VH-12 - Ukategoriseret ROLAND - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis VH-12 ROLAND i PDF-format.
Brugerspørgsmål om VH-12 ROLAND
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Ukategoriseret i PDF-format gratis! Find din vejledning VH-12 - ROLAND og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. VH-12 af mærket ROLAND.
BRUGSANVISNING VH-12 ROLAND
Uanset om du er nybegynder eller har spillet i mange år er det altid dejligt at få en ny Hi-Hat. Vi har skrevet denne Quick Guide for at du på en let måde kan komme i gang med musikken.
Roland har produceret instrumenter i mange år og er i dag en af de førende producenter indenfor mange forskellige instrumentkategorier. Uanset om du spiller klaver, keyboard, orgel, synthesizer, guitar, trommer, bas eller er indehaver af et større eller mindre studie, så har Roland det rigtige produkt. På vores hjemmeside kan du læse om de mange produkter, læse artikler om brug af MIDI og computer.
Hvis du har brug for hjælp, så har Roland en telefonsupport du kan ringe til på hverdage imellem 14-16. Telefonnummeret er 39 16 62 29 og du er meget velkommen til at ringe. Vi svarer også på support via e-mail. Du kan skrive på support@roland.dk.
Gå nu i gang med at spille og glæd dig over hvor dejligt det er at spille musik.
God fornøjelse!
Opsætning af Hi-Hat på stativ
Samling af Hi-Hattens øverste bækken
Samling af Hi-Hattens nederste bækken
Samling af hele Hi-Hatten
Tilslutning til et lydmodul
Lidt om forskellige spilleteknikker
TILLYKKE MED DIN NYE V-HI-HAT!
Før du banker løs på din nye Hi-Hat, får du lige lidt informationer om hvad din V-Hi-Hat kan og hvad du får i pakken.
VH-12 er en elektronisk Hi-Hat med 12« top og bund bækkener. Den har dobbelt-triggersystem og fungerer sammen med Rolands TD-20 percussion lydmodul (eller sammen med andre kompatible lydmoduler). Med TD-20 kan du rigtig udnytte den udvidede dynamik, bl.a. kan man med ekstra pres i pedalerne variere decay og tonehøjde. Eller spille "footsplash", altså et bækkenslag, hvor du trykker pedalen ned og åbner den hurtigt.
Før du kan spille og få Hi-Hat og modul til at kommunikere korrekt, skal du forbinde VH-12 til lydmodulet og bl.a. justere triggerindstillingerne i lydmodulet.
Med i pakken følger også beslag, koblingstykker, trommenøgle, kabel (stereo-TRS) og kabelstrammer til solid montering på dit Hi-Hatstativ (der ikke er inkluderet). Bemærk at du skal anvende det specielle medfølgende VH-12 beslag/greb øverst på Hi-Hatten, du kan ikke bruge et beslag fra dit almindelige Hi-Hat stativ.
Du skal ikke være skuffet, hvis der ikke kommer lyd ud af din nye Hi-Hat. Det er helt normalt! Bækkenerne er designet med gummibelægning, så de siger mindst muligt i sig selv. I stedet fungerer de som avancerede triggere, der kan trigge dit lydmodul, så det føles som at spille på en akustisk Hi-Hat.
I denne danske QuickGuide får du en indføring i betjening og hovedfunktioner. Men er der specifi ikke detaljer, du ikke kan fi nde ud af, må du konsultere den engelske hovedinstruktionsbog OWNERS MANUAL.
Samling af Hi-Hattens øverste bækken

- Brug den medfølgende trommenøgle til at løsne bolten på beslaget, mens du drejer og fjerner toppen af beslaget.

-
Fjern de to läsemøtrikker ("Lock Nuts" på tegningen) og fi ltskiven.
-
Pres røret fra beslaget op igennem Hi-Hatten fra neden.

-
Sæt først fi Itskiven og derpå de to låsemøtrikker på og til sidst toppen af beslaget (du skal ikke spænde fast endnu).
-
Hold øje med at den øverste del af røret kan ses i spalten på beslaget (se tegningen herunder)

-
Find en passende højde på Hi-Hatten og spænd derefter bolten til beslaget med trommenøglen.
-
Stram til slut fi ltskiven og de to läsemøtrikker igen.

Samling af Hi-Hattens nederste bækken
-
Fjern det øverste beslag fra dit Hi-Hat stativ (du skal bruge det medfølgende fra VH-12).
-
Undersøg at Hi-Hat stangen ("cymbal rod" på tegningen herunder) sidder ordentlig fast.

- Placer underste del af Hi-Hatten på stativet, med stangen op gennem hullet.
"Trekantsmærket" skal vende ind mod trommeslageren/dig selv, derfra hvor du sidder og spiller.

Stikket med LINK skal vende længst væk fra trommeslageren.

-
Blandt de medfølgende tre holdere, vælger du den hvis størrelse passer til diameteren på Hi-Hatstativets rør øverst.
-
Fjern bolten i spændestykket og få holder og spændestykke til at passe sammen.

- Fastgør spændestykke og holder på øverste del af hihatstativet, mens du gradvist forsigtigt strammer med trommenøglen.

- Herefter trækker du nedad i spændestykket. Du må godt bruge kræfter, underHi-Hatten skal sidde godt fast. Stram med trommenøglen.

Samling af hele Hi-Hatten
- Placer øverste del af Hi-Hatten på stativet, med stangen op gennem hullet. "Roland"-logoet skal vende væk fra trommeslageren/dig selv.
- Forbind øverste og nederste Hi-Hat med LINK-kablet i LINK-stikkene.
- Forsigtigt trækker du i kablet så det buer lidt (se tegningen).

Tilslutning til et lydmodul
- Brug de medfølgende kabler og forbind VH-12s TRIGGER OUTPUT med lydmodulets indgang TRIGGER INPUT Hi-Hat og VH-12s CONTROL OUTPUT med lydmodulets HH CTRL indgang.

- Forbind og fastgør herefter det medfølgende kabel med kabelstrammerne. Husk de skal være lidt løse, så der er plads at kablerne kan svinge lidt.

Ved at slå på forskellige steder på Hi-Hatten, vil du kunne få lydmodulet til at spille forskellige lyde. Lydmodulet reagerer også på pedalbevægelser, så du får åben og lukket Hi-Hatlyd, foruden at du kan spille med pedalen alene (uden stikker).
Almindeligt slag på midten af Hi-Hatbækkenet.

Slag på kanten af Hi-Hatbækkenet.

Du kan finde endnu flere tips og tricks i den engelske Owners Manual. Læs også manualen til dit lydmodul.