Racing 300i TSA 2106 - Ukategoriseret OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Racing 300i TSA 2106 OBH NORDICA i PDF-format.
| Produkttype | Dampstrygejern |
| Mærke | OBH Nordica |
| Model | Racing 300i TSA 2106 |
| Effekt | 2400 W |
| Vandtankens kapacitet | 300 ml |
| Sålplademateriale | Keramik |
| Dampudslip (kontinuerlig) | 40 g/min |
| Dampstød | 150 g/min |
| Sprayfunktion | Ja |
| Lodret damp | Ja |
| Selvrensningsfunktion | Ja |
| Afkalkningssystem | Ja |
| Automatisk slukning | Ja (8 min lodret, 30 sek vandret) |
| Ledningslængde | 2,5 m |
| Vægt | 1,5 kg |
| Dimensioner (L x B x H) | 30 x 15 x 20 cm |
| Pleje og vedligeholdelse | Regelmæssig afkalkning med eddikeopløsning; tør sålpladen af med en fugtig klud |
| Sikkerhedsfunktioner | Automatisk slukning, varmebestandigt håndtag, stabil hælhvil |
| Tilgængelighed af reservedele | Udskiftningsvandtank, sålplade (kontakt OBH Nordica support) |
| Reparerbarhed | Brugerudskiftelig vandtank; andre reparationer foretages af autoriseret service |
Ofte stillede spørgsmål - Racing 300i TSA 2106 OBH NORDICA
Brugerspørgsmål om Racing 300i TSA 2106 OBH NORDICA
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Ukategoriseret i PDF-format gratis! Find din vejledning Racing 300i TSA 2106 - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Racing 300i TSA 2106 af mærket OBH NORDICA.
BRUGSANVISNING Racing 300i TSA 2106 OBH NORDICA
Bruksanvisning – dansk......side 12 – 20
Bruksanvisning – norsk......side 21 – 29
Säkerhetsanvisningar
Sikkerhed og el-apparater
Hæld aldrig eddike eller andre af handelens afkalkningsmidler ind i selve strygejernet. Ligeledes må der ikke påfyldes demineraliseret eller destilleret vand. Disse væsker vil gå i forbindelse med strygejernets metaldele og dermed ødelægge det. Skader på strygejern eller tøj grundet brug af andet end vandværksvand er ikke omfattet af reklamationsretten.
- Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
- Tilslut kun apparatet til 240 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.
- Tag altid stikket ud af stikkontakten ved forstyrrelser i brugen og efter brug, samt før rengøring og vedligeholdelse.
- Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker. Benyt aldrig apparatet med våde eller fugtige hænder.
- Dette apparat kan anvendes af personer (heriblandt børn fra 8 år og opefter) med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, såfremt disse er bevidste om mulige risici, er under opsyn eller får instruktion i sikker brug af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med el-apparater.
- Når apparatet er i brug eller når det køler af, skal apparat og ledning være uden for børns rækkevidde, medmindre de er 8 år og opefter.
- Børn må kun rengøre og vedligeholde apparatet, hvis de er 8 år og opefter og er under opsyn.
- Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra strygebrættet eller bordkanten.
-
Strygejernet må ikke efterlades uden opsyn, mens stikket er sat i stikkontakten.
-
Strygejernet må ikke anvendes udendørs eller i vådrum.
- Sæt aldrig apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.
- Strygejernet skal benyttes og henstilles på en stabil og plan overflade.
- Når strygejernet skal placeres på sin hæl, skal det sikres at overfladen, hvor det placeres, er stabil og plan.
- Stryg aldrig henover knapper, lynlåse o.lign., idet dette kan beskadige strygejernets strygesål.
- Strygejernets stik skal altid været taget ud af stikkontakten, når der påfyldes eller frahældes vand, ved rengøring og vedligeholdelse, og når det ikke er i brug.
- Abn ikke ned til påfyldningshullet, när strygejernet er i brug.
- Ledningen må aldrig vikles op om strygejernet, mens det er varmt.
- Ved brug af strygejernet opstår der høje temperaturer og risiko for forbrænding. Undlad derfor enhver berøring med strygesålen.
- Strygejernet må ikke benyttes, hvis det er blevet tabt, hvis der er synlige tegn på skader eller hvis det lækker vand.
- Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
- For ekstrabeskyttelse anbefales installation af fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm) på max. 30 mA. Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
- Apparatet er kun til husholdningsbrug.
- Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.
Før brug
Før dampstrygejernet tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og derefter gemmes til senere brug.
Generel beskrivelse
A. Håndtag med "soft touch"
B. Dampskudsknap
C. Sprayknap
D. Dampomskifter (kan drejes til hhv. højre og venstre for stor og lille dampmængde)
E. Åbning for påfyldning af vand
F. Spraydyse
G. Vandtank (300 ml)
I. Temperaturregulering
J. Termostatlampe
K. Selvrens knap
L. Hæl (hvilestilling)
M. Ledning
H. Strygesål med keramisk belægning og med knaprille

Aftør strygesålen med en fugtig klud, således at eventuelle urenheder fjernes før brug. Fyld vandtanken med vand og tøm den igen for at sikre, at der ikke er urenheder i vandtanken. Vandtanken tømmes ved at åbne ned til påfyldningshullet og vende strygejernet på hovedet over en vask, så vandet løber ud.
Sådan anvendes dampstrygejernet
Indstilling af temperatur
Følg altid tøjets mærkning og strygeinstruktion. På mærket ses et strygejern, hvor antallet af prikker angiver den rette temperatur. Såfremt strygejernet på tøjets mærke er overstreget med et kryds, betyder dette, at tøjet ikke må stryges.
Hvis det ikke fremgår ved hvor høj varme, tøjet skal stryges, bør man starte ved laveste temperatur og forsigtigt prøve sig frem. Prøv altid først på et ikke synligt sted. Er der tale om blandingskvaliteter, f.eks. polyester/bomuld, skal tøjet stryges ved en temperatur, der gælder for polyester – altså den laveste temperatur. Nedenstående oversigt kan bruges som en rettesnor i tvivlstilfælde:
- = Strygning ved lav temperatur. Anvendes til syntetiske stoffer, f.eks. akryl, nylon, polyester etc. Strygning med damp kan ikke foretages ved lav temperatur. Dampomskifteren stilles i position "0"
• • = Strygning med middel temperatur. Anvendes til f.eks. uld, silke etc.
Strygning med damp kan til en vis grad foretages ved at indstille dampomskifteren til 🌐
••• = Strygning ved høj temperatur. Anvendes til bomuld, lærred, hør etc.
Strygning med damp kan foretages ved at indstille dampomskifteren til 🌐
Hvis tøjet er forsynet med tryk, pailletter el.lign., bør man være ekstra påpasselig, da disse materialer kan risikere at smelte. Ovenstående oversigt gælder således ikke for disse materialer. Tekstiler, som har tendens til at blive skinnende, kan med fordel stryges på vrangen. Hvis der stryges på retsiden, stryg da med let hånd og hold til stadighed strygejernet i bevægelse.
Päfyldning af vand
Såfremt det ønskes at anvende strygejernet med damp, startes der med at fylde vand på direkte fra vandhanen. Destilleret og demineraliseret vand må ikke anvendes, da disse væsker kan gå i forbindelse med strygejernets metaldele.
Bruges der andet end vandværksvand, kan det medføre, at strygejernet ødelægges og man risikerer desuden sorte pletter på det tøj, der skal stryges. Skader på tøj grundet brug af andet end vandværksvand er ikke omfattet af reklamationsretten, og evt. brug af andre væsker vil kunne konstateres af vort serviceværksted.
Såfremt man bor i et område med meget hårdt vand (dvs. over 17 dh), bør man ofte rense strygejernets dampkammer for at undgå kalkaflejringer. Dette gøres ved at gennemføre selvrens-proceduren, som er beskrevet senere i denne brugsanvisning. Strygejernet er desuden forsynet med et indbygget anti-kalk filter (ikke udskifteligt), som er designet til at reducere ophobning af kalk i dampkammeret for således at forlænge strygejernets levetid. Anti-kalk filteret vil dog ikke fuldstændigt kunne forhindre den naturlige ophobning af kalk i strygejernet, hvorfor det stadig er vigtigt regelmæssigt at gennemføre selvrens-proceduren.
Fjern stikket fra stikkontakten og hæld vand i det medfølgende bæger. Sæt dam-pomskifteren på "0". Hold strygejernet vandret og åbn ned til påfyldningshullet ved at trække dækslet bagover.
Herefter hældes vandet langsomt ind gennem påfyldningshullet. Der må kun fyldes vand til Max-markeringen. Luk atter dækslet til påfyldningshullet. OBS: Skal der efterfølgende stryges med damp, er det vigtigt, at strygejernet varmer op, før dampomskifteren stilles til dampstrygning.
Dampstrygning
Strygning med damp er kun muligt ved de højere strygetemperaturer – indikeret ved ordet "Steam" på temperaturreguleringen. Se venligst strygeoversigten ovenfor.
- Sørg for, at stikket er taget ud af stikkontakten
- Påfyld vand gennem påfyldningshullet (vandtanken skal være min. ¼ fuld), jvf. afsnittet herom. Husk at stille dampomskifteren på "0" først, da vandet ellers vil løbe ud med det samme.
- Sæt stikket tilbage i stikkontakten og indstil temperaturreguleringen til ønsket temperatur.
- Termostatlampen vil nu være tændt og slukker igen, når strygejernet har opnået den indstillede temperatur og er klart til brug. Termostatlampen vil derefter lyse fra tid til anden, da termostaten automatisk vil slå til og fra under strygningen for at sikre den rette temperatur.
- Indstil som det allersidste dampomskifteren og påbegynd strygning.
Inden den egentlige strygning påbegyndes første gang, er det vigtigt at stryge på en gammel klud eller et gammelt viskestykke for at sikre, at alle eventuelle urenheder i vandtanken er helt væk. Det er vigtigt, at vandtanken tømmes helt, inden man påbegynder den egentlige strygning. Enkelte af strygejernets dele er smurt med lidt olie/fedt. Derfor kan der forekomme lidt røg, når der tændes første gang. Efter ca. 10 minutter vil røgen, som er ganske harmløs, forsvinde.
Ved strygning med damp ved lave temperaturer risikeres ganske lidt pletdrypning fra strygesålen, da vandet i vandtanken ikke vil være i stand til at fordampe i tilstrækkelig grad. Sørg derfor altid for at indstille dampomskifteren i overensstemmelse med temperaturreguleringen.
Før man påbegynder strygning, specielt første gang, bør man trykke spray- og dampskudsknapperne ned 3-4 gange for at aktivere disse funktioner.
Dampskud
Sørg for, at vandtanken er min. 1/4 fuld. Indstil temperaturreguleringen til den ønskede position inden for dampskalaen (•••), og vent til denne temperatur er nået (vent til termostatlampen slukker igen).
Løft strygejernet let op fra tøjet og pres hårdt ned på dampskudsknappen. Et kraftigt dampskud vil nu komme ud fra sålen og ned på tøjet. Det kan være nødvendigt at aktivere dampskuddet nogle gange efter hinanden for at sikre optimal ydelse af pumpen i strygejernet. Vent et par sekunder, inden dampskudsknappen aktiveres igen.
Bemærk, at dampskuddet kun kan aktiveres ved høj temperatur.
VIGTIGT!
Da der er tale om varm damp, når man bruger dampskud, er det vigtigt ikke at have børn i nærheden af hensyn til skoldningsfaren. Hold også fingrene væk fra dampstrålen, når denne funktion aktiveres.
Lodret strygning
Strygejernet kan også anvendes til lodret strygning, hvilket er ideelt til at fjerne folder i tøj, som hænger på bøjle, gardiner o.lign. Fremgangsmåden er som ved dampskud (se afsnittet herom), blot holdes strygejernet i lodret position ca. 15-30 cm fra det stykke tøj, som skal glattes.
Tørstrygning
Sæt dampomskifteren i position "0" (lukket). Indstil temperaturreguleringen på den ønskede temperatur og afvent, at termostatlampen slukker. Strygejernet er nu klart til brug.
Såfremt der er vand i vandtanken, vil man desuden kunne anvende sprayfunktionen, ligesom man også vil kunne gøre brug af dampskud (se afsnittene herom) under tørstrygningen, hvis dette skønnes nødvendigt for et godt resultat. Man skal blot sikre sig ved brug af dampskud under tørstrygning, at temperaturreguleringen er indstillet til denne funktion.
Spray
Spray (forstøvning af vand) bruges til at fugte tørt tøj og uheldige folder. Tryk sprayknappen helt i bund, hvorefter vandpartikler vil blive sprøjtet ud over tøjet for lettere strygning og bedre resultat.
Spray kan også med fordel bruges til ømfindtligt materiale (syntetisk stof), der stryges ved lave temperaturer, og hvor man derfor ikke har mulighed for at benytte et decideret dampskud.
Anti-dryp system
Strygejernet er forsynet med et anti-dryp system, som skal sikre, at der ikke kommer vanddråber på tøjet under strygning med damp, såfremt temperaturen på strygesålen skulle blive for lav. Der kan i forbindelse med anti-dryp systemet lyde et højt "klik" fra strygejernet, især når strygejernet varmer op og køler ned.
Dette er helt normalt og ikke et tegn på, at strygejernet er defekt. Såfremt dette "klik" høres under strygning, er det tegn på, at dampmængden er for stor til den indstillede temperatur. Reducér enten dampmængden eller hæv temperaturen.
Skulle der mod forventning dog forekomme enkelt vanddråber, er dette ikke tegn på, at strygejernet er defekt, men kan være en indikation af, at vandtanken er ved at være tom eller at strygejernet trænger til at blive afkalket.
Dette strygejern er udstyret med en safety stop funktion, som automatisk afbryder for strygejernet, såfremt man f.eks. glemmer at slukke for det efter brug. Denne funktion slukker for strygejernet, hvis dette er anbragt lodret på hælen og ikke har været bevæget i ca. 8 minutter. Såfremt strygejernet er anbragt på strygesålen (dvs. i vandret position) og ikke har været bevæget i 30 sekunder, slukker strygejernet automatisk.
Safety stop lampen på strygejernets håndtag vil begynde at blinke, hvis safety stop funktionen aktiveres. Når strygejernet løftes, slukker safety stop lampen automatisk og termostatlampen vil lyse for at indikere, at strygejernet er ved at varme op. Når strygejernet er varmet op, kan strygningen genoptages.
Efter brug
Når man er færdig med strygningen, sættes dampomskifteren i position "0". Tag stikket ud af stikkontakten og hæld vandet ud af vandtanken ved at åbne ned til påfyldningshullet og vende strygejernet på hovedet over en vask, så vandet løber ud. Sæt stikket i stikkontakten igen og indstil temperaturreguleringen på "MAX" i 1-2 minutter for at få eventuelt overskydende vand til at fordampe. Tag herefter stikket ud af stikkontakten og stil strygejernet på hælen, så strygesålen kan køle af.
OBS! Stil altid strygejernet på hælen, när det ikke er i brug!
Selv den mindste smule væske i dampkammeret kan medføre, at strygesålen ødelægges, hvis strygejernet opbevares med strygesålen nedad. En sådan beskadigelse er ikke omfattet af reklamationsretten.
Afkalkningsprocedure – rensning af strygejernets dampkammer
Strygejernet giver det bedste strygeresultat og vil holde længere, såfremt selvrens-proceduren gennemføres jævnligt, dvs. en til to gange om måneden, da dette vil fjerne eventuelt kalk og "fnuller" i dampkammeret samt i damphullerne.
- Sørg for at strygejernets stik er taget ud af stikkontakten.
- Sæt dampomskifteren i position "0" (lukket).
• Fyld vandtanken til MAX-markeringen.
• Sæt strygejernet på dets hæl.
- Indstil temperaturreguleringen på ••• og sæt stikket i stikkontakten og tilslut strøm.
- Lad dampstrygejernet varme op og vent til termostatlampen er slået fra og derefter til og fra igen.
- Tag stikket ud af kontakten og hold strygejernet vandret over en håndvask.
- Tryk på selvrens knappen og hold den inde under hele selvrens-proceduren. Knappen kan være en smule stram – dette er ikke et tegn på, at strygejernet er defekt.
- Damp og kogende vand vil nu komme ud af hullerne i strygesålen. Urenheder og kalk skylles samtidig ud.
- Bevæg strygejernet frem og tilbage over vasken, mens der kommer damp og kogende vand ud af strygesålen, og fortsæt med dette, indtil vandtanken er tom.
- Efter afkalkning slippes selvrens knappen igen.
- Lad strygesålen køle af og tør den af med en fugtig klud.
Selvrens-proceduren gentages, indtil der ikke kommer flere urenheder ud.
VIGTIGT! Anvend aldrig selvrens knappen under strygning. Selvrens knappen må kun anvendes, när selvrens-proceduren aktiveres.

Skulle tøjfibre smelte fast på strygejernets sål, fjernes disse med en hård klud dyppet i vand tilsat en smule eddike. Tør efter med en blød klud. I dagligvarehandelen findes flere produkter, der kan anvendes som rensemiddel til strygesålen i de tilfælde, hvor fastbrændte tøjfibre eller andet har sat sig fast på strygesålen. Vi har ikke testet alle disse produkter og eventuel anvendelse af sådanne produkter sker derfor på brugerens eget ansvar. Beskadigelse af strygesålen eller strygejernet grundet anvendelse af et rensemiddel er ikke omfattet af reklamationsretten.
Der må ikke bruges skarpe redskaber eller ridsende rengøringsmidler til at rengøre strygesålen med, da disse vil ridse sålen og dermed nedsætte strygejernets levetid væsentligt. Sørg altid for at tømme strygejernet helt for vand efter brug, således at strygejernet ikke kalker unødigt til.
Hæld aldrig eddike eller andre af handelens afkalkningsmidler ind i selve strygejernet. Ligeledes må der ikke påfyldes demineraliseret eller destilleret vand. Disse væsker vil gå i forbindelse med strygejernets metaldele og dermed ødelægge det. Skader på strygejern eller tøj grundet brug af andet end vandværksvand er ikke omfattet af reklamationsretten.
Bortskaffelse af apparatet

Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.
Reklamation
Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.
Indbygget anti-kalk filter (ikke udskifteligt)
Anti-dryp system
Inkl. påfyldningsbæger
CE
Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.