OBH NORDICA URBN Heat London 2111 - Strygejern

URBN Heat London 2111 - Strygejern OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis URBN Heat London 2111 OBH NORDICA i PDF-format.

📄 52 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice OBH NORDICA URBN Heat London 2111 - page 13
Se vejledningen : Dansk DA English EN Suomi FI Norsk NO Svenska SV
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om URBN Heat London 2111 OBH NORDICA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Strygejern i PDF-format gratis! Find din vejledning URBN Heat London 2111 - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. URBN Heat London 2111 af mærket OBH NORDICA.

BRUGSANVISNING URBN Heat London 2111 OBH NORDICA

Brugsanvisning - dansk ....side 13 - 21

Säkerhetsanvisningar

Sikkerhed og el-apparater

Hæld aldrig eddike, afkalkningsmidler, blødgørende midler, destilleret vand eller andre kemiske tilsætningsstoffer ind i selve strygejernet. Disse væsker vil gå i forbindelse med strygejernets metaldele og dermed ødelægge det. Skader på strygejern eller tøj grundet fejlagtig brug er ikke omfattet af reklamationsretten.

  1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.
  2. Tilslut kun apparatet til 220-240 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.
  3. Tag altid stikket ud af stikkontakten ved forstyrrelser i brugen, efter brug, samt før rengøring og vedligeholdelse.
  4. Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker. Benyt aldrig apparatet med våde eller fugtige hænder.
  5. Dette apparat kan anvendes af børn fra 8 år og opefter samt af personer med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, såfremt disse er bevidste om mulige risici, er under opsyn eller får instruktion i sikker brug af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
  6. Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med el-apparater.

  7. Når apparatet er i brug eller når det køler af, skal apparat og ledning være uden for børns rækkevidde, medmindre de er 8 år og opefter.

  8. Børn må kun rengøre og vedligeholde apparatet, hvis de er over 8 år og er under opsyn.
  9. Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra strygebrættet eller bordkanten.
  10. Strygejernet må ikke efterlades uden opsyn, mens stikket er sat i stikkontakten.
    1 1. Strygejernet må ikke anvendes eller opbevares udendørs eller i vådrum.
  11. Sæt aldrig apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.
  12. Strygejernet skal benyttes og henstilles på en stabil og plan overflade.
  13. Når strygejernet skal placeres på sin hæl, skal det sikres at overfladen, hvor det placeres, er stabil og plan.
  14. Stryg aldrig henover knapper, lynlåse o.lign., idet dette kan beskadige strygejernets strygesål.
  15. Strygejernets stik skal altid været taget ud af stikkontakten, når der påfyldes eller frahældes vand, ved rengøring og vedligeholdelse, og når det ikke er i brug.
  16. Åbn ikke ned til påfyldningshullet, när strygejernet er i brug.
  17. Ledningen må aldrig vikles op om strygejernet, mens det er varmt.
  18. Ved brug af strygejernet opstår der høje temperaturer og risiko for forbrænding. Undlad derfor enhver berøring med strygesålen, vandet i strygejernet samt dampen fra strygejernet.

  19. Strygejernet må ikke benyttes, hvis det er blevet tabt, hvis der er synlige tegn på skader eller hvis det lækker vand.

  20. Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.
  21. For ekstrabeskyttelse anbefales installation af fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæ-brydestrøm) på max. 30 mA. Kontakt en autoriseret el-installatør herom.
  22. Apparatet er kun til husholdningsbrug.
  23. Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.

Apparatets dele (se side 3)

  1. Strygesål
  2. Spraydyse
  3. Åbning för påfyldning af vand
  4. Sprayknap
  5. Dampskudsknap
  6. Dampomskifter for indstilling af dampmængde
  7. Fleksibelt ledningsfæste
  8. Kontrollampe
  9. Temperaturregulering
  10. Selvrens knap
  11. Påfyldningsbæger (ikke illustreret)

Før brug

Strygesålen tørres af med en fugtig klud, således at eventuelle urenheder fjernes før brug. Fyld vandtanken med vand og tøm den igen for at sikre, at der ikke er urenheder i vandtanken. Vandtanken tømmes ved at åbne ned til

påfyldningshullet og vende strygejernet på hovedet over en vask, så vandet kan løbe ud.

Sæt stikket i en stikkontakt og drej temperaturreguleringen hen til MAX, vent derefter til kontrollampen slukker. Stryg på et fugtigt bomuldsklæde i et par minutter for at fjerne eventuelt støv fra strygesålen.

Sådan anvendes dampstrygejernet

Indstilling af temperatur

Følg altid tøjets mærkning og strygeinstruktion. På mærket ses et strygejern, hvor antallet af prikker angiver den rette temperatur. Såfremt strygejernet på tøjets mærke er overstreget med et kryds, betyder dette, at tøjet ikke må stryges.

Hvis det ikke fremgår ved hvor høj varme, tøjet skal stryges, bør man starte ved laveste temperatur og forsigtigt prøve sig frem. Prøv altid først på et ikke synligt sted. Er der tale om blandingskvaliteter, f.eks. polyester/bomuld, skal tøjet stryges ved en temperatur, der gælder for polyester – altså den laveste temperatur. Nedenstående tabel kan anvendes som rettesnor i tvivlstilfælde.

  • = Strygning ved lav temperatur. Anvendes til syntetiske stoffer. F.eks. akryl, nylon, polyester, fløjl etc. Strygning med damp er ikke mulig ved lav temperatur. Dampomskifteren indstilles på position "※".
    •• = Strygning ved middel temperatur. Anvendes til f.eks. uld, silke etc. Strygning med damp er til en vis grad mulig ved at indstille dampomskifteren på ønsket dampmængde.
    ••• = Strygning ved høj temperatur. Anvendes til bomuld, lærred, hør etc. Strygning med damp kan foretages ved at indstille dampomskifteren på ønsket dampmængde.

Hvis tøjet er forsynet med tryk, pailletter el.lign., bør man være ekstra påpasselig, da disse materialer kan risikere at smelte. Tidligere anvisninger gælder således ikke for disse materialer. Tekstiler, som har tendens til at blive skinnende, kan med fordel stryges på vrangen. Hvis der stryges på retsiden, stryg da med let hånd og hold til stadighed strygejernet i bevægelse.

Påfyldning af vand

Start med at påfylde vand direkte fra vandhanen, hvis der skal stryges med damp.

Brug af andet end vandværksvand kan ødelægge strygejernet og misfarve tøjet. Skader på tøj grundet brug af andet end vandværksvand er ikke omfattet af reklamationsretten, og evt. brug af andre væsker vil kunne konstateres af vort serviceværksted.

Såfremt man bor i et område med meget hårdt vand (dvs. over 17 ph), bør man ofte rense strygejernets dampkammer for at undgå kalkaflejringer. Dette gøres ved at gennemføre selvrens-proceduren, som er beskrevet senere i denne brugsanvisning.

Strygejernet er desuden forsynet med et indbygget anti-kalkfilter (ikke udskifteligt), som er designet til at reducere ophobning af kalk i dampkammeret for således at forlænge strygejernets levetid. Anti-kalkfilteret vil dog ikke fuldstændigt kunne forhindre den naturlige ophobning af kalk i strygejernet, hvorfor det stadig er vigtigt regelmæssigt at gennemføre selvrens-proceduren.

Tag stikket ud af stikkontakten og hæld vand i det medfølgende påfyldningsbæger. Skub dampomskifteren hen til "". Stil strygejernet på højkant og åbn ned til påfyldningshullet. Påfyld langsomt vand gennem påfyldningsåbningen - påfyld aldrig vand over MAX-markeringen. Luk dækslet til påfyldningshullet. OBS: Hvis der efterfølgende skal stryges med damp, er det vigtigt, at strygejernet varmes op, inden dampomskifteren indstilles på damp.

Dampstrygning

Strygning med damp er kun muligt ved de højere strygetemperaturer COTTON/LINEN. Se tidligere strygeoversigt.

• Sørg for, at stikket er taget ud af stikkontakten.
- Påfyld vand gennem påfyldningshullet (vandtanken skal være min. 1/4 fuld), som beskrevet i tidligere afsnit. Husk at stille dampomskifteren på "O" først, da vandet ellers vil løbe ud med det samme.
- Sæt stikket i en stikkontakt og indstil temperaturreguleringen på ønsket temperatur. Kontrollampen lyser under opvarmning og slukker, når strygejernet har opnået den indstillede temperatur, hvorefter strygejernet er klar til brug. Kontrollampen tænder og slukker under brug for at indikere, at termostaten opretholder den rette temperatur.
- Skub til sidst dampomskifteren hen til ønsket dampmængde og påbegynd strygningen.

Ved strygning med damp ved for lav temperatur kan det dryppe lidt fra strygesålen, da vandet i vandtanken ikke vil være i stand til at fordampe i tilstrækkelig grad. Sørg derfor altid for at indstille dampomskifteren i overensstemmelse med temperaturreguleringen.

Før strygningen påbegyndes, specielt første gang, bør man trykke spray- og dampskudsknapperne ned 3-4 gange for at aktivere disse funktioner.

Dampskud

Sørg for, at vandtanken er min. 1/4 fuld. Indstil temperaturreguleringen indenfor dampskalaen ( ·s·s ) og vent til temperaturen er opnået (vent til kontrollampen slukker).

Løft strygejernet let op fra tøjet og pres hårdt ned på dampskudsknappen. Et kraftigt dampskud vil nu komme ud fra sålen og ned på tøjet. Det kan være nødvendigt at aktivere dampskuddet nogle gange efter hinanden for at sikre optimal ydelse af pumpen i strygejernet. Vent et par sekunder, inden dampskudsknappen aktiveres igen.

Bemærk, at dampskuddet kun kan aktiveres ved høj temperatur.

VIGTIGT!

Når dampskuddet anvendes, er det vigtigt ikke at have børn i nærheden af hensyn til skoldningsfaren. Hold også fingrene væk fra dampstrålen, når denne funktion aktiveres.

Lodret strygning

Strygejernet kan også anvendes til lodret strygning, hvilket er ideelt til at fjerne folder i tøj, som hænger på bøjle, gardiner o.lign. Fremgangsmåden er som ved dampskud (se afsnittet herom), blot holdes strygejernet i lodret position ca. 15-30 cm fra det stykke tøj, der skal glattes.

Tørstrygning

Skub dampomskifteren hen til position "※" (lukket). Indstil temperaturreguleringen på ønsket temperatur og vent til kontrollampen slukker. Strygejernet er nu klar til brug.

Hvis der er vand i vandtanken, kan sprayfunktionen anvendes på samme måde som ved brug af dampskud (se tidligere afsnit) for at opnå det bedste strygeresultat. Kontroller dog altid, at temperaturreguleringen er indstillet på denne funktion.

Spray

Sprayfunktionen bruges til at fugte tørt tøj og uheldige folder. Tryk sprayknappen helt i bund, hvorefter vandpartikler vil blive sprøjtet ud over tøjet for lettere strygning og bedre resultat.

Sprayfunktionen kan også med fordel bruges til ømfindtligt materiale (syntetisk stof), der stryges ved lave temperaturer, og hvor man derfor ikke har mulighed for at benytte et decideret dampskud.

Anti-dryp system

Strygejernet er forsynet med et anti-dryp system, som skal sikre, at der ikke kommer vanddråber på tøjet under strygning med damp, såfremt temperaturen på strygesålen skulle blive for lav. Der kan i forbindelse med anti-dryp systemet lyde et "klik" fra strygejernet, især när strygejernet varmer op og køler ned.

Dette er helt normalt og ikke et tegn på, at strygejernet er defekt. Såfremt dette "klik" høres under strygning, er det tegn på, at dampmængden er for stor til den indstillede temperatur. Reducér enten dampmængden eller hæv temperaturen.

Skulle der mod forventning alligevel forekomme enkelte vanddråber, er dette ikke tegn på, at strygejernet er defekt, men kan være en indikation af, at vandtanken er ved at være tom eller at strygejernet trænger til at blive renset.

Når man er færdig med strygningen, skubbes dampomskifteren hen til position "※". Tag stikket ud af stikkontakten og hæld vandet ud af vandtanken ved at åbne ned til påfyldningshullet og vende strygejernet på hovedet over en vask, så vandet kan løbe ud. Sæt derefter stikket i stikkontakten igen og indstil temperaturreguleringen på MAX i 1-2 minutter for at få eventuelt overskydende vand til at fordampe. Tag herefter stikket ud af stikkontakten og stil strygejernet på hælen, så strygesålen kan køle af.

OBS! Stil altid strygejernet på hælen, när det ikke er i brug!

Selv den mindste smule vand i dampkammeret kan medføre, at strygesålen ødelægges, hvis strygejernet opbevares stående på strygesålen. Beskadigelse af strygejernet som følge heraf er ikke omfattet af reklamationsretten.

Når strygejernet er afkølet, kan ledningen let vikles rundt om strygejernets hæl.

Selvrens-procedure – rensning af strygejernets dampkammer

Strygejernet giver det bedste strygeresultat og vil holde længere, såfremt selvrens-proceduren gennemføres jævnligt, dvs. en til to gange om måneden, da dette vil fjerne eventuelt kalk og "fnuller" i dampkammeret.

• Tag stikket ud af stikkontakten.

• Sørg for at dampfunktionen er slukket.
• Fyld vandtanken til MAX-markeringen.
• Sæt strygejernet på dets hæl.
- Sæt stikket i en stikkontakt og indstil temperaturreguleringen på MAX.
- Lad dampstrygejernet varme op og vent til kontrollampen slukker.
- Tag stikket ud af stikkontakten og hold strygejernet vandret over en håndvask.
- Tryk på "SELF CLEAN" knappen og hold den inde under hele selvrens-proceduren.
- Damp og kogende vand vil nu komme ud af hullerne i strygesålen. Urenheder og kalk skylles samtidig ud.
- Bevæg strygejernet frem og tilbage over vasken, indtil der ikke længere kommer damp fra strygejernet. Slip derefter "SELF CLEAN" knappen og hæld det resterende vand ud af vandtanken
- Selvrens-proceduren gentages i henhold til ovenstående, hvis det er nødvendigt.
- Lad strygejernet køle af efter selvrens-proceduren og tør derefter strygesålen med en fugtig klud.

VIGTIGT! Tryk aldrig på SELF CLEAN knappen under strygning.

Skulle tøjfibre smelte fast på strygejernets sål, fjernes disse med en klud dyppet i vand tilsat en smule eddike. Tør efter med en blød klud. I dagligvarehandelen findes flere produkter, der kan anvendes som rensemiddel til strygesålen i de tilfælde, hvor fastbrændte tøjfibre eller andet har sat sig fast på strygesålen. Vi har ikke testet alle disse produkter og eventuel anvendelse af sådanne produkter sker derfor på brugerens eget ansvar. Beskadigelse af strygesålen eller strygejernet grundet anvendelse af et rensemiddel er ikke omfattet af reklamationsretten.

Anvend ikke skarpe redskaber eller ridsende rengøringsmidler til rengøring af strygesålen, da disse kan beskadige sålen og dermed nedsætte strygejernets levetid væsentligt. Sørg altid for at tømme strygejernet helt for vand efter brug, således at strygejernet ikke kalker unødigt til.

Hæld aldrig eddike, afkalkningsmidler, blødgørende midler, destilleret vand eller andre kemiske tilsætningsstoffer ind i selve strygejernet. Disse væsker vil gå i forbindelse med strygejernets metaldele og dermed ødelægge det. Skader på strygejern eller tøj grundet fejlagtig brug er ikke omfattet af reklamationsretten.

Bortskaffelse af apparatet

OBH NORDICA URBN Heat London 2111 - Bortskaffelse af apparatet - 1

Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.

Reklamation

Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.

Indbygget anti-kalkfilter (ikke udskifteligt)

Anti-dryp system

Trinløs termostatstyret temperaturregulering

Kontrollampe

Overophedningssikring

OBH NORDICA URBN Heat London 2111 - Reklamation - 1

Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.

Sikkerhetsforskrifter

Sett støpselet i et vegguttak og vri temperaturregulatoren til MAX. Vent til signallampen slukker. Stryk et par minutter på et fuktig stykke bomull for å få bort eventuelle støvrester fra sålen.

Løft strykejernet et par centimeter opp fra tøyet og press

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : OBH NORDICA

Model : URBN Heat London 2111

Kategori : Strygejern