ELEKTRO HELIOS

BL2859 - Fryser ELEKTRO HELIOS - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis BL2859 ELEKTRO HELIOS i PDF-format.

📄 12 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice ELEKTRO HELIOS BL2859 - page 3
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om BL2859 ELEKTRO HELIOS

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Fryser i PDF-format gratis! Find din vejledning BL2859 - ELEKTRO HELIOS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. BL2859 af mærket ELEKTRO HELIOS.

BRUGSANVISNING BL2859 ELEKTRO HELIOS

Advarsler og vejledning

Ekstra beskyttelse

INSTALLATION....4 Side

Opstilling

Nettilslutning

Igangsætning

BETJENING....5-6 Side

Temperaturregulering

Åbning/lukning af låget

Kontrolpanel

Indfrysning

Hvis fryser ikke anvendes

HVIS NOGET IKKE VIRKER....9 Side

Udskiftning af pære

GARANTI, SERVICE....10 Side

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

ModelBL 1809BL 2159BL 2509BL 2859BL 3609
Brutto volumen liter189221261299378
Netto volumen liter184216255292368
Højde cm87,6/88,387,6/88,387,6/88,387,6/88,387,6/88,3
Bredde cm93,5105119132,5160
Dybde cm66,566,566,566,566,5
Vægt kg4550576369
Energiforbrug/24hkWh0,600,650,670,860,91
Indfrysningskapacitetkg/24h2021242528
Opvarmningstid til -9°C h4346474955
TilslutningseffektW7580100120140

CE - produktet opfylder kravene i følgende E∅F direktiver:

- 73/23/E∅F fra 19.02.1973 - lavspændingsdirektivet

- 89/336/E∅F fra 03.05.1989 (incl. ændringsdirektivet 92/31/E∅F) - direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet.

Enkelte af modellerne fås ikke i alle lande.

Afprøvning er foretaget i henhold til ISO 5155 for bestemmelse af frysekapacitet, energiforbrug og måling af opbevaringstid ved strømsvigt.

Information til afprøvningsinstitution: Plan over placering af prøvepakker kan rekvireres direkte hos producenten.

ADVARSLER OG VEJLEDNING

Disse advarsler gives af sikkerhedshensyn, og skal læses omhyggeligt før installation eller brug af fryseren.

Obs!

Det er yderst vigtigt, at denne brugsvejledning opbevares sammen med fryseren til senere brug. Hvis denne fryser sælges eller overdrages til en anden bruger, eller hvis De flytter og lader fryseren blive tilbage, skal det altid sikres, at brugsvejledningen følger med fryseren, således at den nye bruger kan lære at anvende fryseren korrekt og læse de relevante oplysninger.

  • Fryseren er kun beregnet til indfrysning og opbevaring af madvarer.
  • Denne fryser bør kun betjenes af voksne. Børn bør ikke have lov til at pille ved betjeningsknapper eller lege med fryseren.
  • Evt. ændringer i den faste el-installation i forbindelse med installation af denne fryser, bør udføres af en autoriseret el-installatør eller en faguddannet person.
  • De bør under ingen omstændigheder forsøge at reparere fryseren selv. Reparationer som udføres af uerfarne personer, kan medføre personskader eller alvorlige fejlfunktioner.
  • Service på fryseren bør udføres af et autoriseret servicefirma, og der bør kun anvendes originale reservedele. Se under Garanti og Service.
  • Det er farligt at ændre specifikationerne eller på anden måde ændre fryseren.
  • Sørg omhyggeligt for, at fryseren ikke står oven på ledningen.
  • Frosne madvarer må ikke genfryses, når de først er tøet op.
  • Anbefalinger for opbevaring bør nøje overholdes. Se under Tips.
  • Denne fryser indeholder dele som opvarmes. Derfor skal der altid sikres tilstrækkelig ventilation. I modsat fald kan der opstå fejl og evt. heraf følgende ødelagte madvarer. Se under Installation.
  • Fryserens indvendige sider indeholder rør, som kølevæsken passerer igennem. Hvis rørerne punkteres, vil fryseren kunne blive beskadiget, så den ikke kan repareres, og madvarerne går tabt. Anvend ikke skarpe genstande til at fjerne rim eller is. Rim kan fjernes med den medfølgende isskraber. Fast is må under ingen omstændigheder slås af siderne, men derimod tøs op ved afrimning af fryseren. Se under Vedligeholdelse.

  • Læg ikke drikkevarer i fryseren. Specielt kan flasker og dåser med kulsyre eller brus eksplodere og dermed beskadige fryseren.

  • Denne fryser er tung. Vær derfor forsigtig, när den skal flyttes.
  • Hvis fryseren er forsynet med lås som børnesikring, bør nøglen altid opbevares utilgængeligt for børn på et sikkert sted, og i god afstand fra fryseren.
  • Før De skiller Dem af med en gammel fryser bør De sikre, at en evt. lås ikke kan fungere. Herved undgås ulykker med legende børn, som kan låse sig inde i fryseren.
  • Ispinde kan give forfrysninger, hvis de spises direkte fra fryseren.
  • Denne fryser er konstrueret efter et særligt miljøvenligt princip. Fryserens kølesystem indeholder Isobutan (R600a), en naturlig og yderst miljøvenlig gasart, som dog er brandbar.
    Derfor bør De ved transport og opstilling af fryseren være omhyggelig med at ingen dele af kølesystemet beskadiges.
    Ved eventuel beskadigelse af kølesystemet er det vigtigt at undgå åben ild eller andre antændelseskilder.
    Kølemidlet er tungere end luft og samler sig ved gulvet.
    I tilfælde af en beskadigelse af kølesystemet skal der sørges for god udluftning.

INSTALLATION

OPSTILLING

  • Fryseren placeres vandret på et fast underlag, hvilende på alle fire plastfødder. Evt. ujævnheder i gulvet bør udlignes med en lille træklods eller lignende. Fryseren bør ikke stilles på et tæppe eller andet som kan forhindre luftcirkulation under bunden.
  • Rummet skal være tørt og passende ventileret.
  • Hvis rumtemperaturen overstiger 32°C eller er under frysepunktet, vil fryseren ikke fungere normalt.
  • Fryseren må ikke placeres tæt på varmekilde, radiator, skorsten eller lignende, og bør ikke placeres i direkte sollys.
  • Hvis fryseren undtagelsesvis har været transporteret på højkant, bør den stå i normal stilling i ca. et halvt døgn før den tilsluttes.

min 2 cm min 2 cm min 5 cm

NETTILSLUTNING

Fryseren tilsluttes 230-240V vekselstrøm, 50 hz. Sikringen i el-måleren skal være mindst 10A.

IGANGSÆTNING

Før fryseren tages i brug, bør den rengøres indvendigt. Se under Vedligeholdelse.

Termostatknappen stilles i mellemposition. Lad fryseren køre nogle timer, inden varerne lægges i.

1 2 3 4 5 6 MAX

TEMPERATURREGULERING

Termostaten sørger for at holde den ønskede temperatur i fryseren. Den reguleres ved at dreje knappen med en mønt, der passer i rillen. Drejes termostatknappen mod MAX, bliver der koldere i fryseren, drejes knappen mod 1 bliver der varmere. Den rigtige indstilling findes ved at måle temperaturen på den øverste pakke midt i fryseren. Den bør normalt ikke være varmere end -18°C.

ELEKTRO HELIOS BL2859 - TEMPERATURREGULERING - 1

Låget har en tætsluttende tætningsliste, der skal forhindre fugtighed fra luften at trænge ind og dermed forøge rimdannelse i fryseren.

Når låget åbnes, bliver luften i fryseren lidt varmere, og udvider sig. Så snart låget lukkes, nedkøles luften øjeblikkelig. Dermed kan der opstå et undertryk, som vanskeliggør åbning af låget, umiddelbart efter det er lukket. Dette er et naturligt fænomen.

Vent nogle minutter til undertrykket er ophævet, herefter kan låget åbnes med et let træk. Ryk aldrig voldsomt i håndtaget.

KONTROLPANEL

Den grønne lampe i panelet lyser konstant så længe fryseren er tilsluttet.

Den gule lampe lyser, när "Super" knappen er trykket ind. Se under Indfrysning.

Den røde lampe lyser, när temperaturen i fryseren bliver varmere end termostatindstillingen (alarm).

Årsagen til alarm kan være:

  • Ilægning af en stor portion varer. Alarmen vil slukke efter nogen tid.
  • Låget har stået åbent for længe. Alarmen vil slukke efter nogen tid.
  • Fejl i systemet. Se under Hvis noget ikke virker.

Gul lampe Rød lampe Termostatknap Grønn lampe ALARM NORMAL SUPER 3 4 2 1 5 MAX 6 LINE Innfrysningsbryter "SUPER"

INDFRYSNING

Det er vigtigt at indfrysning af nye varer sker hurtigt, samtidig med at de allerede indfrosne varer opvarmes mindst muligt. Ved indfrysning af mere end 3-4 kg gøres følgende:

  • Tryk den firkantede knap "Super" ind (gul lampe lyser). Herefter arbejder fryseren uafbrudt og skaber en passende kuldereserve.
  • Dette gøres 6-24 timer inden de nye varer lægges i fryseren - alt efter, hvor stor mængde der skal fryses.
  • Læg varerne i fryseren og fortsæt på "Super" i yderligere ca. 1 døgn.
  • Derefter trykkes knappen ud og den gule lampe slukker. Fryseren er dermed tilbage på normal opbevaringstemperatur. Hvis De glemmer at trykke knappen ud, tager fryseren ikke skade af at køre i Super-stilling i længere tid, men den bruger unødigt meget energi.

BETJENING

INDPAKNING OG PLACERING

  • Varerne skal være kolde (højst rumtemperatur).
  • De skal være luft- og fugttæt emballeret for at undgå udtørring.
  • De nye varer placeres tæt mod fryserens kolde sideflader, samtidig med, at de holdes fri for berøring med de i forvejen nedfrosne varer.
  • Fyld aldrig fryseren mere end til 5 mm under kanten.
    Se under Tips.

KAPACITET

Fryserens indfrysningskapacitet (freezing capacity) er angivet på dataskiltet i kg/24 timer. Denne mængdeangivelse bør ikke overskrides, da indfrysningstiden derved forlænges. Dataskiltet er placeret i låget.

Obs!

Den angivne indfrysningskapacitet kan udnyttes fuldt ud, när der af og til skal indfryses en større mængde friske varer. Hvis fryseren derimod daglig tilføres store mængder nye varer til indfrysning, nedsættes den angivne kapacitet med ca. 1/3.

LÅS

(Ikke standardudstyr på alle modeller). Låsen betjenes som vist på tegningen. Husk at opbevare nøglen utilgængeligt for børn.

SKILLEVÆG

Skillevæggen kan tages ud og anvendes til opsamling af tøvandet ved afrimning. Se under Vedligeholdelse.

KURVE

Kurvene er beregnet til opbevaring af allerede nedfrosne varer. Håndtagene kan stilles i 2 stillinger, som vist på tegningen. Kurvene kan enten placeres nede i fryseren eller hænge på karmlisten.

INNFRYSNINGS- KAPASITET MODEL : CLASS : PROD.NO : SERIE.NO :

ELEKTRO HELIOS BL2859 - KURVE - 2

Frosne levnedsmidler kan opbevares overalt i fryseren, men bør dog ikke stables højere end ca. 5 mm under kanten. Overskrid aldrig den maksimale opbevaringstid for indkøbte frosne levnedsmidler. Ved indkøb af dybfrosne produkter, bør De sikre Dem, at disse har været opbevaret ved korrekt temperatur. Undlad at købe produkter, hvor emballagen er våd eller beskadiget. De indkøbte produkter skal hurtigst muligt anbringes i Deres fryser. Det kan anbefales, at anvende en isoleret taske til at bringe varerne hjem i. Læg aldrig kulsyreholdige drikke, flasker eller varme genstande i fryseren.

INDFRYSNING

Anvend kun helt friske madvarer af den bedste kvalitet. Nedkøl varme retter hurtigst muligt til stuetemperatur før de lægges i fryseren. Pak madvarerne omhyggeligt ind i frysefolie, eller brug de særlige frysebokse eller fryseposer som findes i handelen. Madvarerne bør på forhånd fordeles i mindre portioner. Derved sker indfrysning hurtigere. Senere er det kun nødvendigt at tø den mængde op som kan spises med det samme. Husk at optøede madvarer ikke må indfryses igen. Færdige retter, som er tilberedt af optøede madvarer, kan dog udmærket indfryses. Emballagen bør mærkes med dato, og det anbefales at føre et kartotek over indholdet i fryseren. Hvis indfrysningen sker for langsomt forringes kvaliteten af madvarerne. Derfor bør der ikke fryses større mængder ind end angivet på fryserens dataskilt. Hvis der indfryses varer flere dage i træk, bør den angivne maksimale mængde pr. døgn reduceres med en tredjedel. Hold så vidt muligt låget lukket mens indfrysningen foregår. Har De ikke erfaring med hjemmefrysning, kan De i handelen finde bøger med gode råd og vejledning.

OPT∅NING

Generelt frarådes det, at lade dybfrosne varer tø op ved stuetemperatur. Det giver øget risiko for bakterievækst. Større stykker kød eller fjerkræ optøes bedst i køleskab. Det gælder også madvarer, som ikke skal tilberedes yderligere, f.eks. frugt, smør og pålæg. Madvarer i mindre stykker kan udmærket tilberedes direkte fra fryseren. Mange færdigretter kan også tilberedes uden forudgående optøning. Følg altid brugsanvisningen på pakken. Brød kan optøes direkte i en varm ovn med godt resultat. Mikrobølgeovne er velegnede til hurtig optøning af de fleste frosne madvarer. Følg mikrobølgeovnens brugsanvisning.

EKSTRA TILBEH∅R

Lås og kurve kan købes som ekstra tilbehør hos Deres lokale forhandler. Tegningerne på denne side viser, hvor mange kurve de enkelte modeller kan rumme. Mål Deres frysers længde og find den tilsvarende tegning. Tallet over fryseren angiver længden i millimeter.

ELEKTRO HELIOS BL2859 - EKSTRA TILBEH∅R - 1

ELEKTRO HELIOS BL2859 - EKSTRA TILBEH∅R - 2

Rim på fryserens indvendige sider kan ikke undgås. Rimen opstår ved, at luftens fugtighed søger mod fryserens kolde flader.

Låget bør derfor ikke åbnes unødigt eller efterlades åbent.

Et tyndt lag is eller rim generer ikke fryserens funktion, og kan forsigtigt fjernes med den medfølgende isskraber.

Obs!

Anvend aldrig kniv eller andet skarpt værktøj til at fjerne rimen.

Er rim eller islaget blevet 10-15 mm tykt, bør fryseren afrimes. Vi foreslår at De afrimer när der er få, eller ingen varer i fryseren.

Strømmen afbrydes. Varerne tages ud, pakkes eventuelt ind i aviser og placeres et koldt sted.

Afrimningen kan fremskyndes ved at anbringe en eller flere skåle med varmt vand i fryseren og lukke låget.

Låget åbnes efter en tid, og det løsnede islag fjernes forsigtigt.

Tøvandet kan opsamles i skillevæggen som vist på tegningen

ELEKTRO HELIOS BL2859 - Obs! - 1

Fremskynd aldrig afrimningen med andet end varmt vand, idet man ellers kan beskadige fryseren. Efter afrimningen bør fryseren rengøres indvendig.

Obs!

Husk at sætte proppen i tøvandsafløbet igen.

RENG∅RING AF FRYSEREN INDVENDIG

Det bedste tidspunkt at rengøre fryseren på, er efter afrimning og før strømmen til fryseren tilsluttes igen.

Fryseren rengøres med en fugtig klud. Brug varmt vand og et mildt uparfumeret rengøringsmidde.

Når fryseren er gjort ren, skal kurven/kurvene rengøres, før de igen placeres i fryseren.

Obs!

Brug aldrig skrappe rengøringsmidler, skurepulver eller stærkt parfumerede rengøringsmidler til at rengøre fryseren indvendigt. Disse midler beskadiger overfladen og efterlader en stærk lugt.

RENG∅RING UDVENDIGT

Fryseren bør tørres af med en fugtig klud og lidt rengøringsmiddel. Lågets tætningsliste, bør rengøres med et mildt, uparfumeret rengøringsmiddel.

HVIS FRYSEREN IKKE ANVENDES

  • Afbryd strømmen og tag stikket ud.
    • Tøm fryseren for varer.
  • Gør boksen ren som beskrevet under Rengøring.
  • Lad låget stå på klem.

HVIS FRYSEREN IKKE FUNGERER TILFREDSSTILLENDE

Undersøg følgende, inden servicemontør tilkaldes:

Fejlbeskrivelse Undersøg om: Mulig årsag Hvad skal der gøres?
Fryser er ikke kold nokGrøn lampe lyser ikkeStikket sidder ikke rigtigtKontroller stik og kontakt
Fejl i kontakt eller sikring Kontroller sikring, tilkald evt. elektriker
Strømafbrydelse Vent til strømmen kommer igen
Grøn og rød lampe lyser Friske varer er lagt i fryseren Vent et par timer
Låget har været åbent længe Vent et par timer
Grøn lampe lyser, Termostat er indstillet for varmt Indstil termostat til koldere position
rød lampe lyser ikke Kraftigt rim- og islag Afrim fryseren
Fryser er for koldGul lampe lyserSuper-funktionen er indkobletTryk Super knappen ud
Gul lampe lyser ikkeTermostat er indstillet for koldtIndstil termostat til varmere position
Fryser rimer kraftigtLåget lukker ikke heltLåget støder mod varer i fryserenOmorganiser varerne og kontroller, at låget kan lukke rigtigt
Rummet er meget fugtigtFugt fra vaskemaskine, tøjtørring el. lign.Flyt fryseren til et rum med mindre fugt eller luft hyppigt ud
Varerne er dårligt indpakketStor fugtafgivelse fra varerneOmpak varerne, se under Betjening

Er De stadig ikke i stand til at løse problemet, tilkald da vor service afdeling.

Foretag ikke andre indgreb. Forkert fremgangsmåde kan føre til personskade eller fremkalde yderligere funktionsfejl.

At fryseren undertiden kan føles varm på ydersiden er helt normalt. Dette skyldes, at varmen fra fryseprocessen afgives fra yderkappen. Denne varme hindrer samtidig fugtnedslag, der ellers kunne give anledning til rustdannelser.

Hvis fryseren har været kortvarigt afbrudt, kan det forekomme at kompressoren ikke starter med det samme når strømmen tilsluttes igen. Dette er helt normalt.

VED STR∅MAFBRYDELSE ELLER FEJL PÅ FRYSEREN.

Hvis fryseren ikke er ude af funktion længere end tiden for "Opvarmningstid til -9°C", som angivet under "Tekniske specifikationer", vil madvarerne ikke tage skade. Luk ikke låget op, så længe afbrydelsen varer. Vær opmærksom på, at den opgivne tid gælder for en fyldt fryser. Ved mindre mængder mad i fryseren vil opvarmningstiden blive reduceret væsentligt.

Medmindre afbrydelsen har været meget kortvarig, anbefaler vi, at madvarerne kontrolleres. Hvis maden er begyndt at tø op, bør den enten spises inden for kort tid, eller tilberedes og indfryses påny.

UDSKIFTNING AF PÆRE

Før udskiftning udføres, skal stikproppen til fryseren tages ud. Klem lampeglasset af som vist på tegningen, og skru pæren ud. Pæren udskiftes med en ny og tilsvarende: Max 15W. Strømmen kan herefter tilsluttes igen. Ekstra pærer kan fås hos Deres lokale servicefirma eller i supermarkeder.

ELEKTRO HELIOS BL2859 - UDSKIFTNING AF PÆRE - 1

I det i lovgivningen pålagte omfang udbedres vederlagsfrit fejl og mangler ved dette produkt. Service indenfor reklamationsperioden udføres af vort serviceselskab Electrolux Hvidevare-Service A/S. Se telefonnummer i afsnittet „Service”.

Omfang og bestemmelser

Når produktet er købt som fabriksnyt i Danmark afhjælpes fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved apparatets normale brug i privat husholdning her i landet.

For Grønland og Færøerne gælder særlige bestemmelser.

Såfremt Electrolux Hvidevare-Service A/S skønner det nødvendigt, at produktet indsendes til værksted, sker indsendelse og returnering for vor regning og risiko.

Afhjælpningsretten omfatter ikke

Afhjælpning af fejl eller skader, der direkte eller indirekte kan tilskrives uhensigtsmæssig behandling, misbrug, fejlbetjening, forkert tilslutning eller opstilling, ændringer i produktets elektriske/mekaniske dele, fejl i forsyningsnettes elektriske installationer eller defekte sikringer.

Afhjælpningsretten dækker ikke uberettiget tilkald af service.

Nærværende bestemmelser fratager Dem ikke adgang til at gøre et eventuelt ansvar efter købeloven gældende overfor den forhandler, hvor produktet er købt.

Deres reklamation til os virker samtidig som reklamation overfor den forhandler, hvor produktet er købt.

Produktansvar

Dette produkt er omfattet af „Lov om produktansvar”. Denne lov gælder for skader på andre ting og for personskader, som skyldes fejl ved selve det installerede produkt.

Forbehold

Produktansvaret gælder ikke, hvis den pågældende skade skyldes et eller flere af følgende forbehold:

  • At produktets installation ikke er udført i overensstemmelse med vor installationsanvisning.
  • At produktet er anvendt til andet formål end beskrevet.
  • At de i denne brugs- og installationsanvisning nævnte sikkerhedsregler ikke er blevet fulgt.
  • At en reparation er foretaget af andre end vor autoriserede serviceorganisation.
  • At der er brugt uoriginale reservedele.
  • At skaden er en transportskade, som måtte være opstået ved en senere transport f.eks ved flytning eller videresalg.
  • At skaden skyldes en form for anvendelse, som strider mod almindelig sund fornuft.

ELEKTRO HELIOS BL2859 - Forbehold - 1

Ret til ændringer forbeholdes

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : ELEKTRO HELIOS

Model : BL2859

Kategori : Fryser