Eksklusiv - Termometer Apotekets - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis Eksklusiv Apotekets i PDF-format.
Brugerspørgsmål om Eksklusiv Apotekets
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Termometer i PDF-format gratis! Find din vejledning Eksklusiv - Apotekets og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. Eksklusiv af mærket Apotekets.
BRUGSANVISNING Eksklusiv Apotekets
Apotekets Digitaltermometer Eksklusiv

Brugsanvisning
Læs denne brugsanvisning nøje, før temperaturmåling. Opbevar brugsanvisningen sammen med termometret.

Om temperaturmåling
Apotekets Digitaltermometer kan benyttes til temperaturmåling i endetarmen, i munden eller under armen. Det mest nøjagtige resultat opnås ved at måle temperaturen i endetarmen.
Der kan være stor forskel på menneskers normaltemperatur. Som udgangspunkt er normaltemperaturen ca. 37°C, men det er vigtigt, at man kender sin egen normaltemperatur. Mål temperaturen på samme tidspunkt over flere dage.
Vær opmærksom på, at temperaturen kan være påvirket af f.eks. alder, rumtemperatur, søvn, hårdt fysisk arbejde, stress, sygdom og hormonelle påvirkninger. Desuden kan kropstemperaturen svinge 0,5°C - 1,5°C.
-
Rengør termometret og tryk derefter på "tænd/sluk knappen" øverst på termometret. Et kort bip angiver, at termometret er tændt.
-
Termometrets display viser først 188.8°C og når termometret er klar til måling, vises “- - -” og et blinkende ”°C”.


- Hvis tænd/sluk knappen holdes nede mere end 3 sekunder når termometret tændes, vises den senest målte maksimumtemperatur.
Samtidig vises et "M" for memory i højre side af displayet. Efter yderligere 3 sekunder forsvinder denne værdi og målingen kan begynde. Den gemte temperatur slettes nu.
- Under temperaturmålingen viser termometret løbende den målte temperatur samtidig med, at "°C" blinker. Når målingen er færdig, bipper termometret, og "°C" holder op med at blinke. Aflæs temperaturen på displayet.
- Sluk termometret efter brug for at spare på batteriet. Det slukker automatisk efter ca. 10 minutter.
- Rengør termometeret som anvist under "Rengøring".
Hvor måles kropstemperaturen?
Måling i endetarm
Den mest nøjagtige metode til måling af kropstemperaturen er ved måling i endetarmen. Det anbefales at smøre lidt vaseline eller lignende på spidsen af termometret for at lette indføringen. Før termometrets spids ca. 2 cm ind i endetarmen. Følg i øvrigt brugsanvisningens punkt 1-5.
Måling i munden
Placér termometerspidsen under tungen, så langt tilbage som muligt. Munden skal være lukket under målingen. Da målingen ikke er nøjagtig, skal der tillægges 0,3° C. i Følg i øvrigt brugsanvisningens punkt 1-5.
OBS! Måling i munden er let, men upræcis. Mundtemperaturen kan variere med op til 0,8° C alt efter hvor i munden der måles.
Mundtemperaturen kan desuden påvirkes af, om man op til 30 min. før målingen har drukket enten varme eller kolde drikke. Temperaturen kan ligeledes påvirkes, hvis munden ikke holdes lukket under målingen.
Måling under armen
Måling af kropstemperatur under armen er mindre nøjagtig end måling i endetarmen. Termometrets spids placeres i armhulen og armen holdes tæt ind til kroppen. Denne metode anbefales kun, hvis de to øvrige målemetoder ikke kan gennemføres. Da målingen ikke er nøjagtig, skal der tillægges 0,5° C. Følg i øvrigt brugsanvisningens punkt 1-5.
Udskiftning af batteri
Når displayet viser ▼ symbolet i højre side, skal batteriet skiftes. Nyt batteri skal være af typen SR 41 1,55V eller lignende. Fjern batterihætten øverst på termometret. Skub batteriholderen til side og fjern det gamle batteri Indsæt nyt batteri og skub batteriholderen til bage på plads. Sæt hætten på igen.
OBS! Brugte batterier må ikke smides i skraldespanden, men afleveres på apoteket, i miljøbokse eller lignende.

Rengøring
Termometret rengøres i lunkent sæbevand og desinficeres derefter med f.eks. propylalkohol eller desinfektionsgel for at sikre, at alle bakterier er fjernet, så evt. smitte undgås. Af hygiejniske årsager anbefales det, at hvert familiemedlem har et personligt termometer.
Advarsel
Hvis termometret tabes på en hård overflade, kan elektronikken tage skade. Beskyt termometret mod høje temperaturer og direkte sollys. Bøj ikke termometret. Termometrets hætte bør kun fjernes ved batteriskift.

Microlife AG
CH-9443 Widnau
€ 0044
Distributor:
Apotekernes A.m.b.a.
DK-2740 Skovlunde
www.apotekernes.dk

Type BF godkendt
Varenr. 202784
| Type Apotekets Digitaltermometer - Eksklusiv | |
| Målenøjagtighed 32,0°C - 42,9°C.Ved temperatur under 32°C vises “L” for Low (= for lav til at kunne måles)Ved temperatur over 42,9°C vises “H” for High (= for høj til at kunne måles) | |
| Måleinterval +/- 0,1°C mellem 34° og 42°C. | |
| Rumtemperatur | 18°C - 28°C. |
| Selvtest Automatisk selvtest inden klarmelding. Ved evt. fejl vises "ERR" (error=fejl).Prøv da at tænde termometret igen | |
| Display Mindste visningsenhed er 0,1°C | Flydende krystaldisplay (LCD) – viser 3 cifre, heraf 1 decimal. |
| Bip-lyd Signalerer at: - termometeret er klar til brug- målingen er slut = temp. stiger mindre end 0,1°C på 6 sek. | |
| Hukommelse Husker den senest målte temperatur | |
| Opbevaring Mellem -10°C og +60°C.15-95% relativ luftfugtighed | |
| Batteri SR41 1,55V | |
| Vandtæt 100% vandtæt | |
| Standarder EN12470-3:2000 - klinisk termometerASTM E-1112 - elektronisk termometerIEC 60601-1, IEC 60601-1-2 (EMC) CE 0044 | |