Panoptix PS22-TR - Elektronik GARMIN - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Panoptix PS22-TR GARMIN i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Panoptix PS22-TR GARMIN
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Elektronik i PDF-format gratis! Find din vejledning Panoptix PS22-TR - GARMIN og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Panoptix PS22-TR af mærket GARMIN.
BRUGSANVISNING Panoptix PS22-TR GARMIN
Installationsvejledning
Vigtige sikkerhedsoplysninger
ADVARSEL
Se guiden Vigtige produkt- og sikkerhedsinformationer i æsken med plotteren eller fishfinder for at se produktadvarsler og andre vigtige oplysninger.
Du er ansvarlig for sikker og forsigtig betjening af dit fartøj. Ekkoloddet er et værktøj, som gør dig mere opmærksom på vandet under din båd. Det fritager dig ikke for ansvaret for at holde øje med vandet omkring din båd, mens du navigerer.
▲ FORSIGTIG
Hvis udstyret ikke installeres og vedligeholdes i henhold til disse instruktioner, kan det medføre personskader eller skader på udstyret.
For at opnå den bedste ydelse og undgå skader på din båd skal du installere Garmin ^® enheden i henhold til denne vejledning.
Læs hele installationsvejledningen, før du fortsætter med installationen. Hvis der opstår problemer under installationen, skal du gå til support.garmin.com for at få yderligere oplysninger.
Softwareopdatering
Du skal muligvis opdatere enhedens software, når du installerer enheden eller tilføjer tilbehør til enheden.
Denne enhed understøtter et hukommelseskort med op til 32 GB, som er formateret til FAT32.
Indlæsning af nyt software på et hukommelseskort
Du skal kopiere softwareopdateringen til et hukommelseskort ved hjælp af en computer, der kører Windows® software.
BEMÆRK: Du kan kontakte Garmin support for at bestille et forudindlæst softwareopdateringskort, hvis du ikke har en computer med Windows software.
1 Indsæt et hukommelseskort i et kort slot på computeren.
2 Gå til www.garmin.com/support/software/marine.html.
3 Vælg den softwareopdateringspakke, der svarer til den plotter, som skal opdateres.
BEMÆRK: Softwareopdateringspakken indeholder opdateringer til alle enheder, der er sluttet til plotteren. Du kan vælge Se alle enheder i denne pakke for at bekræfte de enheder, der skal inkluderes i downloaden.
4 Vælg Download.
5 Læs og accepter betingelserne.
6 Vælg Download.
7 Vælg en placering, og vælg Gem.
8 Dobbeltklik på den downloadede fil.
9 Vælg Næste.
10 Vælg det drev, der passer til hukommelseskortet, og vælg Næste > Afslut.
En Garmin mappe, der indeholder softwareopdateringen, oprettes på hukommelseskortet. Det kan tage flere minutter at indlæse softwareopdateringen på hukommelseskortet.
Opdatering af enhedens software
Før du kan opdatere softwaren, skal du have et hukommelseskort med softwareopdatering eller indlæse det nyeste software til et hukommelseskort.
1 Slå plotteren til.
2 Når skærmen Hjem vises, skal du indsætte hukommelseskortet i kortstikket.
BEMÄERK: Instruktionerne til softwareopdatering vises kun, hvis enheden er helt opstartet, før kortet indsættes.
3 Følg instruktionerne på skærmen.
4 Vent nogle minutter, mens softwareopdateringsprocessen gennemføres.
5 Når du bliver bedt om det, skal du lade hukommelseskortet sidde og genstarte plotteren manuelt.
6 Fjern hukommelseskortet.
BEMÆRK: Hvis hukommelseskortet fjernes, før enheden er helt gennem opstartprocessen, er softwareopdateringen ikke fuldført.
Registrering af din enhed
Hjælp os med at give dig bedre support ved at gennemføre vores onlineregistrering i dag.
• Gå til my.garmin.com/registration.
- Opbevar den originale købskvittering eller en kopi på et sikkert sted.
Nødvendigt værktøj
- Nummer 2 stjerneskruetrækker
- 3 mm skruetrækker til lige kærv
Overvejelser om montering
- Placering af transduceren på en trollingmotor afhænger af den type trollingmotor, der sidder på båden.
- Du bør overveje driftstilstandene, før du vælger en monteringsplacering. For LiveVü Forward-tilstand anbefales det at montere transduceren på trollingmotorens ben. Det anbefales at montere transduceren på trollingmotoren for LiveVü Down-tilstand, eller hvis du planlægger at skifte mellem Forward og Down.
- Du skal montere transduceren i den korrekte vinkel for hver tilstand, for at den kan fungere korrekt (Justering af transducerens vinkel, side 3).
- Du kan montere transduceren på motoren på visse elektrisk styrede trollingmotorer, men du skal sikre dig, at du kan vippe trollingmotoren sikkert ned og op, när transduceren er fastgjort.
- Du skal montere transduceren, så den ikke sidder i vejen for motorens monteringsbeslag eller forhindrer motoren i at blive opbevaret eller anvendt korrekt.
- Undlad at montere transduceren i nærheden af kraftige magnetfelter, der forstyrer det interne kompas' evne til at måle jordens magnetfelt og derved forhindrer kalibrering. Hvis kalibrering ikke udføres korrekt, kan det medføre, at nogle kortfunktioner ikke er tilgængelige, og at waypoints, der oprettes i LiveVü Forward-tilstand, anvender bådens kurs i stedet for transducerens retning til at beregne din position.
- Du skal montere transduceren så langt væk fra motoren som muligt, mens du holder transduceren under vand. Hvis transduceren placeres på trollingmotorens cylinder eller for
Juli 2017
190-02269-76_0A
tæt på motoren på benet, kan det forhindre korrekt kompaskalibrering.
- Hvis du vil bruge kompasset, skal du montere transduceren på akslen. Kompasset fungerer ikke, när du monterer transduceren på motoren.
Effektiv Forward- og Down-rækkevidde
FORSIGTIG
Vandforholdene og forholdene på bunden påvirker transducerens dybde- og rækkeviddeydelse. Vær forsigtig, og hold øje med vanddybden og rækkevidden, især når enheden fungerer i manuel dybdeområde eller dybdetilstand.
Når den fungerer i LiveVü Forward-tilstand, har transduceren en effektiv fremadrettet rækkevidde på mellem fem og otte gange vanddybden. På 3 m (10 fod) dybde er den effektive fremadrettede rækkevidde eksempelvis mellem 15 og 24 m (mellem 50 og 80 fod). Vand- og bundforhold påvirker rækkevidden. Vær forsigtig, og hold øje med vanddybden og den fremadrettede rækkevidde, især när enheden er i manuel tilstand for fremadrettet rækkevidde.
Når den fungerer i LiveVü Down-tilstand, er rækkevidden fremad/bagud lig med vanddybden. Ved en dybde på 10 m (33 fod) vil skærmen for eksempel vise 5 m (16 fod) fremad og 5 m (16 fod) bagud fra transduceren. Dybere vand giver en større rækkevidde fremad og bagud.
Dette er den foretrukne monteringsmetode for LiveVü Forwardtilstand. Denne metode giver størst mulig afstand mellem motoren og transduceren og muliggør optimal ydelse for den magnetiske kompasfunktion.
Dette er ikke den foretrukne monteringsmetode for LiveVü Down-tilstand. Trollingmotorens cylinder kan blokere ekkolodskeglen.
Samling af monteringsbeslag til trollingmotorben
Brug M6-skruerne ① for at fastgøre bagsiden af trollingmotorens monteringsbeslag ② til forsiden af trollingmotorens monteringsbeslag ③ rundt om trollingmotorens ben.

Du skal fastgøre transducerkablet til benet eller et andet fastgøringssted under installationen. Beskadigelse af transducerkablets ledningsbundt eller afskærmning kan forårsage transducerfejl.
Du bør montere transduceren så langt væk fra motoren som muligt. Hvis transduceren placeres for tæt på motoren, kan det forhindre korrekt kompaskalibrering. Hvis kompaskalibreringen mislykkes, viser plotteren ikke indikatorer for retnings- og dækningsområde, men alle andre funktioner fungerer normalt.
1 Brug den medfølgende skrue ① eller monteringsbolt til at fastgøre transduceren ② til trollingmotorens monteringsbeslag ③.

2 Brug kabelbindere til at fastgøre transducerkablet til motorbenet eller et andet fastgøringssted.
3 Før Ethernet-kablet til netværkskontakten eller til bagsiden af kortplotteren.
4 Før strømkablet til en opkoblet eller ikke-opkoblet 10-35 Vdc strømkilde.
Montering på trollingmotor
Dette er den foretrukne monteringsmetode for LiveVü Down- tilstand, eller hvis du ønsker at skifte mellem Forward og Down. Denne metode giver størst muligt frit udsyn for ekkolodskeglen.
På grund af transducerens placering i nærheden af trollingmotorens kraftige magnetfelt kan transducerens magnetiske kompas muligvis ikke kalibreres korrekt, og du kan muligvis ikke anvende denne funktion.
Samling af monteringsbeslag til trollingmotor
1 Før slangespændebåndet ① ind gennem åbningerne i trollingmotorens beslag ②.

2 Lad slangespændebåndet glide rundt om trollingmotoren.
3 Tilspænd slangespændebåndet.
Installation af transduceren på en trollingmotor
BEMAERK
Du skal fastgøre transducerkablet til benet eller et andet fastgøringssted under installationen. Beskadigelse af transducerkablets ledningsbundt eller afskærmning kan forårsage transducerfejl.
1 Brug den medfølgende skrue ① eller monteringsbolt til at fastgøre transduceren ② til trollingmotorens monteringsbeslag ③.

2 Brug kabelbindere til at fastgøre transducerkablet til motorbenet eller et andet fastgøringssted.
3 Før Ethernet-kablet til netværkskontakten eller til bagsiden af kortplotteren.
4 Før strømkablet via en kontakt eller direkte til en 10 til 35 Vdc strømkilde.
Justering af transducerens vinkel
Transduceren skal sidde i den rigtige vinkel for optimal billedkvalitet i hver tilstand.
1 Når transduceren er monteret, skal du indstille transducerens vinkel i overensstemmelse med den tilstand, du vil anvende:
- For LiveVü Forward skal du indstille transducerens vinkel fremad og let nedad.

TIP: Du skal muligvis prøve dig frem for at finde den bedste vinkel til dit ekkolodsbehov.
2 Stram skruen eller monteringsbolten, så enheden ikke bevæger sig under brug.
3 Vælg Ekkolod på plotteren, og vælg LiveVü Down eller LiveVü Forward.
Sådan slutter du transduceren til Power og Garmin Marine Network
ADVARSEL
Ved tilslutning af strømkablet må du ikke fjerne inline-sikringsholderen. Den korrekte sikring skal være placeret som vist i produktspecifikationerne mhp. at undgå risiko for personskade eller produktskade pga. brand eller overophedning. Desuden vil tilslutning af strømkablet uden den korrekte sikring på rette plads gøre produktgarantien ugyldig.
1 Før kablerne på plads ved hjælp af de passende strips, fastgørelsesværktøjer og forsegler for at fastgøre kablerne i kabelføringen og i skot eller dæk.
2 Forbind de løse ledninger istrømkablet til en 10 til 35 Vdc strømkilde og til Installationsdiagram, side 3.
BEMÆRK: En afbryderknap er valgfri. Plotteren tænder og slukker automatisk for transduceren.
3 Vælg en funktion:
- Slut netværkskablet til netværket eller til porten Panoptix på din plotter.
- Slut netværkskablet til en port på GMS ^TM 10, hvis den er tilgængelig.
Kabelføringstyller
Når du fører kabler gennem båden, kan det være nødvendigt at bore huller, som kablerne kan føres igennem. Kabelføringstyller kan bruges til at dække kabelinstallationshuller. Tyllerne kan ikke anvendes som vandtæt forsegling. Påfør om nødvendigt marineforsegler efter installation for at gøre området omkring tyllen og kablet vejrbestandigt. Du kan købe tyller hos din Garmin forhandler eller direkte hos Garmin på www.garmin.com.
Installationsdiagram

Kalibrering af kompas
Før du kan kalibrere kompasset, skal transduceren være installeret på akslen langt nok væk fra trollingmotoren til at undgå magnetisk interferens, og den skal være nedsænket i vandet. Kalibreringen skal være af en sådan kvalitet, at det interne kompas aktiveres.
BEMÆRK: Hvis du vil bruge kompasset, skal du montere transduceren på akslen. Kompasset fungerer ikke, när du monterer transduceren på motoren.
Du kan begynde at dreje båden før kalibreringen, men du skal rotere båden 1,5 gang under kalibreringen.
1 Fra en aktuel ekkolodsvisning skal du vælge Menu > Ekkolodsopsætning > Installation.
2 Vælg om nødvendigt Brug AHRS til at tænde for AHRS-sensoren.
3 Vælg Kalibrer kompas.
4 Følg instruktionerne på skærmen.
Vedligeholdelse
Rengøring af transduceren
Der ophobes hurtigt begroning af vandplanter, og det kan reducere din enheds ydeevne.
1 Fjern begroningen med en blød klud og et mildt rengøringsmiddel.
2 Hvis der er meget begroning, skal du bruge en skuresvamp eller kittekniv til at fjerne det.
3 Tør enheden af med en tør klud.
Specifikationer
| Specifikation Mål | |
| Mål (B x H x L) 32 x 118 x 96 mm (1,3 x 4,6 x 3,8 tommer) | |
| Vægt af transducer 380 g (0,84 lb.) | |
| Samlet vægt (transducer, montering og kabel) | 840 g (1,85 lb.) |
| Maks. kontinuerligt strømforbrug 8 W | |
| Højeste sendestyrke 48 W | |
| Driftsspænding Fra 10 til 35 V DC | |
| Driftstemperaturområde* Fra 0 til 40°C (fra 32 til 104°F) | |
| Temperaturområde for opbevaring Fra -40 til 70°C (fra -40 til 158°F) | |
| Materiale ASA-plast | |
| Maksimal rækkevidde** 91,4 m (300 fod) | |
| Frekvens 417 kHz | |
| Klassificering af sikring 4,0 A mini 32 Vdc | |
*Når transduceren anvendes uden for vandet, overvåger transduceren den indvendige temperatur og afbryder funktionen, indtil temperaturen er inden for driftsområdet igen.
**Afhængigt af transducerens placering, vandets saltindhold, bundtypen og andre vandforhold.
© 2017 Garmin Ltd. eller dets datterselskaber Garmin® og Garmin logoet er varemærker tilhørende Garmin Ltd. eller dets datterselskaber, registreret i USA og andre lande. Panoptix™ er et varemærke tilhørende Garmin Ltd. eller dets datterselskaber. Disse varemærker må ikke anvendes uden udtrykkelig tilladelse fra Garmin.