DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Aircondition

DHP-H Opti Pro + - Aircondition DANFOSS - Gratis brugsanvisning og manual

Find enhedens vejledning gratis DHP-H Opti Pro + DANFOSS i PDF-format.

📄 28 sider Dansk DA Download 💬 AI-spørgsmål
Notice DANFOSS DHP-H Opti Pro + - page 4
Pick your language and provide your email: we'll send you a specifically translated version.

Brugerspørgsmål om DHP-H Opti Pro + DANFOSS

0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.

Stil et nyt spørgsmål om dette apparat

E-mailen forbliver privat: den bruges kun til at underrette dig, hvis nogen svarer på dit spørgsmål.

Ingen spørgsmål endnu. Vær den første til at stille et.

Download vejledningen til din Aircondition i PDF-format gratis! Find din vejledning DHP-H Opti Pro + - DANFOSS og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. DHP-H Opti Pro + af mærket DANFOSS.

BRUGSANVISNING DHP-H Opti Pro + DANFOSS

Det anvendte sprog i de originale instruktionsvejledninger er engelsk.

Andre sprog er en oversættelse af de originale instruktionsvejledninger.

(Direktiv 2006/42/EF)

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Indholdsfortegnelse

1 Forord....4
2 Sikkerhedsforanstaltninger....5
3 Om din varmepumpe....7
4 Styresystem.... 1 1
5 Indstillinger og justeringer....14
6 Regelmæssig kontrol.... 18
7 Standardindstilling i styreenheden....22
8 Kontrolliste....23
9 Installationen er udfør af: 24

Brugervejledning Varmepumper til boliger

1 Forord

Køb af en varmepumpe fra Danfoss er en investering i en bedre fremtid.

En varmepumpe fra Danfoss er klassificeret som en vedvarende energikilde, hvilket betyder, at den repræsenterer et miljøvenligt alternativ. Det er en sikker og enkel løsning, som leverer varme, varmt vand og i visse tilfælde køling i dit hus til lave driftsomkostninger.

Vi takker for den tillid, du har vist os, ved at købe en varmepumpe fra Danfoss. Vi håber, at du vil få glæde af din varmepumpe i rigtig mange år.

Med venlig hilsen

Danfoss varmepumper

Brugervejledning Varmepumper til boliger

2 Sikkerhedsforanstaltninger

2.1 Vigtig information

Forsigtig Fronten på varmepumpen må kun åbnes af faguddannede installatører.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vigtig information - 1

Forsigtig Dette produkt er ikke beregnet til brug af personer (herunder børn) med ned- satte fysiske, sanselige eller mentale evner eller manglende erfaring eller kendskab, medmindre de er under opsyn eller har fået anvisninger i brugen af produktet af en person, som er ansvarlig for sikkerheden.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vigtig information - 2

Børn må ikke lege med produktet.

Systemet kan anses for vedligeholdelsesfrit, men visse eftersyn er nødvendige og lovpligtige.

Kontakt din installatør i forbindelse med eventuelt servicearbejde.

Forsigtig Installation, betjening, vedligeholdelse og reparation af varmepumpen må kun udføres af faguddannede installatører.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vigtig information - 3

Forsigtig Den elektriske installation må kun udføres af faguddannede elektrikere.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vigtig information - 4

Forsigtig Arbejde på kølemiddelkredsen må kun udføres af faguddannede køleteknikere med KMO-bevis.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vigtig information - 5

Brugervejledning Varmepumper til boliger

2.3 Systemmodifikationer

Modificering af følgende komponenter må kun udføres af faguddannede installatører:

  • Varmepumpeenheden
  • Rør til kølemiddel-, kuldebærer- og varmesystemet
  • Strømforsyningen
    ■ Sikkerhedsventilerne

Konstruktionsmæssige ændringer, som har indvirkning på driftsikkerheden for varmepumpen, må ikke udføres.

2.4 Sikkerhedsventiler

  • Bloker aldrig tilslutningen til en sikkerhedsventils overløbsrør.
  • Følgende sikkerhedsforanstaltninger gælder for varmtvandskredsløbets sikkerhedsventil med tilhørende overløbsrør: Vand udvider sig, når det opvarmes, hvilket betyder, at der via overløbsrøret frigives en lille mængde vand fra systemet. Vand, som løber ud af overløbsrøret, kan være varmt! Det skal derfor ledes til et afløb for at forhindre skoldning.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

3 Om din varmepumpe

3.1 Komponenter i varmepumpen

Varmepumpen er en komplet varmepumpeinstallation til opvarmning og varmt vand. Visse modeller er udstyret med en intern vandvarmer. Ved brug af teknologien TWS (Tap Water Stratification) opnås en mere effektiv varmeoverførsel og effektiv lagdeling af vandet i varmtvandsbeholderen.

Varmepumpen er forsynet med betjeningsudstyr, som betjenes via et kontrolpanel.

Varmen fordeles ud i huset via et vandbaseret varmesystem. Varmepumpen leverer så stor en del af varmebehovet som muligt, inden tilskudsvarmen aktiveres og bidrager til opvarmningen.

Varmepumpen består af fem grundlæggende enheder:

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Komponenter i varmepumpen - 1

1 Varmepumpeenhed med kompressor, varmeveksler, cirkulationspumper til kuldebærer- og varmesystemer, ventiler og sikkerhedsudstyr.

2 Vandvarmer

3 Omskifterventil eller shuntventil, som det opvarmede vand passerer igennem til enten varmesystemet eller vandvarmeren, afhængigt af om der produceres varme eller varmt vand.

4 Elektrisk tilskud, som er installeret på varmesystemets fremløb.

5 Betjeningsudstyr.

3.2 Udedel og afrimningsfunktion

Gælder for DHP-A Opti.

DHP-A Opti er udstyret med en udedel, som bruger luft som varmekilde ved ned til -20 °C. Udedelen har en energioptager, som bruger en kuldebærerkreds til at udvinde energi fra udeluften. Under normal drift bliver energioptageren kold, da der opstår et energitab gennem varmeudvekslingen. Under forhold med fugtig luft kan der dannes et lag af is på energioptageren. DHP-A Opti har en automatisk funktion til afrimning af energioptageren ved hjælp af genbrug af den producerede varmeenergi. Når det er nødvendigt, aktiveres afrimningssekvensen. Afrimningssekvensen kan beskrives på følgende måde:

Brugervejledning Varmepumper til boliger

  • Afrimningssekvensen starter, när temperaturen på kuldebærervæsken när den indstillede parameter for afrimning.
  • Kompressoren stoppes, så afrimningssekvensen ikke unødigt belaster kompressoren. Men kompressoren stoppes ikke, når den producerer varmt vand, da vandvarmeren køles under afrimningssekvensen. Ventilatoren på udedelen stoppes for at reducere varigheden af afrimningssekvensen.
  • Shuntventilen i varmepumpen åbnes, så varm kuldebærervæske fra afrimningstanken blandes med kold kuldebærervæske, der cirkuleres til udedelen. Blandingen har en temperatur på ca. 15 °C.
  • Kuldebærervæsken, som opvarmes til 15 °C, smelter islaget på energioptageren. På samme tid afkøles kuldebærervæsken pga. varmeudvekslingen.
  • Når kuldebærervæsken ikke længere afkøles til temperaturer under 11 °C, antages det, at energioptageren er afrimet tilstrækkeligt.
  • Shuntventilen lukker gennemstrømningen af varm kuldebærer fra afrimningstanken.
  • Normal drift genoptages.

3.3 Hastighedsstyrede (O/MIN) cirkulationspumper

Gælder kun for visse varmepumpemodeller.

En varmepumpe kræver optimale forhold i både varmesystemet og kuldebærerkredsløbet, for at der kan opnås den bedst mulige effektivitet. Temperaturforskellen mellem varmesystemets fremløb og returløb skal ligge mellem 7 og 10 °C. For kuldebærerkredsløbet kræves der en temperaturforskel på 3 °C mellem frem- og returløbet. Hvis forskellene er større eller mindre end de anførte værdier, er varmepumpen ikke 100 % effektiv og besparelserne reduceres.

En varmepumpe med hastighedsstyrede cirkulationspumper sikrer, at temperaturforskellene opretholdes. Styringen registrerer, hvis temperaturdifferencen er forkert, og øger eller sænker hastigheden for cirkulationspumperne, hvis det er nødvendigt.

3.4 HGW-teknologi

Gælder kun for visse varmepumpemodeller.

HGW-teknologi er en ny og unik metode til opvarmning af brugsvand.

Ved opvarmning af vandet i varmesystemet ledes en lille del gennem endnu en varmeveksler og bruges til at opvarme brugsvandet i varmtvandsbeholderen. En shuntventil styrer gennemstrømningen mellem det varme vand og varmesystemet.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

3.5 Vandvarmer

Danfoss-varmepumperne af typen DHP-H og DHP-C leveres med en integreret vandvarmer til 180 liter. De er udstyret med en tws-spiral, som medfører en mere effektiv varmoverførsel og en mere effektiv lagdeling af vandet i vandvarmeren.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Vandvarmer - 1

1 Varmt brugsvand
2 ∅verste temperaturføler
3 Vandvarmer
4 Tws-spiral
5 Starttemperaturføler
6 Fremløb til tws-spiral
7 Returløb fra tws-spiral
8 Koldtvandsrør

Produktion af varmt vand har en højere prioritet end varmeproduktion.

Temperaturen på det varme vand kan ikke justeres. Produktionen af varmt vand stopper ikke ved en forudindstillet temperatur. Den stopper, när kompressorens driftspressostat har näet dens maksimale tryk. Dette svarer til en vandtemperatur på ca. 50-55 °C under normale forhold.

For at forhindre bakterievækst i varmtvandsbeholderen øges temperaturen i regelmæssige intervaller ved hjælp af den integrerede elektriske varmeenhed (anti-legionella-funktion). Det fabriksindstillede tidsinterval er syv dage (kan justeres). Når anti-legionella-funktionen er aktiv, producerer varmepumpen varmt vand, indtil temperaturen for starttemperaturføleren (5) har nået 60 °C.

I menuen TEMPERATUR i styresystemet vises temperaturerne, som måles og beregnes for det varme vand og varmesystemets fremløb. Den aktuelle temperatur for den øverste temperaturføler (2) og temperaturen på fremløbet under opvarmning og produktion af varmt vand vises. Temperaturen på fremløbet overstiger under brugsvandsproduktion ofte den maksimalt tilladte fremløbstemperatur.

Varmtvandsbeholderen til DHP-A Opti adskiller sig fra andre varmepumper, da funktionen til afrimning af udedelen er anderledes.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

3.6 Tilskudsvarme

Hvis varmebehovet overstiger kapaciteten for varmepumpens kompressor, aktiveres tilskudsvarmeren automatisk i driftsindstillingen AUTO. Varmeelementet består af et elektrisk varmeelement på fremløbet, som har to effekttrin, TILSKUD 1 og TILSKUD 2, og kan styres i tre trin. DHP-A Opti har tre effektudgange, TILSKUD 1, TILSKUD 2 og TILSKUD 3, og udgangen kan styres i fem trin.

De to strømtrin, trin 4 og trin 5, til DHP-A Opti kan ikke aktiveres, når kompressoren kører. Trinene +4 og +5 for tilskudsvarmeren kan tilsluttes, når kompressoren kører, og må kun vælges på betingelse af, at bygningen, hvor varmepumpen installeres, har et stort varmebehov, og hvis bygningens elinstallationer er egnet til et stort strømforbrug. I tilfælde af en alarm aktiveres tilskudsvarmeren automatisk, når driftsindstillingen AUTO er valgt, og varmepumpen er stillet til, at mindst et yderligere trin er tilladt.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

4 Styresystem

Varmepumpen har et integreret styresystem, som automatisk beregner varmebehovet i huset, så det sikres, at den korrekte mængde varme produceres og leveres, når der er behov for den.

Styresystemet betjenes vha. tastaturet, og oplysningerne vises i et display eller vha. en indikator.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Styresystem - 1

Oplysningerne i displayet og menuerne varierer afhængigt af varmepumpens model og det tilsluttede tilbehør.

RUM 20°C INTET VARMEBEHOV DRIFT AUTO ③ ① < + > - ②

1 Tastatur
2 Indikator
3 Display

4.1 Tastatur

  • Plustegnet bruges til at gå op i en menu eller øge værdierne.
  • Minustegnet bruges til at gå ned i en menu eller mindske værdierne.

    Højre pil bruge til at vælge en værdi eller åbne en menu.
    < Venstre pil bruges til at annullere et valg eller afslutte en menu.

4.2 Indikator

Indikatoren nederst på kontrolpanelet kan vise tre tilstande:

  • Når den ikke lyser, er der ingen strømforsyning til varmepumpen.
  • Når den lyser grønt, er der strømforsyning, og varmepumpen er klar til at producere varme eller varmt vand.
  • Når den blinker grønt, er en alarm blevet aktiveret.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

4.3 Display

Displayet viser oplysninger om varmepumpens drift, status og alarmer.

Symboler, som viser varmepumpens status:

Symbol Betydning
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 1KOMPRESSOR – Angiver, at kompressoren er i drift.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 2LYN – Angiver, at tilskudsvarme er aktiveret. Tallet angiver, hvilket trin tilskudsvarmen er aktiveret på.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 3HUS – Angiver, at varmepumpen producerer varme til opvarmning af boligen.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 4VANDHANE – Angiver, at varmepumpen producerer vand til vandvarmeren.
F FLOWVAGT - Et "F" angiver, at flowet er tilstrækkeligt, eller at flowvagten er aktiveret.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 5UR – Angiver, at rumsænkning er aktiv.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 6BEHOLDER – Angiver mængden af varmt vand i vandvarmeren. Når der produceres varmt vand, angives dette ved et blinkende beholder-ikon. Et lynsymbol ud for dette symbol angiver topvarmeladning (anti-legionella-funktion).
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 7
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 8FIRKANT – Angiver enten, at driftspressostaten er aktiveret, eller at temperaturen i trykrøret har nået den maksimale temperatur.
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 9AFRIMNING – Vises, når afrimning er aktiv (DHP-A Opti).
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 10BLÆSER – Vises, når blæseren er aktiv (DHP-A Opti). L = lav hastighed, H = høj hastighed
DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Display - 11K∅LING – Vises, hvis der leveres køling. A = aktiv køling.
Meddelelse Betydning
RUM Viser den indstilledede værdi for RUM. Standardværdi: 20 °C.Hvis rumføleren (tilbehør) er installeret, vises den aktuelle temperatur, mens den ønskede indetemperatur vises i parentes.
START Angiver, at der erbehov for produktion af varme eller varmt vand, og at varmepumpen starter.
EVU STOP Angiver, at ekstrafunktionen EVU er aktiv. Dette betyder, at varmepumpen er deaktiveret, så længe EVU er aktiv.
INTET VARMEBEHOV Angiver, at der ikke er behov for produktion af varme eller varmt vand.
VARMEPUMPE START--XXAngiver, at der er behov for produktion af varme eller varmt vand, og at varmepumpen starter om XX minutter.
VARMEPUMPE+TIL-SKUDAngiver, at varmeproduktionen er aktiv med både kompressor og tilskudsvarme.
START_MIN Angiver, at der er behov for produktion af varme og varmt vand, men at en startfor-sinkelse er aktiv.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Meddelelse Betydning
TILSKUD Angiver, at derer behov for tilskudsvarme.
K∅LING Vises, når derproduceres passiv køling.
AKTIV K∅LING Vises, nårder produceres aktiv køling.
AFRIMNING X(Y) Vises, nårafrimning er aktiv. X viser den aktuelle temperatur. Y viser den ønskede af-rimningstemperatur (gælder for DHP-A Opti).

4.4 Hovedmenu

Menuen INFORMATION på displayet bruges til at indstille og justere varmpumpefunktionerne, og den åbnes ved at trykke på højre eller venstre knap. Menuen er opbygget på følgende måde:

INFORMATION DRIFT VARMEKURVE TEMPERATUR DRIFTSTID AFRIMNING

1 Undermenuer
2 Retur
3 Markør
4 Hvis der vises en pil, angiver det, at der findes yderligere under- menuer

Brug knapperne + og - til at flytte markøren mellem undermenuerne. Brug højre knap til at vælge en under- menu. Brug venstre knap til at gå tilbage i menuen.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

5 Indstillinger og justeringer

En faguddannet installatør indstiller varmepumpens grundlæggende indstillinger under installationen. De justeringer, der kan foretages af installatøren/brugeren, er beskrevet nedenfor.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Indstillinger og justeringer - 1

Foretag ikke ændringer i styreenhedens indstillinger, uden først at have forstået ændringens konsekvenser. Noter standardindstillingerne.

5.1 Indstilling af driftsindstillingen

DRIFT AUTO VARMEPUMPE TILSKUD VARMT VAND

  1. Åbn menuen DRIFT i menuen INFORMATION. Pilen angiver det aktuelle valg.
  2. Vælg den nye tilstand vha. knappen + eller -.
  3. Tryk på højre knap én gang for at bekræfte valget.
  4. Tryk på venstre knap to gange.

Følgende driftsindstillinger kan vælges:

DriftsindstillingBetydning
(OFF)Varmepumpen er slukket. Denne tilstand bruges til at bekræfte visse alarmer.
AUTO Varmepumpe og tilskudsvarmer styres automatisk af styresystemet.
VARMEPUMPE Styresystemet styres, så det kun er varmepumpeenheden (kompressor), der tillades at være i drift. Med denne driftsindstilling er anti-legionella-funktionen slået fra, da tilskudsvarmeren ikke bruges.
TILSKUD Styresystemet tillader kun drift med tilskudsvarmeren.
VARMT VAND I denne tilstand producerer varmepumpen kun varmt vand. Der ledes ikke varme til varmesystemet.

Advarsel Hvis driftsindstillingerne FRA eller VARMT VAND bruges i længere perioder i løbet af vinteren, skal varmesystemet tømmes for vand, da der ellers kan opstå risiko for frostskader.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

5.2 Justering af indetemperaturen

Indetemperaturen justeres ved at ændre varmepumpens varmekurve. Denne kurve er styresystemets redskab til beregning af den korrekte fremløbstemperatur for vandet i varmesystemet. Varmekurven er en graf, som sammenligner udetemperaturen med fremløbstemperaturen. En koldere udetemperatur medfører, at der leveres vand med højere temperatur til varmesystemet. Varmekurven vælges ved installationen. Den skal dog justeres senere for at opnå en behagelig indetemperatur under alle former for vejrforhold. En korrekt indstillet varmekurve reducerer vedligeholdelse og sparer energi.

Varmekurven kan justeres på to måder. Ved hjælp af undermenuen VARMEKURVE eller ved hjælp af værdien RUM.

En typisk varmekurve er vist nedenfor. Ved en udetemperatur på 0 °C skal fremløbstemperaturen være 40 °C. Ved en udetemperatur, der er lavere end 0 °C, skal fremløbstemperaturen være varmere end 40 °C. Ved udetemperaturer, der er højere end 0 °C, skal fremløbstemperaturen være koldere end 40 °C. Når værdien KURVE øges, bliver varmekurven stejlere, og når værdien reduceres, bliver den fladere.

Dette er den mest energieffektive og omkostningseffektive måde at indstille den rette indetemperatur på. Den bør derfor bruges til de langsigtede temperaturindstillinger.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Justering af indetemperaturen - 1

line | Point | Value | |---|---| | 1 | 40 | | 2 | 56 | | 3 | 56 | | 4 | 40 | | 5 | 24 |

1 Fremløbstemperatur (°C)

2 Maksimal værdi for sætpunkt

3 Udetemperatur (°C)

40°C

5 Indstillet værdi (standard 40 °C).

Følgende parametre kan justeres:

Parameter Beskrivelse
KURVE Hvis værdien KURVE øges, bliver varmekurven stejlere. Hvis værdien reduceres, bliver den fladere. Den hæves for at øge fremløbstemperaturen og sænkes for at reducere indetemperaturen.
MIN. Minimum fremløbstemperatur.
MAKS. Maksimum fremløbstemperatur.
KURVE 5 Bruges til at justere varmekurven ved en udetemperatur på +5 °C.
KURVE 0 Bruges til at justere varmekurven ved en udetemperatur på 0 °C.
KURVE -5 Bruges til at justere varmekurven ved en udetemperatur på -5 °C.
VARMESTOP Denne funktion stopper centralvarmeproduktion, når udetemperaturen er lig med eller højere end den indstillede værdi for varmestop.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Brugervejledning Varmepumper til boliger - 1

Høje temperaturer i et gulvvarmesystem kan beskadige parketgulve.

Juster varmekurven på følgende måde i menuen VARMEKURVE:

*VARMEKURVE
KURVE40°C
MIN22°C
MAKS.70°C
KURVE 50°C
KURVE 00°C
KURVE -50°C
↓VARMESTOP17°C
  1. Åbn menuen VARMEKURVE i menuen INFORMATION.
  2. Vælg den påkrævede parameter vha. knappen + eller -.
  3. Åbn parameteren ved at trykke på højre knap én gang.
  4. ∅g eller reducer værdien med knappen + eller -.
  5. Tryk på venstre knap tre gange.

Varmekurven og derved indetemperaturen påvirkes af værdien RUM. Hvis værdien RUM bruges til at påvirke systemets varmekurve, bliver varmekurven ikke stejlere eller fladere, som den gør, når værdien KURVE ændres. I stedet flyttes hele varmekurven med 3 °C for hver grad, der ændres i værdien RUM.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Brugervejledning Varmepumper til boliger - 2

Juster værdien RUM for at øge eller reducere indetemperaturen.

Værdien RUM kan ændres på følgende måde:

  1. Tryk på enten knappen + eller - for at åbne og ændre værdien RUM.
  2. ∅g eller reducer værdien RUM vha. knappen + eller - for at ændre fremløbstemperaturen.
  3. Vent ti sekunder, eller tryk på venstre knap én gang for at forlade menuen.

5.3 Aflæsning af temperaturer

TEMPERATUR UDE 0°0 RUM 20°0 FREML∅B 38(70)°0 RETURL∅B 34(48)°0 VARMT VAND 52°0 INTEGRAL -660 KULDEBÆRER UD -7°0

Sætpunktsværdien for fremløbet og maks. værdien for returløbet er vist i parentes. Maks. værdien angiver temperaturen, hvor kompressoren stopper. Værdierne i denne menu kan ikke ændres.

De aktuelle temperaturer i systemet er vist her. Temperaturerne registres og lagres i 100 minutter, så de kan vises grafisk.

Hvis RUM viser 20 °C, påvirkes varmekurven ikke. Hvis RUM viser en højere eller lavere værdi, indikerer dette, at varmekurven er justeret op eller ned.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

5.4 Aflæsning af driftstid

DRIFTSTID VARMEPUMPE OH TILSKUD 1 OH TILSKUD 2 OH VARMT VAND OH

VARMEPUMPE viser den samlede driftstid i timer, siden varmepumpen blev installeret.

TILSKUD 1 og 2 henviser til tilskudsvarmerens effekttrin på 3 kW og 6 kW.

VARMT VAND medtages i den samlede tid for VARMEPUMPE og angiver antallet af timer, som vandproduktionen har kørt siden installationen.

5.5 Manuel afrimning, udedelen

Hvis det er nødvendigt at afrime varmepumpen, kan du køre en afrimningsprocedure via styringen:

  1. Tryk på enten højre eller venstre knap for at åbne menuen INFORMATION. Markøren står på menupunktet DRIFT.
  2. Tryk på minusknappen for at flytte markøren til menupunktet AFRIMNING.
  3. Åbn menuen ved at trykke på den højre knap en enkelt gang.
  4. Tryk på minusknappen for at flytte markøren til menupunktet MANUEL AFRIMNING.
  5. Tryk på højre knap én gang.
  6. Tryk på plusknappen for at starte afrimningen.
  7. Tryk på højre knap tre gange for at forlade menuen.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

6 Regelmæssig kontrol

6.1 Driftskontrol

ALARM LAVTRYK UDL∅ST

< + - (( ( □ ) ) )

Under normal drift lyser alarmindikatoren kontinuerligt grønt for at vise, at alt er i orden. Når alarmen aktiveres, blinker den grønt samtidigt med, at der vises en tekstmeddelelse i displayet.

Kontroller regelmæssigt alarmindikatoren for at sikre, at installationen fungerer korrekt. I tilfælde af en alarm vil varmepumpen, hvis det er muligt, levere varme til huset primært vha. kompressoren og sekundært vha. tilskudsvarmeren. For at indikere, at der er opstået en fejl, stopper varmtvandsproduktionen under en alarm.

6.2 Alarm

Hvis der opstår en hændelse, som aktiverer alarmen, angives dette i displayet med teksten ALARM og den relevante alarmmeddelelse. De mulige alarmmeddelelser er:

Meddelelse Betydning
H∅JTRYK UD-L∅STVarmekredsløbet er varmepumpens højtrykskredsløb. Kontroller og ret om nødvendigt kredsløbsniveauet, som beskrevet nedenfor: Nulstil alarmen, som beskrevet nedenfor.
LAVTRYK UD-L∅STKuldebærerkredsløbet er varmepumpens lavtrykskredsløb. Kontroller kredsløbsniveauet, som beskrevet nedenfor. Kontakt en servicetekniker.
FEJL FASEF∅LGE Kan vises efter opstart af varmepumpen eller efter arbejde på ledningsnettet – f.eks. efter en midlertidig strømafbrydelse. Nulstil alarmen, som beskrevet nedenfor. Sluk om nødvendigt for strømforsyningen i et minut eller to.
Andre alarmmed-delelserNulstil alarmen, som beskrevet nedenfor. Hvis alarmen varer ved, skal du kontakte en servicetekniker.

For alarmer, der ikke nulstilles automatisk, er bekræftelse påkrævet. Bekræft alarmen ved at sætte varmepumpen til driftsindstillingen FRA og derefter tilbage til den ønskede driftstilstand.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

6.3 Kontroller vandmængden i centralvarmesystemet.

Systemtrykket i installationen skal kontrolleres en gang om måneden. Det eksterne manometer skal vise en værdi mellem 1-1,5 bar. Hvis værdien ligger under 0,8 bar, når vandsystemet er koldt, skal vandet fyldes op (gælder for systemer med trykekspansion). Du kan bruge almindeligt vand fra vandhanen, når varmesystemet fyldes op. I visse usædvanlige tilfælde kan den kemiske sammensætning i vandet være så ringe (f.eks. meget hårdt vand), at det ikke er egnet til opfyldning af varmesystemet. Hvis du ikke er sikker, skal du kontakte din installatør.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Kontroller vandmængden i centralvarmesystemet. - 1

Brug ikke tilsætningsstoffer til behandling af vandet i varmesystemet.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Kontroller vandmængden i centralvarmesystemet. - 2

En trykekspansionsbeholder er luftfyldt på den ene side af membranen, så den kan absorbere det varme vands udvidelser. Den må under ingen omstændigheder tømmes for luft.

6.4 Kontroller kuldebærermængden i kuldebærerkredsløbet

Kuldebærerkredsløbet skal fyldes med den korrekte mængde væske, da der ellers kan opstå driftsudfald.

Kuldebæreren skal fyldes op, når kuldebærerniveauet falder så meget, at det ikke længere er synligt i ekspansionsbeholderen.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Kontroller kuldebærermængden i kuldebærerkredsløbet - 1

I løbet af den første driftsmåned kan mængden af kuldebærer falde en smule, når evt. luftbobler frigives fra kuldebærerkredsløbet. Dette er helt normalt. Væskemængden kan også variere afhængigt af temperaturen på varmekilden. Væskemængden må aldrig falde til et niveau, så det ikke længere er synligt i ekspansionsbeholderen.

For DHP-A Opti med kuldebærerkredsløb under tryk skal manometeret på ekspansionsbeholderen vise ca. 1,0 bar.

Kontakt altid din installatør, hvis det er nødvendigt at påfylde mere kuldebærer.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

6.5 Kontrol af sikkerhedsventiler

Sikkerhedsventilerne til installationen skal kontrolleres mindst fire gange om året for at forhindre, at kalkaflej-ringer tilstopper mekanismen.

Sikkerhedsventilen på vandbeholderen beskytter beholderen mod overtryk. Den er monteret på indløbsrøret for koldt vand. Hvis sikkerhedsventilen ikke kontrolleres regelmæssigt, er der risiko for, at varmtvandsbeholderen kan tage skade. Det er meget normalt, at sikkerhedsventilen lækker små mængder vand, når varmtvandsbeholderen opvarmes – særligt hvis der lige er brugt meget varmt vand.

Sikkerhedsventilerne kan kontrolleres ved at dreje hætten en kvart omgang, indtil der løber vand ud af overløbsrøret. Hvis en sikkerhedsventil ikke fungerer korrekt, skal den udskiftes. Kontakt din installatør.

Sikkerhedsventilernes åbningstryk kan ikke justeres.

6.6 I tilfælde af lækage

I tilfælde af lækage i varmtvandsrørene mellem varmepumpen og vandhanerne skal afspærringsventilen på indløbsrøret for koldt vand lukkes med det samme. Kontakt derefter din installatør.

I tilfælde af lækage i kuldebærerkredsløbet skal varmepumpen slukkes, og din installatør skal kontaktes med det samme.

6.7 Rengøring af filtre til varme- og kuldebærerkredsløb

NVarmepumpen skal slukkes på hovedkontakten, inden rengøringen påbegyndes.
NFilteret skal rengøres to gange om året efter installationen. Intervallet kan forlænges, hvis det er tydeligt, at rengøring to gange om året ikke er nødvendig.
NHav en klud ved hånden, når filterdækslet åbnes, da der typisk løber en lille mængde vand ud.

DANFOSS DHP-H Opti Pro + - Rengøring af filtre til varme- og kuldebærerkredsløb - 1

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Rengør filteret på følgende måde:

  1. Sluk for varmepumpen.
  2. For at få adgang til filteret til kuldebærerkredsløbet: Fjern isoleringen omkring påfyldningsaggregatet.
  3. Drej afspærringshanen (A) til lukket position.
  4. Skru dækslet (B) af, og fjern det.
  5. Fjern filteret.
  6. Skyl filteret (C).
  7. Genmonter filteret.
  8. Kontroller, at O-ringen (D) på dækslet ikke er beskadiget.
  9. Skru dækslet på igen.
  10. Drej afspærringshanen til åben position.
  11. Ved filteret til kuldebærerkredsløbet: Genmonter isoleringen omkring påfyldningsaggregatet.
  12. Start varmepumpen.

Brugervejledning Varmepumper til boliger

7 Standardindstilling i styreenheden

Den første kolonne i tabellen nedenfor viser parametrene, som kan justeres af brugeren. Den anden kolonne viser fabriksindstillingerne, og den tredje kolonne viser indstillingerne, der foretages af installatøren i forbindelse med installationen af varmepumpen.

Parameter Fabriksindstilling Eventuelle kundespecifikke indstillinger
RUM 20 °C
DRIFT AUTO
KURVE 40 °C
MIN. 10 °C
MAKS. 55 °C
KURVE 50 °C
KURVE 00 °C
KURVE -50 °C
VARMESTOP 17 °C

Brugervejledning Varmepumper til boliger

8 Kontrolliste

Sted

□ Niveaujustering
Dræn

□ Automatsikring
□ Sikring
□ Placering af udeføleren

Idriftsættelse

□ Udluftning, varm og kold side
□ Indstillinger i styresystem
□ Manuelle test af komponenter
□ Manuel test af alle driftstilstande
□ Støjkontrol
□ Funktionstest af sikkerhedsventiler
□ Funktionstest af blandeventil
□ Indregulering af varmesystemet

Kundeoplysninger

□ Indhold i denne vejledning
□ Sikkerhedsforanstaltninger
□ Styreenhed, funktion
□ Indstillinger og justeringer
□ Regelmæssig kontrol
□ Reference til servicekrav
□ Garanti og forsikring

Brugervejledning Varmepumper til boliger

9 Installationen er udfør af:

Rørinstallation

Dato:
- Virksomhed:
- Navn:
- Tlf.-nr.:

Elinstallation

Dato:
- Virksomhed:
- Navn:
- Tlf.-nr.:

Systemindregulering

Dato:
- Virksomhed:
- Navn:
- Tlf.-nr.:

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Brugervejledning Varmepumper til boliger

Danfoss Heat Pumps

Box 950

671 29 ARVIKA

Phone +46 570 81300

E-mail: dhpinfo@danfoss.com

Internet: www.heating.danfoss.com

Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale. Danfoss forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i sine produkter, herunder i produkter, som allerede er i ordre, såfremt dette kan ske uden at ændre allerede aftalte specifikationer. Alle varemærker i dette materiale tilnører de respektive virksomheder. Danfoss Heating Solutions og Danfoss Heating Solutions logoet er varemærker tilhørende Danfoss A/S. Alle rettigheder forbeholdes.

Vejledningsassistent
Drevet af Anthropic
Venter på din besked
Produktinformation

Mærke : DANFOSS

Model : DHP-H Opti Pro +

Kategori : Aircondition