CEI 390 - Fryser IGNIS - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis CEI 390 IGNIS i PDF-format.
Brugerspørgsmål om CEI 390 IGNIS
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Fryser i PDF-format gratis! Find din vejledning CEI 390 - IGNIS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. CEI 390 af mærket IGNIS.
BRUGSANVISNING CEI 390 IGNIS
BRUGSANVISNING
OVERSIGT OVER APPARATET (fig. I)
A. Håndtag.
B. Sikkerhedslås (afhængigt af model).
C. Tætningsliste.
D. Rumopdeler (afhængigt af model).
E. Prop til afrimningsvandets udløbskanal.
F. Betjeningspanel.
G. Motorventilationsrist på siden.
OVERSIGT OVER BETJENINGSPANET (fig. 2)
I. Rød kontrollampe: Når den blinker, er det en angivelse af en alarmtilstand (se afsnittet "FEJLFINDING").
2. Blå kontrollampe: Når den lyser, er det en angivelse af, at funktionen "Eco Intelligent" er aktiv (se afsnittet "Funktionen Eco Intelligent").
3. Grønne kontrollamper: Angiver, at produktet er i funktion, og at temperaturen er indstillet.
4. Tast til indstilling af temperatur: Bruges til opdatering af den indstillede temperatur og til aktivering/deaktivering af lynindfrysning.
F∅R PRODUKTET TAGES I BRUG
Dette produkt er beregnet til husholdningsbrug samt til brug:
- i køkkenet på arbejdspladser, forretninger og/eller kontorer
- på landbrugsejendomme
- på hoteller, moteller, ferielejligheder, bed & breakfast til brug for den enkelte gæst.
Produktet må kun bruges til opbevaring af frostvarer, indfrysning af friske madvarer samt til fremstilling af is.
Dette apparat skal ekstrabeskyttes jævnfør stærkstrømsreglementet. Producenten fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle skader på personer, dyr eller ting som følge af manglende overholdelse af lovgivningen.
I. Efter at emballagen er fjernet, skal det sikres, at produktet er ubeskadiget, at døren lukker helt tæt, og at tætningslisten ikke er deformeret. Eventuelle skader skal anmeldes til forhandleren inden 24 timer efter leveringen.
-
Det anbefales at vente mindst to timer, inden produktet tages i brug, så kølesystemet fungerer korrekt.
-
Sørg for, at opstilling og eltilslutning udføres af en autoriseret tekniker i henhold til producentens anvisninger og lokale sikkerhedsregulativer.
-
Rengør produktet indvendigt, før det tages i brug.
- Før eltilslutningen skal det kontrolleres, at netspændingen og strømforbruget svarer til angivelserne på typepladen bag på produktet.
- Eltilslutning skal foretages i henhold til gældende lokal lovgivning.
OPSTILLING
- Fjern emballagen fra produktet.
- Fjern de 4 afstandsstykker, der er indsat mellem døren og produktet. (Fig. 3)
- Kontrollér, at proppen til afløbet for afrimningsvandet (afhængig af model) er korrekt anbragt (E).
- For at opnå den bedste funktion og undgå skader när døren åbnes, skal der være en afstand på mindst 7 cm til bagvæggen og en afstand på 7 cm til hver side. (Fig.4)
- Monter tilbehøret (afhængigt af model).
IGANGSÆTNING AF FRYSEREN
- Tilslut fryseren.
- Den grønne kontrollampe lyser ("Normal").
- Den blå lampe tændes ("Eco Intelligent").
- Den røde lampe (1) blinker, idet temperaturen i apparatet endnu ikke er tilstrækkeligt lav til anbringelse af madvarerne. Den røde kontrollampe slukker ca. 6 timer efter igangsætning af fryseren.
- Anbring først madvarer i fryseren, når den røde kontrollampe er slukket.
- Den blå "Eco Intelligent" lampe (2) forbliver tændt, indtil den indstillede temperatur nås.
Bemærk: da tætningslisten er lufttæt, er det ikke muligt at åbne låget igen, straks efter at det er blevet lukket. Det er nødvendigt at vente i nogle minutter, inden låget kan åbnes igen.
TEMPERATURREGULERING
Vælg den ønskede temperatur ved hjælp af knappen (4). Gå frem på følgende måde for at regulere temperaturen:
- Tryk flere gange på knappen (4). Ved hvert tryk på knappen skifter den indstillede temperatur mellem funktionerne "Normal", "Min" og "Intensive".
- Vælg "Intensive" for en koldere opbevaringstemperatur.
- Vælg "Min", hvis apparatet ikke er helt fuldt, for at spare på energiforbruget.
Bemærk: Indstillingerne gemmes i tilfælde af strømafbrydelse. Det nødvendige tidsrum for temperaturen i fryseren til at nå den indstillede værdi kan variere afhængigt af omgivelserne og den valgte indstilling.
"ECO INTELLIGENT" FUNKTION
Funktionen aktiveres automatisk i følgende tilfælde:
- åbning af dør
Funktionen aktiveres, hver gang døren åbnes, hvilket forøger temperaturen i apparatet. Funktionen forbliver aktiveret i det tidsrum, som er nødvendigt for automatisk genetablering af de optimale opbevaringsbetingelser. - anbringelse af madvarer, som skal nedfryses Funktionen aktiveres, hver gang der anbringes store
mængder madvarer, og forbliver aktiveret i det tidsrum, som er nødvendigt for etablering af optimale frysebetingelser for madvarerne. Herved sikres det rette forhold mellem frysekvalitet og energiforbrug.
Bemærk: "Eco Intelligent" funktionens varighed beregnes automatisk og kan variere afhængigt af apparatets brugsmåde.
INDFRYSNING AF MADVARER
Forberedelse af friske madvarer til indfrysning
- Pak madvarerne godt ind i et af følgende: stanniol, plastfilm, vandtætte plastposer, plastbeholdere med låg, som er egnede til de pågældende madvarer.
- Madvarerne skal være friske, modne og af bedste kvalitet.
- Frisk frugt og friske grøntsager skal nedfryses så hurtigt som muligt efter plukningen for at bevare næringsstofferne, fastheden, farven og smagen.
- Lad altid varme madvarer køle af, inden de anbringes i fryseren.
Indfrysning af friske madvarer
- Anbring de madvarer, der skal indfryses, op ad fryserens lodrette sider, som vist på illustrationen:
A) - varer til indfrysning,
B) - allerede indfrosne varer. - Friske madvarer, der skal indfryses, bør ikke komme i kontakt med allerede frosne madvarer.
- For at opnå en bedre og hurtigere indfrysning, anbefales det at opdele madvarerne i mindre pakker. Det letter også processen, när madvarerne skal anvendes.
- Hvis der anbringes små mængder madvarer (op til 1/4 af maks. frysekapacitet som angivet på typeskiltet), kontrolleres apparatets funktion automatisk af "Eco Intelligent" funktionen, og brugeren skal intet foretage sig.
- Gør følgende for at nedfryse store mængder madvarer og udnytte apparatets maks. frysekapacitet (som angivet på typeskiltet):
I. Aktivér "Lynfrys" ("Shopping") funktionen ved at trykke på knappen (4) i ca. 3 sekunder min. 24 timer, inden der anbringes ferske madvarer i apparatet. De grønne lamper (3) blinker i rækkefølge.
- Anbring de madvarer, som skal nedfryses, og hold døren lukket i 24 timer. Efter dette tidsrum er madvarerne nedfrosset.
Lynfrys ("Shopping") funktionen kan frakobles manuelt ved at trykke på knappen (4).
Hvis denne handling ikke udføres, frakobler apparatet automatisk funktionen efter ca. 50 timer fra aktivering.
OPBEVARING AF MADVARER
Se tabellen på produktet.
Klassificering af indfrosne varer
Anbring og klassificer frostvarerne i fryseren. Det anbefales at mærke emballagen med dato, så holdbarheden, der er angivet i måneder i fig. 6 for hver madvaretype, kan overholdes.
Råd om opbevaring af frostvarer
Ved køb af frostvarer skal du:
- kontrollere, at emballagen er intakt, fordi madvarer i beskadiget emballage kan være fordærvede. Hvis emballagen er bulet eller har fugtige pletter, har madvaren ikke været opbevaret under optimale betingelser og kan have været udsat for delvis optøning.
- bruge termoposer til transporten og købe frostvarer som det sidste.
- straks anbringe varerne i fryseren ved hjemkomsten.
- undgå eller begrænse temperaturudsving mest muligt. Overhold udløbsdatoen på emballagen.
- altid følge anvisningerne på emballagen vedrørende opbevaring af frostvarer.
Bemærk:
- Brug helt eller delvist optøede madvarer med det samme. Genindfrys ikke optøede madvarer, undtagen hvis disse anvendes til tilberedning af en ret, der skal opvarmes. Når de optøede madvarer er tilberedt, kan de atter indfryses.
- Ved langvarige strømafbrydelser: Åbn kun døren for at anbringe køleelementerne (hvis de medfølger) over de frosne madvarer i højre og venstre side af fryseren. På denne måde stiger temperaturen i fryseren langsommere.
ADVARSLER OG GENERELLE RÅD
- Under opstillingen kontrolleres det, at apparatet ikke beskadiger elkablet.
- Glasflasker med væsker må ikke opbevares i produktet, da de kan gå i stykker.
- Isterninger og sodavandsis må ikke indtages umiddelbart efter, at de er taget ud af produktet, da de kan give frostskader.
- Før enhver form for vedligeholdelse eller rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, eller strømmen afbrydes på hovedafbryderen.
- Installer ikke produktet i direkte sollys eller tæt på en varmekilde, da dette forøger energiforbruget.
- Opbevar aldrig spraydåser eller beholdere, der indeholder drivgasser eller brændbare stoffer, i apparatet.
- Opbevar og/eller brug aldrig benzin eller andre brændbare væsker/dampe i nærheden af dette eller andet husholdningsapparater. Dampene kan starte en brand eller en eksplosion.
- Opstil produktet på et passende anvendelsessted, der har et plant gulv, som kan modstå vægten.
- Stil produktet et tørt sted med god udluftning. Produktet er beregnet til drift i omgivelser med rumtemperaturer inden for følgende intervaller, der svarer til den klimakategori, som er angivet på typeskiltet bag på produktet (fig. 7). Apparatet kan
ikke fungere korrekt, hvis det i en længere periode får lov til at stå i en temperatur over eller under det angivne interval.
- Det anbefales, at der ikke slukkes for produktet, när det er tomt i korte perioder.
- Vær forsigtig i forbindelse med flytninger, så gulvet ikke bliver beskadiget (f. eks. parketgulv). Det anbefales om muligt at tømme produktet først, så det er lettere at flytte.
Bemærk: Flytning og opstilling af apparatet skal foretages af to eller flere personer.
- Brug aldrig andre mekaniske anordninger eller andet til at fremskynde afrimningen end dem, der anbefales af producenten.
- Brug aldrig andre elektriske apparater indvendigt i apparatet end dem, der anbefales af producenten.
- Apparatet er ikke beregnet til at blive brugt af børn under 8 år eller af personer, der er fysisk, sensorisk eller psykologisk funktionshæmmede, eller som mangler den nødvendige erfaring med og/eller viden om apparatet, medmindre de er under opsyn eller er oplært i brugen af apparatet af en person med ansvar for deres sikkerhed.
- For at undgå risikoen for at blive lukket inde og/eller kvalt er det forbudt børn at lege ved eller gemme sig inden i apparatet.
- Ændring eller udskiftning af elkablet må kun foretages af kvalificeret personale eller af Service.
- Der må ikke benyttes forlængerledninger eller multistikdåser.
- Elektriciteten skal kunne afbrydes enten ved at tage stikket ud eller ved hjælp af en topolet afbryder, der er anbragt før stikkontakten.
- Kontrollér, at spændingen på typepladen svarer til netspændingen i boligen.
- Den ugiftige væske i køleelementerne må ikke indtages (hvis de medfølger).
- Luk kun apparatets dør op, när det er nødvendigt.
- Dette apparat er udstyret med "skin condenser"-teknologi: Kondensatoren er indbygget i fryserens sider. Derfor kan produktets sider og forsiden være varme, når produktet er i drift. Dette er helt normalt, og reducerer desuden risikoen for dannelse af kondens under særlige klimatiske forhold (se "Fejlfinding").
AFRIMNING AF PRODUKTET
Det anbefales at afrime fryseren, når rimlaget på væggene er ca. 5-6 mm tykt.
- Tag stikket ud af stikkontakten.
- Tag madvarerne ude af produktet, og læg dem et meget køligt sted eller i en køletaske.
- Lad produktets dør stå åben.
- Tag den indvendige prop ud af afløbskanalen (afhængigt af model) (fig. 8).
- Tag den udvendige prop ud af afløbskanalen (afhængigt af model), og anbring den som vist i figur 8.
- Brug rumopdeleren (hvis den findes), der er anbragt inde i produktet (D), som en beholder til opsamling af det resterende vand, som vist i fig. 8. Brug en lav beholder, hvis rumopdeleren ikke findes.
- ∅nskes en hurtig afrimning, kan der anvendes en spartel til at fjerne rimlaget fra produktets vægge.
• Fjern rimlaget fra produktets bund. - For at undgå uoprettelig skade på fryseren må der ikke anvendes spidse eller skarpe metalgenstande til at fjerne rimlaget.
- Der må ikke anvendes skuremidler, og fryseren må ikke opvarmes kunstigt.
• Tør produktet grundigt efter. - Efter endt afrimning sættes proppen på plads.
RENG∅RING OG VEDLIGEHOLDELSE
- Fjern rimlaget, der danner sig på de øverste kanter (se Fejlfinding).
- Efter afrimningen rengøres fryseren indvendigt med en svamp fugtet med lunkent vand og/eller et neutralt rengøringsmiddel.
- Rengør motorens ventilationsrist i siden (afhængigt af model).
Før enhver form for vedligeholdelse skal stikket tages ud af stikkontakten. Skuremidler, ståluld og pletfjernere (f.eks. acetone, triklorætylen) må ikke anvendes til rengøring af produktet.
For at sikre at produktet fungerer optimalt, anbefales det at rengøre og vedligeholde det mindst en gang om året.
UDSKIFTNING AF PÆREN I LÅGETS LAMPE (AFHÆNGIG AF MODEL)
- Tag stikket ud af stikkontakten.
- Fjern opalglasset som vist på tegningen.
- Fjern pæren, og udskift den med en ny med samme volt og watt.
- Sæt opalglasset på plads, og sæt stikket i stikkontakten.
FEJLFINDINGSOVERSIGT
I. Den røde lampe blinker.
- Er der strømafbrydelse?
• Foretages der afrimning? - Er der for nyligt anbragt madvarer, som skal nedfryses?
- Er fryserens låg lukket korrekt?
- Er fryseren opstillet i nærheden af en varmekilde?
- Er ventilationsristen og kondensatoren rene?
2. Alle lamper blinker samtidigt.
- Kontakt Service.
3. Køleskabet støjer for meget.
• Står fryseren helt vandret?
- Er fryseren i berøring med møbler eller genstande, der kan forårsage vibrationer?
- Er emballagen fjernet fra fryserens underside?
Bemærk: Svage lyde fra kølesystemet, også efter at kompressoren er standset, er helt normale.
4. Lamperne er slukkede, og apparatet fungerer ikke.
- Er der strømafbrydelse?
- Sidder stikket ordentligt i stikkontakten?
- Er elkablet beskadiget?
5. Lamperne er slukkede, og apparatet fungerer.
- Kontakt Service.
6. Kompressoren kører konstant.
- Er der anbragt varme madvarer i fryseren?
- Har fryserens låg været holdt åbent i længere tid?
- Er fryseren anbragt i et rum, der er for varmt, eller i nærheden af en varmekilde?
- Er "Lynfrys" ("Shopping") funktionen aktiveret? (de grønne lamper blinker skiftevist)
7. Kraftig rimdannelse på de øverste kanter.
- Er propperne til afløbet for afrimningsvandet anbragt korrekt?
- Er fryserens låg lukket korrekt?
- Er tætningslisten i fryserens låg beskadiget eller deform? (Se afsnittet "Opstilling")
- Er de 4 afstandsstykker blevet fjernet? (Se afsnittet "Opstilling")
8. Dannelse af kondens på fryserens yderside.
- Det er normalt, at der dannes kondens under særlige klimatiske betingelser (luftfugtighed over 85 %), eller hvis fryseren er anbragt i et fugtigt eller dårligt ventileret rum. Kondensen forringer imidlertid ikke fryserens præstationer.
9. Rimlaget på fryserens indvendige sider er ikke jævnt.
- En ujævn dannelse af rimlag er helt normal.
OPLYSNINGER OM MILJ∅HENSYN
I. Emballage
Emballagen kan genbruges 100 % og er mærket med genbrugssymbolet. Bortskaffelse skal ske i henhold til gældende lokale regler. Emballagen (plastposer, polystyrenstykker osv.) skal opbevares uden for børns rækkevidde, da den udgør en potentiel fare.
2. Bortskaffelse
Skabet er fremstillet af genbrugeligt materiale. Dette produkt er mærket i henhold til EU-direktiv 2002/96/EF om Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Ved at sikre at dette produkt bliver skrottet korrekt, hjælper du med til at forhindre potentielle, negative konsekvenser for miljøet og folkesundheden, der kunne opstå gennem uhensigtsmæssig bortskaffelse af dette produkt.
Symboletl på produktet eller på dokumenterne, der ledsager produktet, angiver, at produktet ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Det skal i stedet afleveres på en genbrugsstation for elektrisk og elektronisk udstyr.
Gør apparatet ubrugeligt ved at fjerne dørene og hylderne og klippe netledningen af, så børn ikke kan gemme sig i skabet.
Apparatet skal skrottes i henhold til gældende lokale regler for bortskaffelse af affald og sendes til specielle affaldsstationer. Det må ikke efterlades i miljøet selv i få dage, hvor det kan udgøre en fare for børn.
For yderligere oplysninger om håndtering, genvinding og genbrug af dette produkt bedes du kontakte de lokale myndigheder, renovationsselskabet eller forretningen, hvor produktet er købt.
Bemærk:
Dette apparat indeholder ikke CFC. Kølekredsløbet indeholder RI34a (HFC) eller R600a (HC), se typeskiltet i apparatet.
Apparater med isobutan (R600a): Isobutan er en uskadelig naturlig gas, som dog er brandfarlig. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at kølekredsløbets rør ikke er beskadigede. Dette apparat kan indeholde fluorholdige drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Kølemidlet er indeholdt i et hermetisk forseglet system.
Kølemiddel: R134a har en potentiel global opvarmning (GWP) på 1.300.
Overensstemmelseserklæring CE
- Dette apparat er beregnet til opbevaring af madvarer og er produceret med overholdelse af kravene i forordning (EF) nr. 1935/2004. - Apparatet er designet, produceret og markedsført i overensstemmelse med:
- Sikkerhedskravene i Lavspændingsdirektivet 2006/95/EF (der erstatter direktiv 73/23/E∅F og efterfølgende ændringer);
- Beskyttelseskravene i EMC-direktivet 2004/108/EF. Skabets elsikkerhed garanteres kun, när det er korrekt tilsluttet til en kontakt med lovpligtig ekstrabeskyttelse.
SERVICE
Før servicecenteret kontaktes:
I. Undersøg, om det er muligt selv at rette fejlene.
2. Start apparatet igen for at se, om fejlen er afhjulpet. Hvis det ikke er tilfældet, afbrydes strømmen igen, og operationen gentages efter I time.
3. Hvis problemet stadig er til stede, kontaktes servicecenteret.
Opgiv venligst:
- Fejltypen,
- Modellen,
- Servicenummeret (tallet står efter ordet SERVICE på typepladen, der er anbragt bag på fryseren),
- Fulde navn og adresse,
- Telefonnummer