedsinformationer vedrører korrekt håndtering af mobile enheder. Noget af indholdet er måske ikke relevant for din enhed. For at forhindre at skade dig selv, andre eller enheden skal du læse sikkerhedsinformationerne for din enhed, inden du tager enheden i brug.
Advarsel: Undgå elektrisk stød, brand og eksplosion Anvend ikke beskadigede strømledninger eller stik samt løse stikkontakter Rør ikke ved strømkablet med våde hænder, og afbryd ikke opladeren ved at trække i kablet Strømledningen må ikke bøjes eller ødelægges Brug ikke enheden, mens den oplader, og rør ikke ved enheden med våde hænder Kortslut ikke opladeren eller enheden Tab ikke og udsæt ikke opladeren eller enheden for tryk Oplad ikke batteriet med en oplader, der ikke er godkendt af producenten Brug ikke enheden, når det er tordenvejr Der kan opstå funktionsfejl, og risikoen for, at du får elektrisk stød, øges.
Anvend ikke beskadigede eller lækkende lithium ion-batterier (Li-Ion) For sikker bortskaffelse af dit Li-Ion-batteri bedes du kontakte dit autoriserede servicecenter.
Håndter og bortskaf enheden og opladeren med omtanke • Brug kun Samsung-godkendt batteri og oplader, specielt designet til din enhed. Ikke-kompatible batterier og opladere kan medføre alvorlige skader eller beskadige enheden. • Batteriet eller enheden må ikke brændes. Følg de lokale bestemmelser ved bortskaffelse af brugte batterier og enheder.
• Placer aldrig batteriet eller enheden på eller i varmeafgivende udstyr, f.eks. mikrobølgeovne, komfurer eller radiatorer. Enheden kan eksplodere, når den overophedes. • Knus eller punkter aldrig enheden. Undgå at udsætte enheden for højt, eksternt tryk, der kan medføre intern kortslutning og overophedning.
Beskyt enheden, batteriet og opladeren mod beskadigelse • Undgå at udsætte din enhed og dit batteri for meget kolde eller meget varme temperaturer. • Ekstreme temperaturer kan beskadige enheden og reducere opladekapaciteten samt enhedens og batteriets levetid. • Undgå, at batteriet kommer i kontakt med metalgenstande, da dette kan skabe forbindelse mellem + og - terminalerne på dit batteri og medføre midlertidig eller permanent skade på batteriet. • Brug aldrig en defekt oplader eller et defekt batteri.
Forsigtig: Følg alle sikkerhedsadvarsler og bestemmelser, når du bruger din enhed i områder med restriktioner Anvend ikke din enhed i nærheden af andre elektroniske enheder De fleste elektroniske enheder benytter sig af radiofrekvenssignaler. Din enhed kan interferere med andre elektroniske enheder.
Anvend ikke din enhed i nærheden af en pacemaker • Undgå om muligt at bruge din enhed inden for 15 centimeter fra en pacemaker, da din enhed kan interferere med pacemakeren. • For at minimere mulige forstyrrelser af pacemakere må du kun bruge enheden på den side af kroppen, der er modsat pacemakeren.
Anvend ikke din enhed på et hospital eller i nærheden af medicinsk udstyr, der kan forstyrres af radiofrekvens Hvis du bruger medicinsk udstyr, skal du kontakte udstyrsproducenten, inden du bruger enheden for at konstatere, om det medicinske udstyr kan blive påvirket af de radiofrekvenser, enheden udsender, eller ej.
Hvis du bruger høreapparat, skal du kontakte producenten for informationer om radioforstyrrelser Radiofrekvenser, der udsendes af enheden, kan forstyrre visse høreapparater. Inden du bruger enheden, skal du kontakte producenten for at konstatere, om dit høreapparat vil blive påvirket af de radiofrekvenser, enheden udsender.
Sluk enheden i miljøer med eksplosionsfare • Sluk enheden i miljøer med eksplosionsfare i stedet for at fjerne batteriet. • I miljøer med eksplosionsfare skal du altid overholde bestemmelser, instruktioner og skiltning. • Brug ikke din enhed på benzinstationer, tæt på brændstoffer eller kemikalier eller i områder med sprængning. • Brændbare væsker, gasser eller sprængfarlige materialer må ikke opbevares eller transporteres i samme rum som enheden, dens dele eller tilbehør.
Sluk for enheden, når du er i et fly Din enhed kan forstyrre flyets elektroniske navigationsinstrumenter.
Din enhed kan forstyrre udstyr i biler Elektroniske enheder i din bil kan fungere forkert pga. radiostøj fra din enhed. Kontakt producenten for flere informationer.
Hvis du anvender din enhed, mens du betjener et køretøj, skal du overholde alle sikkerhedsadvarsler og bestemmelser Under kørsel er dit hovedansvar at betjene køretøjet sikkert. Brug aldrig din enhed under kørsel, hvis dette er forbudt ved lov. For din egen og andres sikkerhed skal du bruge sund fornuft og huske følgende tips: • Sæt dig grundigt ind i enheden og dens hurtigfunktioner, f.eks. hurtigopkald og genopkald. Disse funktioner er med til at spare tid, når du foretager eller modtager opkald på din mobilenhed. • Placer enheden, så den er let at få fat i. Sørg for, at du har adgang til den trådløse enhed uden at tage øjnene fra vejen. Hvis du modtager et indkommende opkald, når det er upraktisk, så lad din telefonsvarer besvare opkaldet for dig. • Hvis der er meget trafik, eller der er meget dårlige vejrforhold, skal du afbryde eventuelle opkald. Regn, slud, sne, is og tæt trafik kan være farligt.
• Du må ikke skrive eller slå telefonnumre op. Hvis du føjer noget til opgavelisten eller ruller gennem numrene i telefonbogen, fjerner du opmærksomheden fra dit primære ansvar – sikker kørsel. • Vær fornuftig og bedøm trafikken, når du ringer op. Foretag dine opkald, når du holder stille, eller før du kommer ind i tæt trafik. Forsøg at foretage dine opkald på tidspunkter, hvor du holder stille. • Undgå stressende eller følelsesladede samtaler, som kan aflede din opmærksomhed. Gør den person, du taler med, opmærksom på, at du kører, og afbryd al samtale, der muligvis kan fjerne din opmærksomheden fra vejen. • Brug din enhed til at ringe efter hjælp. Ring til 112, hvis du oplever brand, trafikuheld eller personer, der kræver medicinsk hjælp. • Brug din enhed til at hjælpe andre i en nødsituation. Hvis du oplever et biluheld, en igangværende kriminel aktivitet eller alvorlig fare, hvor liv er i fare, så ring til 112. • Ring til autohjælp eller en af de særlige ikke-nødopkaldstjenester, når det er nødvendigt. Hvis du ser en bil, der er gået i stå uden alvorlig fare, et defekt trafiksignal, et mindre trafikuheld uden tilskadekomne eller en stjålet bil, så ring til et telefonnummer, der bestemt til sådanne henvendelser.
Korrekt pleje og brug af din enhed Hold enheden tør • Fugtighed og væsker kan beskadige delene eller de elektriske kredsløb i enheden. • Lad være med at tænde for enheden, hvis den er våd. Hvis enheden allerede er tændt, skal du slukke den og straks tage batteriet ud (hvis du ikke kan slukke for enheden, eller batteriet ikke kan tages ud, kan du lade den være, som den er). Tør derefter enheden af med et håndklæde, og indlever den til et servicecenter. • Væske vil ændre farven på det mærkat inde i enheden, der indikerer eventuel væskeskade. Producentens garanti kan bortfalde, hvis en defekt skyldes, at enheden har været våd.
Brug eller opbevar ikke din enhed i områder med høje koncentrationer af støv eller luftbårne partikler Støv eller fremmedlegemer kan få din enhed til at fungere forkert og kan medføre brand eller elektrisk stød.
Opbevar kun enheden på lige overflader Hvis din enhed falder ned, kan den blive beskadiget.
Opbevar ikke din enhed i meget kolde eller meget varme områder. Det anbefales at bruge din enhed ved temperaturer fra 5 °C til 35 °C • Enheden kan eksplodere, hvis den efterlades inde i en lukket bil, da den indre temperatur kan nå op på 80 °C. • Enheden må ikke udsættes for direkte sollys i længere perioder (f.eks. på instrumentpanelet i en bil). • Opbevar batteriet ved temperaturer fra 0 °C til 45 °C.
Opbevar ikke enheden sammen med metalgenstande, som f.eks. mønter og halsbånd • Din enhed kan blive ridset eller fungere forkert. • Hvis batteriterminalerne kommer i kontakt med metalgenstande, kan dette medføre brand.
Opbevar ikke din enhed i nærheden af magnetfelter • Din enhed vil måske ikke kunne fungere, eller batteriet kan blive afladet pga. eksponeringen fra magnetfelter. • Magnetkort, herunder kreditkort, telefonkort, adgangskort og boarding pass, kan blive ødelagt af magnetfelter. • Brug ikke bæreetuier eller tilbehør med magnetiske lukker, og lad ikke din enhed komme i kontakt med magnetfelter i længere tid.
Enheden må ikke opbevares i nærheden af eller i varmemaskiner, mikroovne, udstyr til varm madlavning eller højtryksbeholdere • Batteriet kan lække. • Din enhed kan blive overophedet og forårsage brand.
Du må ikke tabe din enhed, og den må ikke udsættes for stød • Skærmen på din enhed kan blive ødelagt. • Hvis din enhed bliver bøjet eller deform, kan din enhed blive beskadiget, eller der kan være dele, der ikke fungerer.
Undlad at bruge din enhed eller dine programmer i et stykke tid, hvis enheden er overophedet Hvis din hud udsættes for en overophedet enhed i længere tid, kan det medføre lettere symptomer på forbrænding, såsom røde pletter og pigmentering.
Hvis enheden har kamerablitz eller -lys, må du ikke bruge den tæt på personers eller kæledyrs øjne Hvis en blitz eller et kameralys udløses tæt på øjnene, kan man miste synsevnen midlertidigt, eller øjnene kan tage skade.
Pas på i forbindelse med udsættelse for blinkende lys • Når du bruger din enhed, skal du lade lyset være tændt i rummet og undgå at holde skærmen for tæt på øjnene. • Der kan opstå kramper eller bevidsthedstab, når du udsætter dig selv for blinkende lys, hvis du ser videoer eller spiller Flash-baserede spil i længere tid. Hold straks op med at bruge enheden, hvis du føler nogen form for ubehag.
Nedsæt risikoen for skader på grund af gentagne bevægelser Når du gentagne gange udfører den samme handling, som f.eks. at trykke på taster, skrive bogstaver med fingrene på en berøringsfølsom skærm eller spille spil, kan du opleve sporadiske gener i hænder, nakke, skuldre eller andre dele af kroppen. Når du bruger din enhed i længere tid, skal du holde den afslappet, trykke let på tasterne og holde hyppige pauser. Hvis du fortsætter med at have det dårligt under eller efter en sådan anvendelse, så stop med at bruge enheden, og tal med en læge.
Opnå maksimal levetid på batteri og oplader • Undgå at oplade enheden i mere end en uge, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. • Over tid aflades enheder, der ikke bruges, og de skal genoplades inden brug. • Kobl opladeren fra strømkilden, når den ikke anvendes. • Brug kun batteriet til dets påtænkte formål.
Brug producentgodkendte batterier, opladere, tilbehør og forbrugsstoffer • Brug af generiske batterier eller opladere kan forkorte din enheds levetid, eller få enheden til at fungere forkert. • Samsung kan ikke gøres ansvarlig for brugerens sikkerhed, hvis der anvendes tilbehør eller ekstraudstyr, der ikke er godkendt af Samsung.
Bid ikke i, og indtag ikke enheden eller batteriet • Hvis du gør det, kan du beskadige enheden, eller der kan opstå en eksplosion. • Hvis børn bruger enheden, skal du være sikker på, at de bruger enheden korrekt.
Stik ikke enheden, eller det tilbehør, der fulgte med enheden, i ører, øjne eller mund Gør du det, kan det medføre kvælning eller alvorlige skader.
Når du bruger enheden: • Hold enheden lige op og ned som du ville gøre med en almindelig telefon. • Tal direkte ind i mikrofonen. • Rør ikke ved enhedens interne antenne. Hvis du gør det, kan det medføre reduceret opkaldskvalitet, eller enheden udsender ikke-tilsigtede niveauer af radiofrekvensenergi.
Beskyt din hørelse og dine ører, når du bruger høretelefoner • Hvis du udsættes for høje lyde i lang tid, kan din hørelse tage skade. • Hvis du udsættes for høje lyde, mens du kører, kan dette distrahere dig og være årsag til ulykker. • Skru altid ned for lydstyrken, før du sætter høretelefoner til en lydkilde og brug laveste lydstyrkeindstilling, der er nødvendig, for at du kan høre samtalen eller musikken. • I tørre omgivelser kan der opbygges statisk elektricitet i høretelefonerne. Undgå at bruge høretelefoner i sådanne omgivelser, eller rør ved metalobjekter for at aflade den statiske elektricitet, før du slutter høretelefoner til enheden.
Vær forsigtig, hvis du bruger enheden, når du går eller bevæger dig • Vær altid opmærksom på dine omgivelser for at undgå skade på dig selv eller andre. • Sørg for, at headset-kablet ikke bliver viklet ind i dine arme eller genstande i nærheden.
Bær ikke din enhed i baglommen eller på maven Du kan komme til skade eller beskadige enheden, hvis du falder.
Du må ikke modificere, reparere eller skille din enhed ad • Producentens garanti kan bortfalde, hvis en defekt skyldes, at enheden har været ændret eller modificeret. Hvis enheden har behov for service, skal du kontakte et Samsung servicecenter. • Batteriet må ikke skilles ad eller punkteres, da dette kan forårsage eksplosion eller brand.
Du må ikke male eller sætte klistermærker på enheden Maling og klistermærker kan blokere de bevægelige dele og forhindre korrekt funktion. Hvis du er allergisk over for maling eller metaldelene, kan du opleve brænden, eksem eller hævelse af huden. Hvis dette sker, skal du stoppe med at anvende enheden og kontakte en læge.
Når du rengør enheden • Tør enheden eller opladeren af med et håndklæde eller en klud. • Rengør batteriterminalerne med en vattot eller et håndklæde. • Brug ikke kemikalier eller rengøringsmidler.
Anvend ikke enheden, hvis skærmen er revnet eller beskadiget Ødelagt glas eller akryl kan forårsage skade på dine hænder og dit ansigt. Tag enheden til et af Samsungs servicecentre, hvis den skal repareres.
Brug ikke enheden til noget andet end det beregnede formål Undgå at forstyrre andre, hvis du bruger enheden offentligt Lad ikke små børn bruge din enhed Din enhed er ikke legetøj. Lad ikke børn lege med den, da det kan skade dem selv og andre, eller ødelægge enheden.
Installer mobile enheder og udstyr med omtanke • Sørg for, at mobile enheder og det medfølgende tilbehør er forsvarligt fastspændt, når det installeres i dit køretøj. • Undgå at anbringe enheden og tilbehør tæt på en airbags udløsningsområde. Forkert installeret trådløst udstyr kan medføre alvorlig skade, hvis airbags udløses hurtigt.
Brug kun autoriserede serviceværksteder Brug af et ikke autoriseret serviceværksted kan medføre skade på enheden og bevirker, at producentens garanti bortfalder.
SIM-kort og hukommelseskort skal håndteres forsigtigt • Kortet må ikke fjernes, mens enheden overfører eller læser oplysninger, da dette kan medføre tab af data og/eller beskadige kortet eller enheden. • Beskyt kortet mod kraftige stød, statisk elektricitet og elektrisk støj fra andre enheder. • Hukommelseskortets guldkontakter og stik må ikke berøres med fingrene eller med metalgenstande. Tør kortet af med en blød klud, hvis det bliver snavset.
Sørg for kontakt til alarmcentralen I visse områder og situationer kan der muligvis ikke foretages nødopkald fra enheden. Sørg for, at der er en alternativ metode til at kontakte alarmcentralen, før du rejser til fjerne eller ubeboede områder.
Opbevar dine personlige og vigtige data sikkert • Når du bruger din enhed, skal du sørge for at sikkerhedskopiere vigtige data. Samsung er ikke ansvarlig for noget datatab. • I forbindelse med bortskaffelse af enheden bør du sikkerhedskopiere alle data og derefter nulstille enheden for at forhindre misbrug af dine personlige oplysninger. • Læs betingelserne på skærmen omhyggeligt, når du downloader programmer. Vær ekstra opmærksom ved programmer, der har adgang til mange funktioner eller til mange af dine personlige informationer. • Kontroller dine konti regelmæssigt for forkert eller mistænkelig brug. Hvis du finder tegn på misbrug af dine personlige informationer, skal du kontakte din tjenesteudbyder for at slette eller ændre dine kontoinformationer. • Hvis din enhed mistes eller stjæles, skal du ændre adgangskoderne på dine konti for at beskytte dine personlige informationer. • Undgå at bruge programmer fra ukendte kilder, og lås din enhed med et mønster, en adgangskode eller en PIN-kode.
Ophavsretsbeskyttet materiale må ikke distribueres Distribuer ikke copyrightbeskyttet materiale uden tilladelse fra indholdsejeren. Overtrædelse af dette påbud kan være en overtrædelse af lovene om ophavsret. Fabrikanten er ikke ansvarlig for juridiske spørgsmål, der skyldes brugerens ulovlige brug af ophavsretsbeskyttet materiale.
Korrekt affaldsbortskaffelse af dette produkt (elektrisk & elektronisk udstyr) (Kan anvendes i lande med specificerede opsamlingssystemer for affald) Denne mærkning på produktet, tilbehør eller litteratur indikerer, at produktet og dets elektroniske tilbehør (f.eks. oplader, hovedsæt, USB-kabel) ikke må bortskaffes med andet husholdningsaffald. For at undgå skadelige miljøeller sundhedspåvirkninger på grund af ukontrolleret affaldsbortskaffelse skal ovennævnte bortskaffes særskilt fra andet affald og indleveres behørigt til fremme for bæredygtig materialegenvinding. Forbrugere bedes kontakte kommunen, eller forhandleren, hvor de har købt produktet, for oplysning om, hvor og hvordan de kan indlevere ovennævnte med henblik på miljøforsvarlig genvinding. Virksomheder bedes kontakte leverandøren og læse betingelserne og vilkårene i købekontrakten. Dette produkt og elektronisk tilbehør hertil bør ikke bortskaffes sammen med andet erhvervsaffald.
Korrekt bortskaffelse af batterierne i dette produkt (Kan anvendes i lande med specificerede opsamlingssystemer for affald) Mærket på dette batteri, dokumentationen eller emballagen betyder, at batterierne i dette produkt efter endt levetid ikke må bortskaffes sammen med andet husholdningsaffald. Mærkning med de kemiske symboler Hg, Cd eller Pb betyder, at batteriet indeholder kviksølv, cadmium eller bly over grænseværdierne i EU-direktiv 2006/66. Hvis batterierne ikke bortskaffes korrekt, kan disse stoffer være skadelige for menneskers helbred eller for miljøet. For at beskytte naturens ressourcer og fremme genbrug, skal batterier holdes adskilt fra andre typer affald og genanvendes via dit lokale, gratis batteriretursystem.
Korrekt bortskaffelse af batterierne i dette produkt (Kan anvendes i lande med specificerede opsamlingssystemer for affald) Mærkningen på batteriet, i brugervejledningen eller på emballagen indikerer, at batteriet i dette produkt ikke må bortskaffes med andet husholdningsaffald. Mærkning med de kemiske symboler Hg, Cd eller Pb betyder, at batteriet indeholder kviksølv, cadmium eller bly over grænseværdierne i EU-direktiv 2006/66. Batteriet i dette produkt kan ikke udskiftes af brugeren. Kontakt serviceleverandøren vedrørende udskiftning. Forsøg ikke at fjerne batteriet, og kast det ikke i ild. Du må ikke adskille, knuse eller punktere batteriet. Hvis du planlægger at bortskaffe produktet, tager genbrugsstationen de korrekte forholdsregler for genbrug og behandling af produktet, inkl. batteriet.
Ansvarsfraskrivelse Noget indhold og nogle tjenester, der er tilgængelige ved brug af denne enhed, tilhører tredjeparter og er beskyttet af ophavsrettigheder, patenter, varemærkebeskyttelse og/eller andre ophavsretlige love. Sådant indhold og sådanne tjenester leveres udelukkende til din personlige, ikke-kommercielle anvendelse. Du må ikke anvende noget indhold eller nogen tjenester på en måde, som ikke er blevet godkendt af ejeren af indholdet eller tjenesteudbyderen. Uden begrænsning af ovenstående må man ikke på nogen måde eller via noget medie (med mindre det er udtrykkeligt godkendt af ejeren af indholdet eller tjenesteudbyderen) modificere, kopiere, genudgive, oploade, sende, transmittere, oversætte, sælge, skabe uoriginale værker, udnytte eller distribuere noget indhold eller nogen tjeneste, der kan vises på denne enhed. “TREDJEPARTSINDHOLD OG TREDJEPARTSTJENESTER LEVERES, “SOM DE ER”. SAMSUNG PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR DET LEVEREDE INDHOLD ELLER TJENESTER, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE ELLER FOR NOGET SOM HELST FORMÅL. SAMSUNG FRASKRIVER SIG UDTRYKKELIGT ETHVERT INDIREKTE ANSVAR, HERUNDER (MEN IKKE BEGRÆNSET TIL) GARANTIER FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. SAMSUNG KAN IKKE GARANTERE NØJAGTIGHEDEN, GYLDIGHEDEN, RETTIDIGHEDEN, LOVLIGHEDEN ELLER FULDSTÆNDIGHEDEN AF NOGET INDHOLD ELLER NOGEN TJENESTER, DER ER GJORT TILGÆNGELIGE PÅ DENNE ENHED, OG UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER (HERUNDER UAGTSOMHED) KAN SAMSUNG HVERKEN KONTRAKTLIGT ELLER VED SKADEVOLDENDE HANDLING DRAGES TIL ANSVAR FOR NOGEN SOM HELST DIREKTE, INDIREKTE, TILFÆLDIGE ELLER SPECIELLE SKADER, FØLGESKADER, ADVOKATGEBYRER, UDGIFTER ELLER NOGEN ANDEN SKADE, DER ER OPSTÅET PÅ GRUND AF ELLER I FORBINDELSE MED HVILKEN SOM HELST INFORMATION, DER ER INDEHOLDT HERI, ELLER SOM RESULTAT AF DIN ELLER ENHVER TREDJEPARTS BRUG AF INDHOLD ELLER TJENESTER PÅ TRODS AF EVENTUEL RÅDGIVNING OM MULIGHEDEN AF SÅDANNE SKADER.” Tredjepartstjenester kan på ethvert tidspunkt lukkes eller afbrydes, og Samsung giver ingen repræsentation eller garanti for, at noget indhold eller nogen tjenester vil forblive tilgængelige i en given tidsperiode. Indhold og tjenester transmitteres af tredjeparter over netværker og transmissionsfaciliteter, som Samsung ikke har kontrol over. Uden begrænsning af denne ansvarsfraskrivelses almindelige gyldighed fraskriver Samsung sig udtrykkeligt ethvert ansvar eller erstatningsansvar for enhver afbrydelse eller udelukkelse af noget indhold eller nogen tjeneste, der er gjort tilgængelig ved hjælp af denne enhed. Samsung er hverken ansvarlig for eller kan gøres erstatningspligtig for nogen form for kundeservice, der er relateret til indhold og tjenester. Ethvert spørgsmål eller anmodninger om service, der er relateret til indhold eller tjenester, skal rettes direkte til udbyderne af det respektive indhold eller de respektive tjenester.
Notice Facile