Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - Epilator BRAUN - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry BRAUN i PDF-format.

BRAUN Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - Epilator
📄 74 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål 10 spørgsmål ⚙️ Specif.
Notice BRAUN Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - page 49
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.
Produkttype Epilator
Mærke Braun
Model Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry
Kategori Epilator
Mål (L x B x H) ca. 18 x 5 x 5 cm
Vægt ca. 280 g
Strømforsyning Genopladeligt batteri (Ni-MH), netdrift
Opladningstid ca. 1 time
Driftstid (trådløs) ca. 30 minutter
Våd- og tørbrug Ja, 100 % vandtæt
Epilatorhoved 40 pincetter, masserende
SmartLight Ja, indbygget lampe
Hastighedstrin 2 (Blid, Normal)
Medfølgende tilbehør Barberhoved, trimmerhoved, hoved til følsomme områder, rengøringsbørste
Rengøring Under rindende vand
Sikkerhedsfunktion Automatisk slukning efter 15 minutters inaktivitet
Spænding 100–240 V, 50/60 Hz
Garanti 2 år (afhængig af land)
Tilbehør (valgfrit) Reservedysse, rengøringsspray
Brugsanvisning Egnet til ben, armhuler, bikinizone

Ofte stillede spørgsmål - Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry BRAUN

Kan jeg bruge Braun Silk-epil 7 Dual 7771 i bruseren?
Ja, enheden er 100 % vandtæt og egnet til våd- og tørbrug. Du kan trygt bruge den i bruseren eller i badekarret.
Hvor lang tid tager opladningen?
Opladningen tager ca. 1 time for en fuld opladning. Enheden kan bruges både i netdrift og trådløst.
Hvordan rengør jeg epilatoren bedst?
Du kan rengøre skærehovedet og tilbehøret under rindende vand. Brug den medfølgende rengøringsbørste til en grundig rengøring.
Hvilket tilbehør følger med i pakken?
I pakken følger barberhovedet, trimmerhovedet og et hoved til følsomme områder.
Hvor mange pincetter har epilatorhovedet?
Epilatorhovedet har 40 pincetter, der muliggør effektiv og skånsom epilering.
Kan jeg oplade epilatoren, mens jeg bruger den?
Ja, enheden kan bruges i netdrift under opladning. Så er du ikke afhængig af batteritiden.
Hvad betyder SmartLight-funktionen?
SmartLight er en indbygget lampe, der belyser selv de fineste hår, så du ikke overser et eneste hår.
Hvordan skifter jeg skærehovedet?
Tryk på udløserknappen og træk det gamle skærehoved af. Sæt det nye skærehoved i, indtil det klikker på plads. Reservedysser fås i specialforretninger.
Er enheden egnet til bikinizone?
Ja, med hovedet til følsomme områder er epilatoren også egnet til bikinizone og armhuler.
Hvad gør jeg, hvis enheden ikke tænder?
Kontroller, om batteriet er opladet. Slut enheden til ladekablet og vent et par minutter. Hvis den stadig ikke virker, kontakt Braun kundeservice.

Brugerspørgsmål om Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry BRAUN

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

Din e-mail forbliver privat: den bruges kun til at give dig besked, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Epilator i PDF-format gratis! Find din vejledning Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - BRAUN og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry af mærket BRAUN.

BRUGSANVISNING Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry BRAUN

Vores produkter er skabt til at opfylde de største krav med hensyn til kvalitet, funktionalitet og design. Vi håber, du får stor glæde af at anvende din Braun Silk-épil 7 Dual Epilator, som er den første epilator med et integreret blad designet til anvendelse i vand med barbergel eller -skum.

Læs brugervejledningen omhyggeligt, før apparatet tages i brug, og behold den til senere brug.

Braun Silk-épil 7 Dual Epilator er designet til at give dig holdbart glat hud i et enkelt strøg takket være den dobbelte teknologi. Først epilerer den nænsomt håret fra roden, derefter følger det integrerede blad, som glatter huden.

Vigtigt

  • Af hygiejniske grunde bør du ikke dele dette apparat med andre.
  • Apparatet er forsynet med en specialledning med integreret strømforsyning og ekstra lav spænding for større sikkerhed. Ingen dele må udskiftes eller manipuleres. I modsat fald risikerer man at få elektrisk stød. Elektriske specifikationer findes på specialledningen. Specialledningen tilpasses automatisk alle vekselstrøm-spændinger.

BRAUN Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - Vigtigt - 1

Dette apparat kan anvendes i badet eller brusebadet. Af sikkerhedsmæssige grunde må det kun anvendes ledningsfrit.

- Apparatet er ikke beregnet til brug af børn eller personer med nedsatte fysiske, følelsesmæssige eller mentale evner, medmindre de overvåges af en person, som er ansvarlig for deres sikkerhed. Generelt anbefaler vi, at apparatet opbevares utilgængeligt for børn. Børn skal være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet.

  • Når apparatet er tændt, må det aldrig komme i kontakt med hovedhår, øjenvipper, hårbånd, etc. for at undgå fare for skader på brugeren, samt at apparatet blokeres eller beskadiges.
  • Anvend aldrig epilatorhovedet uden en hætte.
  • Vær forsigtig, når du bevæger glattehætten (2) over steder med fremtrædende knogler som f.eks. anklerne. Det integrerede blad er meget skarpt og kan medføre skader.
  • Af sikkerhedsgrunde bør du stoppe med at bruge glattehætten, hvis den har været tabt. Erstat det med et nyt.

Generelle oplysninger

Alle metoder, som fjerner håret ved roden, kan medføre hudirritationer (f.eks. kløe, ubehag og rødmen) afhængig af hud- og hårtype. Det er en helt normal reaktion, der som regel hurtigt forsvinder. Dog kan det vare længere de første gange, du epilerer, eller hvis du har sart hud.

Hvis huden stadig er irriteret efter 36 timer, bør du kontakte din læge.

Generelt aftager hudreaktionen og smertefølelsen væsentligt, efterhånden som du har anvendt Silk-épil nogle gange.

I nogle tilfælde kan der opstå betændelse på grund af bakterier, som trænger ned i huden (f.eks. når apparatet bevæges hen over huden). Grundig rengøring af epilatorhovedet før brug nedsætter risikoen for infektioner.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan tåle at bruge apparatet, bør du tale med din læge. I følgende tilfælde bør apparatet kun anvendes efter konsultation hos lægen: eksem, sår, betændelsestilstande i huden

såsom betændte hårsække (små 'bumser' i hårsækkene) og åreknuder omkring modermærker, nedsat immunitet i huden, f.eks. ved sukkersyge, under graviditet, Raynauds syge, hæmofili, trøske eller nedsat immunforsvar.

Nyttige tips:

Hvis du ikke tidligere har anvendt en epilator, eller hvis du ikke har epileret huden i en længere periode, kan det tage lidt tid, inden huden vænner sig til epilering. Det ubehag, du føler i begyndelsen, bliver betydeligt mindre ved gentaget brug, idet huden vænner sig til processen.

I begyndelsen anbefales det at epilere om aftenen, så en eventuel rødme kan fortage sig i nattens løb. Efter endt epilering anbefales det at bruge en fugtighedscreme.

Det er nemmest og mest behageligt at epilere, når hårene har den optimale længde på 2-5 mm. Hvis hårene er længere, anbefaler vi, at du barberer dig først og derefter epilerer hårene flere dage senere.

Hvis du har anvendt en epilator tidligere, skal du huske på, at du ikke behøver at gå over det samme område flere gange på grund af effektiviteten fra et enkelt strøg med Dual Epilation-teknologi. Det reducerer epileringstiden betydeligt. Bevæg forsigtigt Dual Epilator over benene, og vær særlig opmærksom i områder med fremtrædende knogler for at undgå skader fra bladet.

Beskrivelse

1 Beskyttelseshætte 2 Glattehætte (våd brug) 2a Integreret blad

2b Lubrastrip 3 Epilatorhoved 4 SmartLight 5 Kontakt med låsetaster (5a) 6a Opladningslys 6b Indikatorlys for lavt batteriniveau 7 Skridsikkert greb 8 Specialledning 9 Opladningsholder (ikke alle modeller, se side 3) 10 Udløserknap 11 Epilatorhoved (våd&tør brug) 12 Epilatorhoved til følsomme områder (våd&tør brug) (ikke alle modeller, se side 3)

Opladning

  • Oplad apparatet før brug. For at opnå det bedste resultat anbefaler vi, at du altid bruger et fuldt opladet apparat. Placer apparatet (slukket) i opladningsholderen eller tilslut det direkte til en stikkontakt med specialledningen. Opladningstiden er cirka 1 time.
  • Det grønne opladningslys (6a) blinker for at vise, at apparatet er under opladning. Når batteriet er fuldt opladet, lyser opladnings-lyset konstant. Når apparatet er fuldt opladet, bruges det uden ledning.
  • En fuld opladning giver op til 30 minutters effektiv brug.
  • Når det røde indikatorlys for lavt batteri-niveau (6b) blinker, tilsluttes apparatet til en stikkontakt for genopladning.
  • Hver gang apparatet har været brugt, genoplades det enten direkte med specialledningen eller ved at placere det på opladningsholderen.
  • Den bedste temperatur for opladning, brug og opbevaring af apparatet er mellem 15 °C og 35 °C. Hvis temperaturen

er højere end dette, kan opladningstiden blive længere, mens den ledningsfri brug bliver kortere.

Tænd apparatet

  • Tryk på en af låsetasterne (5a), og drej knappen med uret for at vælge ønsket hastighedsindstilling: «|» = ekstra nænsom «||» = ekstra effektiv
  • SmartLight tænder straks og lyser så længe, apparatet er tændt. Det giver et lysforhold næsten som dagslys og afslører således selv de fineste hår, og giver dig bedre kontrol for forbedret epilering.

Våd brug

Dual Epilator er designet til våd brug sammen med barbergel eller -skum. Brug barbergel, når du bruger apparatet på våd hud, så det glider bedst muligt. Vi anbefaler, at du bruger Gillette Satin Care* barbergel for at opnå det bedste resultat. Du kan bruge det skridsikre greb (7) til at opnå bedre håndtering ved våd brug.

(* findes ikke i alle lande)

A Dual Epilation med glattehætte

Hårfjerning med Silk-épil 7 Dual Epilator er en helt ny måde at fjerne hår. Med et enkelt strøg fjerner den først nænsomt hårene med rod, derefter følger bladet, som glatter huden. Den enestående Dual Epilator Close-Grip-teknologi (inkl. 40 pincetter) giver et langtidsvirkende resultater med integreret Venus-teknologi til effektivitet med et enkelt strøg.

Dual epilering med glattehætten er designet og optimeret til brug på benene. Hvis du ønsker at bruge glattehætten til hårfjerning på andre steder af kroppen, bør du være ekstra forsigtig med de skarpe blade. Huden skal strækkes ud under brug.

Opstartfasen

For at vænne huden til den nye hårfjerningsmetode er det meget vigtigt, at du bruger apparatet en gang om ugen i den første måned. Efter 3-4 ugers brug, hvor alle hårene er epileret en gang, og hårstubbene har vænnet sig til den nye proces, vil du kunne nyde godt af langtidsvirkende resultater som ved normal epilering ved at bruge dual epilatoren hver 2-3 uge.

Sådan bruger du Dual Epilator

  • Kontroller, at epilatorhovedet (3) er rent inden brug. Sæt glattehætten (2) på.
  • Kom barberskum eller -gel på den våde hud.
  • Idet du strammer huden ud, bevæges apparatet uden at trykke i en langsom glidende bevægelse mod hårenes vokseretning i retning mod afbryderen.
  • Sørg for, at hovedet bevæges fladt over huden. Det drejelige hoved tilpasser sig hudens kontur. Det epilerer først, og derefter glatter det huden i et enkelt strøg. Takket være det integrerede blad giver glattehætten forbedret effektivitet. Du behøver ikke at gå over det samme område flere gange.
  • Bevæg dual epilator over huden i en opadgående bevægelse startende fra underbenet. Hold benet strakt ud, når du fjerner hår i området bag knæet. Vær især opmærksom på at undgå skader omkring ankler og andre steder med fremtrædende knogler.
  • Skyl jævnligt det ophobede skum af glattehætten.

B Epilering

Fjern glattehætten (2), og anvend epileringshovedet (11) eller hætten til følsomme områder (12). Du kan epilere huden våd eller tør:

Våd brug: Sørg for, at huden er meget fugtig for at apparatet glider bedst muligt.

  • Idet du strammer huden ud, bevæges apparatet uden at trykke i en langsom glidende bevægelse mod hårenes vokseretning i retning mod afbryderen.
  • Da hår gror i forskellige retninger, kan det være en god idé at bevæge apparatet i forskellige retninger for at opnå det bedste resultat.

Epilering af følsomme områder:

  • Til epilering under armene og af bikini-linjen anvendes epilatorhoved (12), som er specielt udviklet til brug i følsomme områder.
  • Før epilering skal området rengøres grundigt for at fjerne rester af for eksempel deodorant. Armen holdes løftet, så huden er strakt ud. Bevæg apparatet i forskellige retninger. Da huden kan være mere følsom lige efter epilering, bør du undgå at bruge irriterende midler som deodoranter med alkohol.
  • Vær opmærksom på, at områderne især i begyndelsen er meget følsomme over for smerte. Derfor anbefaler vi, at du vælger hastighedsindstilling «I» de første gange. Ved gentagen brug aftager følelsen af smerte. Det er mere behageligt, hvis du sikrer, at hårene har den optimale længde på 2-5 mm.

Beskyttelse mod overophedning

Som en sikkerhedsfunktion for at undgå den usandsynlige hændelse, at apparatet bliver overophedet, kan det ske, at det røde opladningslys lyser permanent i 8 sekunder, og apparatet slukkes automatisk. I så fald skal du sætte kontakten tilbage til position «0» og lade apparatet køle af.

Hold apparatet i topform

Rengøring med vand

Efter våd brug rengøres apparatet med vand for at sikre optimal effekt.

Fjern glattehætten (2), og rengør den under rindende, varmt vand.

Hold apparatet med epilatorhovedet under rindende vand, og tænd for det et øjeblik. Tryk så på udløserknappen (10) for at fjerne epilatorhovedet.

Ryst både epilatorhovedet og apparatet grundigt for at sikre, at det sidste vand kommer ud. Fjern det skridsikre greb, og lad alle dele tørre. Sørg for, at alle dele er helt tørre, inden de samles igen.

Efter samling af epilatorhoved og glatte-hætte (2) kan du sætte beskyttelseshætten (1) på for at beskytte bladet.

Rengøring med børsten

Hvis du har brugt apparatet tørt, kan det være tilstrækkeligt at rengøre det med børsten.

Rengør pincetterne grundigt fra bagsiden af epilatorhovedet med en børste dyppet i rensevæske. Drej pincetelementet manuelt imens. Denne rengøring sikrer den bedste hygiejne for epilatorhovedet.

Udskiftning af glattehætte

Glattehætten (2) er forsynet med en lubrastrip (2b). Den bliver hvid med tiden,

hvilket indikerer, hvornår bladet er ved at blive sløvt. Det indikerer, at det er tid at skifte glattehætte. Da lubrastrip opløses i vand, bør glattehætten opbevares tørt og aldrig efterlades i vasken med hætten nedad. For at sikre maksimal effekt bør glattehætten udskiftes efter 12 gange, når lubrastrip bliver hvid, eller når bladet viser tegn på slid eller knæk. Af sikkerhedsgrunde bør du ikke bruge en glattehætte, hvis du har tabt den, men erstatte den med en ny.

Nye glattehætter (Reference # 771 WD) fås hos forhandleren, hvor apparatet er købt, hos Braun servicecenter eller via www.service.braun.com.

Miljømæssige oplysninger

Dette produkt indeholder genopladelige batterier. Af hensyn til miljøet bør produktet derfor ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffald. Bortskaffelse kan ske på et Braun Servicecenter eller egnede, lokale opsamlingssteder.

BRAUN Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry - Miljømæssige oplysninger - 1

Oplysningerne heri kan ændres uden varsel.

Garanti

Braun yder 2 års garanti på dette produkt gældende fra købsdatoen. Inden for garantiperioden vil Braun for egen regning afhjælpe fabrikations- og materialefejl efter vort skøn gennem reparation eller ombytning af apparatet. Denne garanti gælder i alle lande, hvor Braun er repræsenteret.

Denne garanti dækker ikke skader opstået ved fejlbetjening, normalt slid eller fejl som har ringe effekt på værdien eller funktionsdygtigheden af apparatet. Garantien bortfalder ved reparationer udført af andre end de af Braun anviste reparatører og hvor originale Braun reservedele ikke er anvendt.

Ved service inden for garantiperioden afleveres eller indsendes hele apparatet sammen med købsbevis til et autoriseret Braun Service Center: www.service.braun.com.

Ring 7015 0013 for oplysning om nærmeste Braun Service Center.

Norsk

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : BRAUN

Model : Silk-epil 7 Dual 7771 Wet & Dry

Kategori : Epilator