ZRT 318 W - Køleskab ZANUSSI - Gratis brugsanvisning og manual
Find enhedens vejledning gratis ZRT 318 W ZANUSSI i PDF-format.
| Produkttype | Køleskab med fryser |
| Mærke | Zanussi |
| Model | ZRT 318 W |
| Mål (H x B x D) | 85 cm x 60 cm x 60 cm (ca.) |
| Vægt | ca. 35 kg |
| Energiforbrug | ca. 100 kWh/år |
| Netspænding | 220-240 V, 50 Hz |
| Kølemiddel | R600a (isobutan) |
| Klimaklasse | N (16°C - 32°C) |
| Kølekapacitet | 4-stjernet fryser (ned til -18°C) |
| Afrimning | Manuel (fryser), automatisk (køleafdeling) |
| Justerbare hylder | Ja, 3 glashylder |
| Grøntsagsskuffe | Ja, med fugtregulering |
| Dørrum | 4 (flaske, mejeri, æg, lille) |
| Dørhængsel | Omvendbar (højre eller venstre) |
| Støjniveau | ca. 40 dB(A) |
| Indhold køleafdeling | ca. 180 liter |
| Indhold fryser | ca. 15 liter |
| Rengøring | Indvendigt med mild sæbe; kondensator støvsuges årligt |
| Sikkerhed | Børnesikring ikke til stede; ingen automatisk slukning |
| Reparation og reservedele | Tilgængelig via autoriseret service; min. 7 års levering |
Ofte stillede spørgsmål - ZRT 318 W ZANUSSI
Brugerspørgsmål om ZRT 318 W ZANUSSI
0 spørgsmål om dette apparat. Besvar dem du kender, eller stil dit eget.
Stil et nyt spørgsmål om dette apparat
Download vejledningen til din Køleskab i PDF-format gratis! Find din vejledning ZRT 318 W - ZANUSSI og tag din elektroniske enhed tilbage i hånden. På denne side er alle dokumenter nødvendige for brugen af din enhed offentliggjort. ZRT 318 W af mærket ZANUSSI.
BRUGSANVISNING ZRT 318 W ZANUSSI
Brugsanvisningen skal læses grundigt, inden køleskabet installeres og tages i brug. Brugsanvisningen indeholder sikkerhedsforanstaltninger, tips, oplysninger og idéer. Hvis køleskabet anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen, fungerer det korrekt, og du vil få stor glæde af det.
Nedenstående symboler gør det nemmere at finde bestemte emner:

Sikkerhedsforanstaltninger
Ved dette symbol er der advarsler og oplysninger til dig om dit apparat.

Gode råd og nyttige oplysninger

Miljøoplysninger

Symbol for tips
Ved dette symbol er der tips om madvarer og deres opbevaring.

Symbolet på produktet eller på pakken angiver, at dette produkt ikke må behandles som husholdningsaffald. Det skal i stedet overgives til en affaldsstation for behandling af elektrisk og elektronisk udstyr. Ved at sørge for at dette produkt bliver bortskaffet på den rette måde, hjælper du med til at forebygge eventuelle negative påvirkninger af miljøet og af personers helbred, der ellers kunne forårsages af forkert bortskaffelse af dette produkt. Kontakt det lokale kommunekontor, affaldsselskab eller den forretning, hvor produkt er købt, for yderligere oplysninger om genanvendelse af dette produkt.
Indholdsfortegnelse
Vigtige sikkerhedsoplysninger ....15
Generelle sikkerhedsforanstaltninger ....15
Forholdsregler til beskyttelse af børn .....15
Sikkerhedsforanstaltninger ved installation .....15
Sikkerhedsbestemmelser for isobutan .....15
Instruktioner til brugeren....16
Generel oplysning 16
Beskrivelse af skabets vigtigste dele .....16
Brug af skabet 17
Ibrugtagning 17
Indstilling af temperatur ....17
Brug af køleapparatet 17
Opbevaring i køleskabet 17
Madvarernes opbevaringstid og temperatur ....17
Sådan bruges fryseren 17
Frysning 17
Opbevaring i fryseren ....18
Sådan laver man isterninger ....18
Gode råd og vejledning 18
Tips og idéer 18
Sådan spares der på strømmen ......18
Vedligeholdelse 19
Afrimning 19
Regelmæssig rengøring 20
Når køleskabet ikke er i brug 20
Fejlfinding 20
Skift af elpære 20
Hvis noget ikke virker 20
Ændring af dørens åbningsretning ......23
Elektrisk tilslutning 24
Opbevaringsoversigt, skema (1) ......24
Opbevaringsoversigt, skema (2) ......25

Electrolux Gruppen er verdens største producent af energidrevne produkter til køkken-rengørings- og udendørs brug. Der sælges årligt over 55 millioner produkter fra Electrolux Gruppen (blandt andet køleskabe, komfurer, vaskemaskiner, støvsugere, motorsave og plæneklippere) til en værdi af ca. kr. 100 milliarder. Produkterne sælges i mere end 150 lande verden over.
⚠ Vigtige sikkerhedsoplysninger
Generelle sikkerhedsforanstaltninger
•Gem denne brugsanvisning. Den er vigtig, hvis skabet senere sælges til andre.
- Skabet er beregnet til at opbevare almindelige madvarer til husholdningen, og det skal anvendes i overensstemmelse med brugsanvisningen.
- Service og reparationer, herunder reparation og udskiftning af den elektriske ledning, skal udføres af autoriserede firmaer. Der bør kun anvendes originale til- behørsdele og reservedele ved reparationer og udskiftning. Ellers kan skabet ødelægges eller på anden måde forårsage skade.
- Skabet er kun ude af drift, hvis stikket er trukket ud af stikkontakten, eller hvis der er afbrudt på stikkontakten. Inden rengøring og vedligeholdelse skal stikket altid være trukket ud (der må ikke trækkes i ledningen). Hvis det er svært at få fat i stikket, skal der slukkes for skabet ved at afbryde strømmen.
- Den elektriske ledning må ikke forlænges.
- Kontrollér at stikkontakten ikke er ødelagt eller i klemme bag køle-fryseskabtes bagvæg
- Stil ikke produktet eller andre tunge ting ovenpå ledningen.
- Der er risiko for kortslutning og brand.
- Træk ikke stikket ud ved at hive i ledningen, vær ekstra opmærksom når køle-fryseskabet trækkes ud af skabet.
- En ødelagt ledning kan forårsag kortslutning og brand
- Hvis ledningen er ødelagt skal den udskiftes af en autoristeret elinstallatør.
Der er risiko for kortslutning og brand.
- Skabet må kun være i brug, når lampeafdækningen til det indvendige lys er sat på.
- Ved rengøring, afrimning, udtagning af frosne madvarer eller isterningebakken må der ikke bruges skarpe, spidse eller hårde genstande, da disse kan beskadige skabet.
- Sørg for, at væsker ikke kommer i berøring med termostaten og lysboksen.
- Is kan forårsage forfrysninger, hvis den spises straks efter, at den er taget ud af fryserummet.
- Efter optøning af frosne madvarer må disse ikke nedfryses igen, men skal bruges snarest muligt.
- Frosne madvarer skal opbevares i overensstemmelse med instruktionerne på emballagen.
- Afrimning må ikke fremskyndes ved brug af elektriske opvarmningsapparater eller kemikalier.
- Varme gryder må ikke sættes i nærheden af plasticdele.
- Der må ikke opbevares brandfarlige gasser og væsker i skabet, da de kan eksplodere.
- Der må ikke opbevares kulsyreholdige drikkevarer, drikkevarer på flasker samt frugt på flasker i fryserummet.
- Undersøg og rengør regelmæssigt afløbshullet til smeltevandet, som kommer fra den automatiske
afrimning. Hvis afløbshullet er tilstoppet, kan det ophobede smeltevand forårsage svigt og defekt på et tidligt tidspunkt.
Forholdsregler til beskyttelse af børn
- Det er forbudt for børn at lege med emballagen til skabet. Plasticfolie kan forårsage kvælning.
• Voksne skal tage sig af skabet. Tillad ikke børn at lege med det eller dets betjeningsdele.
- Når du vil kassere skabet, skal du trække stikket ud af stikdåsen, klippe ledningen over (så tæt på skabet som muligt) og tage døren af for at undgå, at legende børn får elektrisk stød eller lukker sig inde i skabet.
- Denne maskine må ikke betjenes af personer (herunder børn) med nedsat fysisk, sensorisk eller mental kapacitet, eller med manglende erfaring i eller kendskab hertil, medmindre de har modtaget oplæring i brugen af maskinen fra en person med ansvar for deres sikkerhed.
Sikkerhedsforanstaltninger ved installation
- Sæt skabet op ad væggen for at undgå at berøre varme dele (kompressor, kondensator), så en evt. forbrænding undgås.
- Når skabet skal flyttes, skal man sørge for, at stikket er trukket ud af stikkontakten.
•Når skabet skal installeres, skal man sørge for, at der først tilsluttes strøm, när skabet er sat endeligt på plads.
- Der skal være tilstrækkelig med luftcirkulation omkring skabet, således at en overophedning undgås. Følg de relevante instruktioner for installation for at opnå tilstrækkelig ventilation.
•Hvis apparatet ikke er anbragt i gulvplan, men fx på en sokkel, skal man sørge for en fastgørelse, der sikrer, at skabet står sikkert forankret på soklen og ikke kan glide ned fra denne.
•Se kapitlet "Placerig".
Sikkerhedsbestemmelser for isobutan
- Køleskabes kølemiddel er isobutan (R 600a) det er brændbart og eksplosivt.
- Sørg for god cirkulation, omkring skabet.
- Undlad at tilstoppe eller blokere ventilations åbninger. (Følg anvisningerne omkring indbygningsmål/ventilation)
- Brug aldrig mekaniske/elektriske dele (hårtørrer eller andre varmeapp.) eller skarpe genstande til at fremskynde afrimningen i fryseren.
- Undgå at beskadige kølesystemet.
Forholdsreglerne i denne brugsanvisning skal gemmes af hensyn til sikkerheden for personer og sikker håndtering af materialer, da producenten ikke er ansvarlig for skader som følge af forsømmelser.
Instruktioner til brugeren
Generel oplysning
Skabet er et „kombineret køle-/fryseskab med én kompressor og fryser i den nederste del”. Skabet har- foruden de generelle funktioner - en fryser med egen dør, som er adskilt fra den øvrige del af skabet.
Skabet er egnet til opbevaring af frosne og dybfrosne madvarer og nedfrysning i den mængde, som
fremgår af brugsanvisningen, samt til at lave isterninger.
Skabet opfylder standardkravene til forskellige temperaturgrænser alt efter klimaklasse.
Klimaklassens bogstavsymbol ses på typeskiltet.
Beskrivelse af skabets vigtigste dele


-
Topplade
-
Isterningebakke
-
Frysehylde i fryserummet
-
Belysning
-
Glashylde
-
Opsamling af afrimningsvand
-
Glashylde
-
Grøntsagsskuffe
-
Typeskilt
-
Justerbare fødder
-
Mejeriboks
-
Æggebakke
-
Dørhylde
-
Gummiliste
-
Flaskehylde
-
Kondensator
-
Afløbshul til afrimningsvand
-
Afstandsstykke
-
Tøvandsbakke
-
Kompressor
Brug af skabet
Ibrugtagning
Sæt hylder og skuffer på plads i køleskabet og sæt stikket i stikkontakten
Tænd køleskabet ved at indstille temperaturen med drejeknappen til temperaturindstilling, som sidder i lampen inde i køleskabet. Drej knappen i urets retning.
Om indstilling af temperaturen se venligst næste afsnit.
Indstilling af temperatur
Termostaten slår med jævne mellemrum automatisk fra i kortere eller længere tid afhængigt af temperaturindstillingen. Apparatet starter igen af sig selv og dette sikrer den ønskede temperatur.
Jo længere drejeknappen til temperaturindstilling peger mod maximum, des mere intensivt køler apparatet. Står temperaturindstillingen midt imellem minimum og maximum opnås -18 grader i fryseren og +5 grader i køleskabet. Denne indstilling er velegnet til dagligdags brug.

Temperaturen i køleapparatet påvirkes desuden af omgivelsernes temperatur, hvor ofte køleapparatets døre åbnes og af mængden af nye varer, der sættes til køling.
Ved maksimal ydelse for eksempel under hedebølge kan kompressoren køre uafbrudt. Dette skader ikke apparatet.
Brug af køleapparatet
i Indvendig luftcirkulation i køleskabet er nødvendig for at opnå den rette køletemperatur. Undlad derfor at tildække rummet mellem hylderne og bagvæggen med papir, bøtter eller andet.
Sæt ikke varme madvarer i køleskabet. Lad først maden køle ned til stuetemperatur. Herved undgås unødvendig rimdannelse.
i Lugt overføres mellem madvarerne. Brug derfor altid lukkede beholdere eller pak maden ind i madfolie, alufolie, madpapir eller plastic før de anbringes i køleapparatet. Således bevarer madvarerne deres naturlige futighed, og for eksempel grøntsager holder sig i flere dage uden at tørre ud.
Opbevaring i køleskabet
Når de forskellige typer af madvarer skal opbevares i skabet, skal de anbringes som vist på tegningen:
- Smør, ost
- Æg
- Tuber, dåser, cremefraiche, små flasker
- Drikkevarer, store flasker
- Frugt, grøntsager, salat
- Fersk kød, afskåret pålæg, pølser osv.
- Mælk, mejeriprodukter
- Tilberedte madvarer, færdigretter, madvarer på tildækkede tallerkener/fade, åbne dåser, flasker, der ligger ned osv.

Skemaet bagest i denne brugsanvisning oplyser om opbevaringstid.
Det er ikke muligt på forhånd at fastlægge den nøjagtige opbevaringstid, da den afhænger af, hvor friske kølevarerne er, og hvordan de er behandlet. Derfor er de oplyste opbevaringstider kun vejledende.
Hvis man ikke ønsker at bruge alle de netop købte dybfrosne madvarer med det samme, kan de opbe- vares i ca. 1 dag (indtil optøning) i køleskabet.
Sådan bruges fryseren
Frysning
Fryseren kan bruges til nedfrysning af diverse madvarer.
For at opnå det bedste resultat, skal man følge nedenstående anvisninger.
Nedfrys kun friske madvarer.
Drejeknappen til temperaturindstilling skal forblive i den position, køleskabet tidligere var indstillet på, og nethylden skal sættes i højeste rille.
Før nedfrysningen skal drejeknappen til temperaturindstilling stilles på 3-4 og nethylden skal sættes i højeste rille. Læg derefter madvarerne til nedfrysning
DK
på hylden. Nedfrysningen tager ca. 24 timer. De nedfrosne madvarer bør opbevares på frysefladen under nethylden eller stablet oven på hinanden.

Under nedfrysning bør det så vidt muligt undgås at åbne fryserdøren.
Det er uhensigtsmæssigt at indstille temperaturen til at være højere (for eksempel indstilling 6). Selvom nedfrysningstiden herved kan reduceres, vil det få temperaturen i køleskabet til at falde til under 0 C, således at mad- og drikkevarer i køleskabet fryser.
Nedfrys aldrig større mængder madvarer ad gangen, end den maksimale mængde angivet på datatavlen, da det kan give en mangelfuld nedfrysning. Mangelfuld nedfrysning kan forårsage en forringelse af madvarerne i form af smagstab, safttab, fordærv osv.
i Undgå at lave isterninger samtidig med nedfrysning af madvarer, da dette nedsætter fryseevnen.
Opbevaring i fryseren
Efter nedfrysning er det hensigtsmæssigt at flytte varerne ned under nethylden, hvorved der gives plads til den næste nedfrysning. Nethylden skal kun sættes i indstilling 2, når den bruges til opbevaring. Under nedfrysning skal nethylden altid sidde i øverste indstilling. De opbevarede varer tager ikke skade af en yderligere nedfrysning.

Frostvarer kan uden videre lægges til opbevaring i fryseren indtil den udløbsdato, som eret på emballagen.

Frostvarer bevarer kun deres holdbarhed, hvis de ikke har været optøet inden de lægges i fry. Hvis frosne varer har været optøet, bør de ikke vses igen. Sådanne varer skal i alle tilfælde ndes hurtigst muligt.
Sådan laver man isterninger
Når man vil lave isterninger, skal man fylde isterningebakken med vand og sætte den ind i frostboksen. Hvis man har behov for en hurtigere nedfrysning af vand til isterninger, indstilles termostatknappen på maksimum. Når nedfrysningen er sket, skal termostatknappen igen indstilles til en passende temperatur.
Isterningerne kan tages ud af bakken ved at skylle den under rindende vand og derefter vride bakken let. Hvis isterningebakken fryser fast i frostboksen, må man ikke bruge en kniv for at løsne bakken, da kølesystemet kan blive ødelagt.

Gode råd og vejledning
•Vær opmærksom på at hyldernes placering i køleskabet kan ændres, hvilket øger anvendelsesmulighederne betydeligt. Hylderne kan flyttes, när døren er 90 åben.
•Når fryserdøren lukkes opstår der vakuum i køleskabet på grund af den lave temperatur. Vent derfor 2-3 minutter til trykket udlignes før døren åbnes igen.
- Sørg for at indstille temperaturen således, at der aldrig er varmere end -18°C i fryseren.
- Det bør dagligt kontrolleres, at køleskabet fungerer korrekt for at undgå at madvarer går tabt hvis der opstår et problem med køleskabet.
- Køleskabet kan under normale omstændigheder afgive følgende lyde.
- Klikken: Når termostaten slår til og fra, lyder der et klik.
- Summen: Kompressoren afgiver en summende lyd, när den kører.
- Boblen: Når kompressoren slår til, føres kølevæsken rundt i kølerørene, hvilket kan afgive en slabrende eller boblende lyd. Denne lyd kan også forekomme ganske kort, når kompressoren slår fra igen.
- Poppelyde: I en stor del af vores køleskabe er afrimeren omgivet af skum inde i skabet. Afrimerens temperatur skifter, hvorved dens størrelse også ændrer sig en lille smule. Når dette sker, kan der forekomme en dump pop-pelyd. Dette er ganske normalt og skader ikke apparatet.

- For at kontrollere temperaturen i køleskabet, skal termostaten først stilles på mellemste indstilling. Derefter placeres et glas vand med et termometer til måling af både + og - 1 °C midt i køleskabet. Hvis termometeret efter 6 timer måler mellem +3 og +8 °C, virker køleskabet korrekt. Under målingen må køleskabets indstillinger eller udnyttelse ikke ændres.
- For at kontrollere temperaturen i fryseren, skal termometret placeres inde imellem de frosne varer, hvorved målingen viser den korrekte temperatur inden i varerne.
Tips og idéer
I dette kapitel er der praktiske tips og idéer til, hvordan man kan opnå maksimal energibesparelse, ligesom der er miljøoplysninger om skabet.

Sådan spares der på strømmen
- Undgå at placere apparatet i direkte sollys eller tæt ved en varmekilde.
-
Sørg for at kondensatoren og kompressoren bliver ventileret, undgå at blokere for luftgennemstrømning.
-
Pak madvarerne ind i tætsluttende bøtter eller folie for at undgå unødig rimdannelse.
- Undgå at åbne dørene unødigt og lade dem stå åbne i længere tid.
- Lad varm mad køle ned til stuetemperatur før det sættes i køleapparatet.
•Hold kondensatoren ren.

Skabet og miljøet
Dette skab indeholder ikke gasarter i kølekredsløbet eller isoleringsmaterialet, der er til skade for ozonlaget. Skabet må ikke bortskaffes sammen med det almindelige affald. Undgå at ødelægge køleenheden, især på bagsiden tæt på kondensatoren. Yderligere oplysninger om bortskaffelse fås ved henvendelse til kommunen.
Materialerne i dette skab, som er mærket med symbolet, kato genbruges.
Vedligeholdelse
Afrimning
Når der er tændt for køleskabet, er det normalt, at der danner sig rim og is på køleskabets bagvæg og i fryserummet.
Tyk rim og is har en isolerende virkning, således at køleeffekten nedsættes, når temperaturen i skabet stiger. Et tykt rimlag øger samtidigt elforbruget og kan medføre, at døren til fryserummet bliver vanskelig at åbne.
Køleskabet har fuldautomatisk afrimning, der fungerer således: Termostaten afbryder kompressoren med regelmæssige mellemrum i kortere eller længere tid. I denne periode er kølingen afbrudt, temperaturen på kølepladen stiger til over 0°C på grund af den indvendige varme i rummet, og køleskabet afrimer. Når kølepladens overfladetemperatur når op på +3 - +4 °C, starter termostaten igen skabet.
Smeltevandet løber gennem afløbshullet ned i tøvandsbakken øverst på kompressoren og for-damper på grund af dennes varme.

Undersøg og rengør regelmæssigt afløbshullet til smeltevandet. Hvis afløbshullet til evandet er tilstoppet, kan det resultere i, at et hurtigere får en defekt, da isoleringen kan andiges.
Rengør afløbshullet til smeltevandet med den vedlagte skraber, som fremgår af billedet. Skraberen skal opbevares i afløbshullet.

Den typiske tilstopning af afløbshullet til smeltevandet sker, når man lægger madvarer indpakket i papir ind i skabet, og dette papir kommer i kontakt med bagvæggen i køleskabet, hvorefter det fryser fast på denne. Når køleskabet herefter afrimes, vil papir-rester løbe med fugten ned til afløbshullet og tilstoppe dette.
Vær derfor omhyggelig, når der lægges emballerede madvarer i køleskabet, og undgå at disse kommer i berøring med bagvæggen.
I tilfælde af øgede krav, fx under en hedebølge, arbejder køleskabet konstant i en periode, hvor der så går længere tid mellem den automatiske afrimning.
Det er ikke usædvanligt med lidt is på køleskabets bagvæg efter en afrimningsperiode, idet rester af fugt fryser til is, när køleskabet efter endt afrimning starter igen.
Fryseren har ikke mulighed for automatisk afrimning, da dybfrosne og frosne madvarer ikke kan tåle smeltetemperatur.
Det er muligt at skrabe mindre mængder frost og is af med isskraberen.

Bakken på billedet er ikke en del af tilbehøret til skabet!
Hvis islaget er så tykt, at det ikke kan fjernes med isskraberen, er det nødvendigt med en afrimning. Hvor hyppigt det skal ske, afhænger af brugen (som regel 2-3 gange om året).
Tag de frosne madvarer ud af skabet, og læg dem i en kurv foret med papir eller et tæppe. Opbevar kurven så koldt som muligt, fx i et andet køleskab.
Sluk for strømmen, så begge skabe er ude af drift.
Åbn dørene til begge dele af skabet, og rengør køleskabet i overensstemmelse med "Regelmæssig rengøring". Fryseren rengøres på følgende måde:
Smeltevandet fra rimen på kølepladens sider. samles i bunden af skabet. Fjern smeltevandet ved at tørre det op med en klud eller en svamp.
Efter afrimning og fjernelse af vandet skal overfladerne tørres af.
Tænd for strømmen til skabet, og sæt madvarerne tilbage i skabet.
Det tilrådes at indstille termostaten på den højeste position i nogle timer, så den rette opbevaringstemperatur kan opnås så hurtigt som muligt.
Regelmæssig rengøring
Det anbefales at vaske indersiden af køleskabet hver 3. eller 4. uge i lunkent vand tilsat sulfo og derefter tørre det af (det er hensigtsmæssigt samtidigt at rengøre og afrime inde i fryseren).
Når der er slukket for strømmen, skal skabet vaskes af i lunkent vand tilsat sulfo og herefter tørres af. En bedre løsning er at bruge køleskabsrens i sprayform, der kan rekvireres via vor serviceafdeling eller forhandleren. Her følges brugsanvisningen på emballagen. Magnetdørens gummiliste skal rengøres med rent vand. Efter rengøringen sættes stikket atter i.
Det anbefales at fjerne støv og snavs på bagsiden af køleskabet og kondensatoren og rengøre tøvandsbakken øverst på kompressoren 1 eller 2 gange om året.
Når køleskabet ikke er i brug
Hvis køleskabet ikke skal bruges i længere tid, skal man gøre følgende:
Afbryd strømmen til skabet.
Tag madvareme ud af køleskabet.
Lad døren stå åben for at undgå lugtdannelse inde i skabet.
Fejlfinding
Udskiftning af elpære
Hvis elpæren i køleskabet går i stykker, kan den udskiftes på følgende måde:
Tryk på splitten (2) bag på lampen som vist på tegningen. Tag derefter skærmen af i pilens retning (2). Nu kan elpæren skiftes (Type: T25 230-240 V, 15 W, E14 gevind).

Når pæren er udskiftet klikkes skærmen på plads og skruen skrues i. Tænd igen for strømmen til apparatet.
Manglende lys i køleskabet påvirker ikke dets øvrige funktioner.
Hvis noget ikke virker
Når apparatet er i brug, kan der tit forekomme nogle mindre men irriterende problemer, som ikke kræver, at der tilkaldes en servicetekniker. I det følgende skema er der oplysninger om disse problemer, så man undgår unødvendige omkostninger til service.
Vi gør opmærksom på, at der er visse lyde, når der er tændt for apparatet (kompressor- og cirkulationslyd). Disse lyde er ikke tegn på problemer, men betyder blot, at apparatet kører normalt.
Vi gør igen opmærksom på, at apparatet kører i intervaller. Det betyder, at når kompressoren slukker, er det ikke ensbetydende med, at der er afbrudt for strømmen. Det er grunden til, at man ikke må røre apparatets elektriske dele, før der er afbrudt for strømmen.
| Problem Mulig årsag | Løsning | |
| Der er for varmt i køleskabet. | Termostaten kan være indstillet forkert.Hvis varerne ikke er kolde nok eller lagt et forkert sted.Døren lukker ikke tæt eller er ikke lukket rigtigt. | Stil termostaten højere.Læg varerne det rigtige sted.Undersøg, om døren lukker rigtigt, og at gummilisten er hel og ren. |
| Der er for varmt i fry-seren. | Termostaten kan være indstillet forkert.Døren lukker ikke tæt eller er ikke lukket rigtigt.Stor mængder varer, som skal fryses, er lagt i fryseren.Varer, som skal fryses, ligger for tæt på hinanden. | Stil termostaten højere.Undersøg, om døren lukker rigtigt, og at gummilisten er hel og ren.Vent nogle timer, og undersøg så temper-aturen igen.Læg varerne på en måde, så der kan cirkulere kold luft rundt. |
| Der løber vand på køleskabets bagvæg.Der løber vand ud i køleskabet.Der løber vand ud på gulvet. | Det er normalt. Under automatisk afrimning smelter isen på bagvæggen.Afløbshullet kan være tilstoppet.Varer i køleskabet kan forhindre vand i at løbe ned i renden.Smeltevandet løber ikke ned i tøvandsbakken over kompressoren. | Rengør afløbshullet.Læg varerne på en måde, så de ikke rører bagvæggen direkte.Sørg for at føre smeltevandsafløbet over til tøvandsbakken. |
| Der er for meget frost og is. | Vareme er ikke pakket ordentligt ind.Dørene lukker ikke tæt eller er ikke lukket rigtigt.Termostaten kan være indstillet forkert. | Pak varerne ordentligt ind.Undersøg, om dørene lukker rigtigt, og at gummilisterne er hele og rene.Stil termostaten i en position, der giver højere temperatur. |
| Kompressoren kører uafbrudt. | Termostaten er indstillet forkert.Dørene lukker ikke tæt eller er ikke lukket rigtigt.Stor mængder varer, som skal fryses, er lagt i fryseren.For varm mad blev lagt i køleskabet.Skabet står et sted, hvor der er for varmt. | Stil termostaten i en position, der giver højere temperatur.Undersøg, om dørene lukker rigtigt, og at gummilisterne er hele og rene.Vent nogle timer, og undersøg så temper-aturen igen.Maden, der lægges ind, må ikke være over stuetemperatur.Prøv at nedsætte temperaturen i det rum, hvor skabet står. |
| Skabet virker ikke. Det køler ikke, og der er ikke lys. Indikator-lam-perne lyser ikke. | Stik sidder ikke rigtigt i stikkontakten.Sikringen er defekt.Termostatknappen er slukketDer er ikke spænding i stikkontakten.(Prøv at tilslutte et andet apparat). | Sæt stikket rigtigt i stikkontakten.Udskift sikringen.Start skabet som beskrevet i kapitlet „Ibrugtagning”.Tilkald en elektriker. |
| Skabet støjer. | Skabet står ikke i vater. | Undersøg, om skabet står stabilt (både for-til og bagtil), og bring skabet i vater ved at justere de forreste stilleben. |
Hvis disse råd ikke virker efter hensigten, anbefales det at tilkalde vor serviceafdeling.
Reservedele og tilbehør kan også bestilles on-line på http://www:electrolux.dk
Oplysninger til installatøren
Tekniske data
| Modell | ZRT 318 W |
| Bruttovolumen (I) | Fryser: 42Køleskab: 138 |
| Nettovolumen (I) | Fryser: 42Køleskab: 136 |
| Bredde (mm) | 496 |
| Højde (mm) | 1209 |
| Dybde (mm) | 600 |
| Energiforbrug (kWh/24 t)(kWh/år) | 0,72263 |
| Energiklasse iht. EU-standarder | A |
| Frysekapacitet (kg/24 t) | 3 |
| Temperaturstigningstid (t) | 17 |
| Nominel effekt (A) | 0,7 |
| Vægt (kg) | 39 |
| Antal kompressorer | 1 |
Installation af apparatet
Det anbefales at transportere apparatet i den originale emballage og oprejst under hensyn- tagen til advarslerne på emballagen.
Efter hver transport skal man vente i ca. 2 timer, før man tænder for apparatet.
Fjern emballagen fra apparatet, og undersøg, om det er blevet beskadiget. Eventuelle beskadigelser skal straks meddeles dér, hvor apparatet er købt. I dette tilfælde skal man beholde emballagen.
Rengøring
Brug en blød klud til at rengøre indersiden af appa- ratet med lunkent vand og et mildt rengøringsmiddel.
Efter rengøringen tørres indersiden apparatet af med en tør klud.
Anbringelse
Omgivelsestemperaturen har betydning for apparatets elforbrug. Når apparatet skal anbringes, skal man tage højde for, at det er hensigtsmæssigt, at det arbejder inden for omgivelsestemperaturgrænserne i overensstemmelse med klimaklassen, som fremgår af skemaet nedenfor, og som kan ses på typeskiltet.
| Klimaklasse Omgivelsestemperatur | |
| SN +10 --- -32 °C | |
| N | + 1 |
| ST | +18 --- +38 °C |
Hvis omgivelsestemperaturen kommer under den laveste temperatur, kan temperaturen i køleskabet og frostboksen komme over den foreskrevne temperatur, idet kompressoren ikke startes tilstrækkeligt ofte. I uheldigste fald betyder dette, at dybfrostvarer
tøes op.
Hvis omgivelsestemperaturen er højere end den højeste temperatur, kan det medføre, at kompressorens driftstid og dermed elforbruget øges. I uheldigste fald stiger temperaturen i køleskabet og frostboksen eller fryseren i forhold til den indstillede temperatur.
Når apparatet stilles på plads, skal man sikre, at det står plant. Det opnår man med to justerbare fødder (1) i bunden foran. Afstandsskiverne (2) er tilbehør til de justerbare fødder. Hvis det er nødvendigt at ændre apparatets højde, kan man fjerne disse skiver.

I tilbehørenes plastiklomme er ligeledes anbragt to vægafstandsstykker, der skal monteres i de dertil beregnede åbninger på bagsiden af fryseren. Afstandsstykkerne skydes ind i åbningerne, samtidig med at det sikres, at pilen (A) er anbragt som vist på Fig., hvorefter de
drejes 45°, indtil de fastlåses (pil i vertikal position).

Apparatet må ikke anbringes på et solfyldt sted eller tæt på en radiator eller ovn.
Hvis det kun er muligt at anbringe apparatet tæt på en ovn, skal man tage højde for følgende minimumafstande:
•Hvis det er en gasovn eller elektrisk ovn, skal der være en afstand på 3 cm, hvis afstanden er mindre, skal man have en ikke-brændbar sikkerhed-sisolering på 0,5 - 1 cm mellem dem.
•Hvis det er varmekilder, skal afstanden være 30 cm, da de afgiver mere varme.
Køleskabet kan anbringes op mod en bagvæg, dog skal kondensatoren være fri af væggen.

Når køleskabet anbringes, skal man overholde de minimumafstande, som angives.
A: placering under et vægskab
Ændring af dørens åbningsretning
Hvis skabets placering eller brug kræver det, kan man flytte dørens åbningsretning fra højre side til venstre side.
Som standard har skabene åbningsretning i højre side.
Dørens åbningsretning ændres på følgende måde (se også billederne):
- Afbryd strømforbindelsen til skabet.
- Vip skabet tilbage, og sørg for, at kompressoren ikke kommer til at røre gulvet. Det anbefales at være to personer, således at den ene kan fastholde skabet i denne stilling.
•Fjern forsigtigt (fx med en kniv) beskyttelsesproperne på de skruer, som sidder i ventilationslisten forneden, hvorefter ventilationslisten kan fjernes ved at skrue de to pladeskruer ud.
- Afmontér den nederste dørholder på køleskabet ved at fjerne de to skruer og de to afstandsskiver.
- Tag køleskabsdøren af ved at trække den lidt nedad.
- Afmontér den dobbelte dørholder ved at fjerne de to skruer og de to afstandsskiver.
- Tag fryserdøren af ved at trække den lidt nedad.

- Skru den øverste dørholderpal af fryseren, og skru den i på den anden side.
•Fjern beskyttelsespropperne fra den dobbelte dørholder på venstre side, og sæt dem på den anden side.
- Tilpas fryserdøren til den øverste dørholderpal.
- Fastgør den dobbelte dørholder i venstre side med de to skruer og de to afstandsskiver. Sørg for, at fryserens dørkant er parallel med kanten af skabet.
- Tilpas køleskabsdøren til den dobbelte dørholderpal.
- Fastgør den nederste dørholder i venstre side med de to skruer og de to afstandsskiver. Sørg for, at køleskabets dørkant er parallel med kanten af skabet.
- Træk ventilationslistens afdækning ud i pilens retning (1), og sæt den i på den anden side (2).
- Sæt ventilationslisten på igen, og fastgør med de to pladeskruer, hvorefter afdækningspropperne skal sættes på igen.
- Sæt skabet på plads, og sørg for, at det står plant, og sæt stikket i stikkontakten.
Elektrisk tilslutning
Dette køleskab skal tilsluttes 230 V vekselstrøm (\~) 50 Hz.
Stikket skal sættes ind i en stikkontakt med ekstrabeskyttelse (jordforbindelse). Hvis der ikke er jordbindelse, anbefales det at få en installatør til at opsætte en stikkontakt med korrekt jordforbindelse for eltilslutning af køleskabe og frysere.
Ved tordenvejr kan et HFI-relæ afbrydes og derved afbryde for spændingen til skabet.
Et HPFI-relæ er mindre følsomt overfor sådanne forhold.
CE Dette apparat opfylder følgende EU-direktiver:
| - | 7 | 3 | / | 2 | 3 | / | E | F | a | f | 1 | 9 | . | |
| og senere ændringer, | ||||||||||||||
| - | 8 | 9 | / | 3 | 3 | 6 | / | E | F | a | f | 0 | 3 | |
| netisk stråling) og senere ændringer, | ||||||||||||||
| - | 9 | 6 | / | 5 | 7 | E | F | - | 9 | 6 | / | 0 | 9 | |
| tivitet) og efterfølgende tilføjelser. | ||||||||||||||
Opbevaringsoversigt, skema (1)
Opbevaringstid og emballage for friske madvarer i køleskabet
| Madvarer Opbevaringstid i dage Emballage | ||||||||
| Råt kød | X | X | x | x | x | plastfolie, lufttæt | ||
| Kogt kød | X | X | X | x | x | x | skål/fad med låg | |
| Stegt kød | X | X | X | x | x | skål/fad med låg | ||
| Råt hakket kød | X | skål/fad med låg | ||||||
| Stegt hakket kød | X | X | x | x | skål/fad med låg | |||
| Afskåret pålæg, wienerpølserpir | X | X | x | x | plastfolie, cellofan, smørrebrodspapir | |||
| Frisk fisk | X | x | x | plastfolie, lufttæt | ||||
| Kogt fisk | X | X | x | x | skål/fad med låg | |||
| Stegt fisk | X | X | x | x | x | skål/fad med låg | ||
| Fisk på dåse, åben | X | x | x | skål/fad med låg | ||||
| Frisk kylling | X | X | X | x | x | x | plastfolie, lufttæt | |
| Stegt kylling | X | X | X | x | x | x | skål/fad med låg | |
| Frisk høne | X | X | x | x | x | plastfolie, lufttæt | ||
| Kogt høne | X | X | x | x | x | skål/fad med låg | ||
| Frisk and, gås | X | X | X | x | x | x | plastfolie, lufttæt | |
| Stegt and, gås | X | X | X | X | x | x | x | skål/fad med låg |
| Smør, uåbnet | X | X | X | X | X | X | X | original emballage |
| Smør, åbnet | X | X | x | x | x | x | x | original emballage |
| Mælk i plasticemballage | X | X | X | x | x | original emballage | ||
| Fløde | X | X | x | x | plasticboks | |||
| Cremefraiche | X | X | X | X | x | x | x | plasticboks |
| Ost (fast) | X | X | X | X | X | X | X | aluminiumfolie |
| Smøreost | X | X | X | X | x | x | x | plastfolie |
| Kvark | X | X | X | X | x | x | x | plastfolie |
| Æg | X | X | X | X | X | X | X | |
| Spinat | X | X | x | x | plastfolie | |||
| Grønne ærter, bønner | X | X | X | X | x | x | x | plastfolie |
| Champignon | X | X | x | x | x | plastfolie | ||
| Gulerødder, rodfrugter | X | X | X | X | X | X | X | plastfolie |
| Peberfrugt | X | X | x | x | x | plastfolie | ||
| Tomat | X | X | X | X | X | X | X | plastfolie |
| Kål | X | X | X | X | X | x | x | plastfolie |
| Frugt, som hurtigt rådner(jordbær, hindbær osv.) | X | X | X | x | x | plastfolie | ||
| Anden frugt | X | X | X | X | x | x | x | plastfolie |
| Frugt på dåse, åbnet | X | X | X | x | x | skål/fad med låg | ||
| Flødekager | X | X | x | x | skål/fad med låg | |||
Forklaringer:
X sædvanlig opbevaringstid
x mulig opbevaringstid (kun ved meget friske varer)
| Madvarer I køleskabet I **** frostboks | +2 - +7 °C -18 °C |
| Grøntsager:grønne bønner, grønne ærter, blandede grøntsager, majs osv. 1 dag | 12 måneder |
| Færdigretter:grøntsagsretter, tilbehør, med kød osv. 1 dag 12 måneder | |
| Færdigretter:mørbradssteg, gryderet af skank, kød fra flæskefars osv. 1 dag 6 måneder | |
| Madvarer af kartofler, pasta:kartoffelmos, pasta med fyld, pommes frites 1 dag 12 måneder | |
| Supper:kødsuppe, suppe af grønne bønner, af grønne ærter osv. 1 dag 6 måneder | |
| Frugt:kirsebær, stikkelsbær, frugtcreme 1 dag 12 måneder | |
| Kød:kylling, and, gås samt indmad 1 dag 5 månederfilet, tun 1 dag 6 måneder | |
| Ispinde, flødeis 1 dag 3 uger |