Melissa

653-138 - Mikroovn Melissa - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis 653-138 Melissa i PDF-format.

📄 31 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål 10 spørgsmål ⚙️ Specif.
Notice Melissa 653-138 - page 2
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.
Mærke Melissa
Model 653-138
Produkttype Mikrobølgeovn
Farve Hvid
Strømforsyning 230 V, 50 Hz
Tilslutningstype Jordet stik (13 amp BS 1363 til UK)
Timer 0-30 minutter
Effektniveauer 5 trin: HØJ (100%), M.HØJ (77%), MED (55%), M.LAV (36%), AFROSTNING (36%), LAV (17%)
Drejeplade Glasdrejeplade med driver
Dørsikringslås Ja (dyvler)
Sikkerhedssystem Kan ikke starte, hvis døren ikke er ordentligt lukket
Mica-plade Tilstede på højre side; må ikke fjernes
Afstandskrav Mindst 10 cm bag, 5 cm sider, 20 cm over
Rengøringsmetode Aftør med fugtig klud; mildt rengøringsmiddel hvis nødvendigt. Brug ikke skuresvampe eller slibemidler.
Opvaskemaskine-sikre dele Glasdrejeplade
Første gangs røg/lugt Normalt (olierester); kør grillprogram for at eliminere
Standard tilberedningstilstand Kun mikrobølge (ingen grill eller varmluft)
Automatisk slukning Ja (når timeren løber ud)
Signal ved slutning Ja (ring)
Afbryd tilberedning Ved at åbne døren; genoptages når lukket
Reparationsservice Kontakt butikken, hvor produktet blev købt; uautoriserede reparationer annullerer garantien
Bortskaffelse Må ikke bortskaffes med husholdningsaffald; følg WEEE-direktivet

Ofte stillede spørgsmål - 653-138 Melissa

Hvorfor starter min mikrobølgeovn ikke?
Kontroller, at stikket er sat korrekt i, døren er helt lukket, og at en sikring ikke er sprunget. Sørg også for, at timeren er indstillet korrekt.
Kan jeg bruge metalbeholdere i mikrobølgeovnen?
Nej, metal reflekterer mikrobølger og kan forårsage gnister. Brug kun glas, keramik eller mikrobølgesikker plast.
Hvordan tester jeg, om en beholder er mikrobølgesikker?
Placer beholderen med et halvt fyldt glas vand inde i mikrobølgeovnen. Opvarm ved fuld effekt i 15-30 sekunder. Hvis beholderen bliver varm, må den ikke bruges.
Hvad skal jeg gøre, hvis mad antændes inde i mikrobølgeovnen?
Lad døren være lukket, sluk straks apparatet, og tag stikket ud. Åbn ikke døren, før ilden er slukket.
Hvordan skal jeg rengøre mikrobølgeovnen?
Tag stikket ud af apparatet. Aftør indersiden og ydersiden med en fugtig klud. Brug mildt rengøringsmiddel om nødvendigt. Brug ikke slibende rengøringsmidler. Glasdrejepladen kan vaskes i opvaskemaskine.
Hvorfor producerer mikrobølgeovnen røg, når jeg bruger den for første gang?
En lille mængde røg og lugt er normalt på grund af olierester fra produktionen. Kør grillprogrammet i et par minutter for at eliminere det.
Kan jeg varme babymad eller modermælkserstatning i mikrobølgeovnen?
Ja, men rør altid grundigt og kontroller temperaturen før servering. Fjern låget og sut; opvarm aldrig med dem på.
Hvad er mica-pladen, og kan jeg fjerne den?
Det er en beskyttelsesplade inde i ovnen; må ikke fjernes. Den ligner pap og er afgørende for sikker drift.
Hvorfor stopper mikrobølgeovnen, før timeren er færdig?
Døren kan være blevet åbnet, eller sikkerhedslåsen kan være blevet udløst. Luk døren ordentligt; mikrobølgeovnen genoptager tilberedningen.
Kan jeg bruge mikrobølgeovnen med en forlængerledning?
Det anbefales at tilslutte mikrobølgeovnen direkte til en stikkontakt i væggen. Hvis en forlængerledning er nødvendig, skal du bruge en med passende specifikationer og sikre, at den er jordet.

Brugerspørgsmål om 653-138 Melissa

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Mikroovn i PDF-format gratis! Find din vejledning 653-138 - Melissa og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. 653-138 af mærket Melissa.

BRUGSANVISNING 653-138 Melissa

For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vær særligt opmærksom på sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske din viden om apparatets funktioner.

VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Generelt

- Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.

- Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til dvs. til tilberedning af fødevarer. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Reklamationsbestemmelser).

- Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.

- Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.

- Anbring ikke apparatet eller ledningen i nærheden af varme områder som f.eks. gasblus og elektriske kogeplader.

• Anbring ikke apparatet i fugtige omgivelser.

- Brug ikke apparatet, hvis dørens sikkerhedslåsesystem ikke fungerer, og apparatet dermed kan tændes, selvom døren ikke er lukket. Hvis døren er åben, kan du risikere at blive udsat for mikrobølgestråler.

- Sæt aldrig noget i klemme i apparatets dør.

- I højre side af ovnrummet sidder en mica-plade (paplignende stykke); denne må ikke fjernes.

- Brug ikke apparatet, hvis drejeringen og glasdrejetallerkenen ikke er monteret.

- Brug ikke apparatet, hvis der er rester af rengøringsmiddel inden i det.

- Når apparatet anvendes, skal børn, der opholder sig i nærheden af det, altid holdes under opsyn. Børn må ikke selv anvende apparatet uden opsyn af en voksen.

- Stik aldrig genstande ind i apparatets ventilationsåbninger eller andre åbninger.

- Når pæren inde i apparatet skal udskiftes, skal du kontakte købsstedet.

- Apparatet må ikke bruges af personer med nedsat følsomhed, fysiske eller mentale handicap, eller personer, som ikke er i stand til at betjene apparatet, medmindre de overvåges eller instrueres i brugen af en person, som er ansvarlig for deres sikkerhed.

Brug af apparatet

- Tænd ikke for apparatet, når det er tomt. For at apparatet skal kunne absorbere mikrobølgerne, skal der være noget i det (fødevarer), ellers kan det tage skade. Hvis du gerne vil øve dig i at bruge apparatet, kan du sætte en kop vand i apparatet og afprøve de forskellige funktioner på den.

- Følg altid samtlige anvisninger i afsnittene "Gode råd om tilberedning af mad" og "Brug af tilbehør ved tilberedning af mad".

- Tilbered aldrig fødevarer direkte på glasdrejetallerkenen; anvend altid en egnet beholder.

Ledning og stik

  • Brug ikke apparatet, hvis ledningen eller stikket er beskadiget, hvis apparatet ikke fungerer korrekt, eller hvis det f.eks. er blevet beskadiget pga. kraftige slag el. lign.
  • Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv. Kontakt købsstedet, hvis der er tale om en reparation, der falder ind under reklamationsretten. Hvis der foretages uautoriserede indgreb i apparatet, bortfalder reklamationsretten.

Brandfare!

For at reducere risikoen for, at der opstår ild i ovnrummet, skal du være særligt opmærksom på følgende punkter:

  • Tilbered ikke fødevarerne i for lang tid eller ved for høj temperatur, og efterlad ikke apparatet uden opsyn, hvis du har anbragt papir, plastic eller andre brændbare materialer i apparatet med henblik på at reducere tilberedningstiden.
  • Metalklemmer og låg/folier, der indeholder metaltråde, kan danne gnister i apparatet og skal derfor fjernes.
  • Opbevar aldrig kogebøger eller andre genstande i apparatet.
  • Opvarm aldrig olie eller fedt i apparatet.
  • Hvis materialer inde i apparatet skulle bryde i brand, skal du lade ovnlågen være lukket. Sluk omgående for apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten.
  1. Betjeningspanel
  2. drivenhed til glasdrejetallerken (ikke synlig på billedet)
  3. Glasdrejetallerken
  4. Rude
  5. Låge
  6. Låsetapper (sikkerhedslås)
  7. Timer (0-30 minutter)
  8. Drejeknap til indstilling af mikrobølgeeffekt

Hvert enkelt apparat er kontrolleret på fabrikken, men for en sikkerheds skyld bør du efter udpakning sikre dig, at apparatet ikke er blevet beskadiget under transporten.

  • Kontrollér, om det har fået synlige skader (f.eks. i form af buler eller lign.), om ovnlågen (5) lukker ordentligt, og om hængslerne er i orden.
  • Hvis det ser ud til, at apparatet er blevet beskadiget, skal du kontakte den butik, hvor du har købt apparatet, og vente med at tage det i brug, til det er blevet efterset af autoriserede fagfolk.
  • Før ibrugtagning skal du kontrollere, at du har fjernet al emballage og alle transportmaterialer fra apparatet indvendigt og udvendigt.

Placering af apparatet

  • Apparatet skal stå på en vandret flade, som kan bære dets vægt.
  • Apparatet er ikke beregnet til indbygning. Der skal være et frirum på mindst 10 cm fra apparatets bagside, 5 cm fra siderne og 20 cm fra oversiden for at sikre tilstrækkelig ventilation.

Tilslutning af apparatet

• Apparatet skal tilsluttes 230 V, 50 Hz.
o Reklamationsretten bortfalder ved tilslutning til en forkert spænding.

Montering af glasdrejetallerken

Før du tager apparatet i brug, skal du sikre dig, at glasdrejetallerkenen (3) er anbragt korrekt på drivenhed til glasdrejetallerken (2). Rullerne på drejeringen skal løbe i den cirkelformede bane på undersiden af glasdrejetallerkenen.

Inden apparatet bruges første gang

Første gang apparatet bruges, kan der udvikles lidt røg og lugt. Dette skyldes olierester fra produktionen og er hverken unormalt eller farligt. Lugten fjernes ved at starte grillprogrammet og lade det køre i nogle minutter. Lugt og røg bør herefter forsvinde. Gentag proceduren, hvis det ikke er tilfældet.

BRUG AF APPARATET

  1. Anbring maden i apparatet, og luk ovnlågen.
  2. Vælg den ønskede mikrobølgeeffekt med den øverste drejeknap (8) på betjeningspanelet (1).
  3. Indstil timeren (7) på betjeningspanelet til den ønskede tilberedningstid.
  4. Apparatet startes automatisk, når du har valgt mikrobølgeeffekt og tilberedningstid.
  5. Når tilberedningstiden er gået, afbrydes apparatet automatisk, og der lyder et ringesignal.
  6. Tilberedningen kan til enhver tid afbrydes undervejs ved at åbne ovnlågen. Hvis ovnlågen lukkes igen, genoptages tilberedningen.
  7. Når apparatet ikke er i brug, skal timeren stå på 0.

Oversigt over de fem effekttrin:

HIGH (fuld effekt) 100 %
M. HIGH (middelhøj effekt) 77 %
MED (middel effekt) 55 %
M. LOW (middellav effekt) 36 %
DEFROST (optøning) 36 %
LOW (lav effekt) 17 %

GODE RÅD OM TILBEREDNING AF MAD

Ved tilberedning af mad i mikrobølgeovn gælder følgende grundlæggende regler:

Tilberedningstid

Mindre mængder mad tilberedes hurtigere end store. Hvis mængden af mad fordobles, øges tilberedningstiden således til mere end det dobbelte.

Mindre kødstykker, små fisk og snittede grøntsager tilberedes hurtigere end store stykker. Af samme årsag anbefales det – hvis man f.eks. vil lave gullasch, stuvninger, sammenkogte retter eller lign. – at kødet skæres i stykker på maksimalt 2 x 2 cm.

Fødevarernes kompakthed er ligeledes af stor betydning for tilberedningstiden. Jo mere kompakte fødevarerne er, jo længere tid tager det at tilberede dem.

  • Hele stege kræver længere tilberedningstid end sammenkogte retter.
  • En steg kræver længere tid end en ret med hakket kød.

Jo koldere fødevarerne er, jo længere skal tilberedningstiden være. Fødevarer, der har stuetemperatur, tilberedes således hurtigere end fødevarer fra køleskab eller dybfryser.

Ved tilberedning af grøntsager afhænger tilberedningstiden af grøntsagernes friskhed. Kontrollér derfor grøntsagernes tilstand, og læg enten lidt tid til, eller træk lidt fra.

Den korte tilberedningstid ved brug af en mikrobølgeovn bevirker, at maden ikke koger ud.

• Der kan eventuelt tilsættes lidt vand.
- Ved kogning af fisk og grøntsager er der kun brug for en mindre mængde vand.

Mikrobølgeeffekt

Hvilken effekt der skal vælges, afhænger af tilstanden af de fødevarer, der skal tilberedes.

I de fleste tilfælde skal maden tilberedes på fuld effekt.

- Fuld effekt anvendes bl.a. til hurtig opvarmning af mad, kogning af vand eller lignende.

- Lav effekt bruges fortrinsvis til optøning samt tilberedning af retter, hvori der indgår ost, mælk og æg. (Hele æg med skal må ikke koges i mikrobølgeovn, da æggene risikerer at eksplodere). Derudover anvendes de lavere effekttrin også til færdigtilberedning og for at bevare fødevarernes gode aroma.

Generelt om tilberedning

  • Hvis der skal tilberedes popcorn i poser, skal det gøres i et ildfast fad, der er egnet til brug i mikrobølgeovn, da glastallerkenen ellers kan sprænge.
  • Hvis hele måltidet tilberedes i mikrobølgeovnen, tilrådes det at starte med de mest kompakte fødevarer som f.eks. kartofler. Når disse er kogt, dækkes de til, hvorefter resten af fødevarerne tilberedes.
  • De fleste fødevarer bør dækkes til. En tæt tildækning holder på damp og fugtighed, hvilket forkorter tilberedningstiden i mikrobølgeovnen. Dette gælder i særdeleshed, når der er tale om grøntsager, fiskeretter og gryderetter. Tildækning af fødevarerne giver også en bedre fordeling af varmen og dermed et hurtigt og godt resultat af tilberedningen.

  • For at opnå det bedst mulige resultat er det vigtigt at placere fødevarerne på den rigtige måde, da mikrobølgestrålerne er kraftigst i midten af mikrobølgeovnen. Hvis du f.eks. bager kartofler, bør du placere dem langs kanten af glasdrejetallerkenen, så de tilberedes ensartet.

  • For at få en ensartet tilberedning af kompakte retter som kød og fjerkræ er det vigtigt at vende kødstykkerne nogle gange.
  • Du kan godt bage i mikrobølgeovn, blot ikke efter opskrifter, hvori der indgår gær.
  • Ved tilberedning af fødevarer med tyk skal, f.eks. kartofler, æbler, hele squash eller kastanjer, bør du prikke huller i skallen for at forhindre, at fødevarerne sprækker under tilberedningen.
  • Når man laver mad i en "traditionel" ovn, er man vant til så vidt muligt at undgå at åbne ovnlågen. Med mikrobølger er det anderledes: Her går ingen energi eller væsentlig varme til spilde. Det vil sige, at du kan åbne ovnlågen og se til fødevarerne, så tit du vil.

Vigtige sikkerhedsforanstaltninger ved tilberedning af mad

  • Hvis du bruger mikrobølgeovnen til opvarmning af babymad eller væsker i en sutteflaske, skal du altid røre rundt i maden/væsken og kontrollere temperaturen grundigt før servering. Hermed sikrer du, at varmen er jævnt fordelt, og undgår skoldningsskader. Låget og/eller sutten må IKKE være sat på sutteflasken, når denne sættes ind i mikrobølgeovnen.
  • Ved for lang opvarmningstid kan nogle fødevarer forkulle og udvikle røg. Hvis det sker, skal du lade ovnlågen være lukket og slukke helt for mikrobølgeovnen.
  • Nogle fødevarer med lavt vandindhold, f.eks. chokolade i blokke og bagværk med sødt fyld, skal varmes forsigtigt. Ellers kan de blive ødelagt eller ødelægge beholderen.

BRUG AF TILBEH∅R VED TILBEREDNING AF MAD

Inden du går i gang med at tilberede fødevarer i beholdere, bør du kontrollere, at de beholdere, du ønsker at anvende, er lavet af et egnet materiale, da nogle plastarter kan blive "slatne" og deforme, og da nogle keramiktyper kan sprække (især ved opvarmning af små mængder fødevarer).

For at teste om en beholder er egnet til brug i mikrobølgeovn, skal du gøre følgende:

• Stil beholderen ind i apparatet.
- Stil samtidig et glas, der er fyldt halvt op med vand, i beholderen.
- Start apparatet, og lad den køre i 15-30 sek. på højeste effekt.
- Hvis beholderen bliver meget varm at røre ved, bør du undlade at benytte den i mikrobølgeovn.

Egnede redskaber og materialer

Når du tilbereder mad i mikrobølgeovn, må du GERNE bruge følgende redskaber og materialer:

• Glas og glasskåle
- Stentøj (uglaseret og glaseret). Fødevarerne holder sig længere varme i glaseret stentøj end i andre fade.

  • Plastbeholdere. Kan anvendes til mange opvarmningsformål. Bemærk! Plastbeholdere af melamin, polyethylen og phenol kan IKKE anvendes.
  • Porcelæn. Alt porcelæn kan anvendes i mikrobølgeovne, dog er ildfast porcelæn at foretrække.
  • Ildfaste lågfade. Glasfade, hvis låg lukker så tæt, at der ikke kan slippe damp ud, er ideelle til grøntsager og frugt, der ikke tilsættes væske (tilberedningstiden må dog ikke overstige 5 min.).
  • Bruningsfade. Man skal være meget varsom med netop denne slags fade. Opvarm aldrig et bruningsfad i mere end 5 minutter på drejetallerkenen. En passende isolator som f.eks. en varmeprøvet tallerken skal placeres mellem bruningsfadet og drejetallerkenen for at undgå, at drejetallerkenen overophedes.
  • Mikroovnsstegefilm. Anvendes specielt i forbindelse med supper, saucer, sammenkogte retter eller ved optøning. Kan også anvendes som løs overdækning for at forhindre fedt m.v. i at sprøjte ud i ovnrummet.
  • Køkkenrulle. Er ideelt, da køkkenrulle opsuger fugt og fedt. F.eks. kan bacon lægges lagvist med køkkenrulle mellem hvert lag. Det bliver så helt sprødt, da det ikke ligger i "sit eget fedt". Hjemmebagt brød kan tages direkte fra fryseren, pakkes ind i køkkenrulle og opvarmes i mikrobølgeovn.
  • Våd køkkenrulle. Kan anvendes i forbindelse med fisk eller grøntsager. Tildækning af fødevarerne forhindrer udtørring.
  • Pergamentpapir. Fisk, store grøntsager som blomkål, majskolber og lign. kan indpakkes i vådt pergamentpapir.
  • Stegeposer. Er ideelle til kød, fisk og grøntsager. De må imidlertid aldrig lukkes med metalclips, men skal lukkes til med bomuldstråd. Prik små huller i posen, og læg den i mikrobølgeovnen på en tallerken eller et glasfad.

Uegnede redskaber og materialer

Når du tilbereder mad i mikrobølgeovn, må du IKKE bruge følgende redskaber og materialer:

  • Forseglet glas/flasker med små åbninger, da de kan sprænge.
    • Almindelige termometre
  • Sølvpapir/foliebakker, da mikrobølgestrålerne ikke kan trænge igennem materialet og dermed ikke kan koge fødevarerne.
  • Genbrugspapir, da det kan indeholde små metalsplinter, der kan forårsage gnister og/eller brand.
  • Lukkede dåser/beholdere med tætsluttende låg, da der kan opstå et overtryk, som får dåsen/beholderen til at sprænge.
  • Metalklemmer og andre låg/folier, der indeholder metaltråde, da de danne gnister i mikrobølgeovnen, og de skal derfor fjernes.
  • Skåle/beholdere og indpakninger af metal, medmindre de er udformet specielt til brug i mikrobølgeovne. Mikrobølgerne reflekteres og kan ikke nå ind til fødevarerne gennem metallet.
  • Tallerkener, fade og skåle/beholdere med dekorationer af metal, guld og sølv. De kan gå i stykker og/eller medføre, at der dannes gnister i ovnummet.

RENG∅RING

Ved rengøring af apparatet bør du være opmærksom på følgende punkter:

  • Sluk for apparatet, og tag stikket ud af stikkontakten inden rengøring.
  • Rengør apparatet ved at tørre det af med en fugtig klud. Tilsæt eventuelt lidt opvaskemiddel til vandet, hvis apparatet er meget snavset.
  • Brug ikke stålsvampe, skuresvampe eller nogen former for stærke, opløsende eller slibende rengøringsmidler til at rengøre apparatet med, da det kan ødelægge apparatets udvendige overflader.
  • Der må ikke trænge vand ind i ventilationsåbningerne.
  • Drejeringen og apparatets indvendige bund skal rengøres jævnligt, så glasdrejetallerkenen kan dreje uhindret rundt.
  • Vær opmærksom på, at rester af fedt og lignende kan medføre kraftig opvarmning af glastallerkenen, hvilket kan få den til at sprænge.
  • Glasdrejetallerkenen kan eventuelt rengøres i en opvaskemaskine.
  • Afmonter ikke mica-pladen på indersiden af ovnrummet!
  • Tip: Når apparatet har været i brug et stykke tid, kan ovnrummet begynde at lugte. Hvis lugten ikke forsvinder efter almindelig rengøring, kan du anbringe nogle citronskiver i en kop og sætte dem i apparatet ved fuld mikrobølgeeffekt i 2-3 minutter. Dette vil få lugten til at forsvinde.

F∅R DU HENVENDER DIG TIL EN REPARAT∅R

Hvis apparatet ikke vil starte:

  • Undersøg, om stikket er sat korrekt i stikkontakten. Hvis det ikke er tilfældet, skal du tage stikket ud, vente 10 sekunder og derefter sætte stikket i igen.
  • Undersøg, om der er sprunget en sikring eller om sikringsrelæet er slået fra. Hvis det ikke er tilfældet, kan du kontrollere, om stikkontakten fungerer, ved at slutte et andet apparat til den.
  • Kontrollér, om ovnlågen er lukket helt. Hvis den ikke er det, sørger det automatiske sikkerhedssystem via låsetapperne (6) for, at apparatet ikke kan startes.
  • Kontrollér, om apparatet er programmeret korrekt.

Hvis apparatet stadig ikke fungerer, skal du henvende dig til en reparatør.

OPLYSNINGER OM BORTSKAFFELSE OG GENBRUG AF DETTE PRODUKT

Bemærk, at dette Adexi-produkt er forsynet med dette symbol:

Det betyder, at produktet ikke må kasseres sammen med almindeligt husholdningsaffald, da elektrisk og elektronisk affald skal bortskaffes særskilt.

I henhold til WEEE-direktivet skal hver medlemsstat sikre korrekt indsamling, genvinding, håndtering og genbrug af elektrisk og elektronisk affald. Private husholdninger i EU kan gratis aflevere brugt udstyr på særlige genbrugsstationer. I visse medlemsstater kan du i visse tilfælde returnere det brugte udstyr til den forhandler, du købte det af på betingelse af, at du køber nyt udstyr. Kontakt forhandleren, distributøren eller de kommunale myndigheder for at få yderligere oplysninger om, hvordan du skal håndtere elektrisk og elektronisk affald.

REKLAMATIONSBESTEMMELSER

Reklamationsretten gælder ikke:

  • hvis ovennævnte ikke iagttages
  • hvis der har været foretaget uautoriserede indgreb i apparatet
  • hvis apparatet har været misligholdt, udsat for en voldsom behandling eller lidt anden form for overlast
  • hvis fejl i apparatet er opstået på grund af fejl på ledningsnettet.

Da vi hele tiden udvikler vores produkter på funktions- og designsiden, forbeholder vi os ret til at foretage ændringer i produktet uden forudgående varsel.

SP∅RGSMÅL & SVAR

Har du spørgsmål omkring brugen af apparatet, som du ikke kan finde svar på i denne brugsanvisning, findes svaret muligvis på vores hjemmeside www.adexi.dk. Du finder svaret ved at klikke på "Spørgsmål & svar" i menuen "Forbrugerservice", hvor de oftest stillede spørgsmål er vist.

På vores hjemmeside finder du også kontaktinformation, hvis du har brug for at kontakte os vedrørende teknik, reparation, tilbehør og reservedele.

IMPORT∅R

Adexi Group

www.adexi.dk

Vi tager forbehold for trykfejl.

SE

INTRODUKTION

En kort tilberedningstid i mikrobølgeovnen betyr at maten ikke tilberedes for lenge.

Hvis apparatet fremdeles ikke fungerer, bør du kontakte en reparatør.

MILJ∅INFORMASJON

Garantien gjelder ikke hvis:

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : Melissa

Model : 653-138

Kategori : Mikroovn