Stratego Junior Disney - Legetøj Jumbo - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Stratego Junior Disney Jumbo i PDF-format.
| Produkttype | Brætspil |
| Mærke | Jumbo |
| Model | Stratego Junior Disney |
| Kategori | Legetøj |
| Anbefalet alder | Fra 5 til 8 år |
| Antal spillere | 2 spillere |
| Æskens dimensioner | Ca. 30 x 30 x 5 cm |
| Vægt | Ca. 500 g |
| Hovedmateriale | Pap og plastik |
| Antal dele | 30 figurbrikker + spilleplade |
| Strømforsyning | Ingen (brætspil) |
| Hovedfunktioner | Strategispil, erobring af modstanderens flag |
| Tema | Disney (klassiske figurer) |
| Reglernes sprog | Fransk (flere sprog tilgængelige) |
| Vedligeholdelse og rengøring | Rengør med en blød, tør klud |
| Sikkerhed | Ikke egnet til børn under 3 år (små dele) |
| Reservedele og reparationsmuligheder | Kontakt Jumbos kundeservice |
| Garanti | 2 år (lovmæssig overensstemmelse) |
Ofte stillede spørgsmål - Stratego Junior Disney Jumbo
Brugerspørgsmål om Stratego Junior Disney Jumbo
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Legetøj i PDF-format gratis! Find din vejledning Stratego Junior Disney - Jumbo og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Stratego Junior Disney af mærket Jumbo.
BRUGSANVISNING Stratego Junior Disney Jumbo
Nu skal Disneys mest populære helte prøve kræfter med Disneys største skurke. Lav en hemmelig opstilling. Er dit hold stærkt nok til at finde skattekisten og vinde spillet?
Kig godt på figur 1 på side 2 og se, hvordan I samler spillebrikkerne. Anbring heltekortene (med den rigtige side opad) i de 3 blå tårne og 16 små borge. De tre nederste heltekort skal være i de blå tårne. Gør det samme med skurkekortene i de røde borge og tårne.
Formål med spillet
Formålet med spillet er det samme i 'Stratego Quest' og Stratego Triumph. Den spiller, der først når frem til den sidste række og erobrer modstanderens skattekiste, vinder!

Anbring spillebrættet på et fladt underlag (helst midt på et bord). Den spiller, der senest har set en Disney-film, vælger først helte- eller skurkebrikker.
Begge spillere anbringer alle deres brikker på deres egen side af spillebrættet. Heltene skal stilles på den blå side og skurkene på den røde side. Billederne på spillebrikkerne må ikke kunne ses af modstanderen.
Begge spillere laver en hemmelig opstilling. Anbring dine 3 tårne i de tre forreste felter på din egen side af brættet. Du bestemmer selv, hvor de enkelte tårne skal stå. Anbring så dine 16 borge i de fire rækker foran dine tårne. De fire felter midt på brættet skal være tomme. Alle dine borge skal stå sådan, at du selv kan se figur-billederne, og din modstander ikke kan. Kig på figur 2 på side 3. Sådan skal brættet se ud, når I er klar til at spille.
Sådan spilles spillet:
Alle tårne og borge bliver stående på de pladser, hvor I har stillet dem, under hele spillet. Den røde spiller begynder.
Når det bliver din tur, slår du med terningen.
Terningen viser en farve og et symbol:


Vælg en af din modstanders borge i forreste række, tag den op, vend den om, og kig på den skjulte figur.
- Hvis figuren passer til farven på terningen, må du fjerne borg-brikken fra brættet.
- Hvis den ikke passer, sætter du borgen tilbage på brættet igen, hvor du tog den. Prøv at huske, hvilken figur det var. Senere i spillet lander terningen måske igen på den samme farve!
Derefter er det den anden spillers tur, og sådan skiftes I til at slå.

Husk! Der er regler for, hvilken borg du kan vælge.
- I begyndelsen af spillet kan du kun tage de fire borge på forreste række.
- Så snart du har fjernet en eller flere borge, kan du rykke frem og tage borge på de næste rækker, når det bliver din tur.
- Hvis du fjerner en borg fra den sidste række, kan du vælge et af de tre tårne, næste gang det bliver din tur.

Hvis en spiller vælger en figur mærket med et (X), er vejen spærret. De findes ikke på terningen og må aldrig fjernes fra brættet. Husk det, når I opstiller det næste spill! Overvej et smart sted at gemme dem!
Erobring af skatten
Så snart du har fjernet en borg fra din modstanders bageste række (række 4), kan du tage et af tårnene op, næste gang det bliver din tur. Det er lige meget, hvor din sti fører til på bageste række. Du bestemmer selv, hvilket tårn det skal være:

Hvis du tager tårnet med en af disse figurer, må du fjerne det fra brættet, og när det igen bliver din tur, kan du tage et af de to tårne, der er tilbage.

Sort uheld! Hvis du tager tårnet med en af disse figurer, bliver det fjernet fra pladen OG alle tidligere fjernede borge skal sættes tilbage (af din modstander) på brættet, for du skal begynde forfra.

Hvis du tager tårnet med skattekisten, har du vundet spillet!
Hvem vinder?
Den spiller, der først tager modstanderens tårn med skattekisten, vinder spillet!
Disney Stratego Triumph! (Fra 6 år)
'Stratego Triumph' er perfekt til spillere, som allerede har lært at spille 'Stratego Quest'. Reglerne ligner mere reglerne i Stratego Original. 'Stratego Triumph' er et godt springbræt til at lære at spille Stratego Original. Man spiller 'Stratego Triumph' med de samme brikker som i 'Stratego Quest', men der bruges ingen terning. I dette spil flytter I brikkerne rundt. Målet er at udmanøvrere din modstander i kamp og nå frem til bageste række. Når du er nået dertil, skal du prøve at finde skattekisten ligesom i 'Stratego Quest'.
Sådan spilles spillet
I må kun flytte borgene rundt. Alle undtagen de, der er markeret med (X). De skal blive på deres plads. Når det bliver din tur, flytter du en af borg-brikkerne til et tilstødende, ledigt felt. Du må rykke frem, tilbage eller til siderne, men ikke diagonalt. Du må udfordre en af din modstanders brikker. Sådan gør du: Kig godt på illustrationerne på dine spillebrikker. De fleste af dem har et nummer (1 - 6). Tallene angiver brikkernes styrke.
Målet er at slå din modstanders borge ud af spillet. Når du står på et felt ved siden af en af din modstanders borge, kan du angribe den (men du kan også vælge at lade være). Sammenlign de to borges styrke:

Figurer mærket med (X) kan ikke flyttes. De skal blive, hvor de blev anbragt fra begyndelsen. En brik, der prøver at angribe dem, taber og bliver fjernet fra spillet. Der er én undtagelse:

Figurer mærket med (3) er ikke de stærkeste på brættet, men de er snu og de eneste, der kan besejre en figur mærket med (X).

Figurer mærket med (1) er de svageste, så de taber næsten altid. Til gengæld har de magiske evner og kan besejre den stærkeste figur mærket med (6).
Hvis du vælger at udfordre din modstanders borg, kan der ske følgende:
- Hvis den udfordrende borg vinder, flytter den til det felt, der bliver ledigt efter den besejrede borg.
- Hvis borgene er lige stærke, fjernes begge fra spillet.
- Hvis den udfordrende borg taber, fjernes den fra brættet, mens vinderen bliver.
Husk! Du må udfordre en borg i et felt ved siden af, foran og bag dig, men ikke diagonalt.
Du må ikke flytte den samme borg frem og tilbage flere gange
Forestil dig at du flytter en borg. Når det bliver din tur igen, flytter du borgen tilbage til udgangspunktet. Men næste gang det er din tur, må du ikke gøre det samme igen. Flyt i en anden retning, hvis du kan, eller flyt en anden brik.
Erobring af skatten
Hvis du når frem til den sidste række på din modstanders bræthalvdel efter et langt slag, kan du, når det igen bliver din tur, tage et af de store tårne:

Hvis du tager tårnet med en af disse figurer, må du fjerne det fra brættet, og når det igen bliver din tur, må du tage et af de to sidste tårne.

Sort uheld! Hvis du tager tårnet med en af disse figurer, bliver det fjernet fra brættet, og det samme bliver din borg-brik. I stedet må du prøve at nå frem til din modstanders sidste række med en anden af dine borge og forsøge igen.

Hvis du finder skattekisten, har du vist dine fantastiske evner og kvaliteter, og du vinder spillet!
Hvem vinder?
Den spiller, der først tager modstanderens tårn med skattekisten, vinder spillet.
