Biltema 50-257 - Kogeplade

50-257 - Kogeplade Biltema - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis 50-257 Biltema i PDF-format.

📄 40 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice Biltema 50-257 - page 14
Se vejledningen : Dansk DA Suomi FI Norsk NO Svenska SV
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om 50-257 Biltema

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Kogeplade i PDF-format gratis! Find din vejledning 50-257 - Biltema og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. 50-257 af mærket Biltema.

BRUGSANVISNING 50-257 Biltema

Denne gassgrillen, modell 50257, er konstruert og produsert i overensstemmelse med følgende forordninger og standarder:

(EU) 2016/426

EN 498:2012 / EN 484:2019

Denne flaskegasgrill, model 50257, er konstrueret og fremstillet i overensstemmelse med følgende direktiver og standarder:

(EU) 2016/426

EN 498:2012 / EN 484:2019

Produktet er magen til den flaskegasgrill, der har været genstand for typekontrol af godkendt kontrolorgan.

NB nr: 2575

  • Må kun bruges udendørs.
  • Læs brugsanvisningen omhyggeligt, inden grillen bruges.
  • Tilgængelige dele på grillen kan blive meget varme. Hold altid små børn væk fra den varme grill.
  • Lækagesøgning skal altid udføres efter tilslutning af gas.

- Gasflasken må ikke placeres på grillen.

- Flyt ikke grillen, när den er i brug.

- Sluk for gastilførslen på flasken, när du ikke skal grille mere.

- Det kan være farligt at ændre på grillen, bruge den forkert eller undlade at følge instruktionerne, og dette skal derfor undlades.

- Der må kun bruges gasflasker med butan/propan iht. lokale forskrifter.

Biltema 50-257 - 1

ADVARSEL!

Hvis du mærker gaslugt, så gør sådan:

  1. Sluk for gastilførslen på gasflasken.
  2. Sluk alle åbne gasblus. Anvend ikke elektriske apparater.
  3. Åbn låget på grillen for at lade gassen sprede sig.
  4. Ventilér området.
  5. Kontroller for lækager iht. instruktionerne i denne brugsanvisning.
  6. Hvis lugten ikke forsvinder, skal du straks kontakte dit lokale Biltema-varehus eller din gasleverandør.

TEKNISKE DATA

Samlet effekt: ..... 9,35 kW

Effekt, hovedbrænder .. 2,05 kW

Effekt, sidebrænder ... 3,2 kW

Gasforbrug 682 g/h

Gastype.... Propan/butan (LPG)

Gastryk 30 mbar

Gaskategori..... I3B/P(30)

Ventilstørrelse,

hovedbrænder.....∅ 0,71 mm

Ventilstørrelse,

sidebrænder ..... ∅ 0,89 mm

Grillflade x 2 ..... 84 x 42 cm

Kogeflade 36 x 23 cm

Grill-/arbejdshøjde.....86 cm

Mål. . . . . . . . . . . . . . . . B 164 cm, D 59 cm, H 118 cm

Piezotändning

MONTERING

OBS! Læs monteringsanvisningerne omhyggeligt, og følg dem trin for trin. Gem manualen til fremtidig brug.

Følgende værktøj er nødvendigt: Stjerneskruetrækker, skiftenøgle, topnøglesæt eller møtrikspænder (medfølger ikke).

Vær opmærksom på skarpe kanter under montering.

Billeder, der viser montering af grillen, se i slutningen af manualen.

GASTILSLUTNING

Brug kun flaskegas (LPG) som brændstof til denne grill, sammen med en reduktionsventil (regulator) og en fleksibel flaskegasslange (medfølger ikke).

Gasflasken

Denne grill må kun anvendes til flaskegas (LPG). Gasflasker kan anvendes året rundt, selv på kolde vinterdage. Det kan være nødvendigt med en skruenøgle til skift af gasflaske. Gasflasken må aldrig placeres på den nederste hylde under grillen. Gasflasker skal opbevares eller anvendes stående, aldrig liggende på siden.

OBS! Gasflaskens mål og kapacitet skal være i overensstemmelse med nationale standarder. Følg nationale og lokale forskrifter om opbevaring af gas.

Reduktionsventil og slange

OBS! Brug kun en reduktionsventil og en slange, som er godkendt i overensstemmelse med nationale standarder. Følg nationale forskrifter for maksimal slangelængde. Reduktionsventilen skal være beregnet til LPG. Komplette og godkendte sæt med reduktionsventil og slange kan anskaffes i dit Biltema-varehus.

ADVARSEL!

Brug af en forkert eller defekt reduktionsventil kan være farligt og kan også resultere i, at garantien bortfalder. Kontakt Biltema for at få råd og vejledning om egnede reduktionsventiler.

Undersøg regelmæssigt gasslangen for skader eller slitage. En slidt eller beskadiget slange skal udskiftes. Følg de nationale forskrifter for, hvornår slangen skal udskiftes.

Tilslutning og udskiftning af gasflaske til grillen

OBS! Inden gassen tilsluttes, skal alle grillens betjenings-knapper stå på "Off". Sørg for, at ingen ventilationsåbninger på grillen er tilstoppede.

OBS! Når du tilslutter eller udskifter gasflasken: Sørg for, at der ikke findes mulige kilder til antændelse i området, f.eks. cigaretter, åben ild eller gnistdannende genstande.

OBS! Gasslangen skal sluttes til grillens kobbermundstykke og sættes fast med et passende spændebånd. Brug ikke tape eller forseglingsvæske. Mundstykket sidder på venstre side af grillen under kogepladen. Gasslangen må ikke røre ved nogen del af grillen ud over tilslutningen. Slangen skal hænge frit uden at være bøjet, knækket sammen eller snoet, hvilket vil kunne hindre gassens tilførsel.

For lettere at trække slangen ind på niplen skal enden først blødes op ved at klemme den sammen mellem tommel- og pegefinger nogle gange. Smør derefter niplen med madolie eller sæbe. Forsøg samtidig at skrue og trykke slangen på. Når slangen er på plads, skal den klemmes fast med spændebåndet.

Når gasflasken er sluttet til grillen, skal der udføres en lækagekontrol.

Lækagekontrol

Lækagekontrol skal udføres inden første brug ved begyndelsen af hver ny sæson samt efter udskiftning af gasflaske og efter udskiftning af slange eller regulator.

OBS! Sørg for, at proceduren udføres i et godt ventileret rum og aldrig i nærheden af åben ild, gnister eller varmekilder. Forsøg aldrig at tænde grillen, når du kan lugte gas.

  1. Kontroller, alle drejeknapper står på "Off".
  2. Åbn ventilen på gasflasken og/eller reduktionsventilen.
  3. Undersøg alle tilslutninger for lækager. Brug en opløsning af lige dele vand og sæbe eller opvaskemiddel. Smør sæbeopløsningen på alle tilslutningspunkter med en klud eller en pensel.
  4. Hvis der dannes bobler, skal du straks slukke for gas- sen på flaskens ventil. Spænd alle tilslutninger igen, og gentag kontrollen.
  5. Hvis der bliver ved med at dannes gasbobler ved gentagen kontrol, må grillen ikke anvendes. Kontakt Biltema.

ADVARSEL!

Udfør aldrig lækagekontrol med en tændstik eller anden form for åben ild. Risiko for eksplosion!

BRUG

Biltema 50-257 - BRUG - 1

ADVARSEL!

Før gasgrillen anvendes, skal du have læst og forstået alle sikkerhedsinstruktioner og advarsler i denne vejledning!

ADVARSEL!

Under brug skal gasgrillen og gasflasken placeres i sikker afstand af alt antændeligt materiale. Placer ikke gasgrillen under en pavillon, parasol eller lignende genstand.

ADVARSEL!

Tilgængelige dele på grillen kan blive meget varme. Brug grillhandsker, når du rører ved gasgrillens varme dele.

ADVARSEL!

Blokering i rørene frem til brænderen kan føre til flammetil-bageslag ("flashback"). Læs og følg instruktionerne i kapitlet om vedligeholdelse af brændere.

Tænding af brænderen

  1. Åbn gasgrillens låg.
  2. Kontroller, at alle betjeningsgreb står på "Off".
  3. Åbn ventilen på gasflasken og/eller reduktionsventilen.
  4. Sørg for at have ansigt og krop så langt væk fra grillen som muligt, når du tænder den.
  5. Drej det midterste gasgreb til "Max", og tryk på tændingsknappen (du hører tændingen klikke).
  6. Hvis brænderen ikke tænder, skal alle greb drejes til "Off". Vent 5 minutter, og gentag tændproceduren.
  7. Når brænderen er tændt, kan du tænde og slukke de andre brændere med betjeningsgrebene. Alle brænderne kan bruges sammen eller i den kombination, der ønskes.
  8. Varmen reguleres ved at dreje grebene mellem "Off" og "Max".

Tænding af grillen med en tændstik

  1. Hvis grillen ikke tændes efter flere forsøg, kan den tændes med en tændstik.
  2. Åbn gasgrillens låg.
  3. Kontroller, at alle betjeningsgreb står på "Off".
  4. Brug lange tændstikker, f.eks. pejsetændere. Hold den tændte tændstik gennem hullet på venstre side af grillen.
  5. Åbn den venstre brænder ved at dreje betjeningsknappen til "Max", mens du trykker på tændknappen og holder den brændende tændstik i hullet på grillen. Brænderen bør tænde inden for 5 sekunder.

  6. Hvis brænderen ikke tænder, skal du dreje grebet til "Off" og vente i 5 minutter, så flaskegassen spredes, og proceduren kan gentages.

  7. Når brænderen er tændt, kan du tænde de andre brændere med betjeningsgrebene.

  8. Hvis brænderen stadig ikke tændes efter flere forsøg med tændstik, kan der være et problem med gastilførslen. Hvis dette er tilfældet, skal du med det samme slukke for gastilførslen på både grillen og gasflasken. Brug ikke gasgrillen, før fejlen er fundet.

Biltema 50-257 - Tænding af grillen med en tændstik - 1

OBS! Sidebrænderen tændes på samme måde som de øvrige brændere, både med elektrisk tænding og med manuel tænding (tændstik).

Brænderens flammemonster

Flammen styres ved at dreje på betjeningsgrebet.

Drejning mod uret = lille flamme

  • Brænderens flamme skal være blå og stabil. Der må ikke opstå nogen gule gnister eller høje lyde. Flammens base må ikke have for stor afstand over brænderens åbning.
  • Hvis flammen er gul, er der utilstrækkelig ilttilførsel. Hvis der er høje lyde, og hvis flammen starter i for stor afstand over brænderens åbning, er ilttilførslen for kraftig.
  • Kontrollér brænderens flammemønster før hver gangs brug. Hvis der er afvigelser i mønstret, skal du kontakte en specialist for at få indstillet gasgrillen korrekt igen.

Slukning af gasgrillen

  • Efter hver brug skal kontrolgrebene drejes til "Off", hvorefter gasgrillen skal køle af i ca. 5 minutter. Låget skal være åbent.
    • Luk gasflaskens ventil.
  • Vent, til gasgrillen er helt afkølet, før du lukker låget.
  • Hvis du ikke bruger grillen i en længere periode, skal du frakoble gasflasken fra grillen og opbevare den et sikkert sted.
  • Overdæk gasgrillen med et egnet overtræk, hvis du ikke har planer om at bruge den i en længere periode.

Grilltips

Børst grillisten med madolie før hver gangs brug for at undgå, at maden sætter sig fast på risten. Brug en børste med langt håndtag. Safterne fra maden falder ned på varmeren under tilberedning og fordamper. Den opstigende damp er med til at sætte smag på maden.

  • Juster til korrekt temperatur med betjeningsgrebene.
  • Du får et mere ensartet grillresultat med lukket låg. I så fald bør du have en lavere temperatur.
  • Med lukket låg er det muligt at tilberede større kødstykker og hele kyllinger.
  • Når låget er lukket, samles der varme inde i gasgrillen. Du bør ikke åbne låget for ofte, da det vil betyde, at den opbyggede varme forsvinder, så tilberedningstiden bliver længere.

Dråbeaflejringer og fedt

  • Fedt og saft, der drypper fra kødet ned på brænderen, forårsager kortvarige flammer, hvilket bidrager til en god grillsmag.
  • Undgå for mange flammer, da de kan brænde kødet.
  • Før du griller kødet, skal du skære overflødigt fedt væk, og du må ikke bruge for meget marinade, da dette kan betyde, at kødet brænder på.
  • Brug kød, der egner sig til grilning. Undgå kød med for meget fedt.
  • Hvis der kommer for mange flammer, så drej betjeningsgrebet til "Off", og vent, til flammerne har lagt sig.

ADVARSEL!

Beskyt dig selv og dine hænder mod varme og flammer! Brug grillvanter. Brug aldrig vand til at slukke flammerne på gasgrillen! Eksplosionsfare!

RENG∅RING OG VEDLIGEHOLDELSE

ADVARSEL!

Sørg for, at gasgrillen er kølet helt af, før du påbegynder rengøring. Alle kontrolgrebene skal stå på "Off", og ventilen på gasflasken skal være lukket.

Generelt

  • Rengør gasgrillen efter hver brug.
  • Brug ikke aggressive, slibende eller antændelige rengøringsmidler, da de kan skade overfladen og/eller forårsage brand.

Metaloverflader

  • Rengør alle metaloverflader med varmt sæbevand.
  • Fjern fedt og alle madrester fra grillkurven med en plasteller træspatel.
  • Fjern brænderen, før du rengør grillkurven.
  • Brug en ikke-slibende rengøringssvamp og et mildt ren-gøringsmiddel, når du rengør grillkurven.
  • Undgå at sænke ventildelen ned i vand.
  • Efter montering skal du teste brænderne for at sikre, at de fungerer korrekt.

Rengøring af fedtskål/drypbakke

  • Tøm og rengør drypbakken regelmæssigt. Sørg for, at den aldrig overfyldes med fedt.
  • Brug varmt vand og et mildt rengøringsmiddel.
  • Du kan komme sand eller kattegrus i drypbakken for at gøre det nemmere at rengøre den for fedt.

Vedligeholdelse af brænder

  • Brænderen skal rengøres mindst én gang om året, eller när den trænger til at blive rengjort.
  • Sørg for, at der ikke kommer støv eller insekter ind i brænderens åbninger eller i lufttilførslen.
  • Rengør brænderen med en piberenser. Brug en blød børste for at fjerne eventuel rust på overfladen.
  • Når du monterer grillen, skal du sørge for, at alle ventiludløb til ventilenheden er placeret nøjagtigt i brænderens luftrør.

OPBEVARING

  • Hvis gasgrillen er blevet opbevaret i længere tid, skal du rengøre både grillen og brænderne grundigt.
  • Hvis gasgrillen skal opbevares udendørs i længere tid, skal den beskyttes med et passende overtræk. Det er specielt vigtigt om vinteren.
  • Opbevar gasgrillen på et tört sted. Udsæt den ikke for fugtige vejrforhold.
  • Dæk brænderen med aluminiumfolie, så der ikke samler sig støv eller insekter inde i den.
  • Hvis gasgrillen skal opbevares indendørs, skal gasflasken frakobles og opbevares udendørs. Sørg for, at gasflasken ikke opbevares i nærheden af varmekilder eller i direkte sollys.
  • Undersøg regelmæssigt alle skruer for at sikre, at de er korrekt tilspændt.

FEJLFINDING

PROBLEM ÅRSAG L∅SNING
Brænderen tændes ikke, når du trykker på tændknappen.Ingen gnist.Ingen gas.Kontrollér gnisten.Åbn gasventilen.
Brænderen tændes ikke med tændstik.Ingen gas. Åben gasventilen/skift flaske.
Ujævnt gasflow. Rengør brænderrørene.
Forkert montering mellem brænder og ventil.Genmonter.
Gul eller orange flamme med gaslugt.Ufuldstændig for-brænding.Kontakt gasleveran-døren.
Der er svag varme, selv om kontrolgrebet er i stilling "Max".Gasslangen kan være bøjet eller klemt.Ret gasslangen ud.
Brænder eller åbninger er blokeret.Rengør brænderen.
Lavt gastryk. Kontakt gastleveran-døren.
Grillen er ikke forvar-met.Forvarm grillen i 5-10 min.
Der forekommer flam-mer.Overflodigt fedt fra kød.Skær fedtet væk inden grillning.
For høj temperatur. Reguler.
Fedtaflejringer. Rengør
Flammerne blæses ud.For stærke vindstød.Find en plads i læ.
Højt stigende gas-flamme.For højt gastryk. Kontakt Biltema.
Flammetilbageslag ("flashback")Brænder blokeret. Rengør brænderen.
Fedtbrand Aflejret fedt fra mad. Luk alle greb.Rengør ventiler, lad låget være lukket op, lad ilden brænde ud. Rengør grillen, når den er kølet helt af.

GRILLENS OLIKA DELAR

GRILLENS DELER

GRILLIN OSAT

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : Biltema

Model : 50-257

Kategori : Kogeplade