RS-5 - Synthesizer ROLAND - Gratis brugsanvisning og manual

BRUGSANVISNING RS-5 ROLAND

Uanset om du er nybegynder eller har spillet i mange år er det altid dejligt at få et nyt instrument. Vi har skrevet denne Quick Guide for at du på en let måde kan komme i gang med musikken.

Roland har produceret instrumenter i mange år og er i dag en af de førende producenter indenfor mange forskellige instrumentkategorier. Uanset om du spiller klaver, keyboard, orgel, synthesizer, guitar, trommer, bas eller er indehaver af et større eller mindre studie, så har Roland det rigtige produkt. På vores hjemmeside kan du læse om de mange produkter, læse artikler om brug af MIDI og computer.

Hvis du har brug for hjælp, så har Roland en telefonsupport du kan ringe til på hverdage imellem 14-16. Telefonnummeret er 39 16 62 29 og du er meget velkommen til at ringe. Vi svarer også på support via e-mail. Du kan skrive på [e-mail].

Gå nu i gang med at spille og glæd dig over hvor dejligt det er at spille musik.

God fornøjelse!

Tillykke med dit nye keyboard! Du vil helt sik- kert få mange gode timer i selskab med dette instrument, der tilbyder meget høj lydkvalitet og en masse nyttige funktioner til en rimelig pris. Inden du for alvor går i gang med at lege, får du her en lille beskrivelse af hvilke muligheder, der ligger i RS-5 (og RS-9). Men tjek først lige farverne på dit instrument og dyrk dem! Aluminiumslook med cool, titaniumtonet overfl ade! Kom ikke her! Det er noget, der gør sig på en scene! (Og metallook får garanteret også dit nye keyboard til at lyde bedre!)

640 FORSKELLIGE LYDE

I denne Quickguide kan vi ikke komme ind på alle detaljer, men du får en hovedindføring i betjening og funktioner i RS-5/9. Først lidt om det vigtigste, alle lydene! Grundlydene i RS-RS-5/9 bygger på Rolands tidligere XP og JV synther, der er kendte for deres gode lyd. I RS-5/9 fi ndes ialt 512 forskellige Preset-lyde, det vil sige færdigfabrikerede lyde fra Roland; inklusive GM og GM2-lyde. Herudover er der 128 User-lyde, d.v.s. lyde, der kan ændres og hvor man kan gemme sine egne indstillinger. Lydene omfatter dels almindelige akustiske og elektriske instrumenter, dels specielle synth og baslyde, trommelyde og endda lækre lydeffekter. Er du kreativ, kan du oveni hatten lave om i de indbyggede lyde.

Den engelske terminologi for de enkelte lyde er »Tone« og dette ord kan du derfor læse både på synthens knapper og i displayet. »Tone« betyder i denne sammenhæng ikke det samme som det danske ord »tone«. I stedet kan det nærmest oversættes til dansk med ordet »Klang« eller »Lyd«. Du kan finde en komplet oversigt over lydene i den engelske Owners Manual (Tonelist

s. 148). Sidst i denne manual fi nder du desuden kapitlet »Tips fra Producerens værksted«, hvor du får en række gode råd om anvendelsen af de mange forskellige lyde.

16 PARTER OG 64 STEMMER

Hvis du holder af at spille flerhændigt med dine fætre, er det heldigt at din synth kan spille ialt 64 toner samtidigt! RS-5/9 har nemlig 64 toners polyfoni og kan håndtere 16 parter med 16 forskellige instrumenter og midikanaler. RS-5/9 er derfor også perfekt til brug sammen med computeren og til afspilning af f.eks. midifi ler.

FAVORIT PERFORMANCE

Forrest på frontpanelet sidder 8 praktiske knapper, hvor du kan lagre dine favoritbanker i form af Performance Setup. Det betyder at du med et enkelt tryk hurtigt kan fi nde de bedste lyde efter eget valg.

KNAPPER TIL REAL TIME JUSTERING

Seks lækre drejeknapper er lige ved hånden, hvis du vil lave justeringer af lyden. Uden at skulle bladre i indviklede menuer, kan du f.eks. lynhurtigt indstille fi Iter, resonans eller attack og release på den lyd, du hører.

INDBYGGET ARPEGGIATOR

RS-5/9 har indbygget arpeggiator med avance-rede funktioner, der afspiller »brudte akkorder«, d.v.s. at den akkord, man tager på keyboardet, afspilles som enkeltoner i rytmiske forløb opad og/eller nedad.

DIGITALE STUDIEEFFEKTER

RS-5/9 har en lang række vellydende indbyggede professionelle multieffekter (rumklang, chorus, delay o.s.v), som forbedrer lyden betydeligt.

FIND LYDE HURTIGT

Med funktionerne »Tone Search« og »Phrase Prewiev« kan man hurtigt fi nde en given lyd og lytte til den. Alle lyde er nemlig inddelt i kategorier. Med »Tone Search«-knappen kan du bladre inden for en bestemt instrumentkategori og finde det du söger. Med et tryk på »Phrase Prewiev« afspiller keyboardet automatisk en melodisk frase, der passer til det fundne instrument og du kan således vurdere om lyden lige passer dig. Eller du kan få lidt »gratis« inspiration!

PIANO BUTTON (KUN PÅ RS-9)

Med denne funktion kan du med blot et enkelt tryk på knappen gå direkte til Piano-lyd. Her er der lavet automatiske indstillinger, der giver god klaverlyd og praktiske funktioner til »akustisk« klaverspil.

KOM I SVING!

RS-5/9 har ikke indbygget forstærker eller højtalere, så hvis du vil høre noget, slipper du ikke for at forbinde instrumentet til en forstærker, stereoanlæg eller mixer. Hvis du vil skåne naboer og kæresten kan du også tilslutte hovedtelefoner. Husk også at tilslutte en medfølgende strømforsyning (AC Adapter); ellers spiller musikken ikke! Har du ikke hovedtelefoner og audiokabler, må du en tur i musikforretningen igen -de følger nemlig ikke med! På tegningen kan du se forskellige måder at tilslutte RS-5/9 på.

Der er tre demosange indbygget i RS-5/9. Det er en god ide at lytte til demoerne; det vil give dig inspiration og du får et glimrende indblik i de mange lyde og effekter, der er indbygget i RS-5/9.

DO 1 32

1. Tryk samtidigt på [SHIFT] og [TRANSPOSE ON/OFF].

Displayet viser herefter følgende tekst, hvor du kan vælge imellem at høre alle tre demosange, eller blot en enkelt af dem.

DEMO Press [ENTER] All Songs

1. Tryk på VALUE [-]/[+] og vælg hvilken sang du vil høre.
2. Tryk [ENTER] og demoen starter.
3. Tryk [EXIT], hvis du vil stoppe demoen.
4. Tryk [EXIT] igen og RS-5/9 går tilbage til Performance Mode.

LYT TIL DEMOEN

RS-5/9 betjener sig af en bestemt terminologi med nogle begreber, der er rare at kende, när du skal fi nde rundt i dit nye instrument.

I det følgende skal vi derfor gennemgå nogle små »øvelser«, der fungerer som en guidede tur i RS-5/9's univers. Men inden du for alvor går i gang med at eksperimentere med dit nye instrument, er det en god ide at resette RS-5/9 til Factory Settings, d.v.s. »nulstille« RS-5/9 til indstillinger og lyde, som de er sat fra fabrikken. Derved har du sikret dig mod evt. pilfi ngre eller fejltastning. Du kan også være sikker på at lyde og funktioner fungerer nøjagtig, som de er beskrevet i denne manual.

BRUG FABRIKSINDSTILLINGER

1. Tryk på [UTILITY], så knappen lyser.
2. Tryk på VALUE [-]/[+] og vælg »Factory Reset«.

UTILITY [ENTER] Factory Reset.

1. Tryk [ENTER].

00.1 4 5,6

1. Tryk på VALUE [-]/[+] og vælg »All«.

FACTORY [ENTER] A11

1. Tryk [ENTER].

Maskinen beder dig bekræfte dit valg.

RS-5/9 har nu resat sig selv og du er forskånet for lige pludselig at høre Børneradio eller Radio Moscow på dit nye instrument.

KAPITEL 2. OVERBLIK OVER RS-5/9

Et par vigtige begreber

HVAD ER PERFORM OG TONE?

Knappen [TONE/PERFORM] er en vigtig knap, när du betjener RS-5/9. Denne knap skifter mellem Performance og Tone, som er to essentielle begreber på synthen. Populært sagt kan man sige at »Performance« er hele orkesteret (med dirigentens eller producerens »sound« og anvisninger), mens »Tone« er de enkelte instrumenter i orkesteret.

Normalt vil man arbejde i Performance (performance er engelsk for »fremføre« eller »optræde«), når man spiller manuelt eller har instrumentet tilsluttet en computer med et sequencerprogram. En Performance Bank er nemlig et kollektivt setup, bestående af 16 forskellige Tones og evt. et Drum Set, der er assignet til bestemte pladser. I en Performance Bank kan man også gemme indstillinger som Key Mode (Split, Single etc.), transponering, arpeggio m.v. Der er 128 User Performances og 128 Preset Performances, som man skifter imellem ved at taste tal ind via knapperne yderst til højre (det numeriske tastatur). Man kan også bruge VALUE [-]/[+] og »spole« imellem bankerne eller bruge de otte knapper Favorite Perform Bank.

Skal man vælge enkeltlyde eller editere i lyde og effekter, trykker man på knappen [TONE/PERFORM] og displayet vil nu vise informationer om den aktuelle Tone. (Begrebet »Tone«, der i denne sammenhæng betyder lyd, er forklaret i Kapitel 1). Via knappen [PART], kan man skifte mellem de 16 forskellige pladser, hvor der ligger Tone's i den valgte Performance Bank. Man kan skifte de enkelte Tone's ud og her er der 640 forskellige Tones at vælge imellem. En komplet oversigt over alle disse lyde findes på s. 148 i den engelske manual.

En smart måde at finde og vælge lyde på, er ved hjælp af den indbyggede Kategori og Søgefunktion, som du kan læse om i næste afsnit.

TIP

Tag evt. en fotokopi af siderne 148-158 fra den engelske manual og hæng dem op i dit arbejdsværelse eller studie.

Så har du altid en oversigt over de mange lyde lige ved hånden.

LYDKATEGORIER OG S∅GEFUNKTION

Din RS-5/9 indeholder en smart søgefunktion, hvor du kan vælge alle lyde i RS-5/9's komplette lydbibliotek. Lydene er grupperet i 10 hovedgrupper, der igen er inddelt i 35 kategorier. Kategorien Guitar er f.eks. inddelt i tre undergrupper: Akustisk, Elektrisk og Distortion, mens andre kategorier har fl ere undergrupper.

1. Tryk på knappen [PERFORM/TONE], så displayet viser TONE.
2. Sørg for at [TONE CATEGORY] knappen er tændt, så den lyser.
3. Tryk på de 10 numeriske taster til højre på synthen.

De ti hovedkategorier står skrevet over knapperne. Tryk indtil du når frem til den kategori, du ønsker.

1. Ved tryk på VALUE [-]/[+] kan man søge på underlyde i den valgte hovedkategori.
2. Når du har fundet en lyd, så prøv at trykke på knappen [PHRASE PREWIEV]. Voila! Du vil nu høre en lille melodistump eller frase, spillet med den instrumentlyd, du har valgt.

Man kan også vælge lyde frit ved at taste et nummer. Man kan manuelt vælge mellem 512 Presetlyde og 128 User lyde. Sørg for at knappen [TONE CATEGORY] ikke lyser og tast et nummer på det numeriske tastatur. Tryk herefter [ENTER]. Du kan nu høre den valgte lyd. Ved tryk på [USER/PRESET] kan du yderligere vælge mellem User og Preset-lyde. Der er nok at vælge imellem. Kom ikke her!!

TIP

RS-5/9's forskellige trommesæt er ikke inkluderet i kategorierne. Hvis du vil lytte til trommelyde og de forskellige trommesæt, finder du dem altid i part 10 i en Performance Bank. Tryk derfor først [PERFORMANCE/TONE], så der står Perform i displayet. Tryk herefter på [PART], så du når frem til Part 10. Du kan herefter ved hjælp af VALUE [-]/[+] vælge imellem 20 forskellige trommesæt i mange forskellige stilarter med mange varierede lyde.

HURTIG VALG AF VÆRDIER

Når du taster og vælger værdier på RS-5/9, trykker man normalt på VALUE [-1/]+. Der findes en metode, der sætter fart på cifrene! Gør sådan her:

Hvis værdien skal stige hurtigt, så hold VALUE [+] nede og tryk VALUE [-].

Hvis værdien skal falde hurtigt, så hold VALUE [-] nede og tryk VALUE [+].

Hivs du vil have værdien til at stige eller falde i intervaller på ti, holder du SHIFT nede, før du trykker VALUE [+] eller VALUE [-].

Værsgo! Sådan kører du turbo rundt i din RS-5/9!

SPIL TROMMESÆT

N år man er i en Performance Bank (der som sagt består af 16 Tones) kan man meget nemt vælge mellem de 16 lyde. Det sker blot ved at trykke på knappen PART, hvor man kan »spole« mellem de 16 lyde. Part 10 er fra fabrikken indstillet med trommelyde. Det er praktisk, da GM-standarden altid bruger trommer på midikanal 10. Trommelydene er inddelt i 20 forskellige trommesæt. Når du vælger et bestemt trommesæt, kan du fra hver enkelt tangent afspille tromme og percussionlyde, der matcher stilart og passer til hinanden. Her følger en forklaring på, hvordan du skifter mellem de 20 trommesæt:

001 3 2 1

1. Tryk på knappen [PERFORM/TONE], så dis- playet viser perform i øverste venstre hjørne.
2. Tryk på en af knapperne PART, og vælg Part 10.

1. Tryk på VALUE [-]/[+]

SPIL TROMMESÆT PÅ ANDRE PARTER

Du skal ikke lade dig begrænse af kun at spille trommesæt på Part 10. Du kan også spille trommesæt på de øvrige parter; ja alle 16 parter hvis du skulle få lyst til at lave verdens største rytmeband! Det sker således:

001 2,6 4 5 3

1,7

1. Tryk på [EDIT], så knappen lyser.
2. Tryk på VALUE [-]/[+] og vælg »Performance Part«.
3. Tryk [ENTER]
4. Tryk på en af knapperne PART, og vælg den Part, hvor du vil bruge et trommesæt.
5. Tryk på [5] indtil displayet viser »Tone Type«.

PART 1 Tone Type: CONTROL DRUM1

1. Tryk på VALUE [-]/[+] og vælg »DRUM1« eller »DRUM2«.
2. Tryk [EDIT] og du kommer tilbage til udgangspunktet.

BRUG TO LYDE PÅ KEYBOARDET SAMTIDIG

Afhængig om man ønsker at spille flere forskellige lyde på en gang, »live« fra tangenterne, operer RS-5/9 på tre forskellige måder, kaldet »Key Modes«:

- Single:

Det er jo blevet meget normalt at leve single! Det kan dit keyboard også; faktisk er Single den normale indstilling. Det betyder at den samme lyd (Tone) kommer fra alle tangenter; d.v.s. har du valgt en klaverlyd, ja så lyder den fra dyb til høj fra venstre mod højre på tangenterne.

- Split:

Her vælger man en tangent til at være »Split Point« og RS-5/9 bliver inddelt i to »zoner«, en til venstre og en til højre, der spiller hver sin lyd. Det kan være meget praktisk, hvis man spiller i et rockband og f.eks. har brug for at spille orgel i højre hånd (Upper Part) og stryger-pads i venstre hånd (Lower Part). Metoden anbefales dog ikke hvis man har skizofrene tilbøjelighe-der!

- Dual: Her kan man stable to lyde oven på hinanden og opnå en meget fyldig sound. Godt til spektakulære introer, tykke powerpads og fi Immusik!

SÂDAN LAVER DU SPLIT

00.1 1.2

1. Tryk på [SPLIT], så knappen lyser.

P å illustrationen kan du se et eksempel, hvor displayet viser at Part 1 bruges som Upper Part og Part 16 bruges som Lower Point. Fra fabrikken er tangenten C4 sat som splitpunkt, men dette punkt kan ændres (læs side 40 i Owners Manual).

1. Tryk på [SPLIT] igen, så knappen går ud. Du er nu tilbage i Performance (Single)

∅nsker du at afprøve Dual Mode, fungerer det næsten som ovenfor, du skal blot trykke på [DUAL] i stedet for [SPLIT]. Du kan læse mere avancerede instruktioner på side 36 i Owners Manual.

Sådan går du frem, hvis du ved hjælp af Tone Kategorierne vil skifte en lyd eller et trommesæt i både Dual og Split:

00.1 4 2 1 3

1. Tryk på knappen [TONE CATEGORY], så knappen lyser.
2. Tryk på en af PART-knapperne og vælg den Part, hvor du vil skifte Tone (lyd) eller Drum Set (trommesæt).

1. Tryk på det numeriske tastatur [1]-[0] indtil du får valgt den kategori du ønsker.
2. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg den lyd du ønsker.

Du kan også vælge lyd uden brug af Tone Category. Det foregår ved at du slukker knappen [TONE CATEGORY], så lyset ikke er tændt. Herefter vælger du lyden ved hjælp af knapperne [USER/PRESET] og ved at taste et lydnummer i det numeriske tastatur [1]-[0]. Husk først at vælge hvilken Part, du vil ændre lyden i.

PRAKTISKE FUNKTIONER I PERFORMANCE

ARPEGGIO

I det følgende skal vi se på hvordan du laver Arpeggio på RS-5/9. Arpeggio (»harpeagtigt«) er en funktion, der automatisk afspiller akkorder, skalaer eller udvalgte toner, du selv vælger. Tonerne afspilles en for en i et rytmisk mønster. En effekt, der er god til strengeinstrumenter som harpe, mandolin eller guitar, eller som »lydtæppe« med bløde elektroniske instrumenter. Effekten er brugt meget i techno og dance, mens også i fi Immusik og reklamer.

Bemærk: RS-5/9's arpeggiator virker kun i Performance, når du spiller på tangenterne. Så det er en funktion, der primært er til livebrug. Funktionen kan altså ikke bruges ved udefra kommende midi-signaler, f.eks. fra en computer eller sequencer. Arpeggio-signalerne sendes dog heldigvis ud af Midi Out stikket; så du kan optage dem i din sequencer, hvis du skulle få lyst til det.

1.3

1. Tryk på [ARPEGGIO ON/OFF], så knappen lyser.
2. Tryk på tre tangenter, som vist her:

E3 C3 G3

C3 G3 E3 C3 E3 E3E3

Arpeggioen bliver nu afspillet med tonerne i følgende rækkefølge:

C3, E3, G3, E3, C3, E3, G3, E3 o.s.v.

1. Hvis du trykker på [ARPEGGIO ON/OFF] igen, vil knappen holde op med at lyse og keyboardet vender tilbage til »normal« tilstand.

DREJ EN ARPEGGIO!

Arpeggiofunktionen er meget avanceret. Du kan bl.a. indstille tempo og specielle arpeggio-stilarter. Disse indstillinger kan gemmes som en del af hver Performance (læs mere side 75-78 i Owners Manual). Her skal vi dog lige afprøve et par sjove ting ved hjælp af et par af de seks dre-jeknapper øverst til venstre på din synth. Herfra kan du nemlig styre arpeggiateren i »real-time«.

1. Tryk på [ARPEGGIO ON/OFF], så knappen lyser.
2. Tryk på tangenterne, så de danne en akkord (eller en skala).
3. Tryk på knappen [ARPEGGIO/CONTROL], der har tre funktioner; alt efter om den er tændt, lyser konstant eller blinker. Tryk et par gange, til knappen blinker. Du kan nu styre dit Arpeggiopattern ved hjælp af de fire knapper C1-C4.

• C1: Accent Rate: Ændrer mængden af Accent.
• C2: Shuffle Rate: AEndrer rytmen fra »lige« til »Shuffle«, d.v.s. en mere trioliseret rytme.
- C3: Octave Range: Ændrer rækkevidden til flere oktaver.
• C4: Tempo: Ændrer tempoet

1. Hvis du trykker på [ARPEGGIO ON/OFF] igen, vil knappen holde op med at lyse og keyboardet vender tilbage til »normal« tilstand.

TIP

Spar kræfter med pedalbrug

Hvis du tilslutter en fodpedal (som f.eks. DP-2/6) eller en fodkontakt (som f.eks. BOSS FS-5U) til PEDAL HOLD stikket bag på synthen, kan du få dine arpeggioer til at vare evigt, uden at holde tangenterne nede med hænderne. Det sparer armkræfter og er praktisk, hvis du skal kysse kæresten, lave kaffe eller hente pizza under en koncert!

BRUG AF EFFEKTER

RS-5/9 er udstyret med tre uafhængige, stærkt vellydende interne effektenheder. Wauh! Her skal vi høre lidt om de tre enheder og deres virkemåder.

- Multieffekt

Den første er en Multieffektprocessor, der tilbyder 42 forskellige effekttyper. Du kan både få almindelige effekter såsom eq, overdrive, phaser, compressor, rotary og nye spændende effekter som »Lo-Fi« og »Slicer«.

- Chorus

Den anden er en Chorus, den kendte effekt, der giver lyden fylde og dimension.

- Reverb

Den tredje effektenhed en Reverb (rumklang). Man kan vælge mellem flere forskellige størrelser Hall, Room, Plate og Delay, der alle tilføjer et naturligt liv og rum til den valgte instrumentlyd.

Man kan bruge alle tre effektenheder uafhængigt i hver Performance. Hver enhed har sin selvstændige knap. Ved et tryk på knapperne [EDIT] og derefter enten [MULTI-FX], [CHORUS] eller [REVERB] kan man foretage forskellige valg, der har betydning for effektindstillingerne. Man kan også med en hovedknap [EFFECTS ON/OFF], afbryde effekterne, så lyden slipper igennem »tørt«.

Bemærk: Fra fabrikken er alle tre effekter sat til ON, men det kan nogen gange være en fordel at slå hovedafbryderen fra (Man ved jo aldrig hvad en japansk lydingeniør kan finde på af mærkelige effekter!)

Alle 16 parter i en Performance Bank kan processeres hver især med de tre valgte effekter og deres grundindstillinger. Herudover kan man for hver enkelt part stille niveau og dybde af Chorus og Reverb. For Multieffekten kan man kun justere On/Off.

Bemærk, at det dog kun gælder, hvis »Source« er sat til »Performance«. Multieffekten kan nemlig også bruges ved Split på enten Upper el. Lower. (Læs mere i Owners Manual på side 45 og side 80)

SÅDAN SÄTTES EFFEKTERNE ON ELLER OFF

1. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg om Multi-FX skal være On eller Off.
2. Tryk på [EFFECT ON/OFF] igen. Displayet viser nu Chorus On/Off.

Chorus Switch ON

1. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg om Chorus skal være On eller Off.

2. Tryk på [EFFECT ON/OFF] igen. Displayet viser nu Reverb On/Off.

Reverb Switch ON

1. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg om Reverb skal være On eller Off.
2. Tryk på [EFFECT ON/OFF] en sidste gang og keyboardet vender tilbage til udgangspunktet.

PS: Du kan til enhver tid trykke [EXIT], hvis du vil ud af menuen hurtigt!

SÅDAN DOSERER DU CHORUS OG RUMKLANG

Rumklang er jo en lækker effekt, der til enhver tid løfter en lyd nogle meter over jorden. Her forklares hvordan du tildeler hver part et skud Rum eller Chorus:

00.1 3,7 5 6 2,8 4

1. Sørg for at Chorus og Reverb er sat til ON (via knappen [EFFECT ON/OFF], læs evt. forrige afsnit igen).
2. Tryk på [EDIT], så knappen lyser.
3. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg »Performance Part«
4. Tryk [ENTER].
5. Tryk på en af de to [PART-knapper], for at vælge den part, du vil tildele en mængde Rum eller Chorus.
6. Hvis du vil dosere Chorus tryk [7]. Hvis du vil dosere Rumklang trykker du [8].

PART 1	CHORUS
Send Level:	0
PART 1	REVERB
Send Level:	40

1. Tryk VALUE [-]/[+] og send den mængde du ønsker (fra 0-127).
2. Tryk på [EDIT], når du er færdig og du vender tilbage til udgangspunktet.

TIP

Undgå overdosis

Medmindre du ønsker at gøre som præsten i kirken, er det en god ide at bruge Rumklang med måde. Har du lavet en hovedindstilling med stor rumklang, f.eks. Hall med lang efterklangstid, skal du passe på med at sende en masse rum til alle parter. Det kan gøre lyden mudret og udefinerbar, især hvis du bruger RS-5/9 til at producere musik sammen med et sequencerprogram fra en computer. Ofte virker rumklang flottest, hvis det er doseret meget på en enkelt lyd eller to og en del mindre på de øvrige lyde.

SÅDAN INDSTILLER DU MULTIEFFEKTERNE

00:1 3,6 42,75

1. Sørg for at Multi-FX er sat til ON (via knappen [EFFECT ON/OFF], læs evt. afsnittet »Sådan sættes effekterne On eller Off« igen).
2. Tryk på [EDIT], så knappen lyser.
3. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg »Tone/Drum/PFMCommon«
4. Tryk [ENTER].
5. Tryk på [6]. Tryk et antal gange, til der står »Type« i displayet. Du kan nu vælge mellem de 42 Multieffekter.

U TONE TYPE:01 MULTI-FX STEREO EQ

1. Tryk VALUE [-]/[+] og vælg den type effekt, du vil bruge. (Vælg f.eks. »01 Stereo EQ«)

2. Tryk på [6] igen. Her dukker en række valg op, hvor du kan foretage indstillinger af den valgte Multieffekt. Ved Stereo EQ, kan du f.eks. vælge mellem »Lo Freq« og »High Freq« og sætte gain på de to områder, således at du indstiller Equalizeren som du vil.

3. Tryk på [EDIT], när du er færdig og du vender tilbage til udgangspunktet.

På side 79 i Owners Manual får du en grundig gennemgang af alle 42 effekter og deres parametre. (Læs det og du går i fuld effekt).

SÅDAN AENDRER DU LYD MED DREJEKNAPPERNE

P å frontpanelet sidder seks drejeknapper, som du bruger, hvis du vil lave real time justeringer af lyden. Her kan du lynhurtigt ændre lydens karakter, f.eks. ved hjælp af ændringer i filter, resonans eller attack og release. Når du drejer på knapperne, kan du følge med i displayet og se hvor stor værdi du ændrer.

CUTOFF

CC74

+63

VIBRATO, WAH OG ANDRE LFO-EFFEKTER

LFO betyder »Low Frequency Oscillator« og denne funktion kan tilføje ændringer i lyden, der kommer i periodiske bølger. Ændringer i pitch (tonehøjde) giver vibrato-effekt, mens ændringer i filter (tonefarve) giver »wah-wah«-agtige effekter.

1,43,6 2,5

1. Sørg for at FILTER [LFO ON/OFF] er slået fra (knappen må ikke lyse). Når [LFO ON/OFF] er sat OFF, kan du bruge knappen LFO, til at ændre vibrato.
2. Drej på LFO DEPTH knappen.

Hvis du drejer op (mod højre) bliver vibrato mere tydelig; hvis du drejer mod venstre, bliver effekten mindre.

Hvis du drejer op (mod højre) bliver hastigheden højere; hvis du drejer mod venstre, bliver hastigheden langsommere.

1. Tryk på FILTER [LFO ON/OFF], så knappen lyser.

N år [LFO ON/OFF] er sat ON kan du bruge knappen LFO til at ændre lyden ved hjælp af ændringer i filteret, d.v.s. lydens »klangfarve«.

Hvis du drejer op (mod højre) bliver wah-effekten mere tydelig; hvis du drejer mod venstre, bliver effekten mindre.

Hvis du drejer op (mod højre) bliver hastigheden højere; hvis du drejer mod venstre, bliver hastigheden langsommere.

ÆNDRINGER I LYDENS ENVELOPE OG VOLUME

N år man anslår en tangent, sker der ved mange lyde ændringer i lydens volume, efterhånden som tonen klinger. Med knapperne Attack og Release, kan du ændre lydens forløb; og dermed lave et kraftigt indgreb i sounden!

Attack: Den tid, det tager; fra lyden er slået an, til den när fuld styrke.

Release: Den tid, det tager lyden at dø ud, efter at tangenten er sluppet.

Hvis du drejer op (mod højre) tager det længere tid for lyden at dukke op.

1. Drej på knappen ENVELOPE RELEASE

Hvis du drejer op (mod højre) tager det længere tid for lyden at dø ud, när du slipper tangenten. Hvis du drejer mod venstre, bliver lyden meget kort.

ÆNDRINGER I LYDENS FILTERINDSTILLINGER

Med de to knapper CUTOFF og RESONANCE kan du ændre klangfarven i lyden, d.v.s. hvor lys og skarp eller mørk, den skal være. Du kan også lave helt specielle lyde af mere mystisk karakter, hvilket kan være godt til især techno, pop og dance.

Hvis du drejer op (mod højre) bliver lyden lysere og skarpere, mod venstre virker lyden mørkere.

1. Drej på knappen FILTER RESONANCE

Hvis du drejer op (mod højre) bliver elementer af lyden stærkere og mere karakteristiske (frekvenserne resonerer). Hvis du drejer mod venstre, får lyden mindre karakter.

TIPS FRA PRODUCERENS VÄRKSTED

Det gælder om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Også for en musiker! Men et keyboard med 500-600 lyde pakket ind i titanium er en ordentlig mundfuld for de fl este og man kan godt blive slået lidt omkuld, så man mister orienteringen. I det følgende får du derfor et par hemmelige og personlige tips til lydvalg og indstillinger fra den professionelle musikproducers værksted. Disse tips gør det nemmere for dig at vælge de rigtige lyde i de rigtige situationer. Alle lydene er valgt blandt de 512 Presets fra fabriksindstillingerne. Du kan så lave justeringer og ændringer som foreslået og gemme dem i Brugerbanken.

Denne klassiske »jazz« pianolyd stammer oprindelig fra de legendariske Fender Rhodes el-pianoer, der havde deres storhedstid i 60'erne og 70'erne. I dag hører du denne lyd på 50% af alle House-produktioner (som f.eks. Phats & Small, Roger Sanchez eller Basement Jaxx). Prøv også Preset 013: Detune EP og eksperimenter med lav CUTOFF. Lyden må nemlig gerne være »støvet« og indelukket. Prøv også LFO-modulation på filteret for at tilføje diskret wah/tremolo-agtig effekt. Eller tilføj effekter som Phaser, Rotary og Chorus fra Multieffekt-processoren (læs Kapitel 4).

Preset 012: Hard FM EP

Velkommen tilbage til 80'erne! Denne lyd emulerer FM-lyde (bl.a. fra den legendariske Yamaha DX-7 synth), med pianolyden, der er gjort kendt af navne som Whitney Houston og Tina Turner. Prøv også Preset 273 St. FM EP, som passer perfekt til 80'er balladen. Farmor vil elske det!

Preset 149: MKS Brass

Når vi alligevel er i 80'erne, så glem ikke denne brass-lyd, hvis du vil lege Rick Astley, Pet Shop Boys, Kylie Minogue eller Billy Ocean! Eller gå til Hollywood med Frankie!

Preset 048: Fab 4 Guitar

Ret speciel lyd, som er inspireret af The Beatles -også kaldet The Fab Four (»fab« for »fabulous«). Oprindelig blevet lyden lavet ved at man lod guitarlyden passere gennem en roterende leslie-højtaler. Lyden blev kendetegnende for den psykedeliske periode i slutningen af 60'erne og er brugt på bl.a. »Lucy In The Sky With Diamonds« og »Let It Be«. Idag bruges den igen af mange rockbands.

Preset 064: JP-4 Bass

Lad dig ikke snyde af at denne lyd er i kategorien synth-bass. Den er en old school lyd, der fi nder nyt liv ved anvendelse i et techno-nummer, hvis du bruger den højere oppe i mellemområdet og tilføjer delay, der er i rytmisk takt med musikken. Perfekt club-lyd, med den rette snert af vintage-synth (Rolands legendariske Jupiter 4). Folk vil danse i timevis!

Preset 024: El. Organ 6

Fra preset 019 til Preset 033 ligger en række gode orgellyde, som især finder sin berettigelse til livebrug for rock eller soulbandet, der spiller kopinumre fra 60'erne og 70'erne. Især Preset 22 og Preset 24 er gode at skifte imellem og »blander« godt i et liveorkester.

Preset 070: Jungle Bass

God hemmelig baslyd til genrer som House, Jungle, Big Beat og Trip Hop. Men prøv også at afspille lyden højere oppe, tilføj rumklang og delay og du har en meget udtryksfuld tema-lyd.

Preset 075: SH 101 Bass 1

Uden rum eller chorus er denne lyd perfekt til de fl este club-numre og remix. Lyden stammer oprindelig fra Rolands vintage-synther SH 101 (og SH 09). Lyden er varm og fyldig; men pas ikke at tilføje for meget ekstra bund.

Preset

074:

RS

SawBs.2

Preset 166: Polysynth 2

Preset 228: MG Saw Ld. 1

Tre virkelig gode lyde til moderne trance og dance! Lydene er inspirerede af klassiske analoge synthesizere fra 70'erne. Indstil FILTER RESONANS på en værdi omkring eller under 30 og bevæg FILTER CUTOFF. Tilføj en masse rum og delay og du kan lave lyden af nutidig hollandsk og tysk klubkultur som den kendes fra hitlisterne -også anvendt af danske Safri Duo!

Preset 084: Mello Choir

»Himmelsk« lyd! Overbevisende klassisk choral korlyd, inspireret af munkekor. Sig »Rosens Navn« eller »Paven i Vatikanet«. God til reklamefilm eller det religiøst inspirerede technonummer.

Preset

106:

Tin

Whistle

Enkel, men effektiv etnisk fløjtelyd. Slå hårdt på tangenterne og lyt! Ved hjælp af velocity-shift, opstår en lille lækker fløjte-trille, der lyder overbevisende og autentisk.

Preset 116: Uillan Pipe

Preset

456:

Bagpipe

Nu vi er i det skotske hjørne... så hold en drone med venstre hånd. Spil i A-dur eller D-dur pentaton skala (som »Amazing Grace«, »Scotland The Brave« el. »Åh Susanne«) og illusionen er perfekt!

Preset 213: 2600 Sine

Holder du af musik som Tangerine Dream, Brian Eno, Ambient eller No Stress, så er denne Sinustone leadlyd meget ren og klar. Næsten rensende at høre på som lead stemme eller stille arpeggio. Også velegnet til at sende ud i Outer Space.

Preset 230: GR300 Lead 1

Fusionsmusikerens drøm! Lyden stammer oprindelig fra Rolands guitarsynth GR 300 og er gjort udødelig af 70'ernes fusionsmusikere, ikke mindst af guitaristen Pat Metheny. For at det skal kunne fungere, skal du bruge masser af rum og pitch-bend, gerne til at bende tonerne nedad, når du afslutter en frase.

Preset

252:

Impact

Hit

Preset

253:

Double

Hit

Denne type Orchestra Hits var meget populære i 80'erne, men har nu fået et voldsomt comeback i popmusik. Bruges især af Boyband producere og til musik i stil med Max Martin, N-Sync, Britney Spears og Backstreet Boys.

Preset

269:

Wurly

Eksperimenter lidt med FILTER CUTOFF og brug ørene. Denne lyd er en emulering af det karakteristiske Wurlitzer elpiano, kendt fra 70'erne, hvor bl.a. gruppen Supertramp gjorde lyden til sit varemærke. Også brugt i soul & jazz. Bruges i dag til bl.a. Big Beat og Hip Hop.

I slutningen af 90'erne opstod en trend blandt dance-producere, hvor tricket var at bruge »simple« GM-lyde. Brug denne Jazz Guitar lyd med pitch-bend og du har lyden af ATB og danske Barcode Brothers (prøv også Preset 085 Jazz Scat og Preset 369 Voice Oohs).

Preset 325: Funk Gt.2

Et eksempel på en 80'er lyd, der er taget op af dance-producere. Denne lyd er gjort kendt af italienske Fragma på hittet »Toca's Miracle«.

Preset 356: PizzicatoStr.

Endnu et eksempel på en klassisk lyd, der er gjort kendt af dance-producere. Den engelske producer Rollo brugte Pizzicato Strygere (fra Roland JV-1080) på Faithless-nummeret »Insomnia« og den belgiske dj Sash genbrugte lyden på »Encore Une Fois«. Men lyden er velegnet til mange andre genrer, da den er meget »karakterfuld« og »stærk«.

Preset 477: Seashore

Hele lydeffektsektionen fra preset 471 til preset 512 rummer uendelige muligheder. Ikke bare til musikproduktion, men også til hjemmevideoen eller hvis man laver sjov sammen med nogle børn! Her finder du alt fra hundegøen, heste-tramp, telefoner, dørknirken og helikoptere, perfekt til tegnefi lm eller en hyggelig gyseraften. Selvom det er reallyde, så glem for guds skyld ikke at dreje på knapper som FILTER RESO-NANS og CUTOFF. Tag f.eks. en lyd som Preset 477 Seashore (standkant med bølgeskvulp). Tilføj en masse rum, lav attacket lidt langsomt og drej op for RESONANS og ned for CUTOFF. Du har nu et spektakulært synth-sweep, der passer perfekt sammen med et »baglæns« bæk-kenslag (Preset 471) til Chill Out musik, medi-tationsmusik eller techno og dance. Lydene Jetplane og Starship (Preset 500 og 501) er også gode til science fi ction og remix.

Et udtryk fra midiprotokollen. Active Sensing er en »sikkerhedsinformation«, der kan sendes og bruges til at kontrollere om en midiforbindelse virker og også for at hindre hængende toner (»midi-panic«).

Adaptor

(eng.) Tilpasningsstykke el. mellemstykke til at forbinde to forskellige stik. En AC Adaptor er en strømforsyning, der f.eks. tilpasser 220 V til en 9V effektenhed.

ADAT

Alesis Digital Tape Recorder. En 8 spors digital båndoptager og et digitalt optageformat, oprindelig udviklet af Alesis til Super-VHS bänd. (Se også DAT).

ADC

(Analog to Digital Converter) Se A/D Converter.

Additiv syntese

Elektroakustisk syntesemetode, hvor man bygger en lyd op ved at lægge forskellige sinustoner med forskellig frekvens sammen. Velegnet til at skabe avancerede lyde, men kræver datakraft.

Ad lib.

Fra latinsk Ad Libitum »efter behag«. Bruges i musikalsk sammenhæng om improvisation.

Ad libitum

se Ad Lib.

ADSR

Attack, Decay, Sustain, Release. Parametre, oprindelig brugt i de første synthesizere, der styrer envelopen, d.v.s. »afviklingen« af en tone, fra den slås an til den klinger ud. (Se desuden Attack, Decay, Sustain og Release)

AES

Audio Engineering Society. En international organisation, hvis medlemmer er lydfolk, audiofirmaer o.l. AES afholder bl.a. messer og fastlægger standarderne indenfor audioområdet.

AES/EBU

Audio Engineering Society/European Broadcasting Union. Professionel standard for udveksling af balancerede digitale lydsignaler, opkaldt efter AES og EBU (se disse). Signalet ledes oftest gennem XLR eller stereojack stik.

Aftertouch

(eng.) »Eftertryk«. Et udtryk fra midiprotokollen, der henviser til at man kan få et keyboard eller lydmodul til at reagere på et ekstra tryk på en tangent -efter at tangenten er anslået. Med aftertouch kan man således påvirke lyden og tilførf.eks. vibrato, tremolo, chorus eller en anden effekt. Aftertouch kaldes også Channel Pressure, da det påvirker alle toner der er slået an på den pågældende midikanal. I midiens barndom var kun få keyboards udstyret med aftertouch.

AIFF

Audio Interchange File Format, et lydfi Iformat udviklet af Apple til brug på Macintosh.

Aktiv højtaler

Aktiv højtaler (eller aktiv monitor), en højtaler med indbygget forstærker.

Algoritme

Opr. metode til løsning af matematiske problemer, der i vor tid klares af et computerprogram. I lydteknik anvendes betegnelsen ofte om den udregning en digital effektmaskine må udføre, for f.eks. at skabe en rumklang.

Ambience

(eng.) »Omgivelser«, bruges indenfor audioteknik om rumklang for at beskrive klangen af de nærmeste omgivelser, d.v.s. en mindre, »tæt« rumklang.

Amp

(eng.) Amplifi er, d.v.s. forstærker, der øger et signals niveau.

Amplitude

Anvendes om en svingningsbevægelse i lydbølger, afstanden fra midtpunktstillingen til yderstillingen. Jo større amplitude, jo større niveau.

Anslagsfølsomhed

Se Velocity.

Apple

Amerikansk computerfirma, der producerer Macintosh-computere og software.

Application

(eng.) Anvendes indenfor edb som en betegnelse for brugerorienterede programmer til løsning af enkeltopgaver, kort sagt et andet ord for computerprogram.

Arpeggiator

(eng.) Oprindelig udledt af »Arpeggio« (italiensk musikudtryk, der betyder »harpeagtigt«). I synthesizere anvendes udtrykket om en funktion, der kan afspille »brudte akkorder«, d.v.s. at den akkord, man tager på keyboardet, afspilles som enkeltoner i rytmiske forløb opad og/eller nedad.

ASCII

American Standard Code for Information Interchange. En kode for de karaktersæt, der anvendes ved dataoverførsel.

ASIO

Forkortelse for Audio Stream Input Output, et system der bruges i computer ved digital optagelse og afspilning.

Atari

Tidlig computertype, oprindelig udviklet af producenten Atari, der også udviklede spil. Takket være det indbyggede midiinterface blev især modellen ST 1040 meget populær til musikbrug. Det tyske softwarehus Steinbergs Cubase-program var optimeret til Atari, hvilket betød at Atarien var næsten enerådende til musikproduktion fra midtfi rserne og ti år frem.

Attack

(eng.) Angribe. Anvendes i synthsproget om den tid der går, fra en tangent trykkes ned til lydstyrken när fra nulpunkt til maksimum. Jo kortere attack, jo hurtigere høres lyden.

Attenuate

(eng.) Dæmpning, f.eks. af et elektronisk signal.

Audio

(eng.) Lyd. Fra latinsk »audire«, der betyder høre.

Autotune

Navnet på en pitchcorrecter, udviklet af den amerikanske softwareproducent Antares. Maskinen, der både fi ndes som software og hardware, kan korrigere vokaler, så der synges helt rent. Sideeffekten ved overdrevent brug er en lidt metallisk, vocoder-agtig lyd, der ofte anvendes i dance. (Også kaldet »Cher«-effekten, opkaldt efter hit-sangen »Believe«, hvor effekten blev udnyttet optimalt.)

Auxiliary

(eng.) »Hjælper«. Kaldes også blot Aux og henviser til ekstra bøsning, ind- eller udgange (på f.eks. en mixer).

Backing

(eng.) »Akkompagnement« eller »Støtte«. Bruges om ledsagende musikere, der akkompagnerer en solist. Kan også bruges om korsangere.

Backup

(eng.) Reserve eller sikkerhedskopi. Husk: Rigtige mænd tager altid backup.

Band Pass fi Iter

Parameter, oftest set på synthesizere, som styrer et fi Iter, der kan fi Itrere omkring en bestemt frekvens og således kun slipper lyd igennem med en vis bändbredde af frekvensen. Se også Lo Pass Filter og Hi Pass Filter.

Bandwidth

1. bogstav i det græske alfabet. Beta (ß) anvendes ofte i sammenhæng med udvikling af computerprogrammer, hvor en Betaversion er betegnelsen for et program, der stadig er under udvikling og endnu ikke lanceret.

Binaere

Det binære talsystem er et talsystem, der kun indeholder to tal (»0« og »1«). Bruges til digitalteknik. Se desuden Bit.

Bit

Binært tal i digitalteknikken, den mindste mængde, enten et »0« eller »1«.

Booste

(eng.) »Forstærke« el. »løfte i vejret«. Anvendes f.eks. när man vil hæve et lydsignal.

Bouncing

(eng.) Oprindelig »spring« eller »hop«, men i lydtekniske sammenhænge et udtryk, der anvendes når man overfører et eller fl ere spor til andre spor, eller når man nedmixer fl ere audiospor til et.

BPF

Se Band Pass Filter

BPM

(eng.) Beats Per Minute, en angivelse af det antal taktslag (fjerdedele), der er i et stykke musik pr. minut. Bruges til tempoangivelse.

Breakbeat

Trommerytme eller percussionrytme, ofte af en eller to takters varighed, der gentages som led i et musikalsk forløb. Anvendes ofte som underdelende rytme, der mixes lavt i musikken. Teknikken er opfundet af DJ's, der oprindelig brugte to pladespillere, med samme stykke musik på, til at forlænge et break med. I dag anvendes ofte sampling eller harddisc recording til at opnå samme effekt.

Buffer

(eng.) »Stødpude« - enhed, der sikrer jævn opretholdelse eller forbedring af en funktion.

Bug

(eng.) »Insekt«. Bruges om fejl i software eller instrumenter baseret på computerteknologi.

Bus

(eng.) »Samleskinne«, d.v.s. oprindelig en fællesledning, hvor mange signaler samles i en signalvej, f.eks. i en mixer. Bruges oftest til at sende udvalgte signaler fra en mixer til et monitorsystem eller til et harddiskrecording system.

Byte

(eng.) Oprindelig »oktet«. En Byte er 8 Bit (se Bit).

Båndbredde

Et mere eller mindre afgrænset frekvensområde.

Carrier

(eng.) »Bærer«, anvendes bl.a. i Vocoder-sammenhæng.

Cartridge

(eng.) Kassette.

CD

(eng.) Compact Disc.

CD-R

(eng.) Forkortelse for Compact Disc Recordable, et digitalt lagringsmedie i form af en cd, hvor der kan brændes informationer fast.

CD-RW

(eng.) Forkortelse for Compact Disc ReWriteable, d.v.s. en cd, hvor man i lighed med tidligere tiders magnetbånd, vedvarende kan brænde data og slette information, der allerede ligger på cd'en.

Chamber

(eng.) Af »Kammer«, en rumklangsalgoritme, der producerer en rumklangseffekt, nogenlunde på størrelse med Room (se denne), men med en lidt hårdere, mere farvet klang.

Channel Pressure

Se Aftertouch

Chip

(eng.) Et amerikansk udtryk for et integreret kredsløb, der bl.a. bruges i computere. Se Integreret Kredsløb.

Choke

(eng.) »Kvæle«. Udtryk, der bl.a. anvendes når en trommeslager stopper et bækkenslag med hånden, så slaget ikke klinger fuldt ud.

Chord

(eng.) Akkord, d.v.s mindst tre toner, der anslås samtidig på et instrument.

Chorus

(eng.) »Kor« eller »omkvæd«. Er desuden en modulationseffekt, der opstår, når et direkte signal mixes med en forsinket udgave af det samme signal og derved giver illusionen af fl ere instrumenter eller stemmer. I familie med Delay, Flanger og Phaser (se disse).

Click Track

(eng.) »Klikspor«, særligt spor på båndoptager el. lign., der afspiller et klik, koklokkeslag eller metronomelyd med regelmæssig puls (tempo), så trommeslageren kan holde tempoet efter denne lyd.

Clipping

(eng.) »Nedskæring« eller »klipning«. Beskriver at et audiosignal overstyrer, d.v.s. forvrænger.

Compressor

Signalprocessor (effektenhed), der begrænser et lydsignals dynamiske område, så niveauforskellen mellem svage og kraftige signaler udjævnes. Anvendes ofte ved optagelser for at sikre mere jævn lyd eller ved masterering for at sikre, at der hele tiden er »knald på« lyden og maximalt signal.

Consol

(eng.) »Kontrolbord«, andet ord for mixer.

Controller

En information i midisproget, der beskriver parametre som volume, sustainpedal, panorering el. modulation. Bruges til at styre forskellige effekter og kontrolmuligheder i musikken, deraf navnet controller. Der er plads til at defi nere op til 128 controllere, og hver har sit controllernummer. Eks.: Volume:#7, Panorering:#10, LPF Cut Off:#74, Reverb: #91.

COSM

Composite Object Sound Modeling. En patenteret metode, udviklet af Roland til at emulere lyde af specifi kke instrumenter eller højtalermodeller, forstærkere o.l..

Count in

(eng.) Tælle ind, d.v.s. fortælling før musikken starter. Det kan være fi re slag, der indikerer tempoet på en takt.

CPU

Central Processing Unit. Den centrale processor i en computer, »hjernen« der foretager alle beregningerne.

Cubase VST

(eng.) »Vink« eller »Stikord«. On Cue, betyder »når der gives tegn«. Et cuetrack er et audiospor (evt. midispor) med demostemmer, der ikke skal anvendes det endelige mix.

Cutoff

(eng.) »Skære bort«. Udtrykket bruges bl.a. i synter og mixere, når man skal sænke dele af et lydsignal og skære bestemte frekvenser fra. Cutoff Frequency er afskæringsfrekvensen for et fi liter, d.v.s. der hvor frekvensen begynder at dæmpe (se desuden Filter og Resonance).

Cymbal

(eng.) Bækken.

D/A Konverter

Enhed, der oversætter digital lyd til analog.

DAC

Digital to Analogue Converter, oftest blot D/A. Se D/A Konverter.

DAT

Digital Audio Tape. Digitalt bändoptagersystem, byggende på det format Sony præsenterede i 1986 under navnet R-DAT (Rotary Head-DAT). Oprindelig udviklet til konsumerbrug, men DAT blev meget populært som professionelt masteringsmedie. Er idag på vej ud.

DAW

Digital Audio Workstation

dB

Se Decibel

DC

(eng.) Direct Current, d.v.s. jævnstrøm.

Decay

(eng.) »Forfalde« el. »svække«. Anvendes i synthsammenhæng i en envelopegnerator, hvor decayvær-dien styrer hvor lang tid, der skal gå, fra et signal er i maksimum til det når sustain niveau (se ADSR). I en rumklangsalgoritme er Decay den tid det tager for en rumklang at dø ud, d.v.s. reverb time.

Decibel

Logaritmisk niveauangivelse, d.v.s. måleenhed for lydstyrke.

Decode

(eng.) Afkode, anvendes f.eks. i forbindelse med audiokonvertering af en MP3-fi I til wav.fi I.

De-esser

Compressor (se denne), indstillet til at dæmpe S-lyde fra en vokalist.

Defragmentering

Oprydning på harddisk, der får informationerne til at ligge mere hensigtsmæssigt, hvilket får harddisken til at arbejde hurtigere og mere stabilt.

Delay

(eng.) Forsinkelse. Lydeffekt lig ekko.

Detune

Udtryk, der beskriver at man stemmer to ens toner en smule forskelligt. For meget detune lyder falsk, tilpas mængde gør lyden bredere (se Chorus).

Diffusion

(eng.) Spredning el. udbredelse. Rumklangsparameter, der bestemmer tætheden i refl ektionerne.

Direct X

Software med standard, udviklet af Microsoft, der bruges i Windows til at håndtere audifi ler og kommunikationen mellem computer og lydkort, anvendes bl.a. til plugins.

Diskant

De højeste frekvenser i det hørbare område.

Distortion

(eng.) Forvrængning, overstyring.

DJ

Discjockey eller Deejay. Person, der spiller plader for et publikum, oftest på et diskotek eller på en radiostation.

Download

(eng.) »at hente ned«. Nyt ord, opstået på Internettet, der beskriver den proces, der foregår, när man henter en fi I fra Internet og gemmer den på computerens harddisk.

Driver

(eng.) »Fører« el. »drivværk«. Software, med instrukser, der fortæller en computer, hvad den har med at gøre, f.eks. i relation til en printer eller et lydkort.

DSP

(eng.) Digital Signal Processing. Processering af digitale lydsignaler, d.v.s bearbejdelse af lyden, f.eks. i form af tillægning af rumklang, equalisering o.s.v.

Dub

(eng.) Også kaldet Dubbing. Anvendes når man efterindspiller, erstatter dele af en optagelse, tilføjer nye optagelser (overdub) eller sammenmixer optagelser. Anvendes også om eftersynkronisering til f.eks. fi lm.

Ducking

(eng.) At dykke el. dukke. Særlig compressorteknik, der anvendes hvis f.eks. et speakersignal skal dæmpe et musiksignal. Kaldes også voiceover.

Dynamik

Udtryk, der anvendes af lydteknikere om forholdet mellem de svagest og kraftigste passager i f.ek.s audiomateriale.

Early Reflections

(eng.) Tidlige reflektioner, rumklangsparameter, der styrer den første del af en rumklang. De første refl ektioner fornemmes som en række tætliggende diffuse ekkoer, der giver illusionen af vægge, gulv og loft. Ved at indstille tid og niveau på refl ektionerne, kan man i høj grad ændre karakteren af rumklangen.

EBU

Forkortelse for European Broadcasting Union, der bl.a fastlægger standarder. (Se også AES).

Edit

(eng.) At redigere, f.eks. i en lydoptagelse.

EIDE

(eng.) »Efterligne«. Anvendes ofte om Virtuelle Instrumenter, hvor et stykke software søger at emulere et akustisk eller elektronisk instrument. Emulator er desuden produktnavnet på en af verdens første samplere, lanceret af Emu-Systems i 1980 (se desuden Virtuelle Instrumenter, Sampler og VST).

Encode

(eng.) Omsætte til kodesprog. Software, der f.eks. kan lave MP3-fi ler, kan kaldes en audio encoder. Se også decode.

Enhancer

(eng.) Forøge el. forstærke. Navn på effektenhed, der ud fra en lyds grundfrekvenser danner nye lyse overtoner. Resultatet bliver en mere klar og tydelig lyd.

Envelope

(eng.) Kan oversættes ved »amplitudeprofi I«. Oprindelig et matematisk udtryk til beskrivelse af kurver. I elektroakustik anvendes begrebet, hvor en kurve beskriver klangforløbet af en givet tone, der ændrer form i relation til tiden. Altså en grafi sk illustration af en lyds forløb, med angivelse af punkterne af Attack, Decay, Sustain og Release (se ADSR).

Envenlopegenerator

I ældre analoge synther kan envelopegeneratoren sættes til at styre lyden. Hvis den sættes til at styre fi Iteret (VCF), påvirkes klangen og hvis den styrer forstærkeren (VCA) påvirkes lydstyrken. På mange synther sidder fi re glideknapper, mærket Attack, Decay, Sustain og Release (se disse). Disse knapper bruges styre envenlopen, d.v.s. lydens forløb. Se desuden ADSR.

EQ

Se Equalizing.

Equalizing

(eng.) Fra equalizer, der betyder »udligning«. Indenfor audioteknik er det betegnelsen for en proces, hvor man ved hjælp af en elektronisk enhed (eller ved hjælp af software) ændrer en lyds karakter og klangfarve ved at dæmpe eller fremhæve bestemte frekvenser. Formålet kan være af kunstnerisk karakter, men også af teknisk karakter, f.eks. for at dæmpe støj eller opnå en neutral frekvensgang.

Erase

(eng.) At slette, f.eks. en musikoptagelse.

Event

(eng.) »Hændelse el. »begivenhed«. Beskriver i midisproget de enkeltelementer musikken består af f.eks. toner, rytmer, frasering, effekter. Hver enkeltdel (event) består af en midiinformation, der beskriver hvad der er udført, f.eks. et anslag på en tangent eller en betjening af en controller, som f.eks. modulationshjulet.

Eventlist

Oversigt over udførte (indspillede) events, f.eks. i form af en eventeditor i et sequencerprogfram.

Exiter

(eng.) Effekt, fungerer som Enhancer (se dette).

Factory Preset

(eng.) Fabrikslyd, d.v.s. forudprogrammeret lyd, der leveres i eller sammen med et produkt.

Fade

(eng.) »Falme« eller »dø hen«, d.v.s. gradvis nedregulering af et signals niveau. På en mixer er en fader en mekanisk enhed, der glider i en skinne, oftest 6 eller 10 cm lang. Faderen bruges oftest til at regulere en kanals volume. På mindre mixere kan faderen være erstattet af et potmeter (se denne).

FAQ

(eng.) Frequently Asked Questions. d.v.s. »ofte stillede spørgsmål«. Anvendes på hjemmesider, hvor spørgsmål og svar gives til et specifi kt produkt.

Feedback

(eng.) »Tilbagekobling« el. »tilbagemelding«. Akustisk/elektrisk fænomen, brugt som effekt i rockmusik-kens barndom, en hyletone der opstår, när et forstærket signal opfanges af den mikrofon, det oprindelig kom fra (se også Resonance).

File

(eng.) Kartotek, register, fi l. Bruges ofte om en samling lagret data, der hører sammen (f.eks. et dokument eller et stykke musik).

Filter

Se Filtermodulation

Filtermodulation

Et filter er oprindelig et elektronisk kredsløb, der i lighed med EQ (se dette) dæmper eller fjerner frekvensområder. Et fi Iter i en synthesizer eller i software styrer således klangfarven. Ved at modulere fi Iteret får man klangfarven til at ændre sig i takt med den modulerende frekvens. Se også Lo Pass Filter, Band Pass Filter og Hi Pass Filter.

Flanging

(eng.) Lydeffekt, baseret på et direkte audiosignal, der mixes med sig selv med en kort varierende tidsforsinkelse (under 2 ms). Effekten opstår, når signalet udsættes for en række tidsforskydninger, der blandes med det oprindelige audiosignal. Derved opstår der »huller« i frekvensspektret, der »fases ud«. Ved at modulere signalet med en lav frekvens (1-10 Hz) fl yttes de udfasede frekvenser op og ned i frekvensspektret. Resulatet er en jetfl y-agtig lydeffekt. Se desuden Phaser og Chorus.

Floppy disk

(eng.) Diskette. Ældre transportabelt lagringsmedie med kapacitet på op til 1,44 Mb.

FM

Se Frekvensmodulation.

FM-syntese

En avanceret syntesemetode, anvendt i synthesizere af bl.a. Yamaha (DX7, TX81Z o.s.v.), hvor man bruger en speciel frekvensmodulering. En lyd bygges op ved at en oscillator frekvensmodulerer en anden oscillator; ikke med lavfrekvent modulering, men med frekvenser indenfor tonefrekvensområdet. Se desuden Frekvensmodulation og LFO.

Foldback

Anvendes i studie eller PA-sammenhæng til at forstærke line- eller mikrofonsignaler.

Formatering

Struktureringsproces, der klargør en harddisk, diskette eller andet lagringsmedie og gør den kompatibel med en given platform, så den kan gemme data for f.eks. en computer eller et keyboard. Ved formatering slettes alle data.

Forstærker

En enhed der øger et elektrisk signals niveau.

Frame

Se SMPTE

Frekvens

Begreb fra fysikken, der angiver antallet af svingninger (perioder) pr. sekund i et periodisk forløb. Måleenheden er Hertz (Hz). Basområdet har lave svingninger, diskantområdet har høje svingninger. Det hørbare område for et gennemsnitligt menneskeøre ligger mellem 20 Hz - 20.000 Hz. Hunde og ældre mennesker hører anderledes. (Se desuden Hertz).

Frequency

(eng.) Det frekvensområde en givet enhed kan gengive.

Fuld duplex

Når et lydkort kan afspille og optage digital lyd samtidigt

Fuzz-pedal

(eng.) Af »fuzzy«, d.v.s. uklar el. tåget. Oprindelig guitareffektpedal, udviklet i slutningen af 60'erne. Pedalen forvrænger lyden, bl.a. ved at ved at fremhæve overtonerne ekstremt. Især brugt i heavy rock, men også kendt fra klassikeren »Satisfaction« med Rolling Stones.

GB

Se Gigabyte

GM

Se General Midi.

Gain

(eng.) Forøgelse. I audioteknik: Hævning af et lydsignal.

Gate

(eng.) »Port«. Anvendes om effektenhed, der udelukker lydsignaler, der ligger lavere end et forudindstillet niveau. Kan bruges til at fjerne uønsket støj og for at forhindre overhør mellem forskellige instrumenter under en liveoptagelse (se Noise Gate).

General Midi

Overbygning på midiprotokollen, hvor man har vedtaget en standardisering af lydvalg og instrumenternes placering i forhold til programnumre. Det gør det lettere at spille den samme midifi l (se Standard Midi File) på forskellige instrumenter fra forskellige producenter og lettere at udveksle musik. GM indebærer bl.a. at trommelyde har deres faste placering (BD= note nr. 36, SD= note nr. 38 etc.) og faste midikanal, nemlig channel 10. Instrumentlyde har faste prgramnumre. Piano er f.eks. program change #1 og trompet program change #57 (se desuden Midi, GS og XG).

Gigabyte

(eng.) Giga: milliard. Byte: 8 Bit. GB bruges til at angive hvor meget digitale informationer fylder på et givet lagringsmedie. 1 GB er således 1.000. 000.000 byte eller 1.000 MB (se desuden Bit og MB)

Grand Piano

(eng.) Flygel.

Grid

(eng.) »Net« eller »Gitter«. Anvendes om den grafi ske præsentation af noder og toner på en sequencer eller en trommemaskine. Altså et alternativ til nodelinier.

GS

General Standard. Rolands videreudvikling af General Midi, der giver musikeren mere avancerede muligheder.

Hall

(eng.) Hal el. sal. Betegnelsen for en type rumklangseffekt med »stor« lyd, langsom i opbygningen og med lang udklingningstid.

Hardware

(eng.) »Isenkram« eller »Maskinel«. Bruges ofte om tilbehør til computere som f.eks. lydkort, scanner, cd-brænder etc.

Harmonic

(eng.) Overtone.

Harmonica

(eng.) Mundharpe.

Headphones

(eng.) Overstyringsreserve, d.v.s. en slags sikkerhedsmargin. Beskriver det signalniveau over nominel udstyring, der kan tillades, før forvrængning indtræder.

Headset

Speciel håndfri mikrofon, der sidder fastgjort på hovedet. Oprindelig anvendt af f.eks. piloter, men anvendes idag især af solister, der danser. Pop-dronningen Madonna var blandt de første til at bruge headset ved livekoncerter, deraf tilnavnet »madonna-mikrofon«.

Hertz

Måleenhed for frekvens, d.v.s. det antal gange en lyd svinger pr sekund. Opkaldt efter den tyske 1800-tals fysiker Heinrich Rudolp Hertz. 1 Hz=1 svingning pr. sekund. 440Hz=440 svingninger pr. sekund. 1 kHz=1000 svingninger pr. sekund. (Se desuden Frekvens)

Hi Freq Damp

(eng.) Dæmpning af høje frekvenser. Rumklangsparameter, hvor diskanten får en kortere decaytid end bassen. Derved skærer man gradvist toppen af refl ektionerne, hvilket simulerer et blødt rum med absorberende vægge og store tykke møbler (se desuden Decay).

High Pass fi Iter

Et filter, som dæmper -eller helt fjerner- lave frekvenser og kun slipper høje frekvenser igennem. Se også Band Pass Filter og Lo Pass Filter.

Hook line

En iørefaldende stump melodi, omkvæd, tema eller lignende, velegnet til gentagelse.

HPF

(eng.) Lavfrekvent støj eller brum.

Hz

Se Hertz.

I/O

Integrated Circuit. Se Integreret kredsløb.

IDE

Integrated Drive Electronics. Standard for kommunikation/interface mellem computer og harddisk.

Integreret kredsløb

Også kaldet chip. Oprindelig en siliciumklods på få milimeter, der kan indeholde et meget stort antal elektroniske komponenter og kredsløb, som f.eks. en oscillator, en mikroprocessor eller forstærker. Forudsætningen for udviklingen af den moderne computerteknologi.

Interface

(eng.) »Kontaktflade«, »grænseflade« eller »bindeled« mellem to enheder.

Invert

(eng.) Spejlvende el. omvende, f.eks. et audiosignal.

Jack stik/bøsning

I lydstudier et panel med bøsninger hvor en række ind- og udgange hurtigt kan forbinde forskellige enheder med hinanden ved indkobling af mellemstik/ledning. Kan også forekomme i ældre synther; eller i software.

Kurveform

En VCO i en analog synth kan traditionelt frembringe forskellige kurveformer, hovedsagelig savtak, puls og trekant. Disse kurveformer klinger forskelligt og er med til at danne en lyds karakter. I moderne virtuelle synther kan samme kurveformer, plus avancerede blandinger også genereres (se desuden VCO).

Kvantisering

Nøjagtig rytmisk tilpasning af rytmer, i f.eks. konstante matematisk præcise 16-dele. Laves på sequencer eller trommemaskine, i modsætning til en levende musiker, der underdeler lidt mere løst og derved »swinger« (hvis han ellers er god!).

Latency

(eng.) Latenstid, den tid, der går mellem påvirkning og reaktion. Udtrykket anvendes i digitalteknik, om den forsinkelse, der opstår i et lydkort eller andet digitalt udstyr, fordi det tager tid at konvertere det analoge signal til et digitalsignal.

LCD

Liquid Crystal Display. Flydende krystalskærm, anvendes i keyboards, effektapparater og fladskærme.

Les Paul

Amerikansk elektrisk guitarmodel fra Gibsonfabrikkerne, opkaldt efter den kendte amerikanske guitarist med samme navn. Masseproduceret af Gibson og sammen med Fender Stratocaster blevet en af rockhistoriens mest anvendte guitarer. Kendte udøvere er Jimmy Page, Slash og Lenny Kravitz.

LFO

Low Frequency Oscillator. En lavfrekvent oscillator, der arbejder med dybe frekvenser, lavere end det hørbare område, d.v.s. under 20 Hz. I en analog synth bruges LFO'en oftest til at modulere en lyd, således at der opstår effekter som Tremolo og Vibrato. I moderne virtuelle instrumenter efterlignes denne teknik (se desuden Tremolo og Vibrato).

Limiter

(eng.) »Begrænser«. Særlig compressorteknik med meget højt kompressionsforhold. Forhindrer lydsignaler i at overstige et angivet niveau. Anvendes bl.a. ved masterering for at undgå overstyring (se desuden Compressor)

Line-driver

Mellemforstærker til i studie eller PA-brug, anvendes til at forstærke lave spændinger (som f.eks. fra en basguitar) op til linieniveau (linelevel). Giver samtidig tilpasning til lange kabler.

Load

(eng.) »Læsse på«, bruges i computersammenhæng om at indlæse data.

Local On /Off

Parameter på keyboard, der henholdsvis tilslutter/afbryder forbindelsen mellem tangenter og den interne lydenhed. Praktisk funktion at anvende, når man arbejder med sequencer på fl ere midikanaler.

Loop

Et loop opstår, när man vedvarende afspiller en lyd fra startpunkt til slutpunkt og straks afspiller lyden igen og således gentager lyden i et vedvarende rytmisk mønster. I en sampler kan et loop bruges til at forlænge et kort sample, således at tonen kan klinge længere. Det foregår ved at man looper en lille del af lyden, der lyder naturlig. Kaldes ofte sustain loop. Se desuden Breakbeat.

Low Cut

Filter, der skærer bas fra.

Low Pass Filter

Et filter, som dæmper -eller helt fjerner- høje frekvenser og kun slipper lave frekvenser igennem. Et af de almindeligst forekommende fi Itre på synthesizere og meget brugt som effekt i techno, dance og remix. Se også Band Pass Filter og Low Pass Filter.

LPF

Se Low Pass Filter

Lydmodul

Enhed, der kan frembringe lyd (af f.eks. musikinstrumenter), hvis der tilsluttes et midikeyboard

Lyrics

(eng.) Sangtekster.

Macintosh

Også kaldet Mac blandt venner. Computertype, introduceret i 1984 af amerikanske Apple Computer med et innovativt styresystem og meget brugervenlig betjening, der dannede forbillede for nutidens Windows. Opfattes stadig som konkurrent og alternativ til Windows og PC, meget brugt i den grafiske branche og indenfor professionel audioproduktion.

Major

(eng.) »Større«, i musiksammenhæng lig med Dur.

MAS

Moto Audio System. Den amerikanske softwareproducent Mark Of The Unicorns format til harddisc recording/sequencersoftwaren Motu Digital Performer. Der udvikles i stigende grad plug-ins til dette format.

Master

Medie, f.eks. bånd eller cd, der indeholder det endelige mix af en musikproduktion; sidste stop før cd-massekopiering.

Mastering

Proces i et lydstudie, sidste led inden cd-fabrikationen. Her afpudses lyden, EQ og komprimering tilføjes og der ilægges eventuelt koder o.l. før cd-replikering.

MB

(eng.) Megabyte. Mega: million. Byte: 8 Bit (se Bit). MB bruges til at angive hvor meget digitale informationer fylder på et givet lagringsmedie. 1 MB er således 1.000.000 byte.

Mega

(eng.) Million

Memory

(eng.) Hukommelse. En computers hukommelseskapacitet måles i RAM.

Metronom

Oprindelig mekanisk enhed, der gengiver et klik til at holde takten efter.

Midi

Musical Instruments Digital Interface. En protokol, d.v.s. et sæt regler, vedtaget i 1981 af MMA (se denne). Formålet med midi var at standardisere kommunikationen mellem digitale musikinstrumenter, effektenheder og computere m.v.. Midi er en seriel kommunikation og som følge deraf rimelig langsom. Standarden er dog så udbredt, at alle musikinstrumentfabrikanter stadig følger den (se desuden GM og XG).

Midi channel

(eng.) Midikanal. Midiprotokollen arbejder med 16 midikanaler. I praksis betyder det at det fleste lydmoduler og keyboards er konfi gureret sådan at man kan spille med 16 uafhængige instrumenter på en gang, f.eks. piano på midikanal 1, bas på midikanal 2 eller trommer på midikanal 10. Det kræver dog at det tilsluttede instrument er multitimbralt (se dette). Har man fl ere porte i et midiinterface eller på sit instrument, kan instrumenterne udvides til 2 x 16, 3 x 16 o.s.v..

Midi In, Out, Thru

Navnet på de fempolede stik i lydmoduler, keyboards og effektenheder, hvorigennem midikommunikationen foregår.

Midi In: Her kommer midiinformationerne ind i instrumentet fra en anden enhed (f.eks. en computer). Det er her, et udefrakommende midisignal skal tilsluttes for at instrumentet kan modtage midiinformation fra en anden enhed.

Midi Out: Stort set alt hvad man spiller på keyboardet og foretager af bevægelser på f.eks. modulationshjul og pitchbend o.s.v. kommer ud af dette stik. På mange synther sendes alle parameterjusteringer også ud. Man skal derfor forbinde en computer eller et andet instrument til Midi Out, hvis man vil sende informationer ud til en anden enhed.

Midi Thru: Her bliver den midiinformation, der kommer ind i instrumentet sendt direkte ud igen. Bruges typisk på instrumenter med mindre end 16 midikanaler, hvorved man kan koble fl ere synthesizere til det samme midi output.

Midi interface

Enhed, der fungerer som mellemled mellem computer og midiinstrumenter og sikrer, at der kan ske en kommunikation på 16 midikanaler. Har interfacet fl ere porte, kan antallet af midikanaler udvides.

Midi Note Number

Hver tangent på et midkeyboard har et nummer fra 0 - 127. Midi note # 60 er det midterste C (C3). När tangenterne slås an, sendes disse numre ud af Midi Out.

Midi Out

(se Midi In-Out-Thru)

Midi Thru

(se Midi In-Out-Thru)

Midi Time Code

Tidskode, anvendt i midisammenhæng til at synkronisere midienheder (se desuden SMPTE).

Midifi I

Se Standard Midi File.

Mikrofon

Enhed, der kan omdanne akustiske signaler til elektriske signaler, det modsatte af hvad der sker i en højtaler. En kondensatormikrofon er mere fi ntfølende og kræver strøm, men gengiver lyd mere neutralt og anvendes ofte i studier til vokal. En dynamisk mikrofon (som f.eks. Shure SM58), kan ofte farve lyden, men er velegnet til f.eks. optagelse af høje guitarforstærkere og rockvokal.

Minor

(eng.) »Mindre«, i musiksammenhæng lig med mol.

Mixdown

Se Bouncing

Mix

(eng.) »To mix«, at blande. Oprindelig udtryk fra sidste del i en indspilningsproces. Her færdiggøres optagelsen med justering af niveauer og klangfarve på de enkelte spor (el. kanaler) og effekter som compressor, delay og rumklang tilføjes. Udtrykket bruges også om det færdige resultat.

Mixer

Enhed, der blander to eller fl ere audiosignaler til et (se desuden Mix).

MMA

Oprindelig en analog proces, hvor de karakteristiske egenskaber ved en bølge (den modulerende bølge) blandes ind i en anden bølge (bærebølgen). Vibrato og tremolo er eksempler på to meget hørbareog meget anvendte modulationseffekter (se Modulationshjul, Vibrato, Tremolo og LFO).

Modulationshjul

På de fl este keyboards sidder to »hjul« i venstre side. Det ene er en Pitchbend (se denne) og det andet er et modulationshjul, der kan bruges til at påvirke lyden, oftest med Vibrato eller Tremolo. På de fleste Roland keyboards er modulationshjulet kombineret med pitchhjulet, så det mere minder om et joystick. Modulationshjulet sender midicontroller #1 ud (se desuden Modulation, Tremolo og Vibrato).

Monitor

(eng.) Oprindelig »overvågning« eller »kontrol«. Bruges i musiksammenhæng i flere situationer:

1. Den teknik, der gør det muligt at sende musiksignaler tilbnage til en solist i en live-situation eller i en indspilningssituation, således at solisten kan høre sig selv, eller udvalgte dele af backingen. Solisten kan lytte via en monitorhøjtaler, hovedtelefoner eller ved In-Ear-Monitor, d.v.s. små øre-plugs, der som høreapparater er placeret i øret.

2. Højtaler til bedømmelse af indspilningskvalitet og referencelytning.

3. Computerskærm.

Mono

Fra græsk »monos«, d.v.s. enkelt eller ene.

Monofonisk

Enstemmig, i modsætning til polyfonisk (se Polyfoni).

Motherkeyboard

Et keyboard, oftest uden interne lyde, og med avancerede kontrolmuligheder, der styrer andre keyboards og instrumenter i et setup.

MP3

I sit fulde navn »MPEG-1 Audio Layer-3«, en komprimeringsteknik til audiofi ler, der takket være voldsom reduktion af data, kan få en musikoptagelse til at fylde langt mindre og alligevel bevare fornuftig lydkvalitet. Er meget anvendt på Internet.

MTC

Midi Time Code (se denne).

Multitimbral

Et lydmodul eller keyboard, der er multitimbralt kan afspille fl ere forskellige lyde på forskellige kanaler samtidigt.

Multimedia

Anvendelse af flere forskellige medier på en gang (cd-rom, dvd, internet), kombination af billede, lyd, musik og grafi k på computer.

Multitrack

Ældre ord for fl ersporsbändoptager.

Mute

(eng.) »Stum«. Udtryk, der anvendes når man lukker for et signal.

Native

(eng.) »Hjemmehørende« el. »Indfødt«. Betegner plug-ins, der ikke er udvekslingsbare og således kun fungerer sammen med den programplatform, de er skabt i og til (se Plug-in).

Noise gate

(eng.) En »støjport«, d.v.s. en enhed, der er specielt beregnet til at fjerne støj eller sus (se Gate).

Noise reduction

(eng.) Støjreduktion.

Nominel

Af »nomen« (latin), d.v.s. navn. Nominalværdi er den pålydende værdi, f.eks. det tal, der står på en pengeseddel.

Note off

Når en tangent slippes på et midikeyboard, sendes midibeskeden »Note Off«, hvilket stopper tonen.

Note on

Når en tangent slås an på et midikeyboard, sendes midibeskeden »Note On«, der indikerer at en tone begynder.

NR

Se Noise Reduction.

Nylon string guitar

(eng.) Guitar med nylonstrenge, kaldet Spansk eller Klassisk guitar.

Ohm

Måleværdi, angiver elektrisk modstand.

Oktav

Interval mellem to toner med frekvensforholdet 2 til 1. Sagt på mere jævnt dansk, er en oktav afstanden mellem to toner, hvor den ene har et svingningstal, der er dobbelt stort som det andet. Det menneskelige øre opfatter disse toner relativt ens; selvom tonen med det dobbelte svingningstal klinger lysere. Spiller man en skala otte toner op af de hvide tangenter (en durskala) på et klaver, startende på et c, ender man således igen på et c, blot en oktav over.

Operativsystem

Program, der styrer afvikling og brugerinterface i computersammenhæng, f.eks. i et keyboard, en sampler eller i en computer. Eksempler på computerstyresystemer er Windows, Linux og Mac OS.

Organ

(eng.) Orgel.

Oscillator

Signalgenerator, d.v.s. enhed, der kan levere mekaniske eller elektriske svingninger, som f.eks. en tonegenerator eller en VCO i en synth. En stemmegaffel er også en oscillator (se desuden VCO).

Outboard

(eng.) »Udenbords«. Ofte betegnelsen for eksterne effektenheder o.l., der befi nder sig uden for mixeren i et musikstudio.

Overdrive

(eng.) »Overanstrenge«. Bruges om forvrængningseffekt for guitarister (Se desuden Distortion).

Overdub

Se Dub.

Overhead

Mikrofonopstilling, hvor et sæt mikrofoner placeres med længere afstand til lydkilden, f.eks. over et trommesæt, for også at opfange det omkringliggende rums refl ektioner. (Se desuden Ambience).

Overstyring

Forvrængning

PA

(eng.) Public Adress, d.v.s. »adressering til en offentlighed«. Bruges om PA-system, d.v.s. lydanlæg med mikrofoner, mixer, forstærkere, højtalere etc. .

Pad

(eng.) »Pude«. Meget brugt udtryk i musiksammenhæng. Bruges både om en bred, stor, blød synth- og strygerlyd og om et trommepad eller slagpad, d.v.s. en slagplade på en elektrisk (»virtuel«) tromme, der trigger et elektronisk signal, när pladen rammes af en trommestik.

Pan

(eng.) Panorering. Når et instruments placering i stereolydbilledet skubbes mod venstre eller højre.

Parameter

En variabel størrelse, der kan antage bestemte, konstante værdier og som andre størrelser afhænger af. Anvendes om indstillinger og værdier i f.eks. i en effektprocessor eller en synth.

Patch

(eng.) »Lappe«, »Sy« (som patchwork). Sammenkobling af enheder, bruges også i musiksammenhæng om en instrumentlyd. der f.eks. kan bestå af fl ere lyde sammen.

Pattern

(eng.) Mønster. Anvendes om et rytmisk mønster, f.eks. en trommefi gur.

PCI

Peripheral Component Interconnect. Lydkort, grafi kkort og netværkskort er oftest PCI-kort, der isættes computeren og sluttes direkte til motherboardet.

PCMCIA

Lagringsmedie i form af et udvidelseskort, til f.eks. en synth. Fylder ikke mere end et kreditkort.

PCM

Pulse Code Modulation. Modulationsform, hvor informationerne beskrives af impulsers antal og varighed, teknikken anvendes i ældre synths/lydmoduler.

PDF

Filformat, anvendt af programmet Acrobat Reader (udviklet af Adobe Systems). PDF er det foretrukne format for manualer m.v. på Internet og på cd-rom. ∅nsker man en fysisk manual, kan man selv printe den ud.

Peak

(eng.) Højdepunkt. Bruges om et lydsignals spidsværdi (det højeste niveau).

Phantom power

Metode til strømforsyning af kondensatormikrofoner (48v DC). Sendes fra en mixers balancerede XLR-udgang.

Phaser

(eng.) En effekt, der har fået sit navn fra udtrykket »phase« (fase). Populær guitarpedal, anvendt til guitar og elpiano i 70'erne. Idag høres effekten især i housemusik og trance. Effekten opstår, når et audiosignal udsættes for en række faseforskydninger, der blandes med det oprindelige audiosignal. Derved opstår der »huller« i frekvensspektret, nogle frekvenser høres simpelthen ikke. Ved at modulere signalet med en lav frekvens (1-10 Hz) opnås en bevægelig effekt, der er i familie med Flanger og Chorus (se disse).

Physical Modelling

Begreb, der sammen med udtryk som »Virtual Acoustics« oprindelig er udviklet på Stanford University i USA og som beskriver kunstig fremstilling af lyd fra f.eks. akustiske instrumenter. Teknikken kræver meget kraftig computerteknologi og er viderudviklet af de største instrumentproducenter. Physical Modelling blev første gang kommercielt tilgængelig, da Yamaha lancerede sin VL-1 synth i 1994. Acces Virus, Nordlead, Novation, Yamaha (AN-1x), Waldorf og Roland JP-8000 er andre eksempler på en hel nye generation af virtuelle synthesizere (se desuden Softsynth og Virtuel Instrument).

Pick-up

Mikrofon på el-guitar, der opsamler strengenes vibrationer.

Pink Noise

(eng.) »Lyserød støj«. Elektrisk støjsignal, der anvendes til testformål, f.eks. ved lydprøver.

Pitch

(eng.) Tonehøjde.

Pitch Bend

(eng.) Pitch: »tonehøjde«. Bend: »at bøje«. Pitchbender er det »hjul«, der sidder til venstre på en synthesizer eller keyboard, med hvilken man kan hæve eller sænke tonehøjden trinløst. På nogle synther (bl.a. Roland) har pitchbenderen mere form som en joystick.

Plate

(eng.) Plade eller stålplade. Rumklangsalgoritme, med en speciel farvet klang, der ikke fi ndes i den virkelige akustiske verden. Plate simulerer en ældre type rumklang a la fjederrumklang, med diffus metallisk lyd.

Playback

(eng.) Afspilning. Udtrykket anvendes når et band eller en solist optræder ved en koncert eller tv-show med pre-indspillet musik og således mimer i stedet for at spille eller synge live (se desuden Singback).

Plug-In

(eng.) Oprindelig »Prop« eller »Pløk«, der isættes. Anvendes om software, der udvider et andet programs funktionalitet. Indenfor musiksoftware fi ndes der forskellige formater, herunder VST, Direct-X, TDM, RTAS, MAS og Native. En Plug-In kan f.eks. være en rumklang til et harddisc recording program, der sætter brugeren i stand til at tilføje rumklang. Eller et virtuelt instrument (se dette). Mange hardwareproducenter har udviklet deres produkter som plug-in software.

Polyfoni

Fra græsk polyphonia, d.v.s. »mangestemmig«. Bruges om synthesizere til at beskrive hvor mange toner (»stemmer«), der kan afspilles samtidigt (oftest 32, 64, eller 128). De første synthesizere kunne kun spille en tone ad gangen, de var monofoniske. Et polyfonisk instrument, som f.eks. et klaver kan derimod frembringe fl ere toner samtidigt. (Se desuden Monofonisk).

Post production

(eng.) Efterproduktion, efterbehandlingsfasen ved video, tv og lydproduktion.

Potentiometer

Også kaldet potmeter, en regulerbar modstand til f.eks. niveauregulering i form af en drejeknap. Findes f.eks. på mixere, radioer og forstærkere.

Power supply

(eng.) Strømforsyning.

Preamp

(eng.) Se Forforstærker og Line Driver.

Pre fade

(eng.) Et signal, der sendes pre fade, sendes før faderens indstillinger og bevægelser af faderen vil derfor ikke påvirke pre fade signalet. Anvendes f.eks. til at sende selvstændigt monitorsignal.

Prelisten

(eng.) »Forhåndslyt«, d.v.s. gennemlytning af en simuleret editering, en redigeret lyd, audioklip o.l., før det faktisk udføres.

Presence

(eng.) Nærvær. Parameter i effektmaskine, fremhæver frekvenser (ofte omkring 2-5 kHz), der giver fornemmelse af nærvær.

Preset

(eng.) Forudindstilling (se Program).

Preview

(eng.) »Forhåndskig«, d.v.s. gennemsyn af et klip eller lign.; før det er udført eller færdigt.

Processor

En computers »hjerne«, se CPU.

Program

Bruges ofte om en lyd eller en indstilling i en effektmaskine. Stammer fra »programmeret« lyd, -eller samplet instrument- i f.eks. en synth, sampler eller lydmodul.

Program Change

Programskift, d.v.s. midikommando, der sendes og får det modtagende instrument til at skifte lyd.

Punch-in

(eng.) »trykke sig ind«, d.v.s. när man redigerer eller overspiller en optagelse. Se Dub.

Quantize

(eng.) Se kvantisering.

RAM

Random Acces Memory. Digital lager, midlertidig arbejdshukommelse i en computer, hvis størrelse måles i f.eks. MB (se dette). I RAM kan data frit kan lagres og hentes, modsat ROM, hvor data kun kan hentes. (se ROM).

Real Audio

Audio fi Iformat, anvendes til streaming af lyd på internettet (se Streaming).

Record

(eng.) Optage.

Reeds

(eng. ) Træblæsere.

Release

(eng.) »Frigøre« eller »udløsning«. Udtrykket anvendes, när man slipper en tangent, om den tid en lyd bruger på at klinge ud (se ADSR og Envelopegenerator)

Remix

Udtryk fra DJ- og klubverdenen hvor man på baggrund af en originalversion, i studiet producerer en hel ny udgave af et givet nummer, ofte beregnet til dansegulvet. Ofte ændres tempo, toneart og stil. Vokaler og andet originalmateriale bearbejdes. Der tilføjes nye trommespor, grooves og gerne nyt tema.

Render

(eng.) »Gengive i et andet sprog«. Anvendes ofte, når man »oversætter« et fi lformat til et andet.

Resampling

(eng.) Man sampler en lyd igen, pålagt en effekt eller mixet sammen med et andet sample. Resultat bliver en ny lyd, der indholder de pålagte nye ting.

Reset

(eng.) »Sætte op igen« eller »slette«. Bruges, när man udfører en genstartskommando på en computer eller »nulstiller« en synth til udgangspunktet.

Resolution

(eng.) Opløsningsgrad

Resonance

(eng.) »Genlyd« el. »Resonans«. Udtrykket »Resonance« hænger tæt sammen med »Cutoff« og »Filter« (se disse). Man kan gå tilbage til synthesizerens barndom, hvis man vil fi nde en forklaring på hvad de to begreber dækker. Alle (ordentlige) analoge synths har nemlig disse funktioner. Resonans kan defi neres, som det fænomen der opstår, når svingningstallet fra en given lydkilde stemmer overens med svingningstallet til det system, det tilkobles. Oversat til instrumentbyggersprog, opstår det samme fænomen i en akustisk guitar, når den »klinger ordentligt« fordi krop og klangbund kan resonere til strengenes klang, så guitaren kan spille så fyldigt som muligt. I elektronisk sammenhæng kan man høre effekten af resonance, hvis man hæver resonansværdien omkring et Low Pass Filters Cutoff-punkt. Overstyrer man resonansen får man en elektronisk tilbagekoblingseffekt (Feedback) i form af en syngende sinustone, også kaldet »acid-effekt«.

Reverb

(eng.) Af »reverberation«, d.v.s. »tilbagekastning«, d.v.s. rumklang.

Reverse

(eng.) Baglæns. Anvendes bl.a. i samplere, hvor man kan afspille en lyd baglæns.

Rhodes

Oprindelig amerikansk elpiano, produceret af Fender med karakteristisk blød, metallisk, klokkeagtig lyd. Meget anvendt i jazz, fusion, hip hop og house.

ROM

Read Only Memory. Datalager i computer el. musikinstrument, hvorfra der kun kan læses data, f.eks. i form af lyde i et lydmodul. Der kan ikke gemmes i ROM, kun i (se desuden RAM)

Room

(eng.) Rum. Rumklangsalgoritme, der simulerer et mindre rum, ikke så stort som Hall (se dette). Hurtig klang med en del overtoner og harmonier, d.v.s. »farvet« rumklang, god til trommer og tætte vokaler.

Rotary Speaker

(eng.) »Roterende højtaler.« Effekt, der simulerer Leslie, d.v.s. en roterende højtaler, oftest anvendt sammen med hammondorgler. Luftig, boblende tremolo/vibratolyd.

RTAS

Real Time Audio Suite. Digidesigns plug-in format til brug i Windows (til Pro Tools og Pro Tools LE).

Rør

Elektrisk komponent i en forstærker eller mikrofon. Ofte anvendt i den tidlige elektroniks barndom, i modsætning til nyere tiders transistor- og digitalteknik. Rørteknologien er dog kraftigt på vej ind igen og bruges i dag, hvor man ønsker en varm, rund og knap så kontant eller hård lyd.

Sample cd

Cd indeholdende lyde, til brug for sampling. Cd'en kan indeholde musikstumper, enkelttoner, percussionloops, breakbeats, lydeffekter o.s.v.. Findes også som cd-rom, tilpasset formater til forskellige samplere, så lydene umiddelbart kan hentes ind i en sampler og afspilles uden yderligere justeringer.

Sample rate

(eng.) Se Samplingfrekvens.

Sampler

Digitalt musikinstrument, der kan optage (»sample«) lyde og afspille dem. De første samplere blev udviklet i starten af fi rserne, hvor en Fairlight CMI (1979, 16 bit stereosampler) eller en Emu-Systems Emulator (1980, 8 bit monosampler) kostede langt over 50.000 kr. Idag fås samplere både i soft- og hardwareversioner (se sampling).

Sampling

(eng.):«prøveudtagning«. »To sample« er at udtage en prøve (et sample) eller en lille stump af en større helhed. I audiosammenhæng betyder det, at man kan digitalisere en stump lyd som talstrenge i en computer. Den mindste værdi i dette kaldes et sample (se Sampler).

Samplingfrekvens

Det antal samples der udtages per sekund (angives i kHz) i en sampler eller ved konvertering i en AD-Converter (se denne). Oftest anvendes samplingfrekvensen 44.1 kHz, bl.a. i cd-afspilllere, deraf udtrykket »cd-kvalitet«. Jo højere samplingfrekvens, jo bedre lydkvalitet. Derfor anvendes 48 kHz ofte i professionel sammenhæng.

SCSI

Small Computer System Interface. Interfacesystem beregnet til kommunikation mellem harddiske, sampler, cd-brændere og computer m.v. I mange år en dominerende standard indenfor harddisc recording p.g.a. hurtig overførselshastighed.

Sequencer

(eng.) Udtrykker kommer fra »sequence«, der bl.a. betyder rækkefølge eller tonerække. Oprindelig udviklet som hardware, der kan indspille, lagre og afvikle informationer om toner og rytmer til en given lydkilde. Sequenceren kan altså ikke spille musik i sig selv, men kræver tilsluttede musikinstrumenter. Idag fi ndes de fl este sequencere som software eller som midisequencer i workstations.

Seriel port

Kommunikationsport på computer. Anvendes til mus, modem m.v..

Shuffle

(eng.) Særlig rytmisk fornemmelse, bygget på trioler. Anvendes i bl.a. i swingjazz, blues og hip hop.

Singback

(eng.) Når en solist synger live til pre-indspillet backing. (Se desuden Backing og Playback).

Signal/støjforhold

Forholdet mellem det nominelle signalniveau og det uønskede støjniveau, d.v.s. forholdet mellem audiomaterialets niveau og »uvedkommende« sus, brum og støj. Forholdet udtrykkes i dB, jo højere værdi jo bedre lydkvalitet.

Sikring

Lille komponent i audioudstyr, forstærkere o.l., der sikrer elektronikken mod større strømme en den anførte værdi. Populært sagt kan en sikring undgå at en forstræker »brænder af«.

Sinustone

En ren og klar tone, den simpleste harmoniske tone. Lyder som en stemmegaffel og består kun af en frekvens, uden overtoner eller bitoner. Kurveformen (den grafi ske afbildning) beskriver en gradvis, ikke liniær stigning, respektiv mindskning.

Slice

(eng.) »Skære«. f.eks. i tynde skiver. Bruges bl.a. om et sample, der skæres op i små bidder.

SMF

Se Standard Midi File

SMPTE

Tidskodebegreb, der stammer fra synkroniseringsteknik, oprindelig anvendt i USA og Japan til filmbrug, men brugen har bredt sig til audioproduktion. Har fået navn efter SMPTE (Society of Motion Picture and Television Engineers) Er en absolut tidsrelateret kode, der beskriver ethvert punkt i en optagelse, opdelt i timer, minutter, sekunder, frames og subrames. Et Midi-interface (se dette) kan oversætte SMPTE/EBU til Midi Time Code (MTC, se dette).

Snare drum

(eng.) Lilletromme.

Softsynth

(eng.) Synthesizer i form af computerprogram, »Software Synthesizer« eller »Virtuel Synth«. I takt med at computere får større og større processorkraft, udvikles fl ere og fl ere instrumenter som virtuelle instrumenter. Mange nye softwarefi rmaer har udviklet simuleringer af klassiske synthmodeller, der således er genopstået i virtuel form, det gælder også rytmeboxe, orgler og el-pianoer. Kendte softsynther er Vibra 9000 (fra danske Koblo), Propellerheads Rebirth, Native Instruments Reaktor (og FM7 og B4), Steinbergs LM-4 og Emagic's ES1 (se desuden Virtuel Instrument).

Software

(eng.) Programmateriale, viden. Et instruktionssæt (computerprogram), der sætter en computer i stand til at udføre en bestemt opgave (se desuden Application)

Soundblaster

Navnet på et af de mest udbredte lydkort til pc, produceret af Creative Labs.

SPDIF

Sony/Philips Digital InterFace. Konsumermarkedets foretrukne standard til transmission af digitalsignaler, kendes bl.a. fra cd-afspilllere. Der bruges oftest et almindeligt phonostik (coaxial) eller et lyslederkabel (optisk).

Split

(eng.) »At dele«. Anvendes bl.a. på keyboards, hvor man inddeler tangenterne i to eller fl ere zoner, der kan spille hver sin lyd.

SPP

Song Position Pointer. En slags »tæller«, curser eller lineal, der bruges i sequenserprogrammer for at vise, hvor langt afspilningen er nået.

Standard Midi File

Standard midifil, i daglig tale »midifil«. En standardisering, der gør det lettere at udveksle musik, kompositioner og arrangementer via midi, i nær tilknytning til GM. Oprindelig udviklet med hensyntagen til udveksling på disketter (se desuden General Midi).

Steel string guitar

(eng.) Se Western guitar.

Stratocaster

Elektrisk guitar, udviklet af Leo Fender. Stratocasteren er (sammen med Gibson Les Paul) er en af rockhistoriens mest kendte guitarer, anvendt af bl.a. Eric Clapton og Mark Knopfl er (se desuden Telecaster).

Streaming

(eng.) Afledt af »stream«, d.v.s vandløb eller strøm. Anvendes på Internet, när man hører musik direkte fra kilden, modsat download (se også Real Audio og Download).

Strings

(eng.) Strygere.

Studiemonitor

Højtaler i lydstudie til bedømmelse af indspilningskvalitet og referencelytning.

Sustain

(eng.) »Opretholde«. I envelope-sammenhæng det niveau en tone klinger med, efter Attack og Decay stadiet (se ADSR og Envelope).

Sync

Se Synkronisering.

Synkronisering

Sammenkædning af to enheder, så de er i »sync«, d.v.s. tidsmæssigt sammenlåst efter en tidskode (se Midi Time Code og SMPTE).

Synth

Elektronisk musikinstrument, der kan frembringe syntetisk lyd. Thereminen (1920) er en forløber for nutidens synther. Ordet synthesizer anvendtes første gang i 1955, men først ti år senere tog den kommercielle udvikling fart, da Moog og Arp præsenterede de første analoge monofoniske synther. I dag er de fl este synthesizere fuldt digitale og mange simulerer de analoge forgængere i virkemåde og lyd. De kaldes ofte virtuelle synther og bygger bl.a. på begreber som Analog Physical Modelling, Virtuel Analog eller Simulated Analog. (Se tillige Softsynth og Physical Modelling).

Sysex

Se System Exclusive

System Exclusive

En type avanceret midiinformation, der bruges til producentspecifi ikke meddelelser. Kan styre hvilket som helst parameter på et givet midiinstrument. Bruges derfor bl.a. når man sender et »dump« eller når en midifi I er tilpasset et specifi kt instrument.

TDM

Digidesigns plug-in format til Pro Tools harddiscrecording system. Bruger beregningskraft fra dedikerede DSP chips, kaldet DSP Farme og belaster dermed ikke hostcomputerens processor.

Telecaster

En af verdenes første elektriske guitarer, oprindelig udviklet under navnet Fender Broadcaster af den amerikanske guitarbygger Leo Fender i slutningen af fyrerne. Guitaren var en blokguitar, hvilket for-mindskede feed back og den blev derfor (sammen med sin søstermodel Stratocaster) meget populær blandt bands, der spillede elektrisk forstærket musik. En Fender Telecaster er meget brugt i country, samt i disco og soul fra 60'erne og 70'erne. (se desuden Stratocaster).

Timbre

(eng.) Klangfarve, d.v.s. den karakter en tone har.

Toggle

(eng.) Vippe eller skifte.

Tonegenerator

Oscillator, der kan frembringe regelmæssige elektriske svingninger, »toner«. En tonegenerator, der er mere »musikalsk«, d.v.s. en VCO (Voltage Controlled Oscillator, se denne) kan frembringe forskellige udgaver af svingningerne. Dels i forskellige tonehøjder, dels med forskellige kurver (se desuden Kurveform og VCO)

Track

(eng.) Spor, på harddisk recorder eller bändoptager. Kan også anvendes om et indspillet nummer på en cd.

Transponere

At ændre en tone, en akkord eller en melodi en op eller ned. Det kan ske i trin, hvor hvert halvtonetrin svarer til 100 cent.

Transpose

(eng.) Se Transponere.

Treble

(eng.) Se Diskant.

Tremolo

En regelmæssig variation i lydstyrken. På en synthesizer opnås dette ved modulation af lydens amplitude ved brug af en LFO, der sender lavfrekvente sinuskurver (se desuden LFO, Modulation og Vibrato)

Triplet

(eng.) Triol.

Truncate

(eng.) Afkorte. At »skære et sample til«, d.v.s. vælge start og slutpunkt for lyden. Kaldes også trim.

Tube

(eng.) Se Rør.

Tuner

(eng.) Enhed, der kan måle en tones frekvens og derved anvendes til at stemme et instrument efter.

Turntable

(eng.) Pladetallerken, d.v.s. pladespiller.

Unison

Enstemmigt. Når et instrument, f.eks. en synth, spiller den samme tone eller vokalister synger samme tone; i modsætning til fl erstemmigt, hvor musikken klinger i en akkord.

Unit

Et standard modulmål for enheder, der kan monteres i 19« rack. En Unit er 1 3/4 » i højden, cirka 44 mm.

USB

Universal Serial Bus. Interface/stik mellem computer og eksterne enheder.

Valve

(eng.) Radiorør. Se Rør.

VCA

Voltage Controlled Amplifier. Princip fra ældre analoge synther, hvor man ved hjælp af en spændingsstyret forstærker regulerer lydstyrken på klangen.

VCO

Voltage Controlled Oscillator. Spændingsstyret tonegenerator, anvendes i ældre analoge synther, hvor den kan frembringe forskellige kurveformer (savtak, plus, trekant og sinus), der giver forskellig lyd. Tonehøjden styres af spændingen, der oftest er sat til 1 volt pr. oktav. D.v.s at hvis 1 volt frembringer tonen C1, vil 2 volt frembringe tonen C2 en oktav over. Der er ikke oscillatorer i moderne virtuelle synther, men den analoge teknik efterlignes med digitale komponenter (se desuden Oscillator og Tonegenerator).

Velocity

(eng.) hastighed. I midisproget udtryk for den hastighed, hvormed en tangent trykkes ned. Jo hårdere man slår, des højere hastighed. Et akustisk fl ygel spiller højere og klinger lysere, når man slår hårdere på tangenterne. På samme måde kan et lydmodul indstilles til at reagere og variere lyden, alt efter hvor kraftigt man anslår tangenten. Velocityen kan f.eks. styre volume, klangfarve eller filter. Ældre synthesizere har ikke anslagsfølsomhed indbygget.

Vibrato

En regelmæssig variation i tonehøjde, i modsætning til tremolo, der beskriver en variation af lydstyrken. Vokalister anvender ofte vibrato (har du ikke bemærket dette, så tag en tur i operaen). På en analog synthesizer opnås vibrato ved at en LFO frekvensmodulerer en tonegenerator (oscillator) via lavfrekvente sinuskurver (se desuden LFO, Modulation og Tremolo)

Virtuel Acoustics

Et musikinstrument, der ikke eksisterer fysisk i form af hardware, men som et computerprogram. I takt med at computere får større og større processorkraft, udvikles fl ere og fl ere instrumenter som virtuelle instrumenter. Det kan være være i form af software, der emulerer synther, samplere og trommemaskiner (se desuden Softsynth, VST og Plug-In).

Vocalist

Enhed fra den amerikanske producent Digitech, der kan genere kunstige korstemmer ud fra en vokal og interne indstillinger, samt et midisignal, der angiver akkorder, skalaer m.v. Er nu udgået fra markedet, men teknologien er viderudviklet af TC Helicon og kan høres i produktet VoicePrism og i Voicemail (plug-in fra Steinberg).

Vocoder

Signalprocessor, der kan blande et vokalsignal med et signal fra anden kilde, f.eks. fra en synth. Giver robot-agtig effekt.

Volume

(eng.) Lydstyrke

VST

Virtual Studio Technology. Et format til harddisc recording, udviklet af det tyske softwarehus Steinberg i starten af 1996, lanceret i programmet Cubase VST. Teknikken kræver hurtige computere, da VST arbejder i realtime. VST gør det muligt at lave effektprocessering, som vi kender det fra et gammeldags studie, direkte i computeren. Det kan f.eks. være equalisering, compressor eller rumklang, der tilføjes audiosignalet i realtid. VST kan også bruges i forbindelse med softsynther og virtuelle instrumenter (se desuden Virtuel Instrument og Plug-In).

Wah Pedal

Guitareffekt. Også kaldet »wau-wau pedal«, der arbejder lidt som et fi Iter eller en equalizer. Fremhæver og undertrykker bestemte frekvenser alt efter pedalens bevægelser og fremkalder derved den poplære »wah« -lyd.

Wave

Et meget udbredt fi Iformat til audio (og dermed harddisc recording) udviklet af Microsoft til brug i Windows. Skrives ».wav«.

Waveform

(eng.) Bølgeform. Grafi sk afbildning af en fuldstændig svingning (lyd).

Western guitar

Software til afspilning af lydfi ler i Windows.

Windows

Styresystem, udviklet af Microsoft til pc (se Operativ System).

Workstation

(eng.) Arbejdsstation, bruges om større keyboard, der både indeholder sequencer, lyde og effekter.

XG

Extended General Midi er Yamahas bud på en udvidelse til GM-protokollen.

XLR

Professionel stiktype med tre ben, bruges ofte til balancerede lydsignaler (som f.eks. mikrofonkabel) eller til overførsel af digitale signaler (se AES/EBU).