STIGA SGM 104 AE - Multiværktøj

SGM 104 AE - Multiværktøj STIGA - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis SGM 104 AE STIGA i PDF-format.

📄 26 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice STIGA SGM 104 AE - page 12
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om SGM 104 AE STIGA

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Multiværktøj i PDF-format gratis! Find din vejledning SGM 104 AE - STIGA og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. SGM 104 AE af mærket STIGA.

BRUGSANVISNING SGM 104 AE STIGA

1 Akkumulator
2 Oplader til akkumulator
3 Græsskærekniv
4 Hus
5 Buskskærekniv
6 Tændingslås
7 Kontakt
8 Teleskophåndtag
9 Beskæresaks (separat udstyr)
10 Kultivator (separat udstyr)

EL

1 Brug værnemidler til øjne og ører!

2 Advarsel!

3 Udstyret har efterløb!

4 Læs brugsanvisningen

5 Undlad at bruge værktøjet i fugtige vejrforhold

6 Hold tredjepersoner uden for farezonen

7 Defekte akkumulatorer bør afleveres til genbrug!

8 Giv agt: Miljøbeskyttelse! Denne enhed må ikke bortskaffes som husholdningsaffald. Må kun bortskaffes på relevante genbrugsstationer.

10 Må kun bruges indendørs.

11 Beskyttelsesklasse III / Sikkerhed Ekstra Lavspænding

12 Bekræfter, at enheden er i overensstemmelse med alle relevante EF-direktiver.

13 Garanteret lydtryksniveau L _WA 86 dB(A)

14 Beskyttelsestemperaturgrænse

DE

Akku-græs- og busksaks

Kære kunde

Vi har udarbejdet denne brugsanvisning til dig for at sikre, at saksen fungerer pålideligt. Hvis du følger instruktionerne, vil maskinen altid fungere til din fulde tilfredshed, og vi kan garantere, at den får en lang levetid.

Vores maskiner er blevet testet under ekstremt vanskelige forhold, inden de blev sat i produktion. De er også blevet udsat for kontinuerlige test under selve produktionen. Denne testserie garanterer, at kunden får et produkt af høj kvalitet.

Design og ydelse kan blive ændret uden varsel som led i den løbende produktudvikling.

INDHOLD

Side

Illustrationer 1 - 4

Piktogram illustration og forklaring 5 - 7

  1. Tekniske specifikationer...... DA-2
  2. Tilsigtet brug...... DA-3
  3. Generelle sikkerhedsinstruktioner...... DA-3

3.1 Arbejdsområde
3.2 Elektrisk sikkerhed
3.3 Personlig sikkerhed
3.4 Omhyggelig håndtering og brug af elværktøjer
3.5 Korrekt håndtering og brug af batteridrevne elværktøjer
3.6 Service

  1. Sikkerhedsinstruktioner for græs- og busksaks...... DA-4
  2. Sikkerhedsadvarsel for græssakse...... DA-5
  3. Inden start...... DA-6

6.1 Sikkerhedsnøgle
6.2 Opladning af batteriet

  1. Tænding og slukning af værktøjet...... DA-6
  2. Genmontering af værktøjet / skift af sakssystemerne...... DA-6
  3. Tips til brug af værktøjet...... DA-7
  4. Vedligeholdelse...... DA-7
  5. Opbevaring...... DA-7
  6. Bortskaffelse af affald og miljøbeskyttelse DA-7
  7. Assistance og reparation...... DA-8
  8. Garanti...... DA-8

1. Tekniske specifikationer

Model GM Li 7.2 GM Li 10.8

Batterispænding/driftsspænding V/DC 7,2 10,8
Batteritype Lithium-ion 2,5 Ah
Ladestrøm mA 380500
Ladetidh3-5 timer
Driftstidmin~80~100
Vægtkg0,580,65
LydtryksniveaudB (A)K=3,0 dB (A)75,7
Vibrationerm/s ^2 K=1,5 m/s<2,5 ^2

Tilbehør

Græsskærekniv (GM GB8, GM GB10, GM GB13)

Klippebevægelsermin ^-1 1000
Klippebreddemm80, 110, 130

Buskskærekniv (GM SB18, GM SB20)

Klippebevægelsermin ^-1 2000
Klippelængdemm180, 200
Klippetykkelsemmmaks. 8

Beskæresaks (GM PD)

Savklingediametermm65
Savklingens rotationshastighed min^-1 200

Kultivator (GM RK)

Arbejdsbevægelsemin ^-1 1000
Arbejdsbreddemm95
  • Den angivne vibrationsemissionsværdi blev målt ved hjælp af standardiserede testmetoder og kan sammenlignes med andre elværktøjer.
  • Den angivne vibrationsemissionsværdi kan også være nødvendig til vurdering af arbejdspauser.
  • Den angivne vibrationsemissionsværdi kan variere under faktisk brug af elværktøjet afhængigt af, hvordan elværktøjet bruges.
  • Bemærk: Du modvirker effekten af vaskulære pulseringer af hænderne ved at holde pauser.
  • Forsøg at holde vibrationsbelastningen så lav som muligt. Man kan træffe foranstaltninger til reduktion af vibrationsbelastningen ved f.eks. at benytte handsker, når man bruger værktøjet, og ved at begrænse arbejdstiden. I denne forbindelse skal man tage højde for alle faserne i arbejdscyklussen (f.eks. perioder, hvor elværktøjet er slukket, og perioder, hvor elværktøjet er tændt, men ikke kører med belastning).
  • Sørg altid for at holde hænder og fødder på afstand af skærende værktøjer, navnlig når motoren tændes!

STIGA SGM 104 AE - Tilbehør - 1

GIV AGT! Støjbeskyttelse! Overhold lokale forskrifter, när du benytter enheden

2. Tilsigtet brug

Efter behov kan denne enhed omdannes via simpel udskiftning af de medfølgende tilbehørsdele til græssaks eller busksaks, eller med separat udskifteligt udstyr til beskæresaks eller kultivator.

Tips til brug af værktøjet

Busktrimmeren kan beskære prydbuske og let undervækst eller buske. Enheden er også velegnet til prydklip som f.eks. på gravsteder.

STIGA SGM 104 AE - Tips til brug af værktøjet - 1

Den batteridrevne græs- og busksaks kan og bør ikke erstatte en traditionel hækkeklipper.

Den er udelukkende designet til at trimme og klippe prydbuske og krat med lav trætykkelse. Enhver anden form for anvendelse er i strid med værktøjets tilsigtede brug, og producenten/leverandøren frasiger sig ethvert ansvar for evt. skader i forbindelse med en sådan anvendelse.

Med græssaksen kan man foretage rene klipninger af plænekanter eller vanskeligt tilgængelige plæneområder.

Enhver anden form for brug end den, der er angivet i denne brugsanvisning, kan beskadige maskinen og medføre alvorlig risiko for brugeren.

Overhold altid sikkerhedsinstruktionerne for at sikre, at du er dækket af garantien, og af hensyn til produktsikkerheden. På grund af maskinens design kan vi ikke helt udelukke alle restrisici.

Restrisici

Der findes altid restrisici, også selv om hækkeklipperen bruges korrekt. Hækkeklipperens design kan medføre følgende farlige situationer:

  • Kontakt med den ubeskyttede kniv (med skæreskader til følge)
  • Man kan komme til at række hånden ind i hækkesaksen, mens den kører (med skæreskader til følge)
  • Uventet, pludselig bevægelse af det plantemateriale, der klippes i (med skæreskader til følge)
  • Udkastning eller udslyngning af beskadigede skæretænder
  • Udkastning eller udslyngning af plantedele, der skæres i
  • Høreskader hvis der ikke benyttes det foreskrevne høreværn
  • Indtagelse/indånding af afklippede materialer

3. Generelle sikkerhedsinstruktioner

GIVAGT! Læs samtlige anvisninger i brugsanvisningen. Manglende overholdelse af nedenstående anvisninger kan resultere i elektrisk stød, forbrændinger og/eller alvorlige personskader. Udtrykket "elværktøj", der anvendes i det følgende, omfatter både lysnetdrevne værktøjer (med strømforsyning fra stikkontakt) og batteridrevne værktøjer (uden strømforsyning fra lysnettet).

DENNE BRUGSANVISNING SKAL OPBEVARES OMHYGGELIGT!

3.1 Arbejdsområde

  1. Hold arbejdsområdet rent og ryddeligt. Rodede eller dårligt oplyste arbejdsområder kan medføre ulykker.
  2. Undlad at benytte værktøjet i potentielt eksplosionsfarlige miljøer, som indeholder brændbare væsker, gas eller støv. Elværktøjer danner gnister, som kan antænde støv eller tåge.
  3. Hold børn og andre personer på afstand, når du benytter elværktøjet. Distraktioner kan bevirke, at operatøren mister kontrollen over værktøjet.

3.2 Elektrisk sikkerhed

  1. Elværktøjets elstik skal passe til lysnetkontakten. Stikket må ikke ændres på nogen måde. Undlad at bruge adapterstik/konnektorer i kombination med værktøjermed beskyttende jordforbindelse. Uændrede stik og stikkontakter reducerer risikoen for elektrisk stød.
  2. Undgå fysisk kontakt med jordforbundne overflader som vandrør, radiatorer, ovne og køleskabe. Der er øget risiko for elektrisk stød, hvis du selv er forbundet med jord.
  3. Værktøjet må ikke udsættes for regn. Indtrængende vand i et elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
  4. Undlad at bruge kablet til at bære eller ophænge værktøjet, eller til at trække stikket ud af stikkontakten. Hold kablet på afstand af varme, olie og skarpe kanter eller bevægelige dele af værktøjet. Beskadigede eller indviklede kabler øger risikoen for elektrisk stød.

3.3 Personlig sikkerhed

  1. Vær altid opmærksom på, hvad du gør, og udvis passende forsigtighed, når du arbejder med et elværktøj. Undlad at bruge værktøjet, når du er træt eller påvirket af medicin, narkotika eller alkohol. Når man arbejder med elværktøjer, kan selv et kort øjebliks uopmærksomhed medføre alvorlige personskader.

  2. Benyt personlige værnemidler og altid øjenværn (sikkerhedsbriller). Brug af personlige værnemidler som støvmaske, beskyttelsessko, sikkerhedshjelm eller høreværn (afhængigt af værktøjets type og brug) reducerer risikoen for personskader.

  3. Undgå at tænde maskinen ved et uheld. Sørg for, at elværktøjet er slukket, før du slutter det til strømforsyningen og/eller batteriet, saml det op, og bær det. Hvis du har fingeren på kontakten, mens du bærer elværktøjet, eller tilslutter enheden til strømforsyningen, mens kontakten er trykket ind, kan der ske ulykker.

  4. Overvurder aldrig egne evner. Tilvejebring sikkert fodfæste, og sørg altid for at være i balance. På denne måde vil du have bedre kontrol over værktøjet i uventede situationer.

  5. Benyt egnet tøj. Undlad at bære løstsiddende tøj eller smykker. Hold hår, tøj og handsker på afstand af alle bevægelige dele. Løstsiddende tøj, smykker eller langt hår kan blive indfanget i bevægelige dele.

3.4 Omhyggelig håndtering og brug af elværktøjer

  1. Undlad at overbelaste elværktøjet. Brug altid elværktøjet til den type arbejde, det er beregnet til. Brug af det egnede elværktøj inden for det angivne ydelsesområde gør arbejdet mere effektivt og sikrere.

  2. Undlad brug af elværktøjer med beskadiget kontakt. Et elværktøj, der ikke længere kan tændes eller slukkes, er farligt og skal repareres.

  3. Husk at tage sikkerhedsnøglen ud, inden du ændrer enhedens indstillinger, skifter tilbehør eller stiller enheden fra dig. Disse instruktioner forhindrer, at enheden starter utilsigtet.

  4. Elværktøjer skal opbevares utilgængeligt for børn. Personer, som ikke er fortrolige med værktøjet eller 4 denne brugsanvisning, må ikke benytte værktøjet. Elværktøjer er farlige, hvis de benyttes af uerfarne personer.

  5. Elværktøjet skal vedligeholdes omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele virker korrekt og ikke sidder fast / er blokeret, og om der dele, som er knækket eller beskadiget på en anden måde, som kan påvirke værktøjets funktion. Sørg for at få beskadigede dele repareret, inden værktøjet benyttes. Mange ulykker sker pga. dårligt vedligeholdte elværktøjer.

  6. Hold skærende værktøjer skarpe og rene. Grundigt vedligeholdte skæreværktøjer har mindre tendens til at sætte sig fast og er nemmere at styre.

  7. Elværktøjer, tilbehør, ekstraudstyr mv. skal bruges i overensstemmelse med denne brugsanvisning og på den måde, der er foreskrevet for den pågældende type værktøj. Man skal ligeledes tage højde for arbejdsforholdene og den aktuelle arbejdsopgave. Brug af elværktøjer til andre formål end dem, der er tilsigtet for det pågældende værktøj, kan medføre farlige situationer.

3.5 Korrekt håndtering og brug af batteridrevne elværktøjer

  1. Batterierne må kun oplades med opladere af den type, der er anbefalet af producenten. Opladere designes normalt til bestemte batterityper; hvis de benyttes til andre typer batterier, kan der opstå brand!
  2. Brug kun batterier, der er designet til det pågældende elværktøj. Brug af andre batterier kan medføre personskader og brand!
  3. Sørg for, at ubrugte batterier ikke kommer i kontakt med papirclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, der kan kortslutte batteripolerne. Kortslutning mellem batteriets poler kan medføre brandsår eller brand!
  4. Forkert brug kan medføre, at batteriet lækker batterivæske. Undgå kontakt med batterivæske. Skyl med vand i tilfælde af kontakt. Hvis man får batterivæske i øjnene, skal man desuden kontakte en læge. Lækkende batterivæske kan medføre hudirritation eller brandsår!

3.6 Service

  1. Elværktøjet må kun serviceres af kvalificeret teknisk personale; reparationer må kun udføres ved hjælp af originale reservedele. Herved garanteres sikker drift af elværktøjet.

4. Sikkerhedsinstruktioner for er. græs- og busksaks

  • Hold alle legemsdele på afstand af skæreknive. Forsøg ikke at fjerne afklippet materiale, mens værktøjet kører. Forsøg ikke at holde materiale, der skal klippes, med hænderne. Afklippet materiale, som har sat sig fast mellem knivene, må kun fjernes, mens værktøjet er slukket! Når man arbejder med hækkesakse, kan selv et kort øjebliks uopmærksomhed medføre alvorlige personskader.
  • Hækkesaksen skal bæres i håndtaget, mens knivene er standset. Anbring altid beskyttelsesskærmen på hækkeklipperen, når den skal transporteres eller opbevares. Omhyggelig håndtering reducerer faren for personskader forårsaget af knivene.
  • Elværktøjet må kun holdes i de isolerede håndtagsflader, da kniven kan komme i kontakt med skjulte elledninger. Hvis kniven kommer

DA | Brugsanvisning

i kontakt med en strømførende ledning, kan dele af enheden blive strømførende og forårsage elektrisk stød.

- Inder man påbegynder arbejdet, skal man gennemsøge hækken for skjulte genstande, f.eks. ledninger mv. Vær yderst omhyggelig med at sikre, at skæreværktøjet ikke kommer i kontakt med ledninger eller andre metalgenstande.

- Hold elværktøjet ordentligt fast, f.eks. med begge hænder på håndtagene, hvis enheden altså har to håndtag. Fare for personskader hvis man mister kontrollen over enheden.

5. Sikkerhedsadvarsel for græssakse

  • Dette produkt er ikke beregnet til at blive brugt af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske, sensoriske eller mentale evner, eller manglende erfaring og viden.
  • Denne maskine kan forårsage alvorlige personskader. Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt med hensyn til korrekt håndtering, forberedelse, vedligeholdelse og korrekt brug af hækkesaksen. Sørg for at blive fortrolig med maskinen inden første ibrugtagning, og sørg ligeledes for at vænne dig til praktisk brug af maskinen.
  • Skæreværktøjet fortsætter med at køre, efter at enheden er slukket.
  • Sluk for elværktøjet inden påbegyndelse af rengøring.
  • Pas på! Hold fingrene på afstand af skæreområdet!
  • Tænd kun enheden, hvis dine hænder og fødder ikke er i nærheden af de skærende værktøjer.
  • Fjern alle affaldsstykker fra arbejdsområdet inden ibrugtagning, og vær opmærksom på sådanne affaldsstykker under arbejdet!
  • Sluk maskinen, inden den transporteres, og vent til kniven står stille. Vedligeholdelse og rengøring må kun udføres, mens maskinen er slukket.
  • Børn og teenagere under 16 år må aldrig bruge denne enhed!
  • Man må aldrig lade børn eller personer, som ikke er fortrolige med brugsanvisningen, benytte denne enhed.
  • Lovbestemmelser kan begrænse operatørens alder.
    • Vær opmærksom på tredjepersoner i arbejdsområdet.
  • Maskinen må ikke benyttes, hvis der er personer, især børn, og husdyr til stede.
  • Saksen må kun bruges i dagslys eller i tilstrækkeligt kraftig kunstig belysning.
  • Saksen skal vedligeholdes og kontrolleres med jævne mellemrum. Beskadigede knive skal udskiftes parvis. Der kræves professionel reparation, hvis der sker skader pga. slag eller stød.
  • Maskinen bør kun inspiceres og vedligeholdes på et ansvarligt reparationsservicested.

  • Benyt egnet arbejdstøj, f.eks. beskyttelsesbriller, øjenværn, skridsikre sko og arbejdshandsker. Undlad at bære løstsiddende tøj, som kan blive indfanget af de bevægelige maskindele.

  • Når man er færdig med at bruge saksen, og inden man rengør den, skal man sikre sig, at maskinen ikke kan tændes ved et uheld, f.eks. ved oplåsning af kontakten.
  • Kontrollér skæreenheden for skader med jævne mellemrum
  • Hold aldrig saksen i knivene; man risikerer personskader, også selv om saksen ikke bevæger sig!
  • Rør aldrig ved bevægelige knive i forsøg på at fjerne affaldsstykker, eller hvis knivene har sat sig fast. Sluk altid enheden.
  • Opbevar maskinen utilgængeligt for børn og på et sikkert sted.
  • Når man arbejder med saksen, skal man altid have godt : fodfæste, især hvis man benytter trappetrin eller stige.
  • Undlad at bruge saksen med beskadiget eller udslidt skæredel
  • Sørg for, at alt beskyttelsesudstyr og alle håndtag er monteret på maskinen. Forsøg aldrig at starte en ukomplet maskine.
  • Brug altid den beskyttelsesdel, der er designet til kniven, när saksen skal transporteres og opbevares.
  • Før man påbegynder arbejdet, skal man sørge for at blive fortrolig med omgivelserne og mulige farer, som man måske ikke kan høre pga. støjen.
  • Brug kun de reservedele og tilbehørsdele, der anbefales af producenten.
  • Bemærk, at brugeren er eneansvarlig for evt. ulykker og farlige situationer, som andre personer eller områder måtte blive udsat for.
  • Inden man benytter maskinen, skal man inspicere den for beskadiget, manglende eller forkert monteret beskyttelsesudstyr eller beklædninger.
  • Maskinen må aldrig benyttes med beskadigede eller manglende beklædninger eller beskyttelsesudstyr.
  • ∅jenværn, lange bukser og robust fodtøj skal benyttes i hele den periode, maskinen anvendes.
  • Maskinen bør ikke anvendes i dårlige vejrforhold, især ikke i tordenvejr.
  • Sluk altid maskinen:
  • hvis den efterlades uden opsyn,
  • inden der foretages inspektions- eller vedligeholdelsesarbejde på den,
  • efter kontakt med fremmedlegemer,
  • hvis den begynder at vibrere kraftigt.
  • Sørg altid for, at ventilationsåbningerne holdes fri for fremmedlegemer.
  • Sørg altid for at være i balance, så du kan stå sikkert på skråninger. Gå, løb ikke.

DA | Brugsanvisning

  • Advarsel! Undlad at røre ved bevægelige, farlige dele, inden maskinen er slukket, og før de bevægelige farlige dele er helt standset.
  • En prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i hænderne er tegn på kraftig vibration. Begræns arbejdstiden, hold tilstrækkeligt lange arbejdspauer, fordel arbejdet mellem flere personer eller benyt anti-vibrationshandsker, när du bruger værktøjet i længere tid.

6. Inden start

6.1 Sikkerhedsnøgle

Elværktøjet har en sikring for at forebygge utilsigtet aktivering. Derfor skal man først indsætte sikkerhedsnøglen Y inden opladning og brug. Dette gøres ved at åbne klappen foran og indsætte sikkerhedsnøglen i de hertil indrettede åbninger (Fig. 2). Udtagning af nøglen kan også benyttes om børnesikringslås. Dette gøres ved at opbevare nøglen på et sted, der er utilgængeligt for børn.

6.2 Opladning af batteriet

Sikkerhedsinstruktioner:

Værktøjet leveres med et opladet lithiumion-batteri. Vi anbefaler imidlertid, at man genoplader batteriet, inden værktøjet benyttes første gang.

  • Brug kun den medfølgende oplader til opladning af batteriet. Denne er specialdesignet, så den passer til værktøjets batteri.
  • Brug aldrig andre opladere. Dette vil medføre brandog/eller eksplosionsfare!
  • Opbevar altid opladeren, så den ikke udsættes for regn eller fugt. Fare for elektrisk stød! - Man må aldrig oplade batteriet i det fri uden beskyttelse; vælg altid et tørt, beskyttet sted.
  • Oplad aldrig batterier af andre fabrikater med denne oplader. Dette vil medføre brand- og/eller eksplosionsfare!
  • Kontrollér hus, stik og kabel inden hver brug af opladeren. Undlad at bruge enheden, hvis du konstaterer skader.
  • Opladeren må ikke åbnes med vold. I tilfælde af defekt skal opladeren udskiftes.
  • Opladeren bliver varm under ladeprocessen. Undlad at anbringe enheden på brændbare overflader at benytte den i et brændbart miljø. Brandfare!
  • Man må aldrig åbne battericellerne. Fare for kortslutning!
  • Hvis batteriet bliver beskadiget, kan der udsive farlige dampe. Hvis man kommer i kontakt med disse, skal man skylle med vand og straks kontakte læge. Væsken kan have irriterende eller ætsende virkninger på huden.
  • Beskyt batteriet mod varme, kraftig solstråling og brand. Eksplosionsfare!

Ladeproces:

  • Man oplader batteriet ved at forbinde opladeren til en elektrisk stikkontakt. Derefter åbner man klappen foran og tilslutter opladningskablets stik til opladningsstikket på græs- og busksaksen eller trimmeren (Fig. 3)
  • Start af ladeprocessen indikeres at den grønne kontrollampe X (Fig. 3), som blinker grønt, ved siden af sikkerhedsnøglen. Hvis batteriet er helt afladet, er opladningstiden ca. 3-5 timer. Når ladeprocessen er færdig, afbryder den elektroniske styring automatisk ladeprocessen. Den grønne kontrollampe lyser konstant for at indikere, at ladeprocessen er færdig. Det er ikke nødvendigt at holde øje med ladetiden
  • Opladeren og værktøjets håndtag bliver varme under ladeprocessen. Dette er helt normalt.
  • Træk stikket ud af opladeren, når den ikke benyttes.
  • Værktøjet må aldrig tændes i løbet af ladeprocessen!
  • Batteriet skal genoplades, hver gang der konstateres en betydelig reduktion i værktøjets skæreydelse. Batterier har desuden en elektronisk dybafladningsbeskyttelse, der beskytter batteriet mod at tage skade pga. dybafladning. Denne funktion slår batteriet fra, hvis afladningstærsklen er nået. Undlad at tænde værktøjet herefter, og husk at genoplade batteriet først.

7. Tænding og slukning af værktøjet

Skub tændingslåsen A (Fig. 4) fremad, og tryk på kontakten B. Når værktøjet er tændt, behøver man ikke længere at holde tændingslåsen A.

Man slukker maskinen ved at slippe kontakten B.

STIGA SGM 104 AE - Tænding og slukning af værktøjet - 1

GIV AGT! Knivene vil blive ved med at køre et stykke tid efter slukningen!

8. Genmontering af værktøjet / skift af skæreknivene

Sæt den medfølgende knivskærm ind i kniven(e), og brug beskyttelseshandsker til at beskytte dig selv mod personskader.

Vi anbefaler også, at man tager sikkerhedsnøglen ud, så enheden ikke kan blive tændt ved et uheld.

Tryk begge trykknapperne i siden (Fig. 5.1) ind samtidigt, eller og fjern skæreknivene (Fig. 5).

Fjern evt. snavs fra gearområdet (efter behov).

Smør drevområdet C med en smule almindelig universalfedt, som beskrevet i afsnittet Vedligeholdelse, inden reserveknivene monteres (Fig. 7).

Indsæt skæreknivene med den bageste holdetap i græssaksens hus som vist i Fig. 6, og lås kliksystemet på plads ved at trykke hårdt på knivens grundplade.

Excenterdrevets position spiller ingen rolle i forbindelse med knivskift. Når enheden tændes, går den excentriske gearenhed automatisk i indgreb i den pågældende udsparing i skærekniven.

Enheden er nu klar til drift.

GM Li 10.8-enhederne har en svingekontakt E af hensyn til bedre ergonomi (Fig. 8). Især ved lodrette skærebevægelser er det hensigtsmæssigt at svinge kontakten 90° i forhold til håndtagets akse (Fig. 9). Enheden slukkes, og den ene af de to låseknapper F trykkes ind. Nu drejer man segmentet i yderposition med kontakten. Det er i denne position, segmentet låses mærkbart. Under svingning låses kontakten af sikkerhedsmæssige grunde, og enheden kan ikke tændes.

9. Tips til brug af værktøjet

Busktrimmeren kan beskære prydbuske og let undervækst eller buske. Enheden er også velegnet til prydklip som f.eks. på gravsteder.

Med græssaksen kan man foretage rene klipninger af plænekanter eller vanskeligt tilgængelige plæneområder.

STIGA SGM 104 AE - Tips til brug af værktøjet - 1

Da enheden betjenes med den ene hånd, skal man passe på ikke at bevæge den anden hånd ind i nærheden af de kørende skæreværktøjer.

Arbejde med teleskophåndtag

Arbejde med græssaksen med længere radius kan nemt tilvejebringes ved hjælp af teleskophåndtaget. Til dette formål skrues græssaksen ind i teleskophåndtagets hertil indrettede fikseringspunkter (Fig. 10) og fastlåses (Fig. 11). Afhængigt af operatørens kropsstørrelse kan man nu justere teleskophåndtaget i den optimale håndtagshøjde. Dette gøres ved at løsne spændemøtrikken på midten af røret (Fig. 12a). Nu er det muligt at bevæge rørene ind mod hinanden, indtil man har den ønskede længde. Positionen fastlåses ved at spænde spændemøtrikken (Fig. 12b).

På teleskophåndtaget kan man justere græssaksens højde. Ved levering er akslen med hjulene i midterposition. Man ændrer højden ved at trække hjulene en smule fra hinanden. Herved løsnes fastgørelsen, og akslen kan trækkes tilbage (Fig. 13). Afhængigt af den ønskede klippehøjde indsætter man nu akslen og låser den fast i et af de tre hak (Fig. 14).

For at undgå skader, når der arbejdes ved vægge eller hegn, kan man bukke teleskophåndtaget 10° til venstre eller til højre. Samlingen låser hørbart i en af de tre positioner og fastlåser sig selv (Fig. 15).

10. Vedligeholdelse (Fig. 7)

Rengør kniven for evt. knuste plantedele og snavs. Knivene bør demonteres mindst én gang pr. sæson for at fjerne affaldsstykker. Smør tandhjulsdrevet C og knivens bagside D med en letflydende olie. Undlad at smøre motoren og andre dele. Hvis kniven bliver uskarp efter længere tids brug, kan man bestille en reservedel.

Advarsel! Knivenes forkanter skal smøres for at sikre let gang. Hvis forkanterne ikke smøres, kan knivenes levetid blive forkortet.

Hvis skæreknivene er blevet uskarpe efter længere tids brug, skal man udskifte dem med originale reservedele.

Enheden må kun rengøres med en børste eller klud. Man må aldrig vaske enheden med vand, og enheden må aldrig nedsænkes i vand.

Påfør beskyttelsesspray på knivene efter hver brug.

Udskift uskarpe knive.

Monter altid knivskærmen efter brug.

Undersøg værktøjet for åbenbare fejl, og få det repareret på et autoriseret værksted efter behov.

11. Opbevaring

Værktøjet skal altid opbevares tørt og rent og utilgængeligt for børn. Sørg for, at opbevaringsstedet er frostsikkert.

12. Bortskaffelse af affald og miljøbeskyttelse

STIGA SGM 104 AE - Bortskaffelse af affald og miljøbeskyttelse - 1

Overhold følgende retningslinjer i forbindelse med bortskaffelse af akkumulatoren/batteriet.

STIGA SGM 104 AE - Bortskaffelse af affald og miljøbeskyttelse - 2

Batterier må ikke bortskaffes som husholdningsaffald. Som forbruger er man juridisk ansvarlig for at returnere brugte batterier og akkumulatorer.

STIGA SGM 104 AE - Bortskaffelse af affald og miljøbeskyttelse - 3

Ved afslutningen af apparatets levetid skal batterierne eller akkumulatorerne tages ud af apparatet og bortskaffes separat.

Batterier må ikke bortskaffes som husholdningsaffald. Som forbruger er man juridisk ansvarlig for at returnere brugte batterier og akkumulatorer. Ved afslutningen af apparatets levetid skal batterierne eller akkumulatorerne tages ud af apparatet og bortskaffes separat. Du har mulighed for at indlevere dine gamle batterier og akkumulatorer på lokale genbrugsstationer i din kommune eller hos din forhandler eller på distributionscentre.

Hvis din enhed bliver ubrugelig en gang i fremtiden, eller hvis du ikke længere har brug for den, må du ikke bortskaffe den sammen med dit husholdningsaffald, men skal bortskaffe den ifølge gældende miljøregler.

Selve enheden skal bortskaffes på en autoriseret indsamlings-/genbrugsstation. På denne måde kan plast- og metaldele separeres og genbruges. Information vedr.

DA | Brugsanvisning

bortskaffelse af materialer og enheder kan indhentes fra de kommunale myndigheder.

Denne brugsanvisning indeholder alle nødvendige oplysninger til betjening af maskinen og til korrekt udførelse af grundlæggende vedligeholdelsesarbejder, som kan udføres af brugeren. Eventuelle reguleringer og vedligeholdelsesarbejder, der ikke er beskrevet heri, skal udføres af din forhandler eller på et autoriseret servicecenter, som har den nødvendige viden og udstyr til at sikre, at arbejdet bliver udført korrekt, så den rigtige sikkerhedsgrad og de oprindelige driftsbetingelser for maskinen opretholdes. Enhver form for arbejde, der udføres på uautoriserede centre eller af ukvalificerede personer, vil bevirke, at garantien og alle producentens forpligtelser og ansvarsområder bortfalder.

  • Kun autoriserede serviceværksteder må udføre reparations- og vedligeholdelsesarbejde ifølge garantien.
  • De autoriserede serviceværksteder bruger kun originale reservedele. Originale reserve- og tilbehørsdele er blevet designet specifikt til maskinerne.
  • Uoriginale dele og udstyr er ikke godkendt; brug af uoriginale reservedele og udstyr vil bringe maskinens sikkerhed i fare og fritage producenten for enhver forpligtelse eller ansvar.

14. Garanti

Garantivilkårene gælder kun for privatkunder, dvs. ikke-professionelle operatører. Garantien dækker alle fejl og mangler i forbindelse med materialekvalitet og fabrikation, som i løbet af garantiperioden anerkendes af din forhandler eller et autoriseret servicecenter. Garantien begrænser sig til reparation eller udskiftning af defekte komponenter. Det anbefales, at man en gang årligt sender sin maskine til et autoriseret serviceværksted for service, assistance og eftersyn af sikkerhedsudstyret. Garantien gælder kun for maskiner, som vedligeholdes regelmæssigt. Brugeren skal følge alle de instruktioner, der findes i den medfølgende dokumentation. Garantien dækker ikke skader, som skyldes:

  • Brugerens manglende læsning af den dokumentation, der fulgte med maskinen (brugsanvisninger).
  • Brugerens manglende læsning af den dokumentation, der fulgte med maskinen (brugsanvisninger).
    • Professionel brug.
    • Uforsigtighed, uagtsomhed.
  • Eksterne årsager (lynnedslag, slag, fremmedlegemer i maskinen) eller ulykker.
  • Forkert brug eller montering eller handlinger, som er erklæret forbudt af producenten.
  • Utilstrækkelig vedligeholdelse.
  • Ændringer foretaget på maskinen.
  • Brug af uoriginale reservedele (tilpassede dele).
  • Brug af tilbehør, som ikke er leveret eller godkendt af producenten.

Garantien dækker ikke:

  • De rutinemæssige/ekstraordinære vedligeholdelsesarbejder (beskrevet i brugsanvisningen).
  • Normal slitage af sliddele som f.eks. drivremme, skæreredskaber, forlygter, hjul, sikkerhedsbolte og kabler.
  • Normal slitage.
  • Forringelse af maskinens udseende på grund af brug.
  • Holdere til skæreredskaber.
  • Evt. yderligere omkostninger i forbindelse med håndhævelse af garantien såsom omkostninger til rejse til brugerens domicil, returnering af maskinen til forhandleren, udlejning af reserveudstyr eller tilkald af uafhængige virksomheder til udførelse af vedligeholdelsesarbejde.

Brugeren er beskyttet af hans eller hendes egen nationale lovgivning. Brugerens rettigheder med hjemmel i national lovgivning eller hans eller hendes eget land begrænses ikke på nogen måde af denne garanti.

IT

GARANZIA

For dette elektroværktøj yder vi uafhængig af forhandlerens forpligtelser i købekontrakten over for forbrugeren garanti på følgende måde:

Garantitiden er på 24 måneder og starter med udleveringen, som skal kunne dokumenteres med en originalkvittering. Ved kommerciel anvendelse samt udlejning reduceres garantitiden til 12 måneder. Undtaget fra garantien er sliddele, batterier og skader, der er opstået på grund af anvendelse af forkerte tilbehørsdele, reparationer med brug af fremmede dele, magtanvendelse, slag og brud samt forsætlig overbelastning af motoren. Garantiudskiftning omfatter kun defekte dele, og ikke komplette apparater. Garantireparationer må kun udføres i autoriserede værksteder eller af producentens service. Garantien slettes ved reparation gennem andre.

Porto-, forsendelses- og efterfølgende omkostninger afholdes af køberen.

DE

Garantiebedingungen

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : STIGA

Model : SGM 104 AE

Kategori : Multiværktøj