EM-55 - Tastatur ROLAND - Gratis brugsanvisning og manual

BRUGSANVISNING EM-55 ROLAND

Tillykke med dit nye instrument!

Uanset om du er nybegynder eller har spillet i mange år, er det altid dejligt at få et nyt instrument. Vi har skrevet denne Quick Guide, for at du på en let måde kan komme i gang med musikken.

Roland har produceret instrumenter i mange år, og er i dag en af de førende producenter indenfor mange forskellige instrumentkategorier. Uanset om du spiller klaver, keyboard, orgel, synthesizer, guitar, trommer, bas eller er indehaver af et større eller mindre studie, så har Roland det rigtige produkt. På vores hjemmeside kan du læse om de mange produkter, og læse artikler om brug af MIDI og computer.

Hvis du har brug for hjælp, så har Roland en telefonsupport du kan ringe til på hverdage imellem 14-16. Telefonnummeret er 39 16 62 29, og du er meget velkommen til at ringe. Vi svarer også på support via e-mail. Du kan skrive til os på [e-mail].

Gå nu i gang med at spille, og glæd dig over hvor dejligt det er at spille musik.

God fornøjelse!

Tryk på denne knap for at tænde og slukke for instrumentet.

B. Bender/Modulation-pinden

Denne pind kan midlertidigt hæve og sænke tonehøjden (»Pitch Bend«) som en slide guitarist eller en trombone spiller. Du tilføjer vibrato ved at skubbe pinden frem ad.

Med D Beam Controller kan du kontrollere forskellige funktioner på EM-55 ved at bevæge hånden over de to »øjne«. Du skal selv vælge den funktion, der skal kontrolleres.

D. Volume-drejeknap

Drej på denne knap for at bestemme det overordnede lydniveau på EM-55. Balancen mellem de enkelte dele af akkompagnementet og dit spil styres af BALANCE-knapperne.

E. [DEMO]-knap

Tryk på BALANCE-knapperne for at ændre lydniveauet for den korresponderede sektion.

G. STYLE MORPHING-knapperne

Disse tre knapper benyttes til at lave en ny stilart ved at blande 2 andre stilarter (Music Styles). Fx kan akcompagnementet benytte melodiske parter fra Style A og tromme parten fra Style B.

Tryk på en af disse knapper for at vælge orkester-besætning for den valgte stilart.

I. Displayet

Displayet giver dig informationer om EM-55. Når du redigerer vises de forskellige parametre i displayet, og når du vælger lyde og stilarter vises navnene på disse i displayet.

J. [MUSICAL GAMES]-knappen

Tryk på en af disse knapper hvis du vil spille små musikalske spil på EM-55.

K. [SONG]-knappen

Trykker du på denne knap vælges Song Mode og du vælger samtidigt hvilken funktion knapperne [INTRO]-, [ORIGINAL]- skal have. I Song Mode benyttes disse knapper til at styre Recorderen.

L. [STYLE]-knappen

Tryk på denne knap, når du vil vælge stilart for akcompagnementet. Du vælger samtidigt hvilken funktion knapperne [INTRO]-, [ORIGINAL]- skal have. Disse knapper benyttes nu til at vælge Style Division og [1]\~[8]-knapperne benyttes til at vælge Style Memory.

I DJ PAD Mode vil [STYLE]-knappen benyttes til at vælge DJ Phrase Set.

M. [TONE]-knappen

Tryk på denne knap hvis du vil benytte knapperne [A/B] og [1]\~[8] til at vælge lyde med (Tones).

N. [USER PROGRAM/WRITE]-knappen

Tryk på [USER PROGRAM]-knappen, hvis du ønsker at nummerknapperne [1]\~[8] skal vælge et User Program (hukommelsespladser der kan huske instrumentets opsætning). Tryk og hold knappen trykket nede, hvis du vil gemme instrumentet aktuelle opsætning i et User Program.

O. [MUSIC ASSISTANT]-knappen

Denne knap aktiverer nogle forskellige opsætninger af EM-55, som Roland har lavet.

P. [METRONOME]-knappen

Tænd og sluk for metronomen med denne knap. Holder du denne knap trykket nede, hentes Function Parametrene.

Q. [MFX EFFECTS]-knappen

Denne knap tænder og slukker for Multi-effekt processoren. Holder du knappen trykket nede, hentes Function Parametrene.

R. [MELODY INTELL]-knappen

Melody Intelligence funktionen tilføjer en 2. stemme til dit melodispil. Andenstemmen laves ud fra de akkorder, du spiller i venstre halvdel af klaviaturet.

Holder du knappen trykket nede hentes Function Parametrene.

S. [TRANSPOSE]-knappen

Tryk på denne knap for at tænde og slukke for Transpose-funktionen. Du bestemme hvor meget du transponerer via Parameter-menuen.

T. [REC]-knappen

Med denne knap aktiverer du EM-55's optage-funktion (record).

U. Style/Song kontrol-knapper

[INTRO]-, [ORIGINAL]-, [FILL]-knappen osv. benyttes til at lave musikalske variationer i akkompagnementet. Man skifter Music Style Division.

Knapperne styrer også Recorderen efter at du har trykket på [SONG]-knappen.

V. [EZ SEARCH]-knappen

Denne knap hjælper med dit lydvalg, så du hurtigt kan vælge en bestemt lydtype i EM-55 lydmodul.

W. TEMPO/DATA-hjulet

Dette hjul bruges til at vælge med. De kan benytte hjulet til at vælge tempo, parameter-værdier, valg af Music Styles, valg af lyde osv.

X. [DISK]-knap

Denne knap giver adgang til diskette-funktionerne. Det er bl.a. load og save på disketten.

Y. [EXECUTE/TAP TEMPO]-knappen

I Function og Disk Mode vil denne knap bekræfte dit valg.

Denne knap giver adgang til Function-menuen. Hvis du holder knappen trykket nede, kan du med BANK/NUMBER-knapperne vælge en af de 8 funktioner, der står skrevet til højre for knappen.

a. SESSION PARTNER/TRACKS-sektionen

Disse knapper giver adgang til Session Partner funktionen, eller de kan benyttes til at afbryde/tænde sporene i Recorderen.

b. Keyboard Mode-knapper

Brug knapperne i denne sektion til at vælge hvad du ønsker at spille med:

[M.DRUMS]: Trommer på klaviaturet.

[ARRANGER]: Spille med akcompagnement, hvor akkorderne styrer akcompagnementet.

[PIANO]: Klaverlyd over hele klaviaturet.

Tryk på en af disse knapper for at vælge en One Touch Memory. En One Touchopsætning indeholder indstillinger, der er tilpasset den valgte stilart (Music Style). Det er bl.a. lyden for Upper parten.

Brug [A/B]-knappen til at vælge lydbank. Der er 2 lydbanker med hver 64 lyde. [1]\~[8] bruges til at vælge lyde med (Tones), vælge Music Styles og User Programs. Du bestemmer knapperne [1]\~[8] funktion med [STYLE]-, [TONE]- eller [USER PROGRAM]-knappen.

Her kan du tilslutte to sæt hovedtelefoner, så du kan spille uden at forstyrre andre. EM-55's højttalere afbrydes automatisk.

g. Diskettedrev

Her indsættes en 2DD eller 2HD fl oppy-diskette med standard MIDI-fi ler (SMF) eller ekstra stilarter (Music Styles). Du kan også gemme dine User Programmer og den sang (Song) du har optaget.

Bagpanelet

Tilslut MIDI OUT-bøsningen til MIDI IN-bøsningen på din computer eller dit MIDI-instrument, hvis du vil overføre MIDI data fra EM-55 til din computer eller til dit MIDI-instrument. Tilslut MIDI IN-bøsningen på EM-55 til computerens MIDI OUT-bøsning hvis du vil modtage data fra en computer.

1. FOOTSWITCH/EXPR-bøsning

Tilslut en DP-2, DP-6 eller BOSS FS-5U fodpedal således at du kan holde (»sustain«) de toner, du spiller i højre halvdel af klaviaturet.

Du kan også tilslutte en Roland EV-5 Expression-pedal, så du kan kontrollere lydstyrken med pedalen.

1. OUTPUT R, L/MONO-bøsninger

Tilslut disse jackstik til indgangen på dit HiFi-anlæg eller keyboard-forstærker, hvis du ønsker dit spil ekstra forstærket. Hvis du anvender mono-signal, skal du benytte L/MONO-bøsningen

Du kan også tilslutte disse bøsninger til en båndoptager eller en Mini Disk, så du kan optage dit spil.

1. DC 12V IN-bøsning

Bemærk: Brug kun den strømforsyning der følger med EM-55. Andre strømforsyninger kan ødelægge dit keyboard.

KOM GODT I GANG

Opstilling

Roland RM-50 START / STOP

1. Pak EM-55 ud og placér den på en stabilt underlag.
2. Tilslut strømforsyningen til instrumentet og derefter til stikkontakten i væggen.
3. Tryk på [POWER ON]-knappen og EM-55 tændes.

Demosangene

EM-55 har 16 demosange der viser lydene og 8 demosange der viser stilarterne.

1. Tryk på [DEMO]-knappen, så lampen over knappen lyser. Demosangene begynder at spille en efter en.
2. Tryk på [DEMO]-knappen, så lampen over knappen er slukket for at afbryde funktionen.

Pictand 80x96 DEMO

Du kan nu lytte til Tone demosang eller Style demosang på følgende måde:

Lyt til en Tone demosang

1. Tryk på [START/STOP]-knappen.
2. Tryk på [TONE]-knappen.
3. Tryk på [A/B]-knappen for at vælge hvilken gruppe af demosange du vil lytte til.

4. Tryk på [1]\~[8]-knapperne for at vælge demosang.

5. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte afspilningen.

Lyt til en Style demosang

1. Tryk på [START/STOP]-knappen.
2. Tryk på [STYLE]-knappen.
3. Tryk på [1]\~[8]-knapperne for at vælge demosang.
4. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte afspilningen.

SPIL KLAVER

Hvis du vil spille på dit keyboard som et almindeligt klaver, skal du trykke på [PIANO]-knappen så lampen over knappen lyser.

PIANO

Når du har trykket på [PIANO]-knappen kan du spille med samme lyd på alle tangenterne. Dette benyttes fx til at spille klaverstykker. Keyboardet vælger denne indstilling, når du tænder for instrumentet.

Metronom

Du kan øve dig med en metronom.

1. Vælg taktart ved at holde [METRONOME]-knappen trykket nede så displayet skriver »Metro TS«.

2. Vælg taktarten med [TEMPO/DATA]-hjulet.

3. Tryk på [SONG], [STYLE], [TONE] eller [USER PROGRAM]-knappen for at forlade funktionen.

Vælg lyd

TONE

1. Tryk på [TONE]-knappen - TONE-ikonet vises i displayet. I dette eksempel vælger vi lyden »B419 variation 9 Heaven Key«.
2. Tryk på TONE [A/B]-knappen for at vælge Tone Group (A eller B, displayet viser valget). I eksemplet vælges lyden »HeavenKey« der fi ndes i TONE GROUP »B«.

A/B SPACE Piano 2

1. Tryk på nummerknap [1]\~[8] for at vælge lydbank. Tryk på [4] for at vælge Bank 4.

1. Tryk endnu en gang på en nummerknap [1]\~[8] for at vælge lyd i banken. Tryk på [1] for at vælge lyden »HeavenKey«.

1 2 3 4 5 6 7 8 C# 2 DEFS 3 GHM 4 JKL& 5 MNO' 6 PQR— 7 STUG 8 VWX' by 19 HeavenKey

Vælg en lydvariation

832 15 Harpsi 2

»Variation« er lydvariationer af den lyd som du har valgt. Fx PIANO-banken har et grand piano (fl ygel), et upright piano (opretstående klaver), et el-piano, etc. som er grundlydene, men du kan vælge hvilken slags fl ygel du ønsker, og her skal du anvende lydvariationerne. De lyde der har variationer er markeret med en pil. Når du anvender en lydvariation (Variation) vil displayet angive dette (se illustrationen).

1. Vælg lyd som tidligere beskrevet.
2. Tryk på [VARIATION/DISK USER]-knappen for at bladre gennem de forskellige lydvariationer for en lyd. Se evt. oversigten på side 59 i den engelske manual.

Vælg lyde med EZ Search

EM-55 har 3559 lyde. Der fi ndes en hjælpe funktion til at fi nde lyde:

1. Tryk på [TONE]-knappen og TONE-ikonet vises i displayet.
2. Tryk på [EZ SEARCH]-knappen så lampen over knappen lyser.

EZ SEARCH / TONE

1. Se på lydoversigten i øverste venstre hjørne af instrumentets frontpanel og vælge en af de 16 banker. Tryk derefter på [A/B]-knappen og nummer-knappen [1]\~[8] for at vælge bank.

TONE A	TONE B
1 PIANO	1 REED
2 CHR PERC	2 PIPE
3 ORGAN	3 SYN LEAD
4 GUITAR	4 SYN PAD
5 BASS	5 SYN SFX
6 ORCHESTRA	6 ETHNIC
7 ENSEMBLE	7 PERCUSSIVE
8 BRASS	8 SFX

Fx Hvis du ønsker en orgel-lyd, skal du vælge »A« og trykke på 3.

Fx Hvis du ønsker en synthesizer sololyd, skal du vælge »b« og trykke på [3].

1. Brug [TEMPO/DATA]-hjulet til at vælge lyde i banken.

Forskellig lyd i højre og venstre hånd - split

Du kan spille med klaviaturet opdelt i to halvdele en Lower og en Upper.

Venstre halvdel af klaviaturet spiller akkorder (Lower part) og en anden part der spiller bastoner (Manual Bass). Højre halvdel spiller med en eller to Upper-parter. Splitpunktet mellem Lower og Upper er C4.

1. Tryk på KBD MODE [ARRANGER]-knappen for at vælge Arranger Mode. Dette er nødvendigt for at splitte klaviaturet op i 2 halvdele. Du må ikke trykke på [START/STOP]-knappen, da akkompagnementet ellers vil starte.

2. Tryk på [LOWER]-knappen.

Ficeland RM HB LOWER

Du kan nu spille med 2 forskellige lyde i højre og venstre hand.

SPIL MED AKKOMPAGNEMENT

Hvis du trykke på [ARRANGER]-knappen er keyboardet i Arranger Mode. I Arranger Mode er EM-55's klaviatur opdelt (splittet op) i to halvdele. Tangenterne i venstre halvdel af klaviaturet benyttes af Arrangeren til at lave akkompagnementet. Tangenterne i højre halvdel af klaviaturet benyttes til at spille melodien til akkompagnementet. Du kan spille med to melodi-lyde v.hj.a. Upper-parterne 1 og 2.

1. Tryk på KBD MODE [ARRANGER]-knappen, så lampen over knappen lyser.

ARRANGER

1. Tryk på [START/STOP]-knappen og akcompagnementet starter - tryk endnu en gang på knappen når du vil stoppe akcompagnementet (men du skal ikke stoppe akcompagnementet nu).

Roland 6589 START / STOP

1. Spil en akkord I venstre halvdel af klaviaturet - evt. blot en enkelt tone.

1. Spil en ny akkord for at skifte akkorder i akkompagnementet.

2. Tryk på en af følgende knapper for at benytte andre akcompagnementsmønstre - patterns - i den valgte stilart.

INTRO ORIGINAL FILL VARIATION ENDING MARKER A-B MINUS ONE Roland 8.6.8.5

Tryk på [INTRO]-knappen for starte med en introduktion. Tryk på denne knap før du trykker på [START/STOP]-knappen.

Tryk på [ORIGINAL]-knappen for at høre Original Division af stilarten.

Tryk på [FILL]-knappen for at spille en musikalskovergang et »Fill-In« til Original-akkompagnementet eller Variation-akcompagnementet.

Tryk på [ENDING]-knappen spilles en musikalsk afslutningspassage, der passer til den valgte stilart (Music Style). Trykker du på [ENDING]-knappen mens akkompagnementet spiller, vil afslutningen spilles ved næste 1.slag og akkompagnementet stopper derefter automatisk.

1. Drej på [TEMPO/DATA]-hjulet for at bestemme tempoet.

DISK EXECUTE TEMPO/ DATA TAP TEMPO

EM-55 har 64 stilarter (Music Styles), der er placeret i 8 banker med hver 8 hukommelsespladser. Du fi nder en oversigt på side 71 i den engelske manual.

Du vælger en stilart på følgende måde:

1. Tryk på [STYLE]-knappen således at nummerknapperne kan benyttes til at vælge stilart med (Music Style).
2. Tryk på [A/B]-knappen for at vælge Music Style Group. Displayet skriver dit valg i øverste venstre hjørne.
3. Tryk på knap [1]\~[8] for at vælge »bank«.

Roland BM-56 A/B 1 2 3 4 5 6 7 8 BANK / NUMBER SPACE 1 ABC# 2 DEFS 3 GH% 4 JGL& 5 MNO* 6 POR- 7 STU@ 8 VWX* VARIATION STYLE DIK 9 YZ!

1. Tryk på endnu en nummerknap for at vælge hukommelsesplads i banken.

Eksempel: Fx tryk på [6] for at vælge »Latin«-banken og tryk på [2] og stilarten »Bossa 2« vælges.

Vælg stilart fra diskette

Med funktionen Style Disk kan du hente akcompagnements stilarter fra diskette. Dette kræver, at du har en diskette med Music Styles på. Disse kan købes hos din Roland forhandler.

1. Indsæt en diskette med Music Styles på i diskettedrevet.
2. Tryk på [STYLE]-knappen så »Style«-ikonet vises i displayet.

1. Brug [TEMPO/DATA]-hjulet til at bladre gennem diskettens stilarter med og vælge stilart med.

2. Tryk på [EXECUTE]-knappen for at bekræfte dit valg af stilart.

EXECUTE

1. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte akcompagnementet.

Balance

Du kan bestemme lydniveauet mellem akkompagnementet og dit melodispil.

1. Tryk på BALANCE [3ACCOMP]-knappen hvis ak kompagnementet eller Song-parterne er for svage i forhold til dit melodispil.

Foland Shot 99 BALANCE ACCOMP KEYBOARD

1. Tryk på BALANCE [KEYBOARD4]-knappen hvis dit solospil skal være kraftigere i forhold til akcompagnementet.

Session Partner

Med EM-55's Session Partner -sektion kan du:

Bestemme hvilke dele af akcompagnementet der skal spille.

Tilføje endnu en Arranger-part - Style Pad.

Afbryd en Arranger-part

EM-55 har 8 akkompagnements parter: Drums, Bass og Accomp 1\~6. Hvis du kigger på Session Partner-sektionen kan du se disse parter skrevet over knapperne [1]\~[8].

SESSION PARTNER PADS / TRACKS STYLE PAD ○ DRUM BASS ACCOMP ● TRACK DJ PAD ○ 9 10 11 12 13 14 15 16

Du kan afbryde en akkompagnements part og evt. selv spille den:

1. Tryk på KBD MODE [ARRANGER]-knappen så lampen over knappen lyser.

ARRANGER

1. Vælg stilart for akkompagnementet.
2. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte akcompagnementet.
3. Tryk på [TRACK]-knappen så lampen ved knappen lyser.

Roland 6M130 TRACK

1. Tryk på Session Partner-knapperne [1/9]\~[8/16] for at tænde/slukker for akcompagnements parterne.

Style Pad - tilføj en Arranger-part

Session Partner-sektionen kan også benyttes til at spille med »Style Pad«-funktionen. Med denne funktion kan du tilføje akkompagnement-fraser, når du trykker på en af nummer-knapperne [1/9]\~[8/16]. Frasen afspilles udfra den akkord, som du styrer akkompagnementet med.

1. Tryk på KBD MODE [ARRANGER]-knappen så lampen over knappen lyser.

ARRANGER

1. Vælg stilart for akkompagnementet - der vælges automatisk et Phrase Set til Session Partner-knapperne [1/9]\~[8/16].

2. Tryk på [STYLE PAD/DJ PAD]-knappen, så lampen ved knappen lyser.

STYLE PAD PAD

1. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte akcompagnementet.

2. Tryk på Session Partner-knapperne [1/9]\~[8/16] for at afspille en akcompagnements frase.

Vælg Phrase Set

Du kan vælge hvilke sæt af fraser du vil spille med - »Phrase Set«. Der vælges automatisk et Phrase Set når du vælger stilart. Du kan vælge et andet Phrase Set på følgende måde:

1. Tryk på [FUNCTION]-knappen og hold den trykket nede mens du trykker på Bank/Nummer [3]-knappen.

FUNCTION 3

Displayet skriver »Pad« i venstre hjørne af displayet. Dette betyder, at funktionen »Pad Select« er valgt.

1. Brug [TEMPO/DATA]-hjulet til at vælge et af følgende »Phrase Set«:

01 Rock 04 Dance 07 Rock'N 10 Latin2

02 ShBallad 05 Pop 1 08 Swing 11 Waltz

03 SI Rock 06 Pop 2 09 Latin 12 Tango

Music Assistant

Når du vil spille med akkompagnement, kan du hurtigt lave de rigtige indstillinger på EM-55 ved at benytte »Music Assistant«-funktionen.

1. Tryk på [MUSIC ASSISTANT]-knappen.

MUSIC ASSISTANT

1. Tryk på [EXECUTE]-knappen for at bekræfte dit valg.

Et eksempel

∅nsker du at hente registreringerne for sangen »Thriller«, skal du trykke på [7]-knappen 3 gange for at vælge »T«. Hvis du ønsker at søge videre, kan du benytte [TEMPO/DATA]-hjulet.

OPTAG DIT SPIL

EM-55 har en 16-spors Recorder, hvor du kan optage dine sange. Du kan benytte automatisk akkompagnementet, när du optager.

Optagelse med akkompagnement

Du kan optage alt på en gang dvs. automatisk akcompagnement samtidig med, at du spiller melodi. 1. Tryk på [ARRANGER]-knappen.

1. Tryk på [STYLE]-knappen og vælg stilart.
2. Start akkompagnementet og bestem tempoet med [TEMPO/DATA]-hjulet. Stop akkompagnementet igen ved at trykke på [START/STOP]-knappen.
3. Vælg lyd til Upper-parten.
4. Tryk på [REC]-knappen.

REC

Displayet skulle gerne se således ud:

REC ALL TEMP 120 001 MEASURE ARRANGER CHORD NONE STYLE MOTHERING INTERIOR REVERB CHORUS MELODY INTELL INVERSION KEYBOARD VELOCITY

Hvis displayet ikke skriver »All«, skal du dreje på [TEMPO/DATA]-hjulet.

Record-ikonet og [1]\~[16]-ikonerne blinker og EM-55 er i »All«-Mode, hvilket betyder at alt hvad du spiller og trykker på bliver optaget.

1. Start optagelsen ved at trykke på [START/STOP]-knappen eller aktivér »SYNC START«-funktionen og spil en akkord i venstre halvdel af klaviaturet.

2. Stop optagelsen ved at trykke på [START/STOP]-knappen eller [ENDING]-knappen

START / STOP

1. Tryk på [SONG]-knappen
2. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starte og stoppe afspilningen af optagelsen.
3. Tryk på [ORIGINAL]-knappen for at spole til starten af din optagelse.

Original

Du kan læse mere om optagelse i den engelske manual side 36.

SPIL MED D BEAM CONTROLLER

D Beam Controlleren kan kontrollere forskellige funktioner. Du styrer funktionerne ved at bevæge hånden over kontrollerens 2 »øjne« i en afstand af ca. 40cm. Dine bevægelse oversættes til musikalske udtryk.

1. Tryk på D BEAM CONTROLLER [ON/OFF]-knappen, så lampen ved knappen lyser.

ON/OFF

I dette eksempel spilles med DJ GEAR-funktionerne.

1. Tryk på [ASSIGN]-knappen indtil DJ GEAR-lampen lyser.

1. Start Arrangeren ved at trykke på [START/STOP]-knappen.

2. Bevæg din hånd op og ned over D Beam's »øjnene«. Du hører nu »VinylRPM«-effekten

∅nsker du at vælge »scratching« i stedet for »CinylRPM«, skal du gøre følgende:

1. Tryk på [ASSIGN]-knappen og hold den trykket nede, indtil displayet skriver »Vinyl-RPM«.
2. Drej på [TEMPO/DATA]-hjulet og vælg »Scratch«.
3. Prøv nogle af de andre funktioner.

NYTTIGE FUNKTIONER

One Touch

Denne funktion automatiserer forskellige opsætninger til akkompagnementet:

Arrangeren vælger forudbestemt tempo.

Rumklang- og Chorus-effekterne vælges.

1. Tryk på [ARRANGER]-knappen.
2. Vælg stilart.
3. Tryk på ONE TOUCH [1-2] eller [3-4]-knappen indtil nummer-feltet i øverste venstre hjørne skriver »OT« efterfulgt af det ønskede nummer.

ONE TOUCH 1 - 2 3 - 4

Poland 6x1000 RANK / NUMBER A/B 1 2 3 4 5 6 7 8 SPACE 1 ABC# 2 DSFS 3 QRTN 4 JLG & 5 MW0* 6 QR- 7 STAD 8 VWX* VARIATION SPRING 2000

Melodi intelligence

Melody Intelligence funktionen tilføjer en 2.stemme til dit melodispil:

Melody Intelligence funktionen ser på de akkorder, du spiller i venstre halvdel af klaviaturet og derudfra laves en andenstemme.

Du vælger funktionen ved at trykke på [MELODY INTELL]-knappen således at ikonet på illustrationen vises:

MELODY INTELL

VALUE MI Traditnl TEMPO MEASURE 120 001 ARRANGER CHORD TONE STYLE MORPHING VEGETABLE STICKS KEYBOAR VILLOCTI REVERB CHORUS MELODY INTELL INVERSIC

Du kan vælge mellem 18 forskellige typer af anden stemme. Se side 24 i den engelske manual.

Bass Inversion

Du kan aktivere Bass Inversion-funktionen, når du ønsker at akkompagnementets bas-part, skal spille den dybeste tone i dine akkorder i stedet for at spille grundtonen i akkorden. Når du aktiverer Bass Inversion, kan du lave individuelle basgange fx C - C/B - C/Bb.

1. Tryk på BANK/NUMBER [4]-knappen for at vælge »Bass Inversion«.

2. Vælg »On« med [TEMPO/DATA]-hjulet og INVERSION-ikonet vises i displayet.

MUSIC ON Bass Inv 120 001 ARRANGER CHORD 7 TOWL STYLE MOZZING BEETLED SEATED KEYBOARD VELOCITY REVERS CHORUS MELDY INVERSION

Orchestrator

Du kan ved enkle knaptryk ændre på orkestrets størrelse og spillemåde.

1. Tryk på [ARRANGER]-knappen og vælg stilart
2. Tryk på en af følgende knapper for at bestemme orkestrets størrelse:
   Tryk på »DRUM & Bass« hvis du ønsker det simple akcompagnement.
   Tryk på »COMBO« hvis du ønsker et lille orkester med få instrumenter.
   Tryk på »BIG BAND« hvis du ønsker et stort orkester.

Style Morphing arbejder med instrumentets forskellige stilarter (Music Styles). Med denne funktion kan du inddrage en eller fl ere akkompagnements-parter fra en anden stilart i dit akkompagnement.

Hver gang du vælger en Music Style vil EM-55 automatisk vælge en stilart nummer 2. Den stilart du vælger kaldes »STYLE A« og stilart nummer 2 kaldes »STYLE B«.

Der er 3 parter der kan blandes (morphes) for både »STYLE A« og »STYLE B«:

DRUMS er trommerne.

BASS er bassisten.

ACCOMP er resten af det melodiske akkompagnement.

Ikonerne i displayets »Style Morphing«-felt viser hvilke grupper i Style A eller B der inddrages i akkompagnementet.

1. Tryk på [DRUM A/B] for at vælge hvilken trommepart, der skal benyttes.

2. Tryk på [BASS A/B] for at vælge hvilken baspart, der skal benyttes.

3. Tryk på [ACCOMP A/B] for at vælge hvilken akkomppagnementspart, der skal benyttes.

Du kan selv vælge hvilken stilart (Style) der skal være STYLE B. Se side 26 i den engelske manual.

Transponering

Transpose-funktionen ændrer på tonelejet. Du spiller måske en sang i c-dur, men transponeringsfunktionen gør, at du hører den i A-dur. Denne funktion er praktisk, når du spiller med sangere og transponerende instrumenter såsom tenorsaxofon. Du transponerer på følgende måde:

Instrumentets forudbestemte transponeringsværdi er »1« (dvs. en halvtone op). Du ændrer intervallet på følgende måde:

1. Drej på [TEMPO/DATA]-hjulet for at vælge transponeringsinterval (-6\~5 halvtone-trin).
   ∅nsker du at høre tone »D«, når du spiller et »C«, skal du vælge værdien »2«.
2. Slip [TRANSPOSE]-knappen.
3. Tryk endnu en gang på [TRANSPOSE]-knappen for at afbryde funktionen.

Du kan hente de indstillinger, som EM-55 havde, da den forlod fabrikken.

1. Sluk for EM-55.
2. Tryk på [USER PROGRAM/WRITE]-knappen og hold den trykket nede mens du tænder for instrumentet. Displayet skriver »Factory!«.

Standard Midi Filer

Du kan spille Standard Midi fi ler på EM-55:

1. Indsæt en diskette med Standard Midi Filer i diskettedrevet.
2. Tryk på [SONG]-knappen, så EM-55 skifter til Song Mode.

Flandi 8M-89 SONG

1. Tryk på [SONG]-knappen igen for at se navnet på den første Standard Midi File.
2. Drej på [TEMPO/DATA]-hjulet for at vælge den Standard Midi File du ønsker.
3. Tryk på [START/STOP]-knappen for at starter afspilningen.
4. Du spoler frem og tilbage med [7] og [8]-knapperne.
5. Du kan evt. trykke på [MINUS ONE]-knappen hvorefter du vil høre Standard Midi Filen uden melodi. Du kan således selv spille melodien - dette kaldes »Music Minus One«.

USER PROGRAMS

EM-55 har 64 User Programs - hukommelser, som du kan gemme næsten alle instrumentets indstillinger i.

Skriv et User Program

Det er en god ide ofte at gemme sine opsætninger i en User Program, da man hurtigt kan sætte keyboardet op, nøjagtigt som man ønsker sig.

Displayet beder dig bekræfte, at du vil gemme et User Program og skriver »Write?«.

USER PROGRAM WRITE Risband TV/SB A/B 1 2 3 4 5 6 7 8 VARIATO SPACE 1 ABC# 2 DEFS 3 QHNS 4 JL& 5 MRD 6 POE- 7 STU@ 8 VWX- 9 YZI

1. Tryk på en af nummerknapperne [1]\~[8] for at vælge bank - nummeret vises i displayets USER PROGRAM-felt.

VALUE Write? TEMPO 120 ARRANGER CHORD 7 USER PROGRAM 12 STYLE MURPHYNOI NEARDED VOLUME KEYBOARD VELOCITY REVERB CHORUS MELODY INTELL INVERSION

1. Tryk på en af nummerknapperne [1]\~[8] for at vælge hukommelsesplads i banken.

2. Slip [USER PROGRAM/WRITE]-knappen igen.

Du finder flere detaljer om at skrive et User Program på side 47 i den engelske manual.

Vælg et User Program

1. Tryk på [USER PROGRAM/WRITE]-knappen.

User Program feltet i displayet viser nummeret på det sidst valgte User Program.

USER PROGRAM WRITE

1. Tryk på en nummerknap [1]\~[8] for at vælge User Program bank.

Roland EM380 RANK / NUMBER A/B 1 2 3 4 5 6 7 8 SPACE 1 ASC # 2 DFS 3 GM% 4 JLG 5 WMO 6 PDR- 7 STUG 8 VWK 9 YZ VARIATION STOCKS

1. Tryk på en nummerknap [1]\~[8] for at vælge hukommelsesplads i User Program banken.

2. Tryk endnu en gang på [USER PROGRAM/WRITE]-knappen for at forlade User Program Mode.

ROLANDS ORDBOG

AF NILS HARBO

A/D

Analog/Digital

A/D Converter

(eng.) Analog to Digital Converter, d.v.s. kredsløb, der konverterer et analogt lydsig til digitalsignal.

AC

(eng.) Alternating Current, d.v.s. vekselstrøm.

Accordion

(eng.) Harmonika.

Active Sensing

Et udtryk fra midiprotokollen. Active Sensing er en »sikkerhedsinformation«, der kan sendes og bruges til at kontrollere om en midiforbindelse virker og også for at hindre hængende toner (»midi-panic«).

Adaptor

(eng.) Tilpasningsstykke el. mellemstykke til at forbinde to forskellige stik. En AC Adaptor er en strømforsyning, der f.eks. tilpasser 220 V til en 9V effektenhed.

ADAT

Alesis Digital Tape Recorder. En 8 spors digital båndoptager og et digitalt optageformat, oprindelig udviklet af Alesis til Super-VHS bänd. (Se også DAT).

ADC

(Analog to Digital Converter) Se A/D Converter.

Additiv syntese

Elektroakustisk syntesemetode, hvor man bygger en lyd op ved at lægge forskellige sinustoner med forskellig frekvens sammen. Velegnet til at skabe avancerede lyde, men kræver datakraft.

Ad lib.

Fra latinsk Ad Libitum »efter behag«. Bruges i musikalsk sammenhæng om improvisation.

Ad libitum

se Ad Lib.

ADSR

Attack, Decay, Sustain, Release. Parametre, oprindelig brugt i de første synthesizere, der styrer envelopen, d.v.s. »afviklingen« af en tone, fra den slås an til den klinger ud. (Se desuden Attack, Decay, Sustain og Release)

AES

Audio Engineering Society. En international organisation, hvis medlemmer er lydfolk, audiofirmaer o.l. AES afholder bl.a. messer og fastlægger standarderne indenfor audioområdet.

AES/EBU

Audio Engineering Society/European Broadcasting Union. Professionel standard for udveksling af balancerede digitale lydsignaler, opkaldt efter AES og EBU (se disse). Signalet ledes oftest gennem XLR eller stereojack stik.

Aftertouch

(eng.) »Eftertryk«. Et udtryk fra midiprotokollen, der henviser til at man kan få et keyboard eller lydmodul til at reagere på et ekstra tryk på en tangent -efter at tangenten er anslået. Med aftertouch kan man således påvirke lyden og tilførf.eks. vibrato, tremolo, chorus eller en anden effekt. Aftertouch kaldes også Channel Pressure, da det påvirker alle toner der er slået an på den pågældende midikanal. I midiens barndom var kun få keyboards udstyret med aftertouch.

AIFF

Audio Interchange File Format, et lydfi Iformat udviklet af Apple til brug på Macintosh.

Aktiv højtaler

Aktiv højtaler (eller aktiv monitor), en højtaler med indbygget forstærker.

Algoritme

Opr. metode til løsning af matematiske problemer, der i vor tid klares af et computerprogram. I lydteknik anvendes betegnelsen ofte om den udregning en digital effektmaskine må udføre, for f.eks. at skabe en rumklang.

Ambience

(eng.) »Omgivelser«, bruges indenfor audioteknik om rumklang for at beskrive klangen af de nærmeste omgivelser, d.v.s. en mindre, »tæt« rumklang.

Amp

(eng.) Amplifi er, d.v.s. forstærker, der øger et signals niveau.

Amplitude

Anvendes om en svingningsbevægelse i lydbølger, afstanden fra midtpunktstillingen til yderstillingen. Jo større amplitude, jo større niveau.

Anslagsfølsomhed

Se Velocity.

Apple

Amerikansk computerfirma, der producerer Macintosh-computere og software.

Application

(eng.) Anvendes indenfor edb som en betegnelse for brugerorienterede programmer til løsning af enkeltopgaver, kort sagt et andet ord for computerprogram.

Arpeggiator

(eng.) Oprindelig udledt af »Arpeggio« (italiensk musikudtryk, der betyder »harpeagtigt«). I synthesizere anvendes udtrykket om en funktion, der kan afspille »brudte akkorder«, d.v.s. at den akkord, man tager på keyboardet, afspilles som enkeltoner i rytmiske forløb opad og/eller nedad.

ASCII

American Standard Code for Information Interchange. En kode for de karaktersæt, der anvendes ved dataoverførsel.

ASIO

Forkortelse for Audio Stream Input Output, et system der bruges i computer ved digital optagelse og afspilning.

Atari

Tidlig computertype, oprindelig udviklet af producenten Atari, der også udviklede spil. Takket være det indbyggede midiinterface blev især modellen ST 1040 meget populær til musikbrug. Det tyske softwarehus Steinbergs Cubase-program var optimeret til Atari, hvilket betød at Atarien var næsten enerådende til musikproduktion fra midtfi rserne og ti år frem.

Attack

(eng.) Angribe. Anvendes i synthsproget om den tid der går, fra en tangent trykkes ned til lydstyrken när fra nulpunkt til maksimum. Jo kortere attack, jo hurtigere høres lyden.

Attenuate

(eng.) Dæmpning, f.eks. af et elektronisk signal.

Audio

(eng.) Lyd. Fra latinsk »audire«, der betyder høre.

Autotune

Navnet på en pitchcorrecter, udviklet af den amerikanske softwareproducent Antares. Maskinen, der både fi ndes som software og hardware, kan korrigere vokaler, så der synges helt rent. Sideeffekten ved overdrevent brug er en lidt metallisk, vocoder-agtig lyd, der ofte anvendes i dance. (Også kaldet »Cher«-effekten, opkaldt efter hit-sangen »Believe«, hvor effekten blev udnyttet optimalt.)

Auxiliary

(eng.) »Hjælper«. Kaldes også blot Aux og henviser til ekstra bøsning, ind- eller udgange (på f.eks. en mixer).

Backing

(eng.) »Akkompagnement« eller »Støtte«. Bruges om ledsagende musikere, der akkompagnerer en solist. Kan også bruges om korsangere.

Backup

(eng.) Reserve eller sikkerhedskopi. Husk: Rigtige mænd tager altid backup.

Band Pass fi Iter

Parameter, oftest set på synthesizere, som styrer et fi Iter, der kan fi Itrere omkring en bestemt frekvens og således kun slipper lyd igennem med en vis bändbredde af frekvensen. Se også Lo Pass Filter og Hi Pass Filter.

Bandwidth

1. bogstav i det græske alfabet. Beta (ß) anvendes ofte i sammenhæng med udvikling af computerprogrammer, hvor en Betaversion er betegnelsen for et program, der stadig er under udvikling og endnu ikke lanceret.

Binaere

Det binære talsystem er et talsystem, der kun indeholder to tal (»0« og »1«). Bruges til digitalteknik. Se desuden Bit.

Bit

Binært tal i digitalteknikken, den mindste mængde, enten et »0« eller »1«.

Booste

(eng.) »Forstærke« el. »løfte i vejret«. Anvendes f.eks. när man vil hæve et lydsignal.

Bouncing

(eng.) Oprindelig »spring« eller »hop«, men i lydtekniske sammenhænge et udtryk, der anvendes når man overfører et eller fl ere spor til andre spor, eller når man nedmixer fl ere audiospor til et.

BPF

Se Band Pass Filter

BPM

(eng.) Beats Per Minute, en angivelse af det antal taktslag (fjerdedele), der er i et stykke musik pr. minut. Bruges til tempoangivelse.

Breakbeat

Trommerytme eller percussionrytme, ofte af en eller to takters varighed, der gentages som led i et musikalsk forløb. Anvendes ofte som underdelende rytme, der mixes lavt i musikken. Teknikken er opfundet af DJ's, der oprindelig brugte to pladespillere, med samme stykke musik på, til at forlænge et break med. I dag anvendes ofte sampling eller harddisc recording til at opnå samme effekt.

Buffer

(eng.) »Stødpude« - enhed, der sikrer jævn opretholdelse eller forbedring af en funktion.

Bug

(eng.) »Insekt«. Bruges om fejl i software eller instrumenter baseret på computerteknologi.

Bus

(eng.) »Samleskinne«, d.v.s. oprindelig en fællesledning, hvor mange signaler samles i en signalvej, f.eks. i en mixer. Bruges oftest til at sende udvalgte signaler fra en mixer til et monitorsystem eller til et harddiskrecording system.

Byte

(eng.) Oprindelig »oktet«. En Byte er 8 Bit (se Bit).

Båndbredde

Et mere eller mindre afgrænset frekvensområde.

Carrier

(eng.) »Bærer«, anvendes bl.a. i Vocoder-sammenhæng.

Cartridge

(eng.) Kassette.

CD

(eng.) Compact Disc.

CD-R

(eng.) Forkortelse for Compact Disc Recordable, et digitalt lagringsmedie i form af en cd, hvor der kan brændes informationer fast.

CD-RW

(eng.) Forkortelse for Compact Disc ReWriteable, d.v.s. en cd, hvor man i lighed med tidligere tiders magnetbånd, vedvarende kan brænde data og slette information, der allerede ligger på cd'en.

Chamber

(eng.) Af »Kammer«, en rumklangsalgoritme, der producerer en rumklangseffekt, nogenlunde på størrelse med Room (se denne), men med en lidt hårdere, mere farvet klang.

Channel Pressure

Se Aftertouch

Chip

(eng.) Et amerikansk udtryk for et integreret kredsløb, der bl.a. bruges i computere. Se Integreret Kredsløb.

Choke

(eng.) »Kvæle«. Udtryk, der bl.a. anvendes når en trommeslager stopper et bækkenslag med hånden, så slaget ikke klinger fuldt ud.

Chord

(eng.) Akkord, d.v.s mindst tre toner, der anslås samtidig på et instrument.

Chorus

(eng.) »Kor« eller »omkvæd«. Er desuden en modulationseffekt, der opstår, når et direkte signal mixes med en forsinket udgave af det samme signal og derved giver illusionen af fl ere instrumenter eller stemmer. I familie med Delay, Flanger og Phaser (se disse).

Click Track

(eng.) »Klikspor«, særligt spor på båndoptager el. lign., der afspiller et klik, koklokkeslag eller metronomelyd med regelmæssig puls (tempo), så trommeslageren kan holde tempoet efter denne lyd.

Clipping

(eng.) »Nedskæring« eller »klipning«. Beskriver at et audiosignal overstyrer, d.v.s. forvrænger.

Compressor

Signalprocessor (effektenhed), der begrænser et lydsignals dynamiske område, så niveauforskellen mellem svage og kraftige signaler udjævnes. Anvendes ofte ved optagelser for at sikre mere jævn lyd eller ved masterering for at sikre, at der hele tiden er »knald på« lyden og maximalt signal.

Consol

(eng.) »Kontrolbord«, andet ord for mixer.

Controller

En information i midisproget, der beskriver parametre som volume, sustainpedal, panorering el. modulation. Bruges til at styre forskellige effekter og kontrolmuligheder i musikken, deraf navnet controller. Der er plads til at defi nere op til 128 controllere, og hver har sit controllernummer. Eks.: Volume:#7, Panorering:#10, LPF Cut Off:#74, Reverb: #91.

COSM

Composite Object Sound Modeling. En patenteret metode, udviklet af Roland til at emulere lyde af specifi kke instrumenter eller højtalermodeller, forstærkere o.l..

Count in

(eng.) Tælle ind, d.v.s. fortælling før musikken starter. Det kan være fi re slag, der indikerer tempoet på en takt.

CPU

Central Processing Unit. Den centrale processor i en computer, »hjernen« der foretager alle beregningerne.

Cubase VST

(eng.) »Vink« eller »Stikord«. On Cue, betyder »når der gives tegn«. Et cuetrack er et audiospor (evt. midispor) med demostemmer, der ikke skal anvendes det endelige mix.

Cutoff

(eng.) »Skære bort«. Udtrykket bruges bl.a. i synter og mixere, når man skal sænke dele af et lydsignal og skære bestemte frekvenser fra. Cutoff Frequency er afskæringsfrekvensen for et fi liter, d.v.s. der hvor frekvensen begynder at dæmpe (se desuden Filter og Resonance).

Cymbal

(eng.) Bækken.

D/A Konverter

Enhed, der oversætter digital lyd til analog.

DAC

Digital to Analogue Converter, oftest blot D/A. Se D/A Konverter.

DAT

Digital Audio Tape. Digitalt bändoptagersystem, byggende på det format Sony præsenterede i 1986 under navnet R-DAT (Rotary Head-DAT). Oprindelig udviklet til konsumerbrug, men DAT blev meget populært som professionelt masteringsmedie. Er idag på vej ud.

DAW

Digital Audio Workstation

dB

Se Decibel

DC

(eng.) Direct Current, d.v.s. jævnstrøm.

Decay

(eng.) »Forfalde« el. »svække«. Anvendes i synthsammenhæng i en envelopegnerator, hvor decayvær-dien styrer hvor lang tid, der skal gå, fra et signal er i maksimum til det når sustain niveau (se ADSR). I en rumklangsalgoritme er Decay den tid det tager for en rumklang at dø ud, d.v.s. reverb time.

Decibel

Logaritmisk niveauangivelse, d.v.s. måleenhed for lydstyrke.

Decode

(eng.) Afkode, anvendes f.eks. i forbindelse med audiokonvertering af en MP3-fi I til wav.fi I.

De-esser

Compressor (se denne), indstillet til at dæmpe S-lyde fra en vokalist.

Defragmentering

Oprydning på harddisk, der får informationerne til at ligge mere hensigtsmæssigt, hvilket får harddisken til at arbejde hurtigere og mere stabilt.

Delay

(eng.) Forsinkelse. Lydeffekt lig ekko.

Detune

Udtryk, der beskriver at man stemmer to ens toner en smule forskelligt. For meget detune lyder falsk, tilpas mængde gør lyden bredere (se Chorus).

Diffusion

(eng.) Spredning el. udbredelse. Rumklangsparameter, der bestemmer tætheden i refl ektionerne.

Direct X

Software med standard, udviklet af Microsoft, der bruges i Windows til at håndtere audifi ler og kommunikationen mellem computer og lydkort, anvendes bl.a. til plugins.

Diskant

De højeste frekvenser i det hørbare område.

Distortion

(eng.) Forvrængning, overstyring.

DJ

Discjockey eller Deejay. Person, der spiller plader for et publikum, oftest på et diskotek eller på en radiostation.

Download

(eng.) »at hente ned«. Nyt ord, opstået på Internettet, der beskriver den proces, der foregår, när man henter en fi I fra Internet og gemmer den på computerens harddisk.

Driver

(eng.) »Fører« el. »drivværk«. Software, med instrukser, der fortæller en computer, hvad den har med at gøre, f.eks. i relation til en printer eller et lydkort.

DSP

(eng.) Digital Signal Processing. Processering af digitale lydsignaler, d.v.s bearbejdelse af lyden, f.eks. i form af tillægning af rumklang, equalisering o.s.v.

Dub

(eng.) Også kaldet Dubbing. Anvendes når man efterindspiller, erstatter dele af en optagelse, tilføjer nye optagelser (overdub) eller sammenmixer optagelser. Anvendes også om eftersynkronisering til f.eks. fi lm.

Ducking

(eng.) At dykke el. dukke. Særlig compressorteknik, der anvendes hvis f.eks. et speakersignal skal dæmpe et musiksignal. Kaldes også voiceover.

Dynamik

Udtryk, der anvendes af lydteknikere om forholdet mellem de svagest og kraftigste passager i f.ek.s audiomateriale.

Early Reflections

(eng.) Tidlige reflektioner, rumklangsparameter, der styrer den første del af en rumklang. De første refl ektioner fornemmes som en række tætliggende diffuse ekkoer, der giver illusionen af vægge, gulv og loft. Ved at indstille tid og niveau på refl ektionerne, kan man i høj grad ændre karakteren af rumklangen.

EBU

Forkortelse for European Broadcasting Union, der bl.a fastlægger standarder. (Se også AES).

Edit

(eng.) At redigere, f.eks. i en lydoptagelse.

EIDE

(eng.) »Efterligne«. Anvendes ofte om Virtuelle Instrumenter, hvor et stykke software søger at emulere et akustisk eller elektronisk instrument. Emulator er desuden produktnavnet på en af verdens første samplere, lanceret af Emu-Systems i 1980 (se desuden Virtuelle Instrumenter, Sampler og VST).

Encode

(eng.) Omsætte til kodesprog. Software, der f.eks. kan lave MP3-fi ler, kan kaldes en audio encoder. Se også decode.

Enhancer

(eng.) Forøge el. forstærke. Navn på effektenhed, der ud fra en lyds grundfrekvenser danner nye lyse overtoner. Resultatet bliver en mere klar og tydelig lyd.

Envelope

(eng.) Kan oversættes ved »amplitudeprofi I«. Oprindelig et matematisk udtryk til beskrivelse af kurver. I elektroakustik anvendes begrebet, hvor en kurve beskriver klangforløbet af en givet tone, der ændrer form i relation til tiden. Altså en grafi sk illustration af en lyds forløb, med angivelse af punkterne af Attack, Decay, Sustain og Release (se ADSR).

Envenlopegenerator

I ældre analoge synther kan envelopegeneratoren sættes til at styre lyden. Hvis den sættes til at styre fi Iteret (VCF), påvirkes klangen og hvis den styrer forstærkeren (VCA) påvirkes lydstyrken. På mange synther sidder fi re glideknapper, mærket Attack, Decay, Sustain og Release (se disse). Disse knapper bruges styre envenlopen, d.v.s. lydens forløb. Se desuden ADSR.

EQ

Se Equalizing.

Equalizing

(eng.) Fra equalizer, der betyder »udligning«. Indenfor audioteknik er det betegnelsen for en proces, hvor man ved hjælp af en elektronisk enhed (eller ved hjælp af software) ændrer en lyds karakter og klangfarve ved at dæmpe eller fremhæve bestemte frekvenser. Formålet kan være af kunstnerisk karakter, men også af teknisk karakter, f.eks. for at dæmpe støj eller opnå en neutral frekvensgang.

Erase

(eng.) At slette, f.eks. en musikoptagelse.

Event

(eng.) »Hændelse el. »begivenhed«. Beskriver i midisproget de enkeltelementer musikken består af f.eks. toner, rytmer, frasering, effekter. Hver enkeltdel (event) består af en midiinformation, der beskriver hvad der er udført, f.eks. et anslag på en tangent eller en betjening af en controller, som f.eks. modulationshjulet.

Eventlist

Oversigt over udførte (indspillede) events, f.eks. i form af en eventeditor i et sequencerprogfram.

Exiter

(eng.) Effekt, fungerer som Enhancer (se dette).

Factory Preset

(eng.) Fabrikslyd, d.v.s. forudprogrammeret lyd, der leveres i eller sammen med et produkt.

Fade

(eng.) »Falme« eller »dø hen«, d.v.s. gradvis nedregulering af et signals niveau. På en mixer er en fader en mekanisk enhed, der glider i en skinne, oftest 6 eller 10 cm lang. Faderen bruges oftest til at regulere en kanals volume. På mindre mixere kan faderen være erstattet af et potmeter (se denne).

FAQ

(eng.) Frequently Asked Questions. d.v.s. »ofte stillede spørgsmål«. Anvendes på hjemmesider, hvor spørgsmål og svar gives til et specifi kt produkt.

Feedback

(eng.) »Tilbagekobling« el. »tilbagemelding«. Akustisk/elektrisk fænomen, brugt som effekt i rockmusik-kens barndom, en hyletone der opstår, när et forstærket signal opfanges af den mikrofon, det oprindelig kom fra (se også Resonance).

File

(eng.) Kartotek, register, fi l. Bruges ofte om en samling lagret data, der hører sammen (f.eks. et dokument eller et stykke musik).

Filter

Se Filtermodulation

Filtermodulation

Et filter er oprindelig et elektronisk kredsløb, der i lighed med EQ (se dette) dæmper eller fjerner frekvensområder. Et fi Iter i en synthesizer eller i software styrer således klangfarven. Ved at modulere fi Iteret får man klangfarven til at ændre sig i takt med den modulerende frekvens. Se også Lo Pass Filter, Band Pass Filter og Hi Pass Filter.

Flanging

(eng.) Lydeffekt, baseret på et direkte audiosignal, der mixes med sig selv med en kort varierende tidsforsinkelse (under 2 ms). Effekten opstår, når signalet udsættes for en række tidsforskydninger, der blandes med det oprindelige audiosignal. Derved opstår der »huller« i frekvensspektret, der »fases ud«. Ved at modulere signalet med en lav frekvens (1-10 Hz) fl yttes de udfasede frekvenser op og ned i frekvensspektret. Resulatet er en jetfl y-agtig lydeffekt. Se desuden Phaser og Chorus.

Floppy disk

(eng.) Diskette. Ældre transportabelt lagringsmedie med kapacitet på op til 1,44 Mb.

FM

Se Frekvensmodulation.

FM-syntese

En avanceret syntesemetode, anvendt i synthesizere af bl.a. Yamaha (DX7, TX81Z o.s.v.), hvor man bruger en speciel frekvensmodulering. En lyd bygges op ved at en oscillator frekvensmodulerer en anden oscillator; ikke med lavfrekvent modulering, men med frekvenser indenfor tonefrekvensområdet. Se desuden Frekvensmodulation og LFO.

Foldback

Anvendes i studie eller PA-sammenhæng til at forstærke line- eller mikrofonsignaler.

Formatering

Struktureringsproces, der klargør en harddisk, diskette eller andet lagringsmedie og gør den kompatibel med en given platform, så den kan gemme data for f.eks. en computer eller et keyboard. Ved formatering slettes alle data.

Forstærker

En enhed der øger et elektrisk signals niveau.

Frame

Se SMPTE

Frekvens

Begreb fra fysikken, der angiver antallet af svingninger (perioder) pr. sekund i et periodisk forløb. Måleenheden er Hertz (Hz). Basområdet har lave svingninger, diskantområdet har høje svingninger. Det hørbare område for et gennemsnitligt menneskeøre ligger mellem 20 Hz - 20.000 Hz. Hunde og ældre mennesker hører anderledes. (Se desuden Hertz).

Frequency

(eng.) Det frekvensområde en givet enhed kan gengive.

Fuld duplex

Når et lydkort kan afspille og optage digital lyd samtidigt

Fuzz-pedal

(eng.) Af »fuzzy«, d.v.s. uklar el. tåget. Oprindelig guitareffektpedal, udviklet i slutningen af 60'erne. Pedalen forvrænger lyden, bl.a. ved at ved at fremhæve overtonerne ekstremt. Især brugt i heavy rock, men også kendt fra klassikeren »Satisfaction« med Rolling Stones.

GB

Se Gigabyte

GM

Se General Midi.

Gain

(eng.) Forøgelse. I audioteknik: Hævning af et lydsignal.

Gate

(eng.) »Port«. Anvendes om effektenhed, der udelukker lydsignaler, der ligger lavere end et forudindstillet niveau. Kan bruges til at fjerne uønsket støj og for at forhindre overhør mellem forskellige instrumenter under en liveoptagelse (se Noise Gate).

General Midi

Overbygning på midiprotokollen, hvor man har vedtaget en standardisering af lydvalg og instrumenternes placering i forhold til programnumre. Det gør det lettere at spille den samme midifi l (se Standard Midi File) på forskellige instrumenter fra forskellige producenter og lettere at udveksle musik. GM indebærer bl.a. at trommelyde har deres faste placering (BD= note nr. 36, SD= note nr. 38 etc.) og faste midikanal, nemlig channel 10. Instrumentlyde har faste prgramnumre. Piano er f.eks. program change #1 og trompet program change #57 (se desuden Midi, GS og XG).

Gigabyte

(eng.) Giga: milliard. Byte: 8 Bit. GB bruges til at angive hvor meget digitale informationer fylder på et givet lagringsmedie. 1 GB er således 1.000. 000.000 byte eller 1.000 MB (se desuden Bit og MB)

Grand Piano

(eng.) Flygel.

Grid

(eng.) »Net« eller »Gitter«. Anvendes om den grafi ske præsentation af noder og toner på en sequencer eller en trommemaskine. Altså et alternativ til nodelinier.

GS

General Standard. Rolands videreudvikling af General Midi, der giver musikeren mere avancerede muligheder.

Hall

(eng.) Hal el. sal. Betegnelsen for en type rumklangseffekt med »stor« lyd, langsom i opbygningen og med lang udklingningstid.

Hardware

(eng.) »Isenkram« eller »Maskinel«. Bruges ofte om tilbehør til computere som f.eks. lydkort, scanner, cd-brænder etc.

Harmonic

(eng.) Overtone.

Harmonica

(eng.) Mundharpe.

Headphones

(eng.) Overstyringsreserve, d.v.s. en slags sikkerhedsmargin. Beskriver det signalniveau over nominel udstyring, der kan tillades, før forvrængning indtræder.

Headset

Speciel håndfri mikrofon, der sidder fastgjort på hovedet. Oprindelig anvendt af f.eks. piloter, men anvendes idag især af solister, der danser. Pop-dronningen Madonna var blandt de første til at bruge headset ved livekoncerter, deraf tilnavnet »madonna-mikrofon«.

Hertz

Måleenhed for frekvens, d.v.s. det antal gange en lyd svinger pr sekund. Opkaldt efter den tyske 1800-tals fysiker Heinrich Rudolp Hertz. 1 Hz=1 svingning pr. sekund. 440Hz=440 svingninger pr. sekund. 1 kHz=1000 svingninger pr. sekund. (Se desuden Frekvens)

Hi Freq Damp

(eng.) Dæmpning af høje frekvenser. Rumklangsparameter, hvor diskanten får en kortere decaytid end bassen. Derved skærer man gradvist toppen af refl ektionerne, hvilket simulerer et blødt rum med absorberende vægge og store tykke møbler (se desuden Decay).

High Pass fi Iter

Et filter, som dæmper -eller helt fjerner- lave frekvenser og kun slipper høje frekvenser igennem. Se også Band Pass Filter og Lo Pass Filter.

Hook line

En iørefaldende stump melodi, omkvæd, tema eller lignende, velegnet til gentagelse.

HPF

(eng.) Lavfrekvent støj eller brum.

Hz

Se Hertz.

I/O

Integrated Circuit. Se Integreret kredsløb.

IDE

Integrated Drive Electronics. Standard for kommunikation/interface mellem computer og harddisk.

Integreret kredsløb

Også kaldet chip. Oprindelig en siliciumklods på få milimeter, der kan indeholde et meget stort antal elektroniske komponenter og kredsløb, som f.eks. en oscillator, en mikroprocessor eller forstærker. Forudsætningen for udviklingen af den moderne computerteknologi.

Interface

(eng.) »Kontaktflade«, »grænseflade« eller »bindeled« mellem to enheder.

Invert

(eng.) Spejlvende el. omvende, f.eks. et audiosignal.

Jack stik/bøsning

I lydstudier et panel med bøsninger hvor en række ind- og udgange hurtigt kan forbinde forskellige enheder med hinanden ved indkobling af mellemstik/ledning. Kan også forekomme i ældre synther; eller i software.

Kurveform

En VCO i en analog synth kan traditionelt frembringe forskellige kurveformer, hovedsagelig savtak, puls og trekant. Disse kurveformer klinger forskelligt og er med til at danne en lyds karakter. I moderne virtuelle synther kan samme kurveformer, plus avancerede blandinger også genereres (se desuden VCO).

Kvantisering

Nøjagtig rytmisk tilpasning af rytmer, i f.eks. konstante matematisk præcise 16-dele. Laves på sequencer eller trommemaskine, i modsætning til en levende musiker, der underdeler lidt mere løst og derved »swinger« (hvis han ellers er god!).

Latency

(eng.) Latenstid, den tid, der går mellem påvirkning og reaktion. Udtrykket anvendes i digitalteknik, om den forsinkelse, der opstår i et lydkort eller andet digitalt udstyr, fordi det tager tid at konvertere det analoge signal til et digitalsignal.

LCD

Liquid Crystal Display. Flydende krystalskærm, anvendes i keyboards, effektapparater og fladskærme.

Les Paul

Amerikansk elektrisk guitarmodel fra Gibsonfabrikkerne, opkaldt efter den kendte amerikanske guitarist med samme navn. Masseproduceret af Gibson og sammen med Fender Stratocaster blevet en af rockhistoriens mest anvendte guitarer. Kendte udøvere er Jimmy Page, Slash og Lenny Kravitz.

LFO

Low Frequency Oscillator. En lavfrekvent oscillator, der arbejder med dybe frekvenser, lavere end det hørbare område, d.v.s. under 20 Hz. I en analog synth bruges LFO'en oftest til at modulere en lyd, således at der opstår effekter som Tremolo og Vibrato. I moderne virtuelle instrumenter efterlignes denne teknik (se desuden Tremolo og Vibrato).

Limiter

(eng.) »Begrænser«. Særlig compressorteknik med meget højt kompressionsforhold. Forhindrer lydsignaler i at overstige et angivet niveau. Anvendes bl.a. ved masterering for at undgå overstyring (se desuden Compressor)

Line-driver

Mellemforstærker til i studie eller PA-brug, anvendes til at forstærke lave spændinger (som f.eks. fra en basguitar) op til linieniveau (linelevel). Giver samtidig tilpasning til lange kabler.

Load

(eng.) »Læsse på«, bruges i computersammenhæng om at indlæse data.

Local On /Off

Parameter på keyboard, der henholdsvis tilslutter/afbryder forbindelsen mellem tangenter og den interne lydenhed. Praktisk funktion at anvende, når man arbejder med sequencer på fl ere midikanaler.

Loop

Et loop opstår, när man vedvarende afspiller en lyd fra startpunkt til slutpunkt og straks afspiller lyden igen og således gentager lyden i et vedvarende rytmisk mønster. I en sampler kan et loop bruges til at forlænge et kort sample, således at tonen kan klinge længere. Det foregår ved at man looper en lille del af lyden, der lyder naturlig. Kaldes ofte sustain loop. Se desuden Breakbeat.

Low Cut

Filter, der skærer bas fra.

Low Pass Filter

Et filter, som dæmper -eller helt fjerner- høje frekvenser og kun slipper lave frekvenser igennem. Et af de almindeligst forekommende fi Itre på synthesizere og meget brugt som effekt i techno, dance og remix. Se også Band Pass Filter og Low Pass Filter.

LPF

Se Low Pass Filter

Lydmodul

Enhed, der kan frembringe lyd (af f.eks. musikinstrumenter), hvis der tilsluttes et midikeyboard

Lyrics

(eng.) Sangtekster.

Macintosh

Også kaldet Mac blandt venner. Computertype, introduceret i 1984 af amerikanske Apple Computer med et innovativt styresystem og meget brugervenlig betjening, der dannede forbillede for nutidens Windows. Opfattes stadig som konkurrent og alternativ til Windows og PC, meget brugt i den grafiske branche og indenfor professionel audioproduktion.

Major

(eng.) »Større«, i musiksammenhæng lig med Dur.

MAS

Moto Audio System. Den amerikanske softwareproducent Mark Of The Unicorns format til harddisc recording/sequencersoftwaren Motu Digital Performer. Der udvikles i stigende grad plug-ins til dette format.

Master

Medie, f.eks. bånd eller cd, der indeholder det endelige mix af en musikproduktion; sidste stop før cd-massekopiering.

Mastering

Proces i et lydstudie, sidste led inden cd-fabrikationen. Her afpudses lyden, EQ og komprimering tilføjes og der ilægges eventuelt koder o.l. før cd-replikering.

MB

(eng.) Megabyte. Mega: million. Byte: 8 Bit (se Bit). MB bruges til at angive hvor meget digitale informationer fylder på et givet lagringsmedie. 1 MB er således 1.000.000 byte.

Mega

(eng.) Million

Memory

(eng.) Hukommelse. En computers hukommelseskapacitet måles i RAM.

Metronom

Oprindelig mekanisk enhed, der gengiver et klik til at holde takten efter.

Midi

Musical Instruments Digital Interface. En protokol, d.v.s. et sæt regler, vedtaget i 1981 af MMA (se denne). Formålet med midi var at standardisere kommunikationen mellem digitale musikinstrumenter, effektenheder og computere m.v.. Midi er en seriel kommunikation og som følge deraf rimelig langsom. Standarden er dog så udbredt, at alle musikinstrumentfabrikanter stadig følger den (se desuden GM og XG).

Midi channel

(eng.) Midikanal. Midiprotokollen arbejder med 16 midikanaler. I praksis betyder det at det fleste lydmoduler og keyboards er konfi gureret sådan at man kan spille med 16 uafhængige instrumenter på en gang, f.eks. piano på midikanal 1, bas på midikanal 2 eller trommer på midikanal 10. Det kræver dog at det tilsluttede instrument er multitimbralt (se dette). Har man fl ere porte i et midiinterface eller på sit instrument, kan instrumenterne udvides til 2 x 16, 3 x 16 o.s.v..

Midi In, Out, Thru

Navnet på de fempolede stik i lydmoduler, keyboards og effektenheder, hvorigennem midikommunikationen foregår.

Midi In: Her kommer midiinformationerne ind i instrumentet fra en anden enhed (f.eks. en computer). Det er her, et udefrakommende midisignal skal tilsluttes for at instrumentet kan modtage midiinformation fra en anden enhed.

Midi Out: Stort set alt hvad man spiller på keyboardet og foretager af bevægelser på f.eks. modulationshjul og pitchbend o.s.v. kommer ud af dette stik. På mange synther sendes alle parameterjusteringer også ud. Man skal derfor forbinde en computer eller et andet instrument til Midi Out, hvis man vil sende informationer ud til en anden enhed.

Midi Thru: Her bliver den midiinformation, der kommer ind i instrumentet sendt direkte ud igen. Bruges typisk på instrumenter med mindre end 16 midikanaler, hvorved man kan koble fl ere synthesizere til det samme midi output.

Midi interface

Enhed, der fungerer som mellemled mellem computer og midiinstrumenter og sikrer, at der kan ske en kommunikation på 16 midikanaler. Har interfacet fl ere porte, kan antallet af midikanaler udvides.

Midi Note Number

Hver tangent på et midkeyboard har et nummer fra 0 - 127. Midi note # 60 er det midterste C (C3). När tangenterne slås an, sendes disse numre ud af Midi Out.

Midi Out

(se Midi In-Out-Thru)

Midi Thru

(se Midi In-Out-Thru)

Midi Time Code

Tidskode, anvendt i midisammenhæng til at synkronisere midienheder (se desuden SMPTE).

Midifi I

Se Standard Midi File.

Mikrofon

Enhed, der kan omdanne akustiske signaler til elektriske signaler, det modsatte af hvad der sker i en højtaler. En kondensatormikrofon er mere fi ntfølende og kræver strøm, men gengiver lyd mere neutralt og anvendes ofte i studier til vokal. En dynamisk mikrofon (som f.eks. Shure SM58), kan ofte farve lyden, men er velegnet til f.eks. optagelse af høje guitarforstærkere og rockvokal.

Minor

(eng.) »Mindre«, i musiksammenhæng lig med mol.

Mixdown

Se Bouncing

Mix

(eng.) »To mix«, at blande. Oprindelig udtryk fra sidste del i en indspilningsproces. Her færdiggøres optagelsen med justering af niveauer og klangfarve på de enkelte spor (el. kanaler) og effekter som compressor, delay og rumklang tilføjes. Udtrykket bruges også om det færdige resultat.

Mixer

Enhed, der blander to eller fl ere audiosignaler til et (se desuden Mix).

MMA

Oprindelig en analog proces, hvor de karakteristiske egenskaber ved en bølge (den modulerende bølge) blandes ind i en anden bølge (bærebølgen). Vibrato og tremolo er eksempler på to meget hørbareog meget anvendte modulationseffekter (se Modulationshjul, Vibrato, Tremolo og LFO).

Modulationshjul

På de fl este keyboards sidder to »hjul« i venstre side. Det ene er en Pitchbend (se denne) og det andet er et modulationshjul, der kan bruges til at påvirke lyden, oftest med Vibrato eller Tremolo. På de fleste Roland keyboards er modulationshjulet kombineret med pitchhjulet, så det mere minder om et joystick. Modulationshjulet sender midicontroller #1 ud (se desuden Modulation, Tremolo og Vibrato).

Monitor

(eng.) Oprindelig »overvågning« eller »kontrol«. Bruges i musiksammenhæng i flere situationer:

1. Den teknik, der gør det muligt at sende musiksignaler tilbnage til en solist i en live-situation eller i en indspilningssituation, således at solisten kan høre sig selv, eller udvalgte dele af backingen. Solisten kan lytte via en monitorhøjtaler, hovedtelefoner eller ved In-Ear-Monitor, d.v.s. små øre-plugs, der som høreapparater er placeret i øret.

2. Højtaler til bedømmelse af indspilningskvalitet og referencelytning.

3. Computerskærm.

Mono

Fra græsk »monos«, d.v.s. enkelt eller ene.

Monofonisk

Enstemmig, i modsætning til polyfonisk (se Polyfoni).

Motherkeyboard

Et keyboard, oftest uden interne lyde, og med avancerede kontrolmuligheder, der styrer andre keyboards og instrumenter i et setup.

MP3

I sit fulde navn »MPEG-1 Audio Layer-3«, en komprimeringsteknik til audiofi ler, der takket være voldsom reduktion af data, kan få en musikoptagelse til at fylde langt mindre og alligevel bevare fornuftig lydkvalitet. Er meget anvendt på Internet.

MTC

Midi Time Code (se denne).

Multitimbral

Et lydmodul eller keyboard, der er multitimbralt kan afspille fl ere forskellige lyde på forskellige kanaler samtidigt.

Multimedia

Anvendelse af flere forskellige medier på en gang (cd-rom, dvd, internet), kombination af billede, lyd, musik og grafi k på computer.

Multitrack

Ældre ord for fl ersporsbändoptager.

Mute

(eng.) »Stum«. Udtryk, der anvendes når man lukker for et signal.

Native

(eng.) »Hjemmehørende« el. »Indfødt«. Betegner plug-ins, der ikke er udvekslingsbare og således kun fungerer sammen med den programplatform, de er skabt i og til (se Plug-in).

Noise gate

(eng.) En »støjport«, d.v.s. en enhed, der er specielt beregnet til at fjerne støj eller sus (se Gate).

Noise reduction

(eng.) Støjreduktion.

Nominel

Af »nomen« (latin), d.v.s. navn. Nominalværdi er den pålydende værdi, f.eks. det tal, der står på en pengeseddel.

Note off

Når en tangent slippes på et midikeyboard, sendes midibeskeden »Note Off«, hvilket stopper tonen.

Note on

Når en tangent slås an på et midikeyboard, sendes midibeskeden »Note On«, der indikerer at en tone begynder.

NR

Se Noise Reduction.

Nylon string guitar

(eng.) Guitar med nylonstrenge, kaldet Spansk eller Klassisk guitar.

Ohm

Måleværdi, angiver elektrisk modstand.

Oktav

Interval mellem to toner med frekvensforholdet 2 til 1. Sagt på mere jævnt dansk, er en oktav afstanden mellem to toner, hvor den ene har et svingningstal, der er dobbelt stort som det andet. Det menneskelige øre opfatter disse toner relativt ens; selvom tonen med det dobbelte svingningstal klinger lysere. Spiller man en skala otte toner op af de hvide tangenter (en durskala) på et klaver, startende på et c, ender man således igen på et c, blot en oktav over.

Operativsystem

Program, der styrer afvikling og brugerinterface i computersammenhæng, f.eks. i et keyboard, en sampler eller i en computer. Eksempler på computerstyresystemer er Windows, Linux og Mac OS.

Organ

(eng.) Orgel.

Oscillator

Signalgenerator, d.v.s. enhed, der kan levere mekaniske eller elektriske svingninger, som f.eks. en tonegenerator eller en VCO i en synth. En stemmegaffel er også en oscillator (se desuden VCO).

Outboard

(eng.) »Udenbords«. Ofte betegnelsen for eksterne effektenheder o.l., der befi nder sig uden for mixeren i et musikstudio.

Overdrive

(eng.) »Overanstrenge«. Bruges om forvrængningseffekt for guitarister (Se desuden Distortion).

Overdub

Se Dub.

Overhead

Mikrofonopstilling, hvor et sæt mikrofoner placeres med længere afstand til lydkilden, f.eks. over et trommesæt, for også at opfange det omkringliggende rums refl ektioner. (Se desuden Ambience).

Overstyring

Forvrængning

PA

(eng.) Public Adress, d.v.s. »adressering til en offentlighed«. Bruges om PA-system, d.v.s. lydanlæg med mikrofoner, mixer, forstærkere, højtalere etc. .

Pad

(eng.) »Pude«. Meget brugt udtryk i musiksammenhæng. Bruges både om en bred, stor, blød synth- og strygerlyd og om et trommepad eller slagpad, d.v.s. en slagplade på en elektrisk (»virtuel«) tromme, der trigger et elektronisk signal, när pladen rammes af en trommestik.

Pan

(eng.) Panorering. Når et instruments placering i stereolydbilledet skubbes mod venstre eller højre.

Parameter

En variabel størrelse, der kan antage bestemte, konstante værdier og som andre størrelser afhænger af. Anvendes om indstillinger og værdier i f.eks. i en effektprocessor eller en synth.

Patch

(eng.) »Lappe«, »Sy« (som patchwork). Sammenkobling af enheder, bruges også i musiksammenhæng om en instrumentlyd. der f.eks. kan bestå af fl ere lyde sammen.

Pattern

(eng.) Mønster. Anvendes om et rytmisk mønster, f.eks. en trommefi gur.

PCI

Peripheral Component Interconnect. Lydkort, grafi kkort og netværkskort er oftest PCI-kort, der isættes computeren og sluttes direkte til motherboardet.

PCMCIA

Lagringsmedie i form af et udvidelseskort, til f.eks. en synth. Fylder ikke mere end et kreditkort.

PCM

Pulse Code Modulation. Modulationsform, hvor informationerne beskrives af impulsers antal og varighed, teknikken anvendes i ældre synths/lydmoduler.

PDF

Filformat, anvendt af programmet Acrobat Reader (udviklet af Adobe Systems). PDF er det foretrukne format for manualer m.v. på Internet og på cd-rom. ∅nsker man en fysisk manual, kan man selv printe den ud.

Peak

(eng.) Højdepunkt. Bruges om et lydsignals spidsværdi (det højeste niveau).

Phantom power

Metode til strømforsyning af kondensatormikrofoner (48v DC). Sendes fra en mixers balancerede XLR-udgang.

Phaser

(eng.) En effekt, der har fået sit navn fra udtrykket »phase« (fase). Populær guitarpedal, anvendt til guitar og elpiano i 70'erne. Idag høres effekten især i housemusik og trance. Effekten opstår, når et audiosignal udsættes for en række faseforskydninger, der blandes med det oprindelige audiosignal. Derved opstår der »huller« i frekvensspektret, nogle frekvenser høres simpelthen ikke. Ved at modulere signalet med en lav frekvens (1-10 Hz) opnås en bevægelig effekt, der er i familie med Flanger og Chorus (se disse).

Physical Modelling

Begreb, der sammen med udtryk som »Virtual Acoustics« oprindelig er udviklet på Stanford University i USA og som beskriver kunstig fremstilling af lyd fra f.eks. akustiske instrumenter. Teknikken kræver meget kraftig computerteknologi og er viderudviklet af de største instrumentproducenter. Physical Modelling blev første gang kommercielt tilgængelig, da Yamaha lancerede sin VL-1 synth i 1994. Acces Virus, Nordlead, Novation, Yamaha (AN-1x), Waldorf og Roland JP-8000 er andre eksempler på en hel nye generation af virtuelle synthesizere (se desuden Softsynth og Virtuel Instrument).

Pick-up

Mikrofon på el-guitar, der opsamler strengenes vibrationer.

Pink Noise

(eng.) »Lyserød støj«. Elektrisk støjsignal, der anvendes til testformål, f.eks. ved lydprøver.

Pitch

(eng.) Tonehøjde.

Pitch Bend

(eng.) Pitch: »tonehøjde«. Bend: »at bøje«. Pitchbender er det »hjul«, der sidder til venstre på en synthesizer eller keyboard, med hvilken man kan hæve eller sænke tonehøjden trinløst. På nogle synther (bl.a. Roland) har pitchbenderen mere form som en joystick.

Plate

(eng.) Plade eller stålplade. Rumklangsalgoritme, med en speciel farvet klang, der ikke fi ndes i den virkelige akustiske verden. Plate simulerer en ældre type rumklang a la fjederrumklang, med diffus metallisk lyd.

Playback

(eng.) Afspilning. Udtrykket anvendes når et band eller en solist optræder ved en koncert eller tv-show med pre-indspillet musik og således mimer i stedet for at spille eller synge live (se desuden Singback).

Plug-In

(eng.) Oprindelig »Prop« eller »Pløk«, der isættes. Anvendes om software, der udvider et andet programs funktionalitet. Indenfor musiksoftware fi ndes der forskellige formater, herunder VST, Direct-X, TDM, RTAS, MAS og Native. En Plug-In kan f.eks. være en rumklang til et harddisc recording program, der sætter brugeren i stand til at tilføje rumklang. Eller et virtuelt instrument (se dette). Mange hardwareproducenter har udviklet deres produkter som plug-in software.

Polyfoni

Fra græsk polyphonia, d.v.s. »mangestemmig«. Bruges om synthesizere til at beskrive hvor mange toner (»stemmer«), der kan afspilles samtidigt (oftest 32, 64, eller 128). De første synthesizere kunne kun spille en tone ad gangen, de var monofoniske. Et polyfonisk instrument, som f.eks. et klaver kan derimod frembringe fl ere toner samtidigt. (Se desuden Monofonisk).

Post production

(eng.) Efterproduktion, efterbehandlingsfasen ved video, tv og lydproduktion.

Potentiometer

Også kaldet potmeter, en regulerbar modstand til f.eks. niveauregulering i form af en drejeknap. Findes f.eks. på mixere, radioer og forstærkere.

Power supply

(eng.) Strømforsyning.

Preamp

(eng.) Se Forforstærker og Line Driver.

Pre fade

(eng.) Et signal, der sendes pre fade, sendes før faderens indstillinger og bevægelser af faderen vil derfor ikke påvirke pre fade signalet. Anvendes f.eks. til at sende selvstændigt monitorsignal.

Prelisten

(eng.) »Forhåndslyt«, d.v.s. gennemlytning af en simuleret editering, en redigeret lyd, audioklip o.l., før det faktisk udføres.

Presence

(eng.) Nærvær. Parameter i effektmaskine, fremhæver frekvenser (ofte omkring 2-5 kHz), der giver fornemmelse af nærvær.

Preset

(eng.) Forudindstilling (se Program).

Preview

(eng.) »Forhåndskig«, d.v.s. gennemsyn af et klip eller lign.; før det er udført eller færdigt.

Processor

En computers »hjerne«, se CPU.

Program

Bruges ofte om en lyd eller en indstilling i en effektmaskine. Stammer fra »programmeret« lyd, -eller samplet instrument- i f.eks. en synth, sampler eller lydmodul.

Program Change

Programskift, d.v.s. midikommando, der sendes og får det modtagende instrument til at skifte lyd.

Punch-in

(eng.) »trykke sig ind«, d.v.s. när man redigerer eller overspiller en optagelse. Se Dub.

Quantize

(eng.) Se kvantisering.

RAM

Random Acces Memory. Digital lager, midlertidig arbejdshukommelse i en computer, hvis størrelse måles i f.eks. MB (se dette). I RAM kan data frit kan lagres og hentes, modsat ROM, hvor data kun kan hentes. (se ROM).

Real Audio

Audio fi I format, anvendes til streaming af lyd på internettet (se Streaming).

Record

(eng.) Optage.

Reeds

(eng. ) Træblæsere.

Release

(eng.) »Frigøre« eller »udløsning«. Udtrykket anvendes, när man slipper en tangent, om den tid en lyd bruger på at klinge ud (se ADSR og Envelopegenerator)

Remix

Udtryk fra DJ- og klubverdenen hvor man på baggrund af en originalversion, i studiet producerer en hel ny udgave af et givet nummer, ofte beregnet til dansegulvet. Ofte ændres tempo, toneart og stil. Vokaler og andet originalmateriale bearbejdes. Der tilføjes nye trommespor, grooves og gerne nyt tema.

Render

(eng.) »Gengive i et andet sprog«. Anvendes ofte, når man »oversætter« et fi lformat til et andet.

Resampling

(eng.) Man sampler en lyd igen, pålagt en effekt eller mixet sammen med et andet sample. Resultat bliver en ny lyd, der indholder de pålagte nye ting.

Reset

(eng.) »Sætte op igen« eller »slette«. Bruges, när man udfører en genstartskommando på en computer eller »nulstiller« en synth til udgangspunktet.

Resolution

(eng.) Opløsningsgrad

Resonance

(eng.) »Genlyd« el. »Resonans«. Udtrykket »Resonance« hænger tæt sammen med »Cutoff« og »Filter« (se disse). Man kan gå tilbage til synthesizerens barndom, hvis man vil fi nde en forklaring på hvad de to begreber dækker. Alle (ordentlige) analoge synths har nemlig disse funktioner. Resonans kan defi neres, som det fænomen der opstår, når svingningstallet fra en given lydkilde stemmer overens med svingningstallet til det system, det tilkobles. Oversat til instrumentbyggersprog, opstår det samme fænomen i en akustisk guitar, når den »klinger ordentligt« fordi krop og klangbund kan resonere til strengenes klang, så guitaren kan spille så fyldigt som muligt. I elektronisk sammenhæng kan man høre effekten af resonance, hvis man hæver resonansværdien omkring et Low Pass Filters Cutoffpunkt. Overstyrer man resonansen får man en elektronisk tilbagekoblingseffekt (Feedback) i form af en syngende sinustone, også kaldet »acid-effekt«.

Reverb

(eng.) Af »reverberation«, d.v.s. »tilbagekastning«, d.v.s. rumklang.

Reverse

(eng.) Baglæns. Anvendes bl.a. i samplere, hvor man kan afspille en lyd baglæns.

Rhodes

Oprindelig amerikansk elpiano, produceret af Fender med karakteristisk blød, metallisk, klokkeagtig lyd. Meget anvendt i jazz, fusion, hip hop og house.

ROM

Read Only Memory. Datalager i computer el. musikinstrument, hvorfra der kun kan læses data, f.eks. i form af lyde i et lydmodul. Der kan ikke gemmes i ROM, kun i (se desuden RAM)

Room

(eng.) Rum. Rumklangsalgoritme, der simulerer et mindre rum, ikke så stort som Hall (se dette). Hurtig klang med en del overtoner og harmonier, d.v.s. »farvet« rumklang, god til trommer og tætte vokaler.

Rotary Speaker

(eng.) »Roterende højtaler.« Effekt, der simulerer Leslie, d.v.s. en roterende højtaler, oftest anvendt sammen med hammondorgler. Luftig, boblende tremolo/vibratolyd.

RTAS

Real Time Audio Suite. Digidesigns plug-in format til brug i Windows (til Pro Tools og Pro Tools LE).

Rør

Elektrisk komponent i en forstærker eller mikrofon. Ofte anvendt i den tidlige elektroniks barndom, i modsætning til nyere tiders transistor- og digitalteknik. Rørteknologien er dog kraftigt på vej ind igen og bruges i dag, hvor man ønsker en varm, rund og knap så kontant eller hård lyd.

Sample cd

Cd indeholdende lyde, til brug for sampling. Cd'en kan indeholde musikstumper, enkelttoner, percussionloops, breakbeats, lydeffekter o.s.v.. Findes også som cd-rom, tilpasset formater til forskellige samplere, så lydene umiddelbart kan hentes ind i en sampler og afspilles uden yderligere justeringer.

Sample rate

(eng.) Se Samplingfrekvens.

Sampler

Digitalt musikinstrument, der kan optage (»sample«) lyde og afspille dem. De første samplere blev udviklet i starten af fi rserne, hvor en Fairlight CMI (1979, 16 bit stereosampler) eller en Emu-Systems Emulator (1980, 8 bit monosampler) kostede langt over 50.000 kr. Idag fås samplere både i soft- og hardwareversioner (se sampling).

Sampling

(eng.):«prøveudtagning«. »To sample« er at udtage en prøve (et sample) eller en lille stump af en større helhed. I audiosammenhæng betyder det, at man kan digitalisere en stump lyd som talstrenge i en computer. Den mindste værdi i dette kaldes et sample (se Sampler).

Samplingfrekvens

Det antal samples der udtages per sekund (angives i kHz) i en sampler eller ved konvertering i en AD-Converter (se denne). Oftest anvendes samplingfrekvensen 44.1 kHz, bl.a. i cd-afspilllere, deraf udtrykket »cd-kvalitet«. Jo højere samplingfrekvens, jo bedre lydkvalitet. Derfor anvendes 48 kHz ofte i professionel sammenhæng.

SCSI

Small Computer System Interface. Interfacesystem beregnet til kommunikation mellem harddiske, sampler, cd-brændere og computer m.v. I mange år en dominerende standard indenfor harddisc recording p.g.a. hurtig overførselshastighed.

Sequencer

(eng.) Udtrykker kommer fra »sequence«, der bl.a. betyder rækkefølge eller tonerække. Oprindelig udviklet som hardware, der kan indspille, lagre og afvikle informationer om toner og rytmer til en given lydkilde. Sequenceren kan altså ikke spille musik i sig selv, men kræver tilsluttede musikinstrumenter. Idag fi ndes de fl este sequencere som software eller som midisequencer i workstations.

Seriel port

Kommunikationsport på computer. Anvendes til mus, modem m.v..

Shuffle

(eng.) Særlig rytmisk fornemmelse, bygget på trioler. Anvendes i bl.a. i swingjazz, blues og hip hop.

Singback

(eng.) Når en solist synger live til pre-indspillet backing. (Se desuden Backing og Playback).

Signal/støjforhold

Forholdet mellem det nominelle signalniveau og det uønskede støjniveau, d.v.s. forholdet mellem audiomaterialets niveau og »uvedkommende« sus, brum og støj. Forholdet udtrykkes i dB, jo højere værdi jo bedre lydkvalitet.

Sikring

Lille komponent i audioudstyr, forstærkere o.l., der sikrer elektronikken mod større strømme en den anførte værdi. Populært sagt kan en sikring undgå at en forstræker »brænder af«.

Sinustone

En ren og klar tone, den simpleste harmoniske tone. Lyder som en stemmegaffel og består kun af en frekvens, uden overtoner eller bitoner. Kurveformen (den grafi ske afbildning) beskriver en gradvis, ikke liniær stigning, respektiv mindskning.

Slice

(eng.) »Skære«. f.eks. i tynde skiver. Bruges bl.a. om et sample, der skæres op i små bidder.

SMF

Se Standard Midi File

SMPTE

Tidskodebegreb, der stammer fra synkroniseringsteknik, oprindelig anvendt i USA og Japan til filmbrug, men brugen har bredt sig til audioproduktion. Har fået navn efter SMPTE (Society of Motion Picture and Television Engineers) Er en absolut tidsrelateret kode, der beskriver ethvert punkt i en optagelse, opdelt i timer, minutter, sekunder, frames og subrames. Et Midi-interface (se dette) kan oversætte SMPTE/EBU til Midi Time Code (MTC, se dette).

Snare drum

(eng.) Lilletromme.

Softsynth

(eng.) Synthesizer i form af computerprogram, »Software Synthesizer« eller »Virtuel Synth«. I takt med at computere får større og større processorkraft, udvikles fl ere og fl ere instrumenter som virtuelle instrumenter. Mange nye softwarefi rmaer har udviklet simuleringer af klassiske synthmodeller, der således er genopstået i virtuel form, det gælder også rytmeboxe, orgler og el-pianoer. Kendte softsynther er Vibra 9000 (fra danske Koblo), Propellerheads Rebirth, Native Instruments Reaktor (og FM7 og B4), Steinbergs LM-4 og Emagic's ES1 (se desuden Virtuel Instrument).

Software

(eng.) Programmateriale, viden. Et instruktionssæt (computerprogram), der sætter en computer i stand til at udføre en bestemt opgave (se desuden Application)

Soundblaster

Navnet på et af de mest udbredte lydkort til pc, produceret af Creative Labs.

SPDIF

Sony/Philips Digital InterFace. Konsumermarkedets foretrukne standard til transmission af digitalsignaler, kendes bl.a. fra cd-afspilllere. Der bruges oftest et almindeligt phonostik (coaxial) eller et lyslederkabel (optisk).

Split

(eng.) »At dele«. Anvendes bl.a. på keyboards, hvor man inddeler tangenterne i to eller fl ere zoner, der kan spille hver sin lyd.

SPP

Song Position Pointer. En slags »tæller«, curser eller lineal, der bruges i sequenserprogrammer for at vise, hvor langt afspilningen er nået.

Standard Midi File

Standard midifil, i daglig tale »midifil«. En standardisering, der gør det lettere at udveksle musik, kompositioner og arrangementer via midi, i nær tilknytning til GM. Oprindelig udviklet med hensyntagen til udveksling på disketter (se desuden General Midi).

Steel string guitar

(eng.) Se Western guitar.

Stratocaster

Elektrisk guitar, udviklet af Leo Fender. Stratocasteren er (sammen med Gibson Les Paul) er en af rockhistoriens mest kendte guitarer, anvendt af bl.a. Eric Clapton og Mark Knopfl er (se desuden Telecaster).

Streaming

(eng.) Afledt af »stream«, d.v.s vandløb eller strøm. Anvendes på Internet, när man hører musik direkte fra kilden, modsat download (se også Real Audio og Download).

Strings

(eng.) Strygere.

Studiemonitor

Højtaler i lydstudie til bedømmelse af indspilningskvalitet og referencelytning.

Sustain

(eng.) »Opretholde«. I envelope-sammenhæng det niveau en tone klinger med, efter Attack og Decay stadiet (se ADSR og Envelope).

Sync

Se Synkronisering.

Synkronisering

Sammenkædning af to enheder, så de er i »sync«, d.v.s. tidsmæssigt sammenlåst efter en tidskode (se Midi Time Code og SMPTE).

Synth

Elektronisk musikinstrument, der kan frembringe syntetisk lyd. Thereminen (1920) er en forløber for nutidens synther. Ordet synthesizer anvendtes første gang i 1955, men først ti år senere tog den kommercielle udvikling fart, da Moog og Arp præsenterede de første analoge monofoniske synther. I dag er de fl este synthesizere fuldt digitale og mange simulerer de analoge forgængere i virkemåde og lyd. De kaldes ofte virtuelle synther og bygger bl.a. på begreber som Analog Physical Modelling, Virtuel Analog eller Simulated Analog. (Se tillige Softsynth og Physical Modelling).

Sysex

Se System Exclusive

System Exclusive

En type avanceret midiinformation, der bruges til producentspecifi ikke meddelelser. Kan styre hvilket som helst parameter på et givet midiinstrument. Bruges derfor bl.a. når man sender et »dump« eller når en midifi I er tilpasset et specifi kt instrument.

TDM

Digidesigns plug-in format til Pro Tools harddiscrecording system. Bruger beregningskraft fra dedikerede DSP chips, kaldet DSP Farme og belaster dermed ikke hostcomputerens processor.

Telecaster

En af verdenes første elektriske guitarer, oprindelig udviklet under navnet Fender Broadcaster af den amerikanske guitarbygger Leo Fender i slutningen af fyrerne. Guitaren var en blokguitar, hvilket for-mindskede feed back og den blev derfor (sammen med sin søstermodel Stratocaster) meget populær blandt bands, der spillede elektrisk forstærket musik. En Fender Telecaster er meget brugt i country, samt i disco og soul fra 60'erne og 70'erne. (se desuden Stratocaster).

Timbre

(eng.) Klangfarve, d.v.s. den karakter en tone har.

Toggle

(eng.) Vippe eller skifte.

Tonegenerator

Oscillator, der kan frembringe regelmæssige elektriske svingninger, »toner«. En tonegenerator, der er mere »musikalsk«, d.v.s. en VCO (Voltage Controlled Oscillator, se denne) kan frembringe forskellige udgaver af svingningerne. Dels i forskellige tonehøjder, dels med forskellige kurver (se desuden Kurveform og VCO)

Track

(eng.) Spor, på harddisk recorder eller bändoptager. Kan også anvendes om et indspillet nummer på en cd.

Transponere

At ændre en tone, en akkord eller en melodi en op eller ned. Det kan ske i trin, hvor hvert halvtonetrin svarer til 100 cent.

Transpose

(eng.) Se Transponere.

Treble

(eng.) Se Diskant.

Tremolo

En regelmæssig variation i lydstyrken. På en synthesizer opnås dette ved modulation af lydens amplitude ved brug af en LFO, der sender lavfrekvente sinuskurver (se desuden LFO, Modulation og Vibrato)

Triplet

(eng.) Triol.

Truncate

(eng.) Afkorte. At »skære et sample til«, d.v.s. vælge start og slutpunkt for lyden. Kaldes også trim.

Tube

(eng.) Se Rør.

Tuner

(eng.) Enhed, der kan måle en tones frekvens og derved anvendes til at stemme et instrument efter.

Turntable

(eng.) Pladetallerken, d.v.s. pladespiller.

Unison

Enstemmigt. Når et instrument, f.eks. en synth, spiller den samme tone eller vokalister synger samme tone; i modsætning til fl erstemmigt, hvor musikken klinger i en akkord.

Unit

Et standard modulmål for enheder, der kan monteres i 19« rack. En Unit er 1 3/4 » i højden, cirka 44 mm.

USB

Universal Serial Bus. Interface/stik mellem computer og eksterne enheder.

Valve

(eng.) Radiorør. Se Rør.

VCA

Voltage Controlled Amplifier. Princip fra ældre analoge synther, hvor man ved hjælp af en spændingsstyret forstærker regulerer lydstyrken på klangen.

VCO

Voltage Controlled Oscillator. Spændingsstyret tonegenerator, anvendes i ældre analoge synther, hvor den kan frembringe forskellige kurveformer (savtak, plus, trekant og sinus), der giver forskellig lyd. Tonehøjden styres af spændingen, der oftest er sat til 1 volt pr. oktav. D.v.s at hvis 1 volt frembringer tonen C1, vil 2 volt frembringe tonen C2 en oktav over. Der er ikke oscillatorer i moderne virtuelle synther, men den analoge teknik efterlignes med digitale komponenter (se desuden Oscillator og Tonegenerator).

Velocity

(eng.) hastighed. I midisproget udtryk for den hastighed, hvormed en tangent trykkes ned. Jo hårdere man slår, des højere hastighed. Et akustisk fl ygel spiller højere og klinger lysere, når man slår hårdere på tangenterne. På samme måde kan et lydmodul indstilles til at reagere og variere lyden, alt efter hvor kraftigt man anslår tangenten. Velocityen kan f.eks. styre volume, klangfarve eller filter. Ældre synthesizere har ikke anslagsfølsomhed indbygget.

Vibrato

En regelmæssig variation i tonehøjde, i modsætning til tremolo, der beskriver en variation af lydstyrken. Vokalister anvender ofte vibrato (har du ikke bemærket dette, så tag en tur i operaen). På en analog synthesizer opnås vibrato ved at en LFO frekvensmodulerer en tonegenerator (oscillator) via lavfrekvente sinuskurver (se desuden LFO, Modulation og Tremolo)

Virtuel Acoustics

Et musikinstrument, der ikke eksisterer fysisk i form af hardware, men som et computerprogram. I takt med at computere får større og større processorkraft, udvikles fl ere og fl ere instrumenter som virtuelle instrumenter. Det kan være være i form af software, der emulerer synther, samplere og trommemaskiner (se desuden Softsynth, VST og Plug-In).

Vocalist

Enhed fra den amerikanske producent Digitech, der kan genere kunstige korstemmer ud fra en vokal og interne indstillinger, samt et midisignal, der angiver akkorder, skalaer m.v. Er nu udgået fra markedet, men teknologien er viderudviklet af TC Helicon og kan høres i produktet VoicePrism og i Voicemail (plug-in fra Steinberg).

Vocoder

Signalprocessor, der kan blande et vokalsignal med et signal fra anden kilde, f.eks. fra en synth. Giver robot-agtig effekt.

Volume

(eng.) Lydstyrke

VST

Virtual Studio Technology. Et format til harddisc recording, udviklet af det tyske softwarehus Steinberg i starten af 1996, lanceret i programmet Cubase VST. Teknikken kræver hurtige computere, da VST arbejder i realtime. VST gør det muligt at lave effektprocessering, som vi kender det fra et gammeldags studie, direkte i computeren. Det kan f.eks. være equalisering, compressor eller rumklang, der tilføjes audiosignalet i realtid. VST kan også bruges i forbindelse med softsynther og virtuelle instrumenter (se desuden Virtuel Instrument og Plug-In).

Wah Pedal

Guitareffekt. Også kaldet »wau-wau pedal«, der arbejder lidt som et fi Iter eller en equalizer. Fremhæver og undertrykker bestemte frekvenser alt efter pedalens bevægelser og fremkalder derved den poplære »wah« -lyd.

Wave

Et meget udbredt fi Iformat til audio (og dermed harddisc recording) udviklet af Microsoft til brug i Windows. Skrives ».wav«.

Waveform

(eng.) Bølgeform. Grafi sk afbildning af en fuldstændig svingning (lyd).

Western guitar

Software til afspilning af lydfi ler i Windows.

Windows

Styresystem, udviklet af Microsoft til pc (se Operativ System).

Workstation

(eng.) Arbejdsstation, bruges om større keyboard, der både indeholder sequencer, lyde og effekter.

XG

Extended General Midi er Yamahas bud på en udvidelse til GM-protokollen.

XLR

Professionel stiktype med tre ben, bruges ofte til balancerede lydsignaler (som f.eks. mikrofonkabel) eller til overførsel af digitale signaler (se AES/EBU).