Witt WTEI901SX - Emhætte

WTEI901SX - Emhætte Witt - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis WTEI901SX Witt i PDF-format.

📄 76 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice Witt WTEI901SX - page 4
Se vejledningen : Dansk DA Suomi FI Norsk NO Svenska SV
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om WTEI901SX Witt

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Emhætte i PDF-format gratis! Find din vejledning WTEI901SX - Witt og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. WTEI901SX af mærket Witt.

BRUGSANVISNING WTEI901SX Witt

Brugsanvisning Emhætte (s. 3 - 20)

Bruksanvisning Kjøkkenvifte (s. 21 – 38)

Bortskaffelse af emballagen....4

Bortskaffelse af et gammelt produkt......4

Sikkerhedsanvisninger 4

Beskrivelse af emhætten 9

Målskitser....10

Komponenter....11

Installation 12

Betjening....15

Rengøring....17

Garanti 19

Service....20

Bortskaffelse af emballagen

Emballagen beskytter emhætten mod transportskader.

Emballagematerialerne er valgt ud fra miljø- og affaldsmæssige hensyn og kan således genbruges. Genbrug af emballagematerialerne sparer råstoffer og mindsker affalds-problemerne. Emballagen bør derfor afleveres på nærmeste genbrugsstation/opsamlingssted. Emballagedele (f.eks. folier, polystyrenskum) kan være farlige for børn. Fare for kvælning! Opbevar derfor emballagedele uden for børns rækkevidde, og bortskaf materialet hurtigst muligt.

Bortskaffelse af et gammelt produkt

Gamle elektriske og elektroniske produkter indeholder stadig værdifulde materialer. De indeholder imidlertid også skadelige stoffer, som er nødvendige for deres funktion og sikkerhed.

Hvis produkterne bortskaffes sammen med husholdnings-affaldet eller behandles forkert, kan det skade den menneskelige sundhed og miljøet. Bortskaf derfor ikke det gamle produkt med husholdningsaffaldet.

Aflever i stedet for det gamle produkt på nærmeste opsamlingssted eller den lokale genbrugsstation, så delene kan blive genanvendt. Sørg endvidere for, at det gamle produkt opbevares utilgængeligt for børn, indtil det afleveres på genbrugsstationen.

Sikkerhedsanvisninger

Læs venligst brugsanvisningen grundigt, før emhætten tages i brug.

Den giver vigtige oplysninger om sikkerhed, montering, brug og vedligeholdelse. Derved beskyttes både personer og emhætte.

Gem venligst brugsanvisningen, og giv den videre til en eventuel senere ejer.

Emhætten er beregnet til brug i en almindelig husholdning.

Producenten/importøren hæfter ikke for skader, som er forårsaget af forkert anvendelse eller forkert betjening.

Før tilslutning af emhætten bør det kontrolleres, at tilslutningsforholdene stemmer overens med de tilslutningsdata (spænding og frekvens), der er angivet på typeskiltet. Det er meget vigtigt, at disse data stemmer overens, så emhætten ikke beskadiges. I tvivlstilfælde kontaktes en fagmand.

Emhættens elsikkerhed kan kun garanteres, når der er etableret forskriftsmæssig jordforbindelse. Det er meget vigtigt, at denne grundlæggende sikkerhedsforanstaltning afprøves, og at installationerne i tvivlstilfælde gennemgås af en fagmand. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader, der er opstået på grund af manglende eller afbrudt jordledning (f.eks. elektrisk stød).

Installation og reparation må kun foretages af fagfolk. Installation og reparation foretaget af ukyndige kan medføre betydelig risiko for brugeren og er ikke omfattet af reklamationsordningen. Indbygning og montering af denne emhætte på et ikke-stationært opstillingssted (f.eks. skib) må kun udføres af fagfolk og kun under iagttagelse af sikkerhedsforskrifterne for brugen af denne emhætte.

Emhætten er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende betingelser er opfyldt:

  • Stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen, men i stikket, når emhætten skal afbrydes fra elnettet.
  • Sikringen er slået fra.
  • Skruesikringen er skruet helt ud.

Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning.

En forlængerledning giver ikke den nødvendige sikkerhed (f.eks. risiko for overophedning).

Arbejd aldrig med åben ild under emhætten; undgå flambering, grillstegning o.l.

Den tændte emhætte trækker flammerne ind i filteret, og på grund af det opsugede køkkenfedt opstår der brandfare!

Hvis emhætten bruges over gasblus, skal de tændte kogeplader hele tiden være dækket af gryder o.l. Selvom gryderne kun tages af i kort tid, skal gasblusset slukkes. Flammen indstilles således, at den ikke går ud over grydebunden. Emhætten kan blive beskadiget af den meget kraftige varmepåvirkning fra flammer, der ikke er dækket.

Tænd altid for emhætten, når en kogeplade benyttes. Hvis emhætten ikke tændes, kan der dannes kondensvand. Herved kan der opstå korrosionsskader på emhætten.

Hvis der arbejdes med olie eller fedt, skal man hele tiden holde øje med gryder, pander og frituregryder. Også grillstegning over elgrilludstyr skal ske under konstant opsyn. Overophedet olie og fedt kan selvantænde og derved sætte ild til emhætten.

Brug aldrig emhætten uden fedtfiltre, da fedt- og smudsaflejringer kan nedsætte emhættens funktion. Filtrene skal rengøres eller udskiftes med jævne mellemrum. Et overmættet fedtfilter medfører brandfare!

Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring af emhætten. Dampen kan trænge ind i spændingsførende dele og forårsage kortslutning.

Emhætten er beregnet til at blive betjent af voksne, som har læst brugsanvisningen. Børn kan ofte ikke overskue de farer, der kan opstå ved forkert betjening af emhætten. Sørg derfor for at holde børn under opsyn, når de er i nærheden af emhætten.

Større børn kan benytte emhætten, hvis de er sat ordentligt ind i betjeningen af denne og kan overskue mulige farer ved forkert betjening.

Ved emhætter med halogenpærer skal man være opmærksom på, at pærerne bliver meget varme, når de er tændt, og at de stadig kan være meget varme et godt stykke tid, efter at de er slukket. Hold børn væk fra lamperne, indtil de er afkølet så meget, at der ikke længere er risiko for forbrænding.

Emballagedele (f.eks. folier, polystyrenskum) kan være farlige for børn. Fare for kvælning! Opbevar derfor emballagedele uden for børns rækkevidde, og bortskaf materialet hurtigst muligt.

Medmindre kogepladeproducenten har angivet en større sikkerhedsafstand, skal følgende min. afstande mellem kogepladen og underkanten af emhætten overholdes:

- 650 mm over en keramisk kogeplade

- 750 mm over en gaskogeplade

Ved valg af monteringshøjde bør der tages hensyn til brugernes højde. Det skal være muligt at arbejde frit ved kogepladen og at betjene emhætten optimalt.

Vær opmærksom på, at emmen fra madlavningen opfanges dårligere, jo større afstanden til kogepladen er.

Hvis overkanten af teleskopet skal slutte helt op til loftet, skal der ved valg af monteringshøjde tages hensyn til de mulige emhættehøjder.

Hvis der skal anvendes forskelligt kogegrej med forskellig sikkerhedsafstand under emhætten, skal man vælge den størst angivne sikkerhedsafstand.

Emhætten må ikke monteres over ildsteder, hvor der bruges fast brændsel.

Til udluftningsrør må kun bruges rør eller slanger af ikke-brændbart materiale.

Udluftning må ikke ske gennem røgkanal, skorsten eller ventilationsskakt, hvis disse anvendes til udluftning af rum med ildsteder.

Hvis udluftning foretages gennem en røgkanal eller skorsten, der ikke mere er i brug, skal myndighedernes forskrifter overholdes.

Brug af emhætten samtidig med et ildsted, der er afhængigt af luften i rummet

Advarsel: Risiko for forgiftning!

Hvis der i samme rum eller ventilationssystem anvendes både emhætte og et ildsted, der er afhængigt af luften i rummet, bør der udvises største forsigtighed.

Ildsteder, der er afhængige af luften i rummet, kan f.eks. være gas-, olie-, træ- eller kuldrevne varmeapparater, gennemstrømningsvandvarmere, varmtvandskedler, gaskogeplader eller gasovne, der får deres forbrændingsluft fra rummet, hvori de er opstillet, og hvis udblæsningsgas ledes ud i det fri via f.eks. en skorsten.

Ved udluftning til det fri, også med ekstern blæser, suger emhætten luft ud af køkkenet og rummene ved siden af.

Hvis lufttilførslen ikke er tilstrækkelig, opstår der et undertryk. Ildstederne får for lidt forbrændingsluft. Forbrændingen hæmmes.

Giftige forbrændingsgasser kan blive trukket ind i beboelsesrummene fra skorstenen eller udsugningsskakten. Det kan være livsfarligt!

Emhætten kan uden risiko bruges samtidig med et ildsted, som er afhængigt af luften i rummet, hvis undertrykket i rummet eller ventilationssystemet højst er 4 Pa (0,04 mbar), hvorved tilbagesugning af forbrændingsgas undgås.

Dette kan opnås, hvis der kan strømme frisk luft til forbrænding ind gennem åbninger i f.eks. døre og vinduer. Man bør sikre sig, at tværsnittet på åbningerne er tilstrækkelig stort. En ventilationsmur-kanal alene giver som regel ikke tilstrækkelig lufttilførsel.

Ved vurdering bør hele husets ventilationssystem tages i betragtning. I tvivlstilfælde kontaktes den lokale skorstensfejermester.

For at opnå sikker funktion kan det være nødvendigt:

  • at kombinere emhætten med en vindueskontakt, som kun lader emhætten fungere, hvis vinduet er åbnet tilstrækkeligt, eller
  • at tilkoble en automatisk indsugningsblæser eller at åbne en motordreven ventilationsklap, när enhætten tændes, eller
  • automatisk at slukke for det ildsted, som er afhængigt af luften i rummet, när emhætten bliver tændt.

Kontakt under alle omstændigheder den lokale skorstensfejermester.

Beskrivelse af emhætten

Emhætten er beregnet til at fjerne dampe og os fra køkkenet. Den kræver installation af en udluftningskanal, der leder den brugte luft ud i det fri.

Kanalen (normalt et rør med ∅150mm) må ikke være længere end 4-5m.

Bedste resultat opnås ved brug af glat plastic eller stålrør, og så vidt muligt uden bøjninger.

320 255 262 210 min280 max480 805 - 1005 475 900 550 50

Komponenter

Emhætten består af følgende komponenter, Fig. 1:

  1. Emskærm (A) med lys
  2. Skorsten (B), nederste del
  3. Fastgøringsbeslag til emhætte og skorsten (C)
  4. Ekstern motor
    A. Monteringsskruer

C B A 1

Installation

Monter emhætten i henhold til nedenstående rækkefølge:

  1. Marker på væggen min. afstand mellem emhætte. og kogeplade.

  2. Marker emhætteborehuller på væggen.

  3. Bor huller og isæt plugs.

  4. Monter emskærmen.

  5. Tilslut ventilationsrøret.

  6. Placer den eksterne motor (M) på ønsket sted (f.eks. på loftet over emhætten).

  7. Tilslut emfanget til motorkassen (M) med ∅ 150 ventilationsrøret.

  8. Sæt motorens strømforsyningskabel og netkablet sammen.

  9. Tilslut motorkassen [M] til ventilationskanalen.

  10. Forlæng den øverste del af skorstenen til en passende højde.

  11. Marker max. højde på væggen.

  12. Fastmonter skorstenen.

ELECTRICAL 550 GAZ 650 ②

Montering af fastgøringsmodulet

  1. Marker kogepladens midte med en blyant, kuglepen eller lignende på loftet.
  2. Afmonter fastgøringsmodulet fra skorstenens øverste del (E), se fig. 3. Marker hullernes placering i loftet.
  3. Bor monteringshuller i loftet. Brug et bor, der svarer til de fastgøringsskruer/plugs, som du har købt.
  4. Monter fastgøringsmodulet i loftet med skruerne (E), som vist på fig. 3.

Witt WTEI901SX - Montering af fastgøringsmodulet - 1

Efter tilslutningen kontrolleres det, at lyset og motoren virker korrekt.

Sørg for at stikkontakten er let tilgængelig efter installationen.

Betjening

Witt WTEI901SX - Betjening - 1

Emhætten tændes-/slukkes

I/O - Tænd/Sluk

Slider-betjening til valg af hastighed

T - Timer

- Indikerer at emhætten slukker automatisk

L - Lys - Tænd/Sluk

Vælg ønsket hastighed ved at køre en finder hen over slideren, eller brug Direct Access og tryk på slider-panelet på den hastighed, du ønsker.

Belysning

  1. Tryk på tasten "L" for at tænde lyset.
  2. Tryk på tasten "L" for at slukke lyset.

Bemærk: lyset arbejder uafhængigt af, om emhætten er tændt. Husk derfor at slukke lyset, när det ikke længere skal bruges.

Emhætten er udstyret med LED lamper på hver 3 W.

Bemærk: pærerne er ikke omfattet af garantien, da disse er sliddele. Udskift pærerne som vist på billedet.

Bemærk: Lad aldrig dine fingre røre direkte ved LED'erne.

Witt WTEI901SX - Belysning - 1

Det er muligt at programmere emhætten til at slukke automatisk efter en indstillet tid på 15 minutter.

Tænd for emhætten på den ønskede hastighed. Tryk på "T" for at aktivere timerfunktionen. Lyset i timerindikatoren lyser for at indikere, at emhætten er i timerfunktionen.

∅nsker man at afbryde timerfunktionen inden de 15 er gået, trykker man igen på tasten "T" eller på Tænd-/sluk-tasten.

Efter de 15 minutter slukker emhætten automatisk.

Under kortvarige spændingsfald kan der opstå en nulstilling eller et fald i mikroprocessorsystemet og systemet reagerer ikke længere på de kommandoer, der indtastes på displayet. I dette tilfælde skal strømmen til emhætten afbrydes og derefter tilsluttes igen.

Regelmæssig rengøring af emhætten sikrer en god og fejlfri drift og forlænger emhættens levetid. Sørg for at udskifte fedtfiltrene i forhold til producentens anbefalinger.

Metalfedtfiltre

Metalfedtfiltrene bør rengøres en gang i måneden. De kan rengøres i opvaskemaskinen eller i hånden. Brug mildt opvaskemiddel (undlad at bruge koncentreret opvaskemiddel) og varmt vand (maks. 50°C). Bemærk: rengøring i opvaskemaskinen kan misfarve filtrene.

For at afmontere fedtfiltrene skal låsen til fedtfilteret åbnes. Vip fedtfilteret ca. 45° ned, hægt det af bagtil, og tag det ud.

Sørg for at holde godt fast i fedtfiltrene for at undgå at beskadige filtrene og kogepladen.

w w 6

Rengøring af emhætten

Overflader og betjeningselementer er modtagelige for kradsemærker og ridser. Derfor bør nedenstående rengøringsråd følges.

Alle overflader og betjeningselementer må kun rengøres med en blød svamp, opvaskemiddel og varmt vand og et PH-neutralt opvaskemiddel.

Tør overfladerne efter med en blød klud.

I betjeningsområdet skal man undlade at bruge for meget vand til rengøringen for at undgå, at der trænger fugt ind i elektronikken.

Undgå brug af nedenstående, da disse beskadiger overfladen

  • soda-, syre- eller kloridholdige rengøringsmidler og rengøringsmidler, der indeholder opløsningsmidler
  • rengøringsmidler med skurende virkning, f.eks. skurepulver eller skuresvampe, som f.eks. grydesvampe eller brugte svampe, der indeholder rester af skuremiddel.

Rengøring af stålkabinet

(gælder ikke betjeningstaster!)

Foruden de under Generelt nævnte råd kan et ikke-skurende rengøringsmiddel til rustfrit stål anbefales til rengøring af stålflader. For at undgå at stålfladerne hurtigt bliver snavsede igen, anbefales det at anvende et plejemiddel til rustfrit stål. Påfør et tyndt lag af midlet på stålfladerne med en blød klud.

Garanti

Der ydes 2 års reklamationsret på fabrikations- og materialefejl på Deres nye emhætte, gældende fra den dokumenterede købsdato. Garantien omfatter materialer, arbejdsløn og kørsel. Ved henvendelse om service bør De oplyse emhættens navn og serienummer. Disse oplysninger findes på typeskiltet. Skriv evt. oplysningerne ned her i brugsanvisningen, så De har dem ved hånden. Det gør det lettere for servicemontøren at finde de rigtige reservedele

Garantien dækker ikke:

Fejl og skader, som ikke skyldes fabrikations- og materialefejl

Hvis der er brugt uoriginale reservedele

Hvis anvisningerne i brugsanvisningen ikke er fulgt

Hvis ikke installationen er sket som anvist

Hvis ikke-faglæerte har installeret eller repareret produktet

Transportskader

En transportskade, der konstateres ved forhandlerens levering hos kunden, er udelukkende en sag mellem kunden og forhandleren. I tilfælde, hvor kunden selv har stået for transporten af produktet, påtager leverandøren sig ingen forpligtelse i forbindelse med evt. transportskade. Evt. transportskader skal anmeldes omgående og senest 24 timer efter, at varen er leveret. I modsat fald vil kundens krav blive afvist.

Ubegrundede servicebesøg

Hvis man tilkalder en servicemontør, og det viser sig, at man selv kunne have rettet fejlen, ved fx. at følge anvisningerne her i brugsvejledningen eller ved at skifte en sikring i sikringsskabet, påhviler det Dem selv at betale for servicebesøget.

Erhvervskøb

Erhvervskøb er ethvert køb af apparater, der ikke skal bruges i en privat husholdning, men anvendes til erhverv eller erhvervslignende formål (restaurant, café, kantine etc.) eller bruges til udlejning eller anden anvendelse, der omfatter flere brugere.

I forbindelse med erhvervskøb ydes ingen garanti, da dette produkt udelukkende er beregnet til almindelig husholdning.

Service

For rekvirering af service og reservedele i Danmark, ring venligst på nedenstående nummer, og du vil blive omdirigeret til den serviceinstans nærmest dig.

Ring på 70 25 23 03

Innholdsfortegnelse

Sikkerhetsanvisninger 22

Sikkerhetsanvisninger

(gjelder ikke betjeningstaster!)

Garantien dekker ikke:

Hvis anvisningene i bruksanvisningen ikke er fulgt

Montering af fastgöringsmodulen

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : Witt

Model : WTEI901SX

Kategori : Emhætte