OBH NORDICA Pure Comfort - Luftrenser

Pure Comfort - Luftrenser OBH NORDICA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis Pure Comfort OBH NORDICA i PDF-format.

📄 40 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål 10 spørgsmål ⚙️ Specif.
Notice OBH NORDICA Pure Comfort - page 3
Se vejledningen : Dansk DA English EN Suomi FI Norsk NO Svenska SV
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.
Produkttype Ultrasonic luftfugter
Mærke OBH Nordica
Model Pure Comfort (6162)
Strømforsyning 240V AC
Strømforbrug 115 W
Rumdækning Op til 50 m²
Tågeudgangsniveauer Lav (100 ml/h), Mellem (200 ml/h), Høj (300 ml/h)
Tågetemperatur Kold og varm (omskiftelig)
Timer 0-12 timer
Fugtighedskontrolområde 30% til 70% RF (kontinuerlig tilstand tilgængelig)
Vandtank Aftagelig, kapacitet ikke specificeret
Afkalkningsfilter Inkluderet (udskift årligt)
Automatisk slukning Ja, ved lavt vandniveau
Indikator for lavt vand Bip og lys blinker
Belysning LED i dampkammer (omskiftelig)
Dampmundstykke Dobbelt til 360° cirkulation
Medfølgende tilbehør Rengøringsbørste, afkalkningsfilterkassette
Rengøringsfrekvens Ugentligt: tank, dampkammer, filter
Sikkerhedsfunktioner Automatisk slukning, detektering af lavt vand
Garanti I henhold til gældende lov (kontakt købssted)

Ofte stillede spørgsmål - Pure Comfort OBH NORDICA

Hvordan indstiller jeg det ønskede fugtighedsniveau?
Tryk på SET-knappen, indtil fugtighedsdisplayet (6) blinker. Brug + og - knapperne til at justere fra 30% til 70% RF. Enheden stopper, når det indstillede niveau er nået, og genstarter, når fugtigheden falder ca. 5% under. For kontinuerlig drift, tryk på + indtil 'CO' vises.
Hvordan indstiller jeg timeren?
Tryk på SET-knappen to gange, indtil 'H' vises. Brug + og - til at indstille timeren fra 0 til 12 timer. Enheden slukker, når timeren når 0. Indstilling af 0 timer betyder kontinuerlig drift.
Hvorfor kommer der ingen tåge ud?
Kontrollér, om vandtanken er tom, eller låget er løst. Sørg også for, at afkalkningsfilteret er korrekt installeret, og at vandstandssvømmerens skrue er stram. Hvis dampkammeret har for meget vand, tøm det og sæt vandtanken på igen.
Hvordan skifter jeg mellem kold og varm tåge?
Tryk på knappen 'køler/varme' (3). Indikatoren bliver blå for kold tåge og rød for varm tåge.
Hvad betyder indikatoren for lavt vand?
Når vandtanken er tom, bipper enheden 10 gange, og belysnings- og temperaturindikatorerne blinker. Den skifter til standby. Fyld vandtanken og tryk på tænd/sluk-knappen for at genstarte.
Hvor ofte skal jeg rengøre luftfugteren?
Rengør vandtanken, dampkammeret og afkalkningsfilterkassetten en gang om ugen. Filterkassetten skal udskiftes en gang om året. Brug kun vand og den medfølgende børste; brug aldrig rengøringsmidler.
Hvorfor afgiver luftfugteren en dårlig lugt?
Apparatet kan have brug for rengøring. Gammelt eller beskidt vand i tanken kan også forårsage lugt. Rengør vandtanken og enheden i henhold til rengøringsinstruktionerne.
Hvordan justerer jeg tågeudgangskapaciteten?
Brug + og - knapperne. Lav kapacitet producerer op til 100 ml/t, medium op til 200 ml/t og høj op til 300 ml/t. De tilsvarende indikatorer lyser.
Hvilken type vand skal jeg bruge?
Brug rent postevand eller destilleret vand ved 4-50°C. Skift vandet en gang om ugen. Hårdt vand kan forårsage hvide rester; dette er normalt og ikke en fejl.
Hvad sker der, hvis enheden tages ud af stikkontakten?
Alle indstillinger slettes. Hvis du blot slukker med tænd/sluk-knappen uden at trække stikket ud, gemmes indstillingerne til næste brug.

Brugerspørgsmål om Pure Comfort OBH NORDICA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Luftrenser i PDF-format gratis! Find din vejledning Pure Comfort - OBH NORDICA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Pure Comfort af mærket OBH NORDICA.

BRUGSANVISNING Pure Comfort OBH NORDICA

Brugsanvisning - dansk ....... side 3 - 9

Før apparatet tages i brug første gang, bør brugsanvisningen læses grundigt igennem og gemmes til senere brug.

Luftfugteren består af:

A. Vandtank

B. Kalkfilterkassette

C. Dobbelt dampmundstykke

D. Betjeningspanel

E. Hovedenhed

Betjeningspanel

  1. Tænd/sluk knap (ON/OFF)
  2. Indikatorer for kold/varm damp: blå = kold damp, rød = varm damp
  3. Knap for valg af kold eller varm damp
  4. Belysningsknap
  5. Viser timer
  6. Viser luftfugtighed %
  7. ÷ knap
  8. SET knap
    • knap
  9. Indikatorer for luftfugtighedskapacitet
  10. Viser luftfugtighedsniveau og timer

Dampkammer

  1. Vandniveauflyder
  2. Prop til tømning af vand
  3. Kalkfilterkassette
  4. Dæksel
  5. Dobbelt dampmundstykke for 360° cirkulation
  6. Rengøringsbørste

A B C D E

1 ON/OFF 2 COOLER WINTER 3 LIGHT 4 5 6 7 8 9 SET

12 13 14 15 16 17

Sådan bruges luftfugteren

Filter

Inden apparatet tændes, skal kalkfilterkassetten skylles:

  • Tag vandtanken (A) ud ved at løfte den op af hovedenheden (E). Løft derefter kalkfilterkassetten (B) op af dampkammeret.
  • Før apparatet anvendes første gang, skal kalkfilterkassetten (B) skylles grundigt under rindende vand, så alle pulverrester fra de gule vandblødgørende kugler forsvinder.

Påfyldning af vand

  • Sæt luftfugteren på en plan overflade. Bemærk: Luftfugteren må ikke placeres på træoverflader eller andre følsomme overflader, da dette kan medføre fugtskader. Løft vandtanken (A) ud af hovedenheden (E).
  • Vend bunden i vejret på vandtanken og skru låget af. Fyld herefter vandtanken med rent vand direkte fra vandhanen eller med destilleret vand (5-40 °C). Udskift vandet en gang om ugen.
  • Skru låget på vandtanken igen. Tør vandtankens yderside med en tør klud.
  • Sæt kalkfilterkassetten (B) tilbage i dampkammeret og sænk derefter vandtanken ned. En gurglende lyd kan høres og der vil komme vandbobler fra vandtanken, hvis den er korrekt placeret i hovedenheden. Vandet i vandtanken skal passere gennem kalkfilterkassetten for at blive renset og blødgjort – dette tager ca. 2-5 minutter. Når det ikke længere bobler fra vandtanken, er der tilstrækkeligt vand i dampkammeret til at generere damp.
  • Løft kun vandtanken op, hvis der skal påfyldes vand eller hvis apparatet skal rengøres, da vandniveauet i dampkammeret ellers kan blive for højt.

Tænd apparatet

  • Sæt stikket i stikkontakten, hvorefter der høres 2 biplyde. Apparatet står nu på standby.
  • Tænd apparatet ved at trykke på tænd/sluk knappen (1). Apparatet starter op i standard position: Middel luftfugtighedskapacitet, aktiveret belysning i dampkammeret og uden timer-indstilling.

Belysning

Tryk på belysningsknappen (4) for at slukke for belysningen i dampkammeret.

Regulering af damptemperatur

Tryk på "cooler/warmer" knappen (3) for at skifte mellem varm og kold damp. Den respektive indikator (2) lyser ved aktivering.

Luftfugtighedsniveau og timer

Tryk på SET knappen (8) for at skifte fra luftfugtighedsindstilling til timer-indstilling og vice versa. Den valgte indstilling vil lyse i displayet (5,6) som en indikation for at funktionen er valgt. Indstil luftfugtighedsniveau og timer ved at trykke på + (9) og ÷ (7) knapperne.

Indstilling af luftfugtighedsniveau:

  • Tryk på SET knappen (8), hvorefter luftfugtigheden (6) blinker i displayet.
  • Tryk på + (9) og ÷ (7) knapperne for at skifte til valgfrit niveau (min. 30 % og max. 70 % relativ luftfugtighed, der betegner luftens evne til at optage vanddamp ved forskellige temperaturer).
  • Når luftfugtighedsniveauet er indstillet, vil displayet igen vise det aktuelle luftfuqtighedsniveau.

Bemærk! Luftfugteren vil stoppe med at generere damp, når det indstillede luftfugtighedsniveau er opnået. Luftfugteren vil igen afgive damp, når luftfugtigheden i de nærmeste omgivelser er ca. 5 % (relativ luftfugtighed) under det indstillede luftfugtighedsniveau.

For at vælge kontinuerlig indstilling, trykkes der på + knappen (9), indtil displayet viser 70 %, hvorefter der endnu en gang trykkes på + knappen. Displayet (11) viser nu CO for at indikere, at genereringen af damp ikke påvirkes af den opnåede luftfugtighed i rummet.

Indstilling af timer:

  • Tryk på SET knappen (9) to gange, indtil "H" vises i displayet.
    • Tryk på + (9) og ÷ (7) knapperne for at indstille timeren fra 0-12 timer.
  • Timeren vil derefter tælle ned. Når den når til "0", stopper luftfugteren med at generere damp og går tilbage i standby position.
  • Hvis timeren indstilles på 0 timer, vil luftfugteren køre kontinuerligt.

Bemærk! Displayet skifter mellem visning af luftfugtighedsniveau og timerindstilling, hvilket er helt normalt.

Ændring af luftfugtighedskapacitet

Luftfugteren har tre kapacitetsniveauer, der kan ændres ved hjælp af + (9) og ÷ (7) knapperne.

Lav kapacitet: Den genererede damp er op til 100 ml/h. Indikatoren (10) for lav kapacitet lyser.

Middelkapacitet: Den genererede damp er op til 200 ml/h. Indikatoren (10) for lav kapacitet og middelkapacitet lyser.

Høj kapacitet: Den genererede damp er op til 300 ml/h. Indikatoren (10) for lav, middel og høj kapacitet lyser.

Indikator for lavt vandniveau

Når der ikke er mere vand i vandtanken, går apparatet på standby inden for nogle sekunder. Apparatet vil bippe 10 gange og belysningen i dampkammeret samt indikatoren (2) for "cooler/warmer" funktionen vil blinke.

Sluk apparatet på tænd/sluk knappen (1). Fyld vand i vandtanken og sæt den tilbage i hovedenheden. Tænd apparatet på tænd/sluk knappen og vent ca. 10 sekunder, hvorefter apparatet igen vil generere damp.

Sluk apparatet

Sluk altid apparatet på tænd/sluk knappen (1) efter brug. Hvis du ikke tager stikket ud af stikkontakten, vil alle indstillinger blive lagret til næste gang, luftfugteren tændes. Hvis stikket tages ud af stikkontakten, ville alle tidligere indstillinger blive slettet.

Bemærk, at apparatet ikke må løftes i vandtankens håndtag. Apparatet må kun løftes ved at holde i hovedenheden.

Husk

  • Denne ultralyds-luftfugter er forsynet med en metalmembran, der vibrerer i en ultralydsfrekvens derved skaber vanddråber, der ved hjælp af en indbygget ventilator fordeles som damp.
  • Den gurglende lyd er helt normal og fremkommer, när vandet passerer dampkammerets kalkfilterkassette.
  • Dampens intensitet påvirkes af den relative luftfugtighed af rumtemperaturen. Det er vanskeligere at generere damp, hvis omgivelserne er kolde og fugtige, da fordampningen vil ske langsommere.
  • Vandet, der hældes i vandtanken, bør være mellem 4 og 50 °C og skal være rent vand direkte fra vandhanen eller destilleret vand.
  • Såfremt man bor i et område med meget mineralholdigt vand (hårdt vand), vil vandet kunne forårsage hvide aflejringer på apparatet og på de nærliggende overflader. Dette skyldes ikke, at apparatet er defekt, men udelukkende mineralindholdet i vandværksvandet.

Rengøring af kalkfilterkassetten: Filterkassetten (B) består af en plastkasse med låg, non-woven filter samt gule gennemsigtige kugler, der blødgør vandet.

De gule gennemsigtige kugler reducerer kalcium, magnesium og til en vis grad mangan og jern i hårdt vand.

Kalkfilterkassetten bør rengøres hver uge afhængigt af vandkvaliteten. Rengør hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Løft vandtanken (A) ud. Tag kalkfilterkassetten ud af dampkammeret og ryst evt. overskydende vand ud af kalkfilterkassetten. Skyl kalkfilterkassetten under rindende vand, så vandet passerer gennem hele kalkfilterkassetten.

Udskift hele kalkfilterkassetten én gang årligt (kan bestilles hos OBH Nordica).

Rengøring af vandtanken: Skru låget af og hæld vandet ud af vandtanken (A). Skyl vandtanken og låget med vand.

Rengøring af dampkammeret: Dampkammeret bør rengøres én gang om ugen. Løft vandtanken (A) og kalkfilterkassetten ud (B). Hold apparatet over en køkkenvask eller lignende, tag proppen (13) i bunden af dampkammeret ud og tøm dampkammeret for vand. Rengør dampkammeret og membranen bagved dækslet (15) med den medfølgende børste (17) og tør efter med en fugtig klud.

Rengøring af hovedenheden: Tør hovedenheden (E) med en klud fugtet i varmt vand. Fjern eventuelle kalkaflejringer med en blød klud. Løft dampmundstykket (C) ud ved at løfte det opad af hovedenheden. Skyl dampmundstykket under rindende vand, tør det og sæt det tilbage på plads.

Apparatet og ledningen må ikke nedsænkes i vand. Der må ikke anvendes nogen former for rengøringsmiddel til rengøring af apparatet.

Opbevaring

Apparatet skal opbevares tørt. Hvis apparatet ikke skal anvendes i længere tid, rengøres det i henhold til ovenstående instruktioner. Sørg for at alle dele er tørre, inden apparatet stilles væk.

Problemløsning

Problem Mulig årsag Forholdsregel
Tænd/sluk knappens kontrollampe lyser ikke og der genereres ikke dampStikket er ikke tilsluttet en stikkontakt og tænd/sluk knappen er ikke aktiveretSæt stikket i stikkontakten og tænd apparatet på tænd/sluk knappen
Tænd/sluk knappens kontrollampe lyser, ventilatoren kører, men der kommer ingen dampVandtankens låg sidder løst. Skruen, der holder vandniveauflyderen på plads, sidder løs.Sæt låget på og skru skruen, der holder vandniveauflyderen, fast.
Dampen lugter grimtApparatet skal rengøres. Vandet i tanken er beskidt.Rengør vandtanken og apparatet i henhold til instruktionerne under afsnittet "Rengøring og vedligeholdelse".
Der genereres for lidt dampMembranen bagved dækslet er kalket til.Åbn dækslet og rengør dampkammeret og membranen. Fyld vandtanken med rent vand.
Der genereres ikke dampDer er for meget vand i dampkammeret.Tøm dampkammeret for vand og sæt vandtanken tilbage.
Vandet kan ikke transporteres ind i dampkammeretSkruen, der holder vandniveauflyderen på plads, er løs. Vandet er beskidt.Skru skruen fast og rengør låget til vandtanken. Skift vandet i vandtanken.

Sikkerhed og el-apparater

  1. Læs brugsanvisningen grundigt igennem før brug, og gem den til senere brug.

  2. Tilslut kun apparatet til 240 volt vekselstrøm, og brug kun apparatet til det formål, det er beregnet til.

  3. Tag altid stikket ud af kontakten, när apparatet ikke er i brug.

  4. Apparatet må ikke neddyppes i vand eller andre væsker.

  5. Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (heriblandt børn) med begrænsede fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller manglende erfaring med eller kendskab til apparatet, medmindre disse er under opsyn eller får instruktion i brugen af apparatet af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.

  6. Børn bør være under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet. Børn er ikke altid i stand til at opfatte og vurdere mulige risici. Lær børn en ansvarsbevidst omgang med el-apparater.

  7. Sørg for, at ledningen ikke hænger frit ned fra bordkanten.

  8. Sæt aldrig apparatet på eller i nærheden af kogeplader, åben ild eller lignende.

  9. Apparatet bør kun anvendes under opsyn.

  10. Apparatet må kun anvendes med originale tilbehørsdele fra OBH Nordica.

  11. ADVARSEL: For at undgå overophedning må apparatet ikke tildækkes.

  12. Apparatet må ikke vippes eller flyttes, när det er i funktion eller er fyldt med vand.

  13. Sluk apparatet, hvis du bemærker fugtighed på indersiden af vinduerne. Luftfugtigheden kan måles korrekt med et hygrometer.

  14. Undgå at anbringe apparatet så den udstrømmende fugtige luft er rettet imod mennesker, vægge, elektriske anlæg eller andre genstande.

  15. Apparatet er beregnet til indendørsbrug. Placer ikke anlægget i direkte sollys, på steder med høje temperaturer, tæt ved computere eller følsomt elektronisk udstyr.

  16. Placer apparatet på en fast, jævn, ikke-metallisk og vandfast overflade. Dette apparat, fungerer bedst på en jævn overflade.

  17. Efterse altid apparat, ledning og stik for beskadigelse før brug. Hvis tilledningen bliver beskadiget, skal den udskiftes af fabrikanten eller hans serviceværksted eller af en tilsvarende uddannet person, for at undgå, at der opstår fare.

  18. El-installationen skal overholde gældende version af Stærkstrømsbekendtgørelsen med hensyn til ekstrabeskyttelse med fejlstrømsafbryder (HFI/PFI/HPFI-relæbrydestrøm max. 30 mA). Kontakt en autoriseret el-installatør herom.

  19. Apparatet er kun til husholdningsbrug.

  20. Benyttes apparatet til andet formål end det egentlige, eller betjenes det ikke i henhold til brugsanvisningen, bærer brugeren selv det fulde ansvar for eventuelle følger. Eventuelle skader på produktet eller andet som følge heraf er derfor ikke dækket af reklamationsretten.

Bortskaffelse af apparatet

OBH NORDICA Pure Comfort - Bortskaffelse af apparatet - 1

Lovgivningen kræver, at elektriske og elektroniske apparater indsamles, og dele af apparaterne genbruges. Elektriske og elektroniske apparater mærket med symbolet for affaldshåndtering skal afleveres på en kommunal genbrugsplads.

Reklamation

Reklamationsret i henhold til gældende lovgivning. Maskinafstemplet kassebon/købskvittering med købsdato skal vedlægges i tilfælde af reklamation. Ved reklamation skal apparatet indleveres, hvor det er købt.

Ret til løbende ændringer og forbedringer forbeholdes.

OBH Nordica Luftfuktare Pure Comfort

Innan användning

Säkerhetsanvisningar

Før du starter apparatet må kalkfilterkassetten skylles som følgende:

Husk at man ikke kan løfte apparatet i vanntankens håndtak, men i hovedenheten.

Husk

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : OBH NORDICA

Model : Pure Comfort

Kategori : Luftrenser