OBH NORDICA Gravity Steel 2301 - Kaffemaskine

Gravity Steel 2301 - Kaffemaskine OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis Gravity Steel 2301 OBH NORDICA i PDF-format.

📄 28 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål 10 spørgsmål ⚙️ Specif.
Notice OBH NORDICA Gravity Steel 2301 - page 8
Se vejledningen : Dansk DA English EN Suomi FI Svenska SV
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.
Produkttype Kaffemaskine (Dryp)
Mærke OBH Nordica
Model Gravity Steel 2301
Mål (ca.) 30 x 20 x 35 cm
Vægt (ca.) 2,5 kg
Strømforsyning 220-240 V, 50-60 Hz
Effektforbrug 1000 W
Kapacitet 1,25 L (ca. 10 kopper)
Vandstandindikator Ja, gennemsigtigt vindue med markeringer
Filtertype Permanent netfilter (inkluderet) eller papirfilter (størrelse 4)
Holde varm funktion Automatisk hold varm på varmeplade
Anti-dryp system Ja, stopper dryp når kanden fjernes
Automatisk slukning Ja, efter 2 timer
Materiale (hus) Rustfrit stål og plast
Kandemateriale Glas med rustfrit stål håndtag
Kølig-touch håndtag Ja, på kande og låg
Vedligeholdelse Regelmæssig afkalkning anbefales; aftagelig filterkurv
Rengøring Tør ydersiden af med en fugtig klud; vask kande og filter med mild sæbe
Sikkerhed Overophedningsbeskyttelse, automatisk slukning, stabil base
Reservedele tilgængelige Kande, filterkurv, permanent filter
Garanti 2 år (afhængig af region)

Ofte stillede spørgsmål - Gravity Steel 2301 OBH NORDICA

Hvordan bruger jeg OBH Nordica Gravity Steel 2301 kaffemaskinen?
Fyld vandtanken til det ønskede niveau ved hjælp af vandstandindikatoren. Tilsæt malet kaffe i det permanente filter eller et papirfilter (størrelse 4). Placer kanden på varmepladen og tryk på tænd/sluk-knappen. Kaffen vil brygge og holdes varm automatisk.
Hvilken type kaffefilter skal jeg bruge?
Du kan bruge det medfølgende permanente netfilter eller standard papirfiltre (størrelse 4). Det permanente filter er genanvendeligt og let at rengøre.
Hvordan rengør jeg kaffemaskinen?
Tag stikket ud og lad den køle af. Vask kanden og filterkurven med varmt sæbevand. Tør ydersiden af med en fugtig klud. Undgå at nedsænke basen i vand.
Hvor ofte skal jeg afkalke maskinen?
Afkalk hver 2-3 måned, eller når du bemærker langsommere brygning. Brug en afkalkningsopløsning eller en blanding af eddike og vand. Kør en cyklus uden kaffe, og skyl derefter med frisk vand.
Hvad er kapaciteten på kaffemaskinen?
Vandtanken rummer op til 1,25 liter, hvilket brygger cirka 10 kopper kaffe (baseret på en 125 ml kop).
Har maskinen automatisk slukning?
Ja, kaffemaskinen slukker automatisk efter 2 timer for sikkerhed og energibesparelse.
Hvorfor brygger min kaffe ikke, eller brygger langsomt?
Kontrollér, at vandtanken er fyldt korrekt, og at filterkurven er korrekt indsat. Langsom brygning skyldes ofte kalkopbygning; afkalk maskinen.
Kan jeg bruge kaffemaskinen uden papirfilter?
Ja, maskinen inkluderer et permanent netfilter, der fungerer uden papirfiltre. Sæt det blot i kurven og tilsæt malet kaffe.
Hvilke sikkerhedsfunktioner har Gravity Steel 2301?
Den har automatisk slukning, overophedningsbeskyttelse og et kølig-touch håndtag på kande og låg for at forhindre forbrændinger.
Hvor kan jeg finde reservedele eller tilbehør?
Reservedele som kande, filterkurv og permanent filter fås hos autoriserede OBH Nordica forhandlere eller online. Se manualen for delnumre.

Brugerspørgsmål om Gravity Steel 2301 OBH NORDICA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Kaffemaskine i PDF-format gratis! Find din vejledning Gravity Steel 2301 - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Gravity Steel 2301 af mærket OBH NORDICA.

BRUGSANVISNING Gravity Steel 2301 OBH NORDICA

Brugsanvisning - dansk ....side 8 - 12

Bruksanvisning - norsk......side 13 - 16

Säkerhetsanvisningar

Sikkerhed og el-apparater

  1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
  2. Tilslut kun apparatet til 220-240 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.
  3. Tag altid stikket ud af stikkontakten ved forstyrrelser i brugen og efter brug, samt før rengøring og vedligeholdelse.
  4. Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker.
  5. Dette apparat kan anvendes af personer (heriblandt børn fra 8 år og opefter) med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, såfremt disse er bevidste om mulige risici, er under opsyn eller får instruktion i sikker brug af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed
  6. Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med el-apparater.
  7. Børn må kun rengøre og vedligeholde apparatet, hvis de er 8 år og opefter og er under opsyn.
  8. Sørg for at apparat og ledning er uden for børns rækkevidde, medmindre de er 8 år og opefter.
  9. Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra bordkanten.
  10. Sæt aldrig apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.
  11. Apparatet bør kun anvendes under opsyn.

  12. Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.

  13. For ekstrabeskyttelse anbefales installation af fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm) på max. 30 mA. Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
  14. Apparatet er kun til husholdningsbrug.
  15. Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.

Besøg gerne vor hjemmeside www.obhnordica.dk for at hente inspiration og få nærmere oplysninger om vore produkter.

Før brug

Det opvarmede vand har med vor Pour-over bryggeteknik kortere vej til de malede bønner end ved traditionel brygning – herved mindskes risikoen for temperaturtab. På denne måde opnås en kaffe med optimal temperatur og smag.

Før kaffemaskinen tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og derefter gemmes til senere brug.

Pak forsigtigt kaffemaskinen ud og sæt dernæst kaffemaskinen på en jævn, plan overflade. Glaskanden og den aftagelige filtertragt rengøres i henhold til anvisningerne under afsnittet "Rengøring og vedligeholdelse".

Apparatets dele

  1. Låg til vandtank
  2. Vandtank med vandstandsindikator
  3. Filterenhed
  4. Filtertragt
  5. Tænd/sluk knap
  6. Glaskande med låg

OBH NORDICA Gravity Steel 2301 - Apparatets dele - 1

Det anbefales at gennemføre 2 brygninger uden bønner, inden kaffemaskinen tages endeligt i brug. Lad alt vandet løbe igennem, afbryd så maskinen og hæld vandet ud. Skyl kanden og gentag brygningen uden bønner, således at kaffemaskinen renses helt igennem.

Sæt stikket i en stikkontakt, inden der fyldes vand i vandtanken. Fjern vandtankens låg og fyld derefter den ønskede mængde rent vand i vandtanken (partikler og kaffegrums kan forstyrre ventilens funktion) - dog max. 10 kopper. Se markering på vandtanken for nem påfyldning. Bemærk at mængden af færdigbrygget kaffe vil være lidt mindre, da kaffebønnerne absorberer en del af vandet. Vigtigt! Låget skal sættes tilbage på vandtanken, inden brygningen påbegyndes. Placér låget,så teksten "FRONT" på lågets overside placeres fremme på vandtanken og teksten "BACK" på denne måde vender mod kaffemaskinens bagside. Sæt glaskanden på varmepladen - vær opmærksom på, at den står korrekt, så drypstoppet bliver aktiveret af glaskandens låg.

Træk filterenheden ud ved at skubbe filterenhedens håndtag i pilens retning. Sæt derefter filtertragten ned i filterenheden. Bemærk at filtertragten skal vende korrekt og at håndtaget skal være slået op, når filtertragten sættes ned i filterenheden. Sæt et papirfilter (1 x 4) i filtertragten og kom den ønskede mængde kaffe i filteret – ca. 1 kaffemål pr. kop. Sørg for at filtertragten sidder korrekt og at håndtaget er slået helt ned, inden filterenheden drejes tilbage på plads. Sæt stikket i en stikkontakt. Tænd derefter for maskinen på tænd/sluk knappen, hvorefter lyset i knappen vil tænde. Bemærk at det ved denne bryggeteknik tager længere tid for kaffen at løbe ned i kanden – Dette er helt normalt.

Vær opmærksom på, at varmepladen under glaskanden bliver meget varm. Husk altid at slukke for kaffemaskinen på tænd/sluk knappen, når kanden er tømt eller når kaffen ikke længere skal holdes varm. Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at man altid fjernet det brugte papirfilter fra kaffemaskinen efter endt brygning.

Under brygningen vil der dannes kondens på undersiden af vandtankens låg. Det anbefales derfor at fjerne låget efter endt brygning for at undgå, at dette vand løber ned i vandtanken igen. Vær opmærksom på, at dampen/vandet kan være varmt, när låget løftes af.

Drypstop

Denne kaffemaskine har automatisk drypstop, der hindrer kaffen i at løbe igennem filtertragten, såfremt kanden ikke er placeret på varmepladen. Dvs. at glaskanden kan fjernes kortvarigt fra kaffemaskinen, mens der brygges kaffe, men det er vigtigt, at glaskanden sættes tilbage på varmepladen indenfor max. 30 sekunder, da kaffen ellers vil løbe over.

Auto-stop funktion

Kaffemaskinen er forsynet med en auto-stop funktion, der sikrer, at kaffemaskinen slukker automatisk efter 40 minutter.

Sørg for at kaffemaskinen er slukket. Tag derefter stikket ud af stikkontakten og lad kaffemaskinen køle af inden rengøring. Fjern evt. brugt kaffefilter og rengør kaffemaskinen med en fugtig klud, og tør efter med en blød, tør klud – anvend ikke skurepulver eller skuresvamp! Tør vandtanken med en klud eller køkkenrulle for at sikre, at der ikke er partikler tilbage i tanken. Alle løse dele (glaskande, låg samt filtertragt) skal vaskes i hånden - de må ikke vaskes i opvaskemaskine. Kaffemaskinen må ikke nedsænkes i vand eller holdes under rindende vand.

OBS! Hvis kaffemaskinen benyttes på steder, hvor der kan være risiko for frost (campingvogn/sommerhus osv.), sørg da for at tømme kaffemaskinens vandtank HELT for vand (vend maskinen på hovedet). Dette for at undgå, at kaffemaskinen ødelægges, hvis evt. overskydende vand fryser til is. Tøm også kaffemaskinen, hvis den ikke skal benyttes gennem længere tid.

Afkalkning

Besk og bitter smag beror ofte på, at kaffemaskinen skal afkalkes. Hvis bryggetiden forlænges væsentligt eller kaffemaskinen "sprutter", er det også et sikkert tegn på, at kaffemaskinen trænger til afkalkning.

Vi anbefaler at afkalke kaffemaskinen mindst en gang hver måned eller efter ca. 25 brygninger. Bor du i et område med hårdt vand, bør du afkalke kaffemaskinen oftere. Anvend en blanding af 1 del husholdningseddike og 2 dele vand ved afkalkning af maskinen.

  • Fyld vand i vandtanken til 6-kops mærket.
  • Tilsæt eddike til 9-kops mærket.
  • Tænd for maskinen og lad 2/3 af opløsningen løbe igennem.
  • Afbryd maskinen og lad opløsningen stå i maskinen i ca. 15 minutter.
  • Tænd igen og lad maskinen afkalke færdig.
  • Afslut med at koge maskinen igennem mindst 2-3 gange med rent vand.
  • Gentag proceduren, hvis normal bryggetid ikke er opnået.
  • Andre afkalkningsmidler bør ikke anvendes.

Tilkalkning er ikke dækket af reklamationsretten.

Bortskaffelse af apparatet

Løvgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.

Reklamation

Der er 5 års garanti på materiale- og produktionsfejl (gælder ikke glaskande og filtertragt samt skader opstået som følge af tilkalkning, fejlagtig brug og manglende vedligeholdelse). Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation.

OBH NORDICA Gravity Steel 2301 - Reklamation - 1

Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.

Sikkerhetsforskrifter

  1. Lokk til vanntank
  2. Vanntank med vannivämåler
  3. Filterenhet
  4. Filterholder
  5. Strømbryter
  6. Glasskanne med lokk

OBH NORDICA Gravity Steel 2301 - Sikkerhetsforskrifter - 1

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : OBH NORDICA

Model : Gravity Steel 2301

Kategori : Kaffemaskine