HL 3860 - Køleskab HOOVER - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis HL 3860 HOOVER i PDF-format.
Brugerspørgsmål om HL 3860 HOOVER
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Køleskab i PDF-format gratis! Find din vejledning HL 3860 - HOOVER og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. HL 3860 af mærket HOOVER.
BRUGSANVISNING HL 3860 HOOVER
Sikkerhedsanvisninger og advarsler....3
Klimaklasse....5
Ventilation....5
Skabet skal stå i vater....5
Elinstallation 6
Tekniske data 6
Bortskaffelse af emballage....6
Beskrivelse af køleskabet....7
Korrekt placering af madvarerne 8
Opstart af køleskabet....9
Køleskabet tændes....9
Indstilling af temperaturen....9
Super Cool 9
Døralarm 9
Råd om opbevaring....9
Råd om køling....9
Energisparetips....10
Normale lyde....10
Når køleskabet ikke skal bruges i en længere periode.... 10
Afrimning....11
Fejlsøgning....11
Ændring af hængslingside 12
Sådan udskiftes pæren....13
Miljøbeskyttelse 13
Sikkerhedsanvisninger og advarsler
- Læs venligst brugsanvisningen inden De tager køleskabet i brug. På den måde beskytter De Dem selv og undgår skade på køleskabet.
- Gem denne brugsanvisning, så De kan drage nytte af den ved evt. senere spørgsmål. Hvis skabet overdrages/sælges skal brugsanvisningen følge køleskabet og gives til den nye ejer.
- Køleskabet må kun anvendes til almindelig husholdning. Al anden anvendelse er på egen risiko. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader opstået pga. forkert brug eller betjening.
- Køleskabet skal ekstrabeskyttes (jordforbindelse) jf. Stærkstrømsreglementet. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader opstået pga. manglende eller beskadiget jordforbindelse.
- Installation og reparation må kun foretages af en autoriseret servicemontør. Usagkyndig installation og reparation kan medføre betydelig risiko for brugeren. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig i sådanne tilfælde. • Anvend aldrig forlængerledning eller adapter.
- Anvend aldrig et beskadiget kabel eller stik. Fare for brand og elektrisk stød!
- Berør aldrig kablet eller andre elektriske komponenter med våde hænder. Fare for elektrisk stød!
- Forsøg ikke at beskadige, modificere, bøje, strække eller vride kablet. Hvis kablet bliver klemt, kan det blive beskadiget. Fare for elektrisk stød og brand!
- Tag stikket ud af stikkontakten, inden køleskabet flyttes, og forsikre Dem om, at kablet ikke blev beskadiget under transporten. Et beskadiget kabel kan forårsage elektrisk stød eller brand.
- Træk aldrig i kablet, når stikket tages ud af stikkontakten. Tag i stedet fat på selve stikket og træk det ud af stikkontakten. De kan beskadige kablet, hvis De trækker i det.
- Ved bortskaffelse af et gammelt køleskab skal De sørge for følgende:
- Låsen skal gøres ubrugelig. Det forhindrer børn i at blive fanget i køleskabet. • Stikket trækkes ud, og kablet klippes af. • Sørg for ikke at beskadige dele af kølesystemet.
- Sørg for en sikker og miljømæssig korrekt bortskaffelse af køleskabet.
- Dette køleskab indeholder isobutan, et naturgasprodukt, der er meget miljøvenligt – men også brandfarligt. Det er ikke skadeligt for ozonlaget og øger ikke drivhuseffekten. Ved transport og opstilling skal De passe på ikke at beskadige delene i kølesystemet. Kølemidlet kan ved uheld forårsage øjenskader. I tilfælde af beskadigelser:
- Undgå alle former for åben ild.
- Træk stikket ud.
- Sørg for udluftning i rummet, hvor køleskabet står.
- Tilkald service.
- Lad køleskabet stå i 2 timer efter transport, inden De tilslutter det. Det er meget vigtigt for den senere funktion.
- Før De tager køleskabet i brug, skal De omhyggeligt fjerne al emballage og undersøge, om skabet er beskadiget. Hvis skabet er beskadiget, eller hvis De er i tvivl om, at skabet har en skade, skal De kontakte en autoriseret servicemontør. De må IKKE tage køleskabet i brug, hvis det er beskadiget.
En skade skal straks anmeldes til den butik, hvor De har købt køleskabet.
- Køleskabet skal stå plant og på et godt ventileret sted. For optimal udnyttelse bør De ikke opstille skabet i nærheden af varme apparater (radiatorer, ovne, kogeplader etc.) eller et sted, hvor skabet kommer i kontakt med direkte sollys.
- Opbevar aldrig eksplosive stoffer i køleskabet. Fare for eksplosion!
- Stærk alkohol skal stå oprejst og være tæt lukket. Fare for eksplosion!
- Der kan være risiko for madforgiftning ved at spise madvarer, som har ligget for længe i køleskabet. Hvor længe madvarerne kan opbevares i køleskabet er bl.a. afhængig af:
- Friskhed.
• Kvalitet.
• Temperaturen i skabet.
Vær opmærksom på fødevareproducentens anvisninger og datomærkning.
Klimaklasse
Køleskabet må kun anvendes til almindelig husholdning. Al anden anvendelse er på egen risiko. Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader opstået pga. forkert brug eller betjening.
Køleskabet er beregnet til en bestemt klimaklasse (rumtemperaturområde), hvis grænser absolut skal overholdes. Køleskabet må ikke opstilles i et rum, hvor temperaturen overskrider temperaturerne i nedenstående tabel. Klimaklassen fremgår på skabets typeskilt, som er placeret på den venstre side.
Hvis den omgivende temperatur overskrider min. eller max. temperatur fungerer køleskabet ikke korrekt.
| Klimaklasse | Omgivende temperaturer |
| SN | Min. +10°C / Max. +32°C |
| N | Min. +16°C / Max. +32°C |
| ST | Min. +18°C / Max. +38°C |
| T | Min. +18°C / Max. +43°C |
Ventilation
Køleskabet skal opstilles i et tørt rum og ikke i direkte forbindelse med varmeafgivende apparater eller i direkte sollys.
Køleskabet skal stå på et godt og ventileret sted. Der skal være min. 100 mm mellem køleskab og overskab/loft.
Kuldeafgivelsen forringes, hvis der ikke er plads til ventilation, og hvis skabet placeres i nærheden af varmeafgivende apparater (fx radiatorer, ovne og kogeplader).
Skabet skal stå i vater.
Kontroller, om skabet står i vater. Indstil de justerbare fødder, hvis skabet ikke står i vater.
Pas på, at skabet ikke vælter, når De justerer fødderne.
Elinstallation
- Tilslutning skal ske til 220-240 V / 50 Hz og kun til en reglementeret elinstallation. Stikkontakten skal være let tilgængelig.
- Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning eller adapter.
- Kablet må kun udskiftes af en autoriseret servicemontør.
- Køleskabet skal ekstrabeskyttes (jordforbindes) jf. Stærkstrømsreglementet.
Tekniske data
| Energiklasse: | A |
| Energiforbrug/år: | 179 kWh |
| Rumindhold, netto: | 350 liter |
| Mål (h x b x d): | 175,3 x 59,4 x 63,4cm |
| Vægt, netto: | 69kg |
| Eltilslutning: | 220-240 V ~ 50hz |
Bortskaffelse af emballage
Emballagen beskytter køleskabet mod transportskader.
Fjern tapen fra døren. De kan fjerne evt. taperester med husholdningssprit.
Fjern alt tape og pap fra køleskabet og rengør skabet med varmt vand. Tør efter med en blød klud. Sørg for, at skabet er helt tørt, inden det tilsluttes.
Beskrivelse af køleskabet
- Betjeningspanel.
- Belysning.
- Ventilation.
- Glashylder.
- Låg over grøntsagsskuffer.
- Grøntsagsskuffe med mulighed for at regulere luftfugtigheden.
- Låg over dørhylde.
- Æggebakke.
- Øverste dørhylde.
- Nederste dørhylde.

Glashylder: Skabet er udstyret med tre justerbare glashylder. Hylderne kan tages ud til rengøring. Grøntsagsskuffe med regulerbar luftfugtighed: Egnet til opbevaring af frugt og grøntsager. Grøntsagsskuffe: Egnet til opbevaring af grøntsager.
Låg over grøntsagsskuffe: Luftfugtigheden i skuffen kan reguleres med knappen. Grøntsager opbevares bedst ved høj luftfugtighed. For at opnå en høj luftfugtighed dækkes alle hullerne under knappen.
Frugt opbevares bedst ved lav luftfugtighed. For at opnå en lav luftfugtighed holdes så mange huller som muligt åbne.
Dørhylder: Egnet til opbevaring af æg, flasker, konserves. Det anbefales, at dørhylderne løftes en anelse, når der tages madvarer ud.
Korrekt placering af madvarerne
Køleskabet er beregnet til køling af madvarer, til opstilling i private husholdninger.
- Færdigretter, mælkeprodukter, konserves, kød, kager.
- Frugt og grøntsager.
- Små flasker etc.
- Smør og ost.

Opstart af køleskabet
- Lad køleskabet stå stille i 2 timer, inden De installerer det.
- Sæt stikket i stikkontakten og tænd for skabet.
- Sæt temperaturvælgeren på den ønskede indstilling.
- Lad køleskabet stå i yderligere 4 timer, inden De lægger madvarer i det.
Køleskabet tændes
Tryk en gang på Power-knappen. Køleskabet starter.
Indstilling af temperaturen
Med tryk på ▲ eller ▼ indstilles temperaturen i køleskabet. Temperaturen kan indstilles mellem +1°C og +10°C.
Holdes knappen inde, sker indstillingen hurtigere.

Super Cool
Hvis der er behov for, at køleskabet hurtigt når den ønskede temperatur, trykkes der på Super Cool-knappen. Køleskabet kører på Super Cool-funktionen, indtil skabet har nået den indstillede temperatur.
Døralarm
Døralarm Der lyder en døralarm, hvis døren har stået åben i mere end 2 minutter. Alarmsignalet lyder 3 gange pr. 30 sek., og høres indtil døren lukkes, eller indtil døren har været åben i mere end 10 minutter.
Råd om opbevaring
På grund af den naturlige luftcirkulation i køleskabet er der temperaturområder, hvor de forskellige madvarer holder sig bedst. Der er koldest umiddelbart over grøntsagsskufferne og ved bagvæggen (ideel til opbevaring af kød og pålæg). Der er varmest i det øverste forreste område og i døren (ideel til opbevaring af smør og ost).
Råd om køling
- Der skal være luft mellem madvarerne. Overfyld ikke skabet. Ventilationsgitteret på bagvæggen må ikke tildækkes, da dette er vigtigt for, at køleskabet kan fungere korrekt.
- Madvarer, som afgiver eller optager lugt eller smag samt væsker, skal altid opbevares i lukkede beholdere eller være tildækket.
- Madvarer, som afgiver ethylgas, eller er følsomme overfor det (fx frugt, grøntsager og salat), skal altid opbevares separat eller pakkes ind for ikke at reducere holdbarhedstiden. Ex må tomater ikke anbringes sammen med kiwi eller kål.
Energisparetips
- Åbn kun døren, når det er nødvendigt.
- Undlad at lade døren stå åbent i lang tid ad gangen. ■ Undlad at stille varm mad i køleskabet.
- Optø frosne madvarer i køleskabet. Kulden fra de frosne varer kan hjælpe med nedkøling.
- Sørg for at der er god plads til ventilation.
- Overskrid ikke fødevareproducenternes anvisninger og datomærkning.
Normale lyde
• Kliklyde: Når kompressoren aktiveres/slår fra, høres en kliklyd. • Let brummen: Når kompressoren kører, høres en let brummen. • Boblelyde: Når kølemidlet løber ind i de tynde rør, høres en boblelyd.
Af hygiejniske grunde bør skabets inderside samt tilbehør rengøres regelmæssigt.
Advarsel
- Stikket skal være taget ud af stikkontakten, inden De foretager rengøringen. Fare for elektrisk stød!
- Anvend aldrig damprensningsapparater. Fare for elektrisk stød!
- Skabet skal være helt tørt, inden De starter det igen. Anvend ingen skuremidler, æteriske eller syreholdige rengøringsmidler.
Tøm køleskabet og opbevar madvarerne et koldt sted.
Sluk for skabet og tag stikket ud af kontakten.
Rengør tilbehøret og skabet indvendigt med en blød klud og varmt vand med et mildt rengøringsmiddel. Tør efter med en tør klud.
Metalgitteret på bagsiden af køleskabet skal støvsuges mindst en gang om året. Støvsamlinger forøger energiforbruget.
Når alt er tørt, sætter De tilbehøret tilbage i skabet, stikket i stikkontakten og tænder for det. Til sidst lægger De madvarerne på plads i skabet igen.
Når køleskabet ikke skal bruges i en længere periode
Hvis køleskabet ikke skal bruges i en længere periode, skal De tømme det, sætte temperaturvælgeren på 0, slukke for strømmen og tage stikket ud af stikkontakten. Til sidst skal De rengøre skabet.
Lad døren stå åben for at undgå dårlige lugte i skabet.
Afrimning
Køleskabet afrimes automatisk.
Fejlsøgning
Vigtigt
Vigtigt Reparationer må kun udføres af en autoriseret servicemontør. Reparationer udført af usagkyndige kan medføre betydelig risiko for brugeren.
Producenten/importøren kan ikke gøres ansvarlig for skader opstået i forbindelse hermed.
Følgende fejl kan De dog selv afhjælpe:
| Problem | Mulig årsag | Mulig løsning |
| Køleskabet kører ikke. | Skabet er ikke tændt.Stikket sidder ikke i stikkontakten.Der er sprunget en sikring.Defekt stikkontakt. | Tænd for skabet.Sæt stikket i stikkontakten.Skift sikringen.Kontakt en elektriker!De må ikke selv reparere en defekt stikkontakt. |
| Køleskabet køler for meget. | Temperaturvælgeren står forkert. | Sæt temperaturvælgeren på en varmere indstilling. |
| Køleskabet køler ikke nok. | Temperaturvælgeren står forkert.Døren har stået åben i lang tid.Varme retter er sat i skabet inden for de sidste 24 timer.Skabet er opstillet i nærheden af varme apparater . | Sæt temperaturvælgeren på en koldere indstilling.Åbn kun døren, når det er nødvendigt.Sæt temperaturvælgeren på en koldere indstilling.Se afsnittet "Klimaklasse". |
| Der er ingen lys i skabet. | Pæren er sprunget | Skift pæren |
| Køleskabet støjer meget. | Skabet står ikke i vater.Skabet er i direkte berøring med væggen eller andre apparater.Fx et rør på skabet er i berøring med væggen eller andre apparater. | Sæt skabet i vater.Flyt forsigtigt skabet.Flyt forsigtigt skabet. |
| Kompressoren starter ikke efter en temperaturjustering. | Dette er normalt. | Kompressoren starter først efter nogen tid. |
Ændring af hængslingsside
Køleskabet leveres som standard med hængsling i højre side. Hvis forholdene kræver venstrehængsling, kan hængslerne flyttes.
OBS – Inden De ændrer hængslingsiden, skal De tage stikket ud af stikkontakten.
Sådan flytter De hængslerne:
- Vip forsigtigt køleskabet skråt bagud, og fastgør skabet i denne position.
- Afmonter det øverste venstre og højre hængseldæksel samt de 3 skruer.
- Afmonter hængslet og hængseltappen i skabets hængslingsside.
- Åbn forsigtigt døren, vip den ud forneden og løft døren af. Placer døren på en blød overflade. Herved mindskes risikoen for skader og ridser.

- Afmonter det nederste hængsel.

- I den medfølgende tilbehørspose findes et nyt hængsel, som passer i modsatte side forneden. Monter hængsel og hængseltap.

- Sæt døren på den nederste hængseltap. Luk døren.
- Fastgør det øverste hængsel på den modsatte side.

- Monter venstre og højre hængseldæksel igen.
Sådan udskiftes pæren
- Sluk for skabet og sæt temperaturen på 0.
- Tag stikket ud af stikkontakten.
- Fjern skruen og lampedækslet.
- Udskift pæren.
- Sæt lampedækslet på igen og skru skruen i.
- Sæt stikket i stikkontakten.
- Tænd for skabet og indstil temperaturen igen.
Miljøbeskyttelse
- Emballagen er valgt ud fra miljømæssige hensyn og er genanvendelig.
- Produktet indeholder dele, som kan skade miljøet, hvis de bortskaffes forkert. Delene er nødvendige for produktets funktionalitet.

- Produktet må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald.
- Sørg for at aflevere det kasserede produkt på nærmeste genbrugsplads.