9 Lux-serien - Ukategoriseret ADURO - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis 9 Lux-serien ADURO i PDF-format.

📄 106 sider Dansk DA 💬 AI-spørgsmål
Notice ADURO 9 Lux-serien - page 7

Brugerspørgsmål om 9 Lux-serien ADURO

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

L'email reste privé : il sert seulement à vous prévenir si quelqu'un répond à votre question.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Ukategoriseret i PDF-format gratis! Find din vejledning 9 Lux-serien - ADURO og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. 9 Lux-serien af mærket ADURO.

BRUGSANVISNING 9 Lux-serien ADURO

Tillykke med din nye Aduro brændeovn! For at få mest mulig glæde og nytte af din nye Aduro brændeovn er det vigtigt, at du læser betjeningsvejledningen grundigt, inden brændeovnen installeres og tages i brug. Har du brug for yderligere informationer, kan du læse meget mere på www.aduro.dk / www.aduro.no. SPECIELT FOR DK: Udvidet produktgaranti ved gratis onlineregistrering Du har mulighed for at udvide produktgarantien på din brændeovn fra den lovbestemte reklamationsret til en udvidet garanti på fem år. Registrer den blot på www.aduro.dk/garanti/ senest fem måneder efter dit køb. Produktionsnummer På brændeovnen er der angivet et produktionsnummer på typeskiltet nederst bag på ovnen. Produktionsnummeret er desuden stemplet på forsiden af quick guiden, der medfølger ovnen. Af hensyn til garantien og ved øvrige henvendelser er det vigtigt, at du kan oplyse dette nummer.

SÅDAN FÅR DU SUCCES MED DIN NYE BRÆNDEOVN I Aduros kundeserviceunivers kan du finde tips og tricks til at få succes med din nye Aduro brændeovn. Her finder du nyttige informationer om vedligeholdelse af din brændeovn, svar på tekniske spørgsmål og en række gode fyringsråd.

Brændeovnen opfylder det europæiske direktiv Ecodesign 2022, den europæiske standard EN13240 samt Norsk standard NS3058 og er dermed godkendt til montering og brug i Europa. Produktionen er samtidig underlagt ekstern kvalitetskontrol. DoC (Declaration of Conformity) kan downloades på www.aduro.dk/download/ / www.aduro.no/download/.

Ved hjemtransport skal brændeovnen helst stå lodret op. Hvis du vil lægge den ned, er det vigtigt at fjerne løse dele fra brændkammeret, dvs. støbejernsrist, røglederplader og isoleringssten, samt tage askeskuffen ud. Alternativt kan du lade isoleringsstenene og støbejernsristen blive i brændkammeret og herefter fylde det op med overskudsemballage, så de løse dele fastholdes.

98,2 x 50 x 45,3 98,2 x 50 x 45,3 Højde røgstuds over gulv, topafgang* 92,8 112,5 118,5 119,7 111,1 96,1 96,1 Afstand fra gulv til center bagudgang*

86,5 86,5 Afstand fra center røgstuds til brændeovnens bagkant* 20,3 20,3 20,3 19,3 22,8 20,3 20,3 Vægt 103 kg 108 kg 120 kg 173,2 kg 167 kg 108 kg 110 kg

Gældende for Aduro 9 Lux serien Gældende for Aduro 17 serien Brændsel Træ og træbriketter Træ Nominel effekt 6,0 kW 7,0 kW Virkningsgrad > 80 % > 78 % Energieffektivitetsindeks 108,9 104,1 Energieffektivitetsklasse

Materiale Pladejern Pladejern / støbejernsbund Gældendende for alle modeller: Maksimal afbrændings- mængde per time (træ) Ca. 3,1 kg Brændelængde max. 39 cm Konvektionsovn

2. Installation af brændeovnen

Brændeovnen må først tages i brug, når den er godkendt af den lokale skorstensfejer.9

2.1 Ovnens placering/afstandskrav

Hvis ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand. Se nedenstående skema og illustration: Afstand til brændbart materiale (cm) Ved siden af ovn (A) Bag ovn (B) Møbleringsafstand foran ovn (C) Hjørneopstilling (D) Over ovn Aduro 9 air

*Se måltegninger på aduro.no Står brændeovnen op ad en murstensvæg eller andre ikke-brændbare materialer, er der ingen minimumskrav til afstand. Af hensyn til rengøringen og for den bedste udnyttelse af konvektionsluften anbefaler vi dog at holde cirka 5-10 cm afstand til væggen. Ønsker du at placere din brændeovn på et brændbart underlag som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er det nødvendigt med en ikke-brændbar gulvplade. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side målt fra indfyringsåbningen. SPESIELT FOR NORGE: I Norge er det ikke et krav om at gulvplaten skal dekke 15 cm til hver side. Vi anbefaler imidlertid at gulvplaten dekker minimum 5-10 cm til siden.

Vær opmærksom på, at Bygningsreglementet skal overholdes ved tilslutning til skorsten, herunder at røgrøret skal være CE-mærket og krav til sikkerhedsafstand for røgrør skal overholdes. Fx skal sikkerhedsafstand for et uisoleret røgrør til brændbart materiale typisk være 3 x røgrørsdiameter i Danmark (45 cm). Til alle Aduro brændeovne anvendes et røgrør med en indvendig diameter på 150 mm. Aduro 9 air, 9.3 Lux, 9.5 Lux, 9 Lux Ceramic, 17 &

Brændeovnen er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang bagud ”knækkes” de runde dækplader af øverst bag på ovnen. Røgstudsen (fra topafgangen) ombyttes med den påskruede dækplade fra bagudgangen. Dækpladen fra bagudgangen påmonteres topudgangen. Topafgangen afsluttes med en pynteplade, som ligger i askeskuffen. Du kan med fordel lægge en tynd pakning ind mellem røgstudsen på ovnen og røgrøret. Specielt for Aduro 9 Lux Ceramic: Ønsker du at benytte røgafgang bagud, er det vigtigt, at montering til bagudgang foretages, inden stenene monteres. Husk at vende dækpladen rigtigt. Aduro 9.7 Lux Brændeovnen er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang bagud, bruges et 90 røgrør. Benyt et standardrør (se nedenstående illustration). Topafgangen afsluttes med en pynteplade, som ligger i askeskuffen. Du kan med fordel lægge en tynd pakning ind mellem røgstudsen på ovnen og røgrøret.

Hvis brændeovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen (gælder ikke Aduro 9.7 Lux) eller et buet røgrør via topafgangen (eller via rummet over brændkammeret for Aduro 9.7 Lux). Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med pejsemørtel. Herefter placeres Brændeovnen skal installeres på et gulv med tilstrækkelig bæreevne. Hvis den eksisterende konstruktion ikke opfylder denne forudsætning, skal der foretages passende foranstaltninger (fx belastningsfordelende plade) for at opnå dette.11 brændeovnen, og røgrøret sættes på plads. Læg en tynd pakning mellem røgrør og murbøsning for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå ind i murbøsningen, men må ikke gå ind og blokere for åbningen i skorstenen (se illustration nedenfor). Du kan med fordel lægge en tynd pakning ind mellem røgstudsen på ovnen og røgrøret. Læs eventuelt mere om de danske regler i ”Bygningsreglement for småhuse” udgivet af Byggestyrelsen. Brændeovnen kan tilsluttes en skorsten med flere påmonterede varmekilder.

2.4 Montering af varmeakkumulerende sten i Aduro 9.7 Lux

Aduro 9.7 Lux bliver leveret med varmeakkumulerende sten. Se vejledning til montering af stenene bagerst i betjeningsvejledningen.

2.5 Keramikbeklædning på Aduro 9 Lux Ceramic

Aduro 9 Lux Ceramic er beklædt med sten. Stenene skal tages af, inden ovnen placeres. Se vejledning hertil bagerst i betjeningsvejledningen. Beklædningen monteres igen, når ovnen er placeret, hvor den skal stå. Montering til bagudgang skal foretages, inden stenene monteres.

2.6 Ekstern lufttilførsel

Alle brændeovne har brug for konstant tilførsel af luft for at sikre en ren og effektiv forbrænding. Dette er ofte et problem i moderne energieffektive huse, som er meget tætte. Derfor er brændeovnen udstyret med ekstern lufttilførsel, hvor luften til forbrændingen kan tilføres via en kanal udefra og direkte ind i brændeovnen. Den luftmængde, der bruges til forbrændingen, er ca. 25 m

/h. Luftriste skal placeres således, at de ikke kan blokeres. Studsen på brændeovnen til ekstern lufttilførsel har en udvendig diameter på 78 mm, så vi anbefaler et rør med en diameter på 80 mm. Ved en rørføring på mere end 100 cm, eller hvis der er buk eller bøjninger på røret, øges modstanden i røret betydeligt. Undertryk udenfor på læsiden af huset kan også påvirke modstanden i røret. I sådanne situationer skal røret være minimum 100 mm i diameter. Det kan også kræve et stærkere skorstenstræk, som du kan opnå ved at montere en Aduro DraftOptimizer. Du kan simpelt teste modstanden i røret ved at åbne et vindue tæt på ovnen, afmontere den eksterne lufttilførsel på ovnen og herefter tænde op. Ser du et andet forbrændingsbillede end tidligere, er der for stor modstand i den eksterne lufttilførsel. Ved en rørføring på over en meter skal rørdiameteren øges til 100 mm, og en tilsvarende større vægventil vælges. I varme rum skal kanalen kondensisoleres med 30 mm mineraluld, der udvendigt forsynes med fugtspærre (byggeplast). I gennemføringen er det vigtigt at tætne mellem røret og væggen (alternativt gulvet) med tætningsmasse. Brug eventuelt det komplette Aduro Friskluft kit.12 Brændeovnen er forberedt til, at røret med ekstern luft kan tages ud nederst bag på ovnen eller under ovnen (se nedenstående illustration): Brug af ovnen uden ekstern lufttilførsel Ønsker du at bruge brændeovnen uden ekstern lufttilførsel, skal dækslet/udskæringen i bagpladen nederst bag på brændeovnen knækkes af. Ellers kommer der ikke nok luft til forbrændingen. Tætte huse, kraftige emhætter og ventilationsanlæg kan skabe undertryk omkring brændeovnen, hvilket giver røggener og dårlig forbrænding. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre luft til forbrændingen og udligne undertrykket. Alternativt kan du montere en luftrist i det rum, hvor brændeovnen står.

Indirekte via ydervæg Via gulv og fundament Via mur Via gulv og krybekælder13 Brændeovnen må ikke installeres på følgende måder:

3. Fyring i brændeovnen

Vigtige sikkerhedsoplysninger

  • Brændeovnen bliver varm under brug, og der skal derfor udvises fornøden forsigtighed.
  • Opbevar aldrig letantændelige væsker som benzin i nærheden af brændeovnen.
  • Anvend aldrig letantændelige væsker til at antænde brændet i brændeovnen.
  • Ved optænding og genindfyring er det vigtigt at få hurtigt gang i bålet. Hvis ilden ikke får hurtigt fat, og brændet kun ulmer, kan det give kraftig røgudvikling og i værste fald forårsage en eksplosionsagtig antændelse af røggasserne, hvilket kan beskadige brændeovnen.
  • Tøm aldrig askeskuffen, når brændeovnen er varm. Der kan ligge gløder i askeskuffen i op til 24 timer efter, at ilden er gået ud. Vent derfor med at tømme askeskuffen til du er sikker på, at der ingen gløder er i asken.
  • Lågen skal være lukket, mens brændeovnen er i brug. Kun de første minutter under optænding kan lågen stå på klem.
  • Lægges der brænde i en varm ovn, skal du altid åbne for primærluften og sikre dig, at brændet antænder indenfor 2-3 minutter. Antænder brændet ikke, skal du lægge nogle optændingsprodukter ind og antænde dem manuelt. Du skal sikre dig, at flammerne brænder stabilt de første 10 minutter før du forlader ovnen.
  • I tilfælde af skorstensbrand: luk alle spjæld på brændeovnen og ring til brandvæsenet.

Brændeovnen er forsynet med et spjæld under lågen, som regulerer luften til forbrændingen: primær-, sekundær- og tertiærluft. Primærluft bruges i starten til at få bålet i gang, og sekundærluften holder bålet ved lige. Tertiærluften sikrer, at røggasserne afbrændes og kan ikke justeres. Der skal altid tilføres sekundær- og tertiærluft, mens der fyres i brændeovnen. Rudeskylluften, der forhindrer sod på frontglasset, styres ligeledes af dette spjæld. Med luftindtag opad: Via fugtig krybekælder: Trækkes luften fra en fugtig krybekælder, opnår du ikke et optimalt luftindtag. Vendes luftindtaget opad, vil der blive for stor modstand for luftindtaget.14 Med luftspjældet kan du tilpasse brændeovnen til skorstenstrækket og den varmeeffekt, som du ønsker. Jo længere spjældet er trukket ud, jo mere luft tilføres og jo kraftigere forbrænding opnås. Når spjældet trækkes helt ud, tilføres der maksimal luftmængde. På nedenstående illustration kan du se, hvor meget luft, der tilføres ved de forskellige spjældindstillinger. Brug lågekanten til at aflæse position for lufttilførsel:

Når du lægger nyt træ i ovnen, skal der åbnes for primærluften, indtil ilden har fået rigtig fat. For at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at det er nødvendigt at åbne for primærluften i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker. Det er dog vigtigt at fyre på et tidspunkt, så flammerne ikke går ud i løbet af den tid, det tager for Aduro-tronic at lukke. For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det en god ide at åbne primærluften ca. 1 minut før, at lågen åbnes. Dette resulterer i øget træk gennem ovnen.

Brændeovnen fungerer under normale omstændigheder med sekundærluften mellem 60 % og 100 % åbent (dvs. spjældet er skubbet ind til mellem position 2 og 3. Se illustration under punkt 3.1). Du må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at flammerne går ud. Der skal altid være synlige flammer for at opnå en ren og effektiv forbrænding. For lav lufttilførsel kan føre til dårlig forbrænding, høje emissioner og en lav virkningsgrad. Hvis du ønsker at betjene ovnen med laveste ydelse – dvs. omkring 3 kW – skal du lukke sekundærluften næsten helt ca. 45 minutter efter indfyring. På dette tidspunkt er der kun få flammer, og ovnen kan brænde rent ved hjælp af tertiærluften bagerst i brændkammeret.

Aduro brændeovne er udstyret med den patenterede automatik Aduro-tronic som standard. Aduro-tronic er en manuel betjent mekanisk opstartsanordning, der virker uden tilslutning af strøm, og som automatisk regulerer forbrændingsluften og sikrer optimal forbrænding. Læs mere på www.aduro.dk.

1: Primær, sekundær og tertiær lufttilførsel er helt åben. Denne position kan fastholdes ved brug af Aduro-nøglen, som sættes i spænd i de to huller (se punkt 3.2.1). 2: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær og tertiær lufttilførsel er helt åben. 3: Primær lufttilførsel er lukket, sekundær lufttilførsel er halvvejs lukket og tertiær lufttilførsel er helt åben. 4: Primær og sekundær lufttilførsel er lukket, og tertiær lufttilførsel er helt åben. 5: Regulator er skubbet helt ind. Al lufttilførsel er lukket.15

3.2.1 Sådan betjenes Aduro-tronic

Ved optænding Ved optænding af brændeovnen skal der tilføres maksimal mængde primærluft for at antænde bålet. Derfor skal spjældet holdes ”tvangsåbent”. Dette gøres ved at trække spjældet helt ud og dernæst sætte den medfølgende Aduro-nøgle i klemme (se illustration). Når ovnen er varm, og der er skabt et glødelag i bunden af brændkammeret, kan Aduro-tronic sættes i automatikposition, dvs., at Aduro-nøglen fjernes. Alternativt kan du lade lågen stå på klem de første minutter af optændingsfasen (uden nøgle). Ved indfyring Du aktiverer automatikken ved at trække spjældet ud, hver gang der lægges brænde ind. Aduro-tronic automatikken vil derefter lukke spjældet gradvist efter den forprogrammerede tid. Regulering af Aduro-tronic automatikken Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af ca. 6 minutter. Under test af brændeovnen på Teknologisk Institut med en standard skorsten, brænde i ”standard” størrelse (længde ca. 30 cm, tykkelse ca. 10x10 cm) og med maksimal fugtighed på 18 % er Aduro-tronic sat til at lukke efter ca. 3 minutter. I praksis kan disse forhold dog ændre sig. Du har mulighed for at indstille Aduro-tronic automatikken til lige netop dine forhold. Ønsker du, at primærluften skal lukke lidt langsommere (fx hvis du har lidt mindre skorstenstræk, hvis dit brænde er lidt større, eller hvis du ønsker lange intervaller imellem indfyringerne), kan du justere skruen på frontsiden af styringsbeslaget med en lille unbrakonøgle. Hvis skruen drejes til højre, forlænges lukketiden og drejes den mod venstre afkortes lukketiden.

3.3 Hvordan fyrer jeg i min brændeovn?

Brændeovnen er beregnet til intermitterende forbrænding. Dette betyder, at hver påfyring brændes ned til gløder, før der genpåfyres. Der må ikke lægges brænde på over ”Max Load”-linjen. Du kan regulere effekten/varmemængden med brændslet. Små stykker brænde giver kraftigere forbrænding end store stykker brænde. Den ideelle varmeydelse opnås ved at påfyre ca. 1,5 kg træ pr. time. Hvis du oplever problemer med at få gang i ilden, eller at ilden dør ud efter kort tid, kan det skyldes følgende:

  • Brændet er ikke tilstrækkeligt tørt. Brænde bør have en fugtighed på under 18 %.
  • Der er undertryk i huset. Se punkt 2.6.
  • Røgudtaget er muligvis stilstoppet af sod. Dette kan forekomme efter skorstensfejning. Kontroller da røgudtaget.
  • Den anvendte mængde brænde kan være for lille. Dette resulterer i, at glødelaget er blevet for lille og for koldt og kan derfor ikke antænde nyt brænde.

Hvis du overfyrer brændeovnen og afbrænder mere end den anbefalede mængde træ per time (se punkt 1.3), er der risiko for, at lakken på ovnen misfarves og senere falder af. Ovnen kan senere efterlakeres.16

3.4 Første optænding

Ovnen er pakket i emballage, som kan genbruges. Træet fra emballagen kan saves i mindre stykker og bruges ved de første optændinger. Plast skal dog bortskaffes i henhold til nationale bestemmelser vedr. bortskaffelse af affald. Det kan ske, at røglederpladen i stål falder af under transport. Inden du tager brændeovnen i brug, bør du derfor tjekke, at røglederpladen sidder rigtigt (på krogene eller fastspændt i boltene afhængigt af model) for at opnå optimal forbrænding og forhindre sod på glasset. De første gange, brændeovnen anvendes, kan der forekomme røg og lugtgener fra brændeovnen, hvilket er ganske normalt. Dette skyldes, at den varmefaste maling hærder. Sørg derfor for tilstrækkelig udluftning i denne periode. Det er ligeledes vigtigt at fyre forsigtigt de første 2-3 gange, da stålet herved kan udvide sig langsomt. Desuden bør du være opmærksom på, at ovnen under opvarmning og nedkøling kan give „klikkelyde“, som når du hælder kogende vand i en vask. Disse skyldes de store temperaturforskelle, som materialet udsættes for.

3.5 Korrekt optænding i brændeovnen

Optændingen er meget afgørende for en hurtig og effektiv start på forbrændingen. Følg denne fremgangsmåde for en korrekt optænding:

1. Træk spjældet nederst under lågen helt ud, så primær-, sekundær- og tertiærlufttilførsel er helt åben.

2. Læg et stykke kløvet træ på tværs i brændkammeret og placer to optændingsprodukter op ad træet.

Tænd produkterne og læg hurtigt et nyt stykke kløvet træ tæt op ad produkterne samt et par små stykker træ på tværs ovenpå. Der skal kunne komme luft til optændingsprodukterne samtidig med, at træstykkerne skal ligge tæt og ”varme” hinanden.

3. Når der er klare synlige flammer, og ilden har godt fat, lukkes for primærluften (se punkt 3.1).

3.6 Hvilket træ er egnet til fyring?

Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag. Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Vi anbefaler, at du fælder træet om vinteren, da meget af fugtigheden i træet her er trukket ned i rødderne. For at opnå optimal afbrænding må træets fugtighed ikke overstige 18 %, hvilket svarer til ca. et års opbevaring udendørs under tag. Træets fugtighed kan måles ved hjælp af en fugtmåler eller ved at smøre opvaskemiddel i den ene ende af træet og puste i den anden ende. Hvis træet er tørt nok, vil der komme sæbebobler. Træet kløves i stykker med en diameter på ca. 10 cm og en brændelængde på max 39 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ reduceres ovnens virkningsgrad betydeligt, og partikelemissionen øges. Det er forbudt at afbrænde lakeret træ, imprægneret træ, spånplader, papir og andet affald. Afbrænding af disse materialer skader både miljøet, brændeovnen og dit helbred. Fossile brændsler må ikke anvendes. Under første optænding, som bør foretages med ca. 1 kg træ, er det en god ide at lade lågen stå på klem. Den må ikke lukkes, før ovnen er kold. Dette bør gøres for at forhindre, at pakningen klistrer fast på selve ovnen. Betjeningsgreb bliver varme under brug. Anvend derfor den medfølgende handske til betjening af ovnen.17

Ovnen er testet efter gældende normer, hvor en røgsuger sikrer et konstant røgtræk på 10-14 Pascal (Pa). Med et naturligt træk (uden en røgsuger installeret) vil skorstenstrækket dog stige til 18-25 Pa under optimale forhold. Der er mange faktorer, der påvirker skorstenstrækket, blandt andet temperaturen udenfor, vindstyrke og omkringliggende bygninger. Skorstenen skal være så høj, at trækforholdene er i orden. Hvis det anbefalede skorstenstræk ikke opnås, kan der opstå problemer med røg ud af lågen ved fyring. Beregning af skorsten ved fyring med brænde Data Aduro 9 Lux serien Aduro 17 serien Røgtemperatur målt ved [20C]

Skorstenstræk ved prøvningseffekt [mbar]/[Pa] 0,12 / 12 0,12 / 12 Røggasmasseflow [g/s] 5,7 6,4

4.1 Dårligt træk i skorstenen

Hvis du oplever et dårligt træk i skorstenen efter montering af ovnen, kan dette skyldes, at der er noget i skorstenen, som blokerer røggasserne. Kontroller derfor skorstenen og at der ikke er et hus eller et træ i nærheden, som kan påvirke vinden omkring skorstenen. Hvis skorstenen er for lav, utæt eller mangelfuldt isoleret, kan der opstå problemer med skorstenstrækket (lad skorstensfejeren vurdere det). Skorstenstrækket skal være tilstrækkeligt under optænding med en kold ovn/skorsten for at sikre en tilfredsstillende forbrænding og forhindre røgudslip. Vi anbefaler derfor et skorstenstræk på 5 Pa i optændingsfasen. Når optændingen lykkes, og temperaturen stiger, er det vigtigt, at skorstenstrækket når et stabilt niveau mellem 18-25 Pa (1 time efter optænding), når ovnen/skorstenen er varm. Det er vigtigt at opnå et træk mellem 18-25 Pa i varm tilstand for at opnå en ren og optimal forbrænding. Vi anbefaler, at du måler skorstenstrækket i kold tilstand samt i varm tilstand 1 time efter optænding. I praksis svinger trækket i skorstenen dog rigtig meget – specielt i kold tilstand. Derfor er den bedste indikation af skorstenstrækket at måle den i varm tilstand. Hvis skorstensfejeren vurderer, at trækket er i orden, og du stadig har problemer med optændingen, kan du prøve at forlænge optændingsfasen ved at bruge flere tynde optændingspinde samt 1-2 optændingsprodukter, så skorstenen varmes godt igennem. Skorstenen trækker først optimalt, når den er varm. Når der er dannet glødelag, fyldes 2-3 stykker tørt, kløvet brænde på. Kan der ikke etableres et tilstrækkeligt naturligt skorstenstræk, kan du montere en røgsuger på skorstenen, fx Aduro DraftOptimizer.

Hvis du oplever, at der kommer røg ud af ovnen eller ud af den første del af røgrøret, kan dette skyldes skiftende vejrforhold. På blæsende eller kolde vinterdage, eller hvis skorstenen ikke er blevet brugt i noget tid, kan der dannes en ”kuldeprop” i skorstenen, som vil forringe det naturlige træk i skorstenen. Hvis skorstenen er kold, og der dannes en kuldeprop, kan dette give røgudslip under optændingsfasen. I denne situation vil brændkammeret fyldes med mere røg end normalt, der vil sive ud af ovnen. Har du derfor en kold skorsten, der ikke har været i brug længe, anbefaler vi, at du anvender et par pinde til at tænde ovnen op med for at eliminere kuldeproppen.18

5. Rengøring og vedligeholdelse af brændeovnen

Brændkammeret Isoleringsstenene i brændkammeret slides naturligt og bør udskiftes, når der kommer revner på mere end en halv centimeters bredde. Stenenes holdbarhed afhænger af, hvor meget og hvor kraftigt ovnen bliver brugt. Du kan selv udskifte stenene, som fås i færdige sæt. Disse kan købes på www.aduroshop.dk. Glas Vådt træ, dårligt træk i skorstenen og forkert betjening af brændeovnen kan give sodpletter på glasset. De fjernes dog let med en fugtig klud, som du dypper i kold aske fra ovnen og gnider på det tilsodede glas. Der findes også rengøringsprodukter, der er specielt egnet til at fjerne sod fra ruden, fx Aduro Easy Clean- svampen. Svampen hverken ridser eller ødelægger glassets overflade og kan bruges flere gange. Det er ikke nødvendigt at bruge vand eller rengøringsmiddel. Det er almindelig vedligeholdelse at efterspænde glasbeslagene og hængslerne kort efter ovnen er taget i brug. Pakninger Med tiden bliver pakningerne slidte, og de bør derfor efterses regelmæssigt. Er de utætte, bør de skiftes, da det er væsentligt, at ovnen er tæt. Tjek også løbende, at pakningerne sidder korrekt, så der ikke trænger røg ud af ovnen. Justering af låge Justering af låge og lukkemekanisme er en nødvendig del af vedligeholdelsen af ovnen, som du sagtens kan foretage selv. Hvis lågen hænger i den ene side, føles træg at lukke eller ikke lukker ordentligt til, bør du justere og efterspænde hængslerne og beslagene omkring lågen. Aske Tøm askeskuffen, inden den bliver helt fyldt. Lad altid et askelag blive i bunden af ovnen, da det isolerer brændkammeret og gør det nemmere at tænde op. Rengøring af brændeovnen Ovnens overflade holder sig pænest, hvis den blot støvsuges med et lille mundstykke med bløde børster eller støves af med en tør, blød klud. Brug ikke sprit eller andre opløsningsmidler, da dette vil fjerne malingen. Brug aldrig en fugtig klud. På Aduro 9 Lux Ceramic vil dette få støv og skidt til at trænge ind i stenene, som herefter kan komme til at fremstå krakeleret.

Al vedligeholdelse af brændeovnen bør kun ske, når den er kold. Brændeovnen må ikke rengøres med vand. Hvis brændeovnen udsættes for fugt, er der risiko for rustdannelse.19 Brændeovnens indre samt røgrør kan rengøres gennem lågen og eventuelt gennem renseåbningen i røgrøret. Den øverste isoleringssten (røglederpladen) kan fjernes. For at få fri adgang til toppen af brændeovnen og røgrøret afmonteres metalrøglederpladen. Røgrøret kan også fjernes fra ovnen og renses. Rengøring af brændeovnens indre samt røgrør bør foretages årligt eller, hvis nødvendigt, oftere, alt efter hvor ofte brændeovnen benyttes. Dette arbejde kan også bestilles ved skorstensfejeren eller din lokale Aduro GO partner. Reparation af overfladen (Gælder ikke Aduro 9 Lux Ceramic & 17.1 Lux) Brændeovnen er malet med en varmebestandig spraymaling, der kan klare temperaturer på op til 500 grader. Ovnen kan let genopfriskes med denne type maling, hvis overfladen bliver ridset eller slidt. Spraymalingen fås i sort metallic på www.aduroshop.dk/aduro-spray-sort-metallic-53262a. Reservedele og uautoriseret ændring Der må kun anvendes originale reservedele til brændeovnen. Enhver uautoriseret ændring af brændeovnen er forbudt, da brændeovnen derved ikke længere opfylder de godkendte specifikationer. På www.aduroshop.dk kan du købe originale reservedele til din brændeovn. Bauart sikkerhedsfjeder Alle Aduro brændeovne er udstyret med en “Bauart” sikkerhedsfjeder. Denne fjeder sikrer, at døren i brændeovnen lukker automatisk. Bauart fjederen er et lovkrav i nogle europæiske lande - dog ikke i Danmark. Hvis du ønsker at fjerne fjederen, skal du gøre følgende:

  • Brug en tang til at lirke fjederens øverste krog ud af hullet i lågen, den sidder fast i. Se denne video.
  • Vær opmærksom på at fjederen sidder i spænd, så vær forsigtig og beskyt dig selv, når du fjerner den. Vi anbefaler, at du bruger beskyttelseshandsker.
  • For optimal forbrænding anbefaler vi, at du lukker hullet i ovnen med en selvskærende skrue, ovnkit eller keramisk lim.

Til Aduro brændeovne tilbydes et bredt sortiment af tilbehør, der kan fuldende oplevelsen af den levende ild: pejsesæt, brændekurve, pejsegitter, gulvplader, røgrør og optændingsprodukter. Se mere på www.aduro.dk/tilbehoer/ / www.aduro.no/tilbehr-til-peisovner/.20

Reklamationsretten gælder i henhold til købeloven i det land, hvor ovnen er købt. Købskvittering med dato gælder som bevis. Reklamationsretten dækker ikke:

  • Skader forårsaget af forkert installation og forkert brug af brændeovnen, som fx overophedning samt manglende vedligeholdelse af brændeovnen.
  • Løsdele og sliddele (isoleringssten, glas, pakninger, skinner, malede overflader og støbejernsrist), da de slides ved almindelig brug. Disse dele kan købes i vores webshop www.aduroshop.dk.
  • Skader som følge af elektrisk overspænding, (kondens)vand i og omkring skorstenen, for højt eller lavt skorstenstræk og manglende vedligeholdelse/rengøring af skorsten/røgrør/installationen.
  • Skader på brændeovnen opstået ved ydre påvirkninger eller skader forårsaget af brændeovnen på andre genstande. Læs mere på www.aduro.dk/garanti/ / www.aduro.no/garanti/

8. Deponering af brændeovn

Når du deponerer din brændeovn, skal metal, vermiculite og keramisk glas sorteres for sig. Deponer derefter materialerne efter reglementet på din nærmeste genbrugsplads.21

Vejledningsassistent
Powered by Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : ADURO

Model : 9 Lux-serien

Kategori : Ukategoriseret