ZRG614SW - Køleskab ZANUSSI - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis ZRG614SW ZANUSSI i PDF-format.
| Produkttype | Køleskab med fryserum |
| Mærke | Zanussi |
| Model | ZRG614SW |
| Mål (H x B x D) | 850 x 550 x 612 mm |
| Autonomi | 11 timer |
| Klimaklasse | SN, N, ST, T |
| Temperaturindstilling | Mekanisk termostatknap (positioner 0 til max) |
| Afrimning | Automatisk for køleskabet, manuel for fryseren |
| Dørreversibilitet | Ja (mulighed for at ændre åbningsretning) |
| Justerbare fødder | Ja (2 fødder foran) |
| Kølemiddel | R600a (isobutan) |
| Strømforsyning | 220-240 V ~ 50 Hz |
| Medfølgende tilbehør | Glas hylder, grøntsagsskuffe, dørhylder, rengøringspind til afløbshuller |
| Vedligeholdelse og rengøring | Indvendig rengøring med lunkent sæbevand; rengøring af kondensator med børste eller støvsuger |
| Sikkerhed | Børnesikring (ikke specifik), jordforbindelse obligatorisk, brændbart kølekredsløb |
| Reservedele og reparerbarhed | Originaldele tilgængelige via autoriseret service; indgreb af kvalificeret elektriker |
| Generel information | Brugsanvisning kan downloades; miljøvenlig (uden CFC) |
Ofte stillede spørgsmål - ZRG614SW ZANUSSI
Brugerspørgsmål om ZRG614SW ZANUSSI
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Køleskab i PDF-format gratis! Find din vejledning ZRG614SW - ZANUSSI og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. ZRG614SW af mærket ZANUSSI.
BRUGSANVISNING ZRG614SW ZANUSSI
| Om sikkerhed | 47 |
| Betjening | 49 |
| Ibrugtagning | 49 |
| Daglig brug | 49 |
| Nyttige oplysninger og råd | 50 |
| Vedligeholdelse og rengøring ____ 51 |
| Når der opstår fejl ____ 52 |
| Tekniske data ____ 54 |
| Installation ____ 54 |
| Skån miljøet ____ 56 |
Ret til ændringer uden varsel forbeholdes

Om sikkerhed
Læs denne brugsanvisning igennem (inkl. tips og advarsler), før apparatet installeres og tages i brug. Det forebygger ulykker og sikrer, at apparatet bruges korrekt. For at undgå unødvendige fejl og uheld er det vigtigt at sikre, at alle, der bruger apparatet, er fuldt fortrolige med dets drift og sikkerhedsfunktioner. Gem denne vejledning og sørg for, at den følger med apparatet, hvis det bliver flyttet eller solgt, så alle der bruger apparatet er fortrolige med dets betjening og sikkerhed.
Følg forholdsreglerne i denne brugsanvisning for at undgå skader på personer eller ting. I modsat fald er producenten ikke ansvarlig for eventuelle skader.
Sikkerhed for børn og udsatte personer
- Apparatet er ikke beregnet til at bruges af personer (herunder børn) med nedsat fysisk, sensorisk eller psykisk funktionsevne, eller som mangler den nødvendige erfaring eller viden, med mindre den, der har ansvaret for deres sikkerhed, først har instrueret dem eller har kontrolleret, at de kan betjene det korrekt. Hold øje med børn for at sikre, at de ikke leger med apparatet.
- Hold alle emballagedele væk fra børn. Der er fare for kvælning.
- Hvis du kasserer apparatet: Tag stikket ud af kontakten, klip netledningen af (så tæt på apparatet som muligt) og fjern døren, så børn ikke kan få elektrisk stød eller smække sig inde i apparatet under leg.
- Hvis dette apparat, der har magnetlås, erstatter et ældre apparat med fjederlås (lås med låsetunge) på døren eller i låget: Sørg for at ødelægge fjederlåsen på det gamle apparat, inden du kasserer det. Det sikrer, at det ikke kan blive en dødsfælde for et barn.
Generelt om sikkerhed

Bemærk Ventilationsåbningerne må ikke blokeres.
- Apparatet er beregnet til opbevaring af madvarer og/eller drikkevarer i en almindelig husholdning, som forklaret i denne brugsanvisning.
- Brug ikke mekaniske redskaber eller andre kunstige hjælpemidler til at fremskynde optøningen.
- Brug ikke andre el-apparater (f.eks. ismaskiner) inde i køleudstyr, med mindre de er godkendt til formålet af producenten.
- Kølekredsløbet må ikke beskadiges.
- Apparatets kølekreds indeholder kølemidlet isobutan (R600a), en naturlig gas med høj biologisk nedbrydelighed. Det er dog brandfarligt.
Sørg for, at ingen af kølekredsens komponenter kan tage skade under transport og installation af apparatet. Hvis kølekredsen skulle blive beskadiget: - Undgå åben ild og antændelseskilder
- Luft grundigt ud i det lokale, hvor apparatet står
- Det er farligt at ændre apparatets specifikationer eller forsøge at ombygge det på nogen måde. Enhver skade på ledningen kan give kortslutning, brand og/eller elektrisk stød.

Advarsel Enhver elektrisk komponent (netledning, stik, kompressor) skal udskiftes af et autoriseret iceværksted eller en autoriseret montør.
- Netledningen må ikke forlænges.
- Pas på, at stikket ikke bliver klemt eller beskadiget af apparatets bagpanel. Et klemt eller beskadiget stik kan blive overophedet og starte en brand.
- Sørg for, at apparatets netstik er let at komme til.
- Træk ikke i netledningen.
-
Sæt ikke stikket i kontakten, hvis kontakten sidder løst. Fare for elektrisk stød eller brand.
-
Der må ikke tændes for apparatet, hvis lampedækslet ikke sidder på ^13) den indvendige pære.
-
Apparatet er tungt. Der skal udvises stor forsigtighed ved flytning af apparatet.
- Rør ikke ved ting fra frostafdelingen med fugtige eller våde hænder. Det kan give hudafskrabninger eller forfrysninger.
- Undgå at udsætte skabet for direkte sollys i længere tid.
Daglig brug
- Sæt ikke en varm gryde på apparatets plastdele.
- Opbevar ikke brandfarlig gas og væske i apparatet, da de kan eksplodere.
- Sæt ikke maden direkte op mod udluftningen i apparatets bagvæg. ^14)
- Dybfrostvarer må ikke nedfryses igen, når de har været optøet.
- Opbevar færdigpakkede dybfrostvarer som angivet på pakken.
- Følg nøje producentens angivelser vedr. opbevaring af produktet. Se de relevante vejledninger.
- Sæt ikke drikkevarer med kulsyre ('brus') i frostrummet, da det skaber tryk i beholderen, så den kan eksplodere og beskadige apparatet.
- Ispinde kan give forfrysninger, hvis de spises lige fra fryseren.
- Inden rengøring slukkes der for apparatet, og stikket tages ud af kontakten. Sluk på ejendommens el-tavle, hvis du ikke kan komme til stikkontakten.
- Brug ikke metalgenstande til at rengøre apparatet.
- Brug ikke skarpe genstande til at skrabe rim af. Brug en plastikskraber.
- Efterse jævnlig afløbet i køleskabet for afrimningsvand. Rens afløbet efter behov. Hvis afløbet er blokeret, ophobes der vand i bunden af apparatet.
Installation
Vigtigt Ved tilslutning til lysnet skal vejledningen i de pågældende afsnit nøje følges.
- Pak apparatet ud, og efterse det for skader. Tilslut ikke apparatet, hvis det er beskadiget. Eventuelle skader på apparatet skal straks anmeldes til det sted, hvor det er købt. Gem i så fald emballagen.
- Det anbefales at vente mindst to timer med at tilslutte apparatet, så olien har tid til at løbe tilbage i kompressoren.
- Der skal være tilstrækkelig luftudskiftning rundt om apparatet. Ellers bliver det overophedet. Følg installationsvejledningen for at sikre tilstrækkelig ventilation.
- Så vidt det overhovedet er muligt skal apparatets bagside stå op mod en væg, så man ikke kan komme til at røre eller hænge fast i varme dele (kompressor, kondensator), med risiko for at brænde sig.
- Apparatet må ikke stilles tæt på radiatorer eller komfurer.
- Sørg for, at det er muligt at komme til netstikket, när apparatet er installeret.
- Tilslut kun til drikkevandsledning (vandværksvand). 15)
Service
- Alt el-arbejde, der kræves til vedligeholdelse af apparatet, skal udføres af en autoriseret el-installatør.
- Dette produkt må kun serviceres af et autoriseret serviceværksted, og der må kun bruges originale reservedele.
Miljøhensyn
Apparatet indeholder ikke gasser, der kan nedbryde ozonlaget, hverken i kølekreds eller isoleringsmaterialer. Apparatet må ikke bortskaffes sammen med husholdningsaffald og jordfyld. Isoleringsskummet indeholder brændbare gasser: Apparatet skal bortskaffes i henhold til gældende bestemmelser. Nærmere oplysninger fås hos kommunens tekniske forvaltning. Undgå at beskadige køleenheden, især på bagsiden ved siden af varmeveksleren. De materialer i apparatet, der er mærket med symbolet ⚙, kan genvanvendes.
13) Hvis der er lampedæksel på
14) Hvis apparatet er af Frost Free-typen
15) Hvis beregnet til tilslutning til vand
Betjening
Tænde
Drej termostatknappen med uret til en mellemindstilling.
Slukning
Sluk for apparatet ved at dreje termostatknappen til stilling "0".
Temperaturindstilling
Temperaturen reguleres automatisk.
Apparatet betjenes på følgende måde:
- Drej termostatknappen mod lavere indstillinger for at vælge minimum køling.
- Drej termostatknappen mod højere indstillinger for at vælge maksimal køling.
i I reglen er en mellemindstilling mest passende.
Når den præcise indstilling vælges, skal man dog huske på, at temperaturen i apparatet afhænger af:
- Rumtemperaturen
- Hvor tit døren åbnes
• Mængdenafmad - Skabets placering.
Vigtigt Hvis den omgivende temperatur er høj eller skabet er helt fyldt, og termostatknappen står på det koldeste trin, kan kompressoren køre konstant, så der dannes rim eller is på bagvæggen. Hvis det sker, sættes termostatknappen på en højere temperatur, så den automatiske afrimning starter, og strømforbruget dermed falder.
Ibrugtagning
Indvendig rengøring
Inden apparatet tages i brug vaskes det indvendig (inkl. tilbehør) med lunkent vand tilsat neutral sæbe for at fjerne den typiske lugt af nyt apparat. Tør grundigt efter.
Vigtigt Brug ikke sulfosæbe eller skuremiddel. Det vil skade overfladen.
Daglig brug
Indfrysning af ferskvarer
Frostrummet er velegnet til nedfrysning af friske madvarer og til langtidsopbevaring af købte frostvarer og dybfrossen mad.
Til nedfrysning af friske madvarer behøver mellemindstillingen ikke at ændres.
Men hvis maden skal indfryses hurtigere, drejes termostatknappen hen på en højere indstilling for at få maksimal køling.
Vigtigt I så fald kan temperaturen i køleafdelingen komme under 0°C. Hvis det sker, sættes termostatknappen på en varmere indstilling.
Opbevaring af frosne madvarer
Når skabet tændes igen efter en længere periode, hvor det ikke har været anvendt, skal det køre i mindst 2 timer på højere indstillinger, inden der lægges madvarer ind.
Vigtigt Hvis madvarerne optøs ved et uheld (f.eks. som følge af strømsvigt), og strømafbrydelsen har varet længere end den angivne temperaturstigningstid under
tekniske specifikationer, skal madvarerne enten spises eller tilberedes og derefter nedfryses igen (efter afkøling).
Optøning
Når dybfrostvarer eller nedfrosne madvarer skal bruges, kan de optøs i køleafdelingen eller ved stuetemperatur, afhængig af hvornår de skal bruges.
Små stykker kan endda tilberedes uden optøning, direkte fra fryseren: I så fald forlænges tilberedningstiden.
Flytbare hylder
Køleskabets vægge har en række skinner, så hylderne kan placeres efter ønske.
Isætning af hylder i dør
Hylderne i døren kan sættes i forskellig højde, så der er plads til madvarer af forskellig størrelse.

Træk gradvis hylden i pilenes retning, til den slipper. Sæt den derefter på det ønskede sted.
Nyttige oplysninger og råd
Normale driftslyde
- Undertiden kan der høres en svag gurglen eller boblen, när kølemidlet pumpes gennem spiralerne eller rørene. Det er normalt.
- Når kompressoren kører, pumpes kølemidlet rundt, og der kommer en snurrende og pulserende lyd fra kompressoren. Det er normalt.
- Varmeudvidelsen kan give pludselige knæklyde. Det er et naturligt og ufarligt fysisk fænomen. Det er normalt.
- Når kompressoren tænder og slukker kan der høres et svagt klik fra termostatknappen. Det er normalt.
Energisparetips
- Åbn døren så lidt som muligt, og lad den ikke stå åben længere end højst nødvendigt.
- Hvis den omgivende temperatur er høj, termostatknappen står på det koldeste trin, og skabet er helt fyldt, kan kompressoren køre konstant, så der dannes rim eller is på fordamperen. Hvis det sker, sættes knappen på en lavere indstilling, så den automatiske afrimning starter, og strømforbruget dermed falder.
Råd om køling af friske madvarer
Sådan holder maden sig bedst:
- Sæt ikke dampende varm mad eller drikke i køleskabet
- Læg låg på maden eller pak den ind, især hvis den lugter stærkt
- Placer maden, så luften kan cirkulere frit rundt om den
Råd om køling
Nyttige tip:
Kød (alle slags): Pakkes ind i polyætylenposer og lægges på glashylden over grøntsagsskuffen.
Det er kun sikkert at opbevare kød på denne måde i 1-2 dage.
Tilberedt mad, pålæg, kolde retter og lignende: Bør pakkes ind og kan stilles på alle hylder.
Frugt og grønt: Bør rengøres grundigt og lægges i den/de særlige skuffe(r).
Smør og ost: Bør lægges i specielle lufttætte beholdere eller pakkes ind i alufolie eller polyætylenposer, så luften holdes bedst muligt ude.
Mælkeflasker: Bør have låg på og opbevares i flaskehylden i døren.
Bananer, kartofler, løg og hvidløg behøver ikke at lægges i køleskab, med mindre de er pakket ind.
Råd om frysning
Her er nogle vigtige tips om, hvordan du udnytter fryse- afdelingen bedst muligt:
- Den maksimale indfrysningskapacitet pr. døgn. fremgår af typeskiltet;
- Indfrysningen tager 24 timer. I dette tidsrum bør der ikke lægges flere madvarer ind;
- Nedfrys kun 1. klasses madvarer, der er friske og grundigt rengjorte;
-
Del maden op i små portioner, så den indfryses hurtigt og jævnt. Så kan du også hurtigt optø netop den mængde, du skal bruge;
-
Pak maden ind i alufolie eller polyætylen, og sørg for, at indpakningen er lufttæt;
- Lad ikke friske, ikke-nedfrosne madvarer røre ved frostvarer, så temperaturen stiger i dem;
- Magre madvarer holder sig bedre og længere end fedtholdige; Salt nedsætter madens holdbarhed;
- Hvis sodavandsis spises direkte fra frostrummet, kan de give forfrysninger;
- Det er en god idé at mærke alle pakker med indfrysningsdato, så du har styr på holdbarheden;
Tips om opbevaring af frostvarer
For at få den største fornøjelse af dette skab, skal du:
Bemærk Kobl apparatet fra strømforsyningen, før der udføres nogen som helst form for vedligeholdelse.
Apparatets kølesystem indeholder klorbrinter; Service og påfyldning må derfor kun udføres af en autoriseret tekniker.
Regelmæssig rengøring
Apparatet skal jævnlig rengøres:
- Vask det indvendig (inkl. tilbehør) med lunkent vand tilsat neutral sæbe.
- Efterse jævnlig dørpakningerne, og tør dem af, så de er rene og fri for belægninger.
- Skyl og tør grundigt af.
Vigtigt Undgå at trække i, flytte eller beskadige evt. rør og/eller ledninger i skabet.
Brug aldrig sulfosæbe, skurepulver, stærkt parfumeret rengøringsmiddel eller voksprodukter til indvendig rengøring af skabet. Det skader overfladen og efterlader kraftig lugt.
Rens kondensatoren (det sorte gitter) og kompressoren bag på skabet med en børste eller støvsuger. Det øger apparatets ydeevne og sparer strøm.
Vigtigt Pas på ikke at beskadige kølesystemet.
Mange rengøringsmidler til køkkener indeholder kemikalier, der kan angribe og evt. beskadige de anvendte plastmaterialer i apparatet. Derfor anbefales det, at kabinettet udvendig kun rengøres med varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel.
Sæt stikket i stikkontakten efter rengøringen.
- Sikre dig, at købte dybfrostvarer har været været korrekt opbevaret i forretningen;
- Sørge for at bringe frostvarer hjem hurtigst muligt og lægge dem i fryseren;
- Åbne døren så lidt som muligt, og ikke lade den stå åben længere end højst nødvendigt.
- Optøede madvarer nedbrydes meget hurtigt og kan ikke nedfryses igen.
- Overskrid ikke udløbsdatoen på pakken.
Afrimning af køleskabet
Under normal drift afrimes fordamperen i køleafdelingen automatisk, hver gang motorkompressoren standser. Afrinningsvandet ledes ud gennem en rende og ned i en særlig beholder bag på apparatet (over motorkompressoren), hvor det fordamper.
Afløbet til afrimningsvand sidder midt i renden i køleafdelingen. Det skal jævnlig renses, så vandet ikke løber over og drypper ned på maden i skabet. Brug den medfølgende special-flaskerenser, der sidder i afløbshullet ved leveringen.

Der vil altid dannes lidt rim på hylderne i frostrummet og rundt om øverste afdeling.
Vigtigt Fryseren skal afrimes, när laget af rim er 3-5 mm tykt.
Rimlag fjernes på følgende måde:
- Sluk for apparatet.
- Tag eventuelle madvarer ud, pak dem ind i flere lag avispapir, og læg dem et koldt sted.
-
Lad døren stå åben.
-
Når afrimningen er afsluttet, tørres skabet grundigt af indvendig, og proppen sættes i igen.
- Tænd for apparatet.
- Sæt termostatknappen på højeste trin, og lad apparatet stå på denne indstilling i to-tre timer.
- Læg madvarerne på plads igen.
Vigtigt Brug aldrig skarpe metalgenstande til at skrabe rim af fordamperen. Det kan beskadige den. Brug ikke mekaniske redskaber eller andre kunstige hjælpemidler til at fremskynde optøningen, med mindre de er anbefalet af producenten. Hvis dybfrostvarernes temperatur er steget under afrimningen, kan det forkorte deres holdbarhed.
Pause i brug
Tag følgende forholdsregler, når apparatet ikke skal bruges i længere tid:
- tag stikket ud af stikkontakten
- tag al maden ud
- afrim og rengør apparatet og alt tilbehør
- lad døren/dørene stå åbne for at forebygge ubehagelig lugt.
Vigtigt Hvis der skal være tændt for skabet: Bed nogen se til det en gang imellem, så maden ikke bliver fordærvet, hvis der har været strømsvigt.
Når der opstår fejl

Advarsel Inden fejlfinding skal stikket tages ud af kontakten.
Fejl, der ikke er nævnt i denne brugsanvisning, må kun afhjælpes af en autoriseret installatør eller anden fagmand.
Vigtigt Der kommer lyde under normal drift (kompressor, kølekredsløb).
| Fejl Mulig årsag Løsning | ||
| Apparatet støjer | Apparatet står ikke fast | Se efter, om apparatet står stabilt (alle fire fødder skal hvile på gulvet) |
| Apparatet virker ikke. Pæren lyser ikke. | Der er slukket for apparatet. Tænd for apparatet. | |
| Stikket er ikke sat rigtigt i kontakten. | Sæt stikket helt ind i kontakten. | |
| Ingen strøm til apparatet. Der er ingenstrøm på stikkontakten. | Prøv at tilslutte et andet elektrisk apparat i den pågældende stikkontakt.Kontakt en autoriseret installatør. | |
| Pæren lyser ikke. | Lampen er gået i dvale. | Luk døren, og åbn den igen. |
| Pæren er sprunget. Se "Udskiftning af pære". | ||
| Kompressoren kører hele tiden. | Temperaturen er ikke rigtigt indstillet. | Vælg en højere temperatur. |
| Døren er ikke lukket korrekt. | Se "Lukning af døren". | |
| Døren er blevet åbnet for tit. | Lad ikke døren stå åben længere end nødvendigt. | |
| For høj temperatur i madvarer. | Lad madvarer køle ned til stuetemperatur før opbevaring. | |
| For høj rumtemperatur. | Sænk rumtemperaturen. | |
| Der løber vand ned ad bagpladen i køleskabet. | Under automatisk afrimning smelter rim på bagpladen. | Det er normalt. |
| Fejl Mulig årsag Løsning | ||
| Der løber vand ind i køleskabet. Afløbet til afrimningsvand er tilstoppet. | Rens afløbet. | |
| Madvarer blokerer, så vandet ikke kan løbe ned i vandbeholderen. | Sørg for, at madvarerne ikke rører bagpladen. | |
| Der løber vand ud af skabet. Afrimningsvandet løber ikke fra afløbet og ned i beholderen oven over kompressoren. | Sæt afløbet til afrimningsvand på for-damperbeholderen. | |
| Temperaturen i apparatet er for lav. | Temperaturen er ikke rigtigt indstillet. Vælg en højere temperatur. | |
| Temperaturen i apparatet er for høj. | Temperaturen er ikke rigtigt indstillet. Vælg en lavere temperatur. | |
| Døren er ikke lukket korrekt. | Se "Lukning af døren". | |
| For høj temperatur i madvarer. | Lad madvarer køle ned til stuetemperatur før opbevaring. | |
| For store mængder mad lagt i på sam-me tid. | Læg mindre mad i ad gangen. | |
| Temperaturen i køleskabet er for høj. | Der er ingen cirkulation af kold luft i apparatet. | Sørg for, at der er cirkulation af kold luft i apparatet. |
| Temperaturen i fryseren er for høj. | Madvarerne ligger for tæt på hinanden. Læg madvarerne, så den kolde luft kan cirkulere. | |
| Der dannes for meget rim. | Maden er ikke rigtigt indpakket. | Pak maden rigtigt ind. |
| Døren er ikke lukket korrekt. | Se "Lukning af døren". | |
| Temperaturen er ikke rigtigt indstillet. | Vælg en højere temperatur. | |
Udskiftning af pære
Gør følgende, hvis pæren skal skiftes:
- Tag apparatets netstik ud af kontakten.
- Skru skruen ud af lampedækslet.
- Hægt den bevægelige del af ved at trykke på den, som vist på tegningen.
- Erstat pæren med en ny pære med samme effekt (maks. styrke fremgår af lampedækslet)
- Sæt lampedækslet på plads.
- Skru skruen i lampedækslet.
- Sæt netstikket i stikkontakten.
- Åbn døren, og kontroller, at lampen tændes.

- Rengør dørpakningerne.
- Juster døren, hvis den ikke slutter tæt. Se under "Installation".
- Udskift evt. defekte dørpakninger. Kontakt servicecenteret.
| Mål | ||
| Højde 850 mm | ||
| Bredde 550 mm | ||
| Dybde 612 mm | ||
| Temperaturstigningstid 11 h |
De tekniske specifikationer fremgår af typeskiltet indven- dig i apparatet, på venstre væg, samt af energimærket.
Installation
Bemærk Læs afsnittet "Sikkerhedsoplysninger" omhyggeligt, før apparatet installeres for at forebygge ulykker, og sikre at det bruges korrekt.
Placering
Apparatet skal installeres et sted, hvor rumtemperaturen passer til den opgivne klimaklasse på apparatets typeskilt:
| Klimaklas-se | Omgivelsestemperatur |
| SN +10°C til + 32°C | |
| N +16°C til + 32°C | |
| ST +16°C til + 38°C | |
| T +16°C til + 43°C |
Nivellering
Ved opstillingen skal det sikres, at apparatet er i vater. Det gøres med to justeringsfødder i bunden, under apparatets forkant (2). Juster evt. foden ved at fjerne skiven (1).

Apparatet bør placeres i god afstand fra varmekilder som radiatorer, kedler, direkte sollys osv. Sørg for, at luften kan cirkulere frit omkring kabinettets bagside. Hvis apparatet skal stå under et overskab, skal der mindst være 100 mm mellem apparatets topplade og overskabets underside. Så fungerer apparatet optimalt. Ideelt bør apparatet dog ikke placeres under overskabe. Apparatet kan sættes præcis i vater med en eller flere af de justerbare fødder i bunden af kabinettet.
Hvis skabet skal stå i et hjørne, med hængselsiden mod væggen, skal der mindst være 10 mm til væggen, så døren kan åbnes så meget, at hylderne kan tages ud.
Advarsel
Det skal være muligt at koble apparatet fra elinstallationen. Efter installationen skal stikket derfor være let at komme til.

Vending af dør
Vigtigt Under de følgende operationer er det en god idé at få en hjælper til at holde godt fast i skabets døre, mens arbejdet udføres.
Døren vendes på følgende måde:

- Tag stikket ud af kontakten.
- Vip forsigtigt apparatet bagover, så kompressoren ikke kan røre gulvet.
- Skru de to justeringsfødder af.
- Skru skruerne i dørens nederste hængsel ud. Tag hængslet af. Flyt tappen i pilens retning.
- Skru skruen ud, og mon- tér den i modsatte side.
- Montér hængslet i mod- satte side.
- Skru de to justeringsfødder i.
1) Hvis nødvendigt

- Skru de to skruer på bag- siden ud.
- Skub toppladen tilbage, og løft den ud af beslagene.

- Skru skruerne i dørens øverste hængsel ud.
- Tag hængslet af. Flyt tappen i pilens retning. Montér hængslet i modsat- te side.
- Stram dørhængslet.
- Sæt topladen på.
- Træk den fremad.
- Skru de to skruer på bagsiden i.

- alle skruer er strammet.
- døren åbner og lukker rigtigt.
Undertiden slutter pakningen ikke perfekt til kabinettet, hvis omgivelserne er kolde (dvs. om vinteren). Hvis dette
er tilfældet: Pakningen tilpasser sig efterhånden af sig selv.
Hvis du ikke selv vil vende døren, kan du henvende dig til Electrolux Hvidevareservice A/S. En tekniker vil herefter vende døren mod betaling.
Vending af dør til frostafdeling

Elektrisk tilslutning
Inden tilslutning til lysnettet skal det kontrolleres, at spændingen og frekvensen på typeskiltet svarer til boligens forsyningsstrøm.
Apparatet skal tilsluttes jord. Stikket på netledningen har en kontakt til dette formål. Hvis der ikke er jord på stikkontakten, tilsluttes apparatet en særskilt jordforbindelse i h.t. Stærkstrømsreglementet. Spørg en autoriseret installatør til råds.
Producenten fralægger sig ethvert ansvar, hvis de nævnte sikkerhedsregler ikke overholdes.
Apparatet er i overensstemmelse med EU-direktiver.
Formålet med ekstrabeskyttelsen er at beskytte brugeren mod farlige elektriske stød i tilfælde af fejl.
I boliger opført efter 1. april 1975 vil alle stikkontakter i køkken og eventuelt bryggers være omfattet af en ekstrabeskyttelse.
Skån miljøet
Symbolet 10på produktet eller på pakken angiver, at dette produkt ikke må behandles som husholdningsaffald. Det skal i stedet overgives til en affaldsstation for behandling af elektrisk og elektronisk udstyr. Ved at sørge for at dette produkt bliver bortskaffet på den rette måde,
I boliger opført før 1. april 1975 er ekstrabeskyttelsen i orden, hvis der er installeret HFI-afbryder, som beskytter den stikkontakt, skabet skal forbindes til.
I begge disse tilfælde skal der, hvis stikkontakten er for trebenet stikprop, benyttes en trebenet stikprop, og lederen med grøn-gul isolation skal tilsluttes jordklemmen (mærket ± ), hv is stikkontakten kun er for tobenet stikprop, benyttes en tobenet stikprop. Hvis brugeren selv monterer denne, skal lederen med grøn-gul isolation klippes så tæt som muligt på det sted, hvor ledningen går ind i stikproppen.
I alle andre tilfælde bør De lade en autoriseret el-installatør undersøge, hvordan De nemmest får ekstrabeskyttet skabet.
Hvis De ikke har ekstrabeskyttelse i boligen i forvejen, anbefaler Elektricitetsrådet, at De lader elinstallat øren opsætte en HFI-afbryder.
hjælper du med til at forebygge eventuelle negative påvirkninger af miljøet og af personers helbred, der ellers kunne forårsages af forkert bortskaffelse af dette produkt. Kontakt det lokale kommunekontor, affaldsselskab eller den forretning, hvor produktet er købt, for yderligere oplysninger om genanvendelse af dette produkt.
Besøg vor hjemmeside www.electrolux.dk for bestilling av tilbehør og reservedele: www.zanussi.dk